61990J0239

++++

1. Fri udveksling af tjenesteydelser - traktatsbestemmelser - anvendelsesomraade - regler om salg af varer tilhoerende en erhvervsdrivende etableret i en anden medlemsstat - ikke omfattet -omfattet af bestemmelserne om frie varebevaegelser

(EOEF-Traktaten, art. 59)

2. Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - salg ved offentlig auktion af indfoerte brugte genstande - krav om at ejeren er optaget i det lokale handelsregister - ulovligt - begrundelse - beskyttelse af forbrugerne - hensyn til den offentlige orden - ingen begrundelse

(EOEF-Traktaten, art. 30 og 36)

1. En medlemsstats lovgivning, der regulerer salg, som en i en anden medlemsstat etableret erhvervsdrivende foretager af ham tilhoerende varer, er ikke omfattet af EOEF-Traktatens artikel 59. Da der er tale om salg af varer, der er genstand for samhandelen inden for Faellesskabet, er lovgivningen omfattet af Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser.

2. En medlemsstats lovgivning, der betinger salg ved offentlig auktion af brugte genstande fra en anden medlemsstat af, at den virksomhed, som ejer de varer, der udbydes til salg, forinden er optaget i handelsregistret paa salgsstedet, er i strid med Traktatens artikel 30 og 36. En saadan bestemmelse, som kan hindre de frie varebevaegelser, kan ikke begrundes i tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelse eller til den offentlige orden, jf. artikel 36, da det dels er muligt at fastsaette foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne, som er mindre restriktive for de frie varebevaegelser, og da det tilsigtede formaal, nemlig at undgaa salg af stjaalne genstande, dels kan tilgodeses ved passende kontrolforanstaltninger.

1 Ved dom af 3. juli 1990, indgaaet til Domstolen den 31. juli s.aa., har Frankrigs Cour de cassation (Afdelingen for Handelssager samt Finansielle og OEkonomiske Sager) i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikel 59, 30 og 36.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt af auktionsfirmaet SCP Boscher, Studer et Fromentin mod selskabet SA British Motors Wright m.fl., som saelger brugte luksusbiler, vedroerende et forbud mod afholdelse af offentlig auktion.

3 Ifoelge artikel 1, stk. 1, i den franske lov af 25. juni 1841 om salg ved offentlig auktion er det forbudt at afholde offentlig auktion som et saedvanligt led i udoevelsen af handelsvirksomhed. Ifoelge stk. 3 er det ligeledes forbudt ved frivillig auktion i detailleddet at saelge brugte genstande, der ejes eller ihaendehaves af erhvervsdrivende, som ikke i mindst to aar i den retskreds under en Tribunal de grande instance, hvor salget finder sted, har vaeret optaget i handelsregistret eller opfoert paa listen over selvstaendige erhvervsdrivende, der betaler den saerlige lokale erhvervsskat.

4 Boscher, Studer et Fromentin havde af det tyske selskab Nado, Hamburg, faaet til opgave at afholde auktion den 6. november 1988 over brugte koeretoejer, der ifoelge den dommer, til hvem der oprindelig var indgivet begaering om foreloebige forholdsregler, bl.a. omfattede samleobjekter og kostbare nyere koeretoejer med lavt kilometertal. Selskabet British Motors Wright og tre andre selskaber indgav til Tribunal de grande instance de Paris en begaering om, at der blev nedlagt forbud mod salget, jf. artikel 1 i ovennaevnte lov af 25. juni 1841. Med hjemmel i denne bestemmelse afsagde Tribunal de grande instance den 4. november 1988 kendelse om forbud mod, at auktionsfirmaet afholdt det paagaeldende auktionssalg, saa laenge det ikke var dokumenteret, at koeretoejernes ejer eller ihaendehaver var optaget i handelsregistret eller opfoert paa listen over selvstaendige erhvervsdrivende, der betaler den saerlige lokale erhvervsskat, jf. artikel 1 i lov af 25. juni 1841. Boscher, Studer et Fromentin indankede denne kendelse for Cour d' appel de Paris, der dagen efter stadfaestede afgoerelsen ved dom. Derpaa indbragte Boscher, Studer et Fromentin Cour d' appel' s dom for Cour de cassation.

5 Herefter besluttede Cour de cassation at anmode Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:

"1) Skal Traktatens artikel 59 fortolkes saaledes, at den finder anvendelse paa en erhvervsdrivende etableret i én medlemsstat, der lejlighedsvis - for at afhaende ham tilhoerende brugte genstande - lader afholde offentlig auktion i en anden medlemsstat?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende, maa betingelser som de, der er fastsat i lov af 25. juni 1841, da betragtes som restriktioner?

3) Skal Traktatens artikel 30 fortolkes saaledes, at den finder anvendelse paa salg ved offentlig auktion af brugte genstande med oprindelse i en anden medlemsstat, der er underkastet betingelser som dem, der er fastsat i lov af 25. juni 1841?

4) Saafremt spoergsmaal 3 besvares bekraeftende, kan hensynet til den offentlige orden, jf. Traktatens artikel 36, da goeres gaeldende?"

6 Vedroerende de faktiske omstaendigheder og den retlige baggrund for hovedsagen samt retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Foerste spoergsmaal (fri udveksling af tjenesteydelser)

7 Med det foerste praejudicielle spoergsmaal oensker den nationale ret afgjort, om en medlemsstats lovgivning, der indeholder de naermere betingelser for, at en erhvervsdrivende, der er etableret i en anden medlemsstat, kan saelge de ham tilhoerende varer, er omfattet af Traktatens artikel 59.

8 Det bemaerkes, at en saadan lovgivning, der vedroerer betingelserne for salg af varer, der er genstand for handel mellem medlemsstaterne, er omfattet af Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser.

9 Ifoelge Traktatens artikel 60 betragtes de ydelser, der normalt praesteres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedroerende frie varebevaegelser, som tjenesteydelser.

10 Herefter maa det foerste spoergsmaal besvares saaledes, at en medlemsstats lovgivning, der regulerer salg, som en i en anden medlemsstat etableret erhvervsdrivende foretager af ham tilhoerende varer, ikke er omfattet af EOEF-Traktatens artikel 59.

Andet spoergsmaal

11 Naar henses til besvarelsen af det foerste praejudicielle spoergsmaal, findes det ufornoedent at besvare det andet spoergsmaal.

Tredje og fjerde spoergsmaal (frie varebevaegelser)

12 Med disse spoergsmaal oensker den nationale ret afgjort, om en national lovgivning, hvorefter salg ved auktion af brugte genstande, der hidroerer fra en anden medlemsstat, er betinget af, at den virksomhed, som ejer de varer, der udbydes til salg, forinden skal vaere optaget i handelsregistret paa salgsstedet, er forenelig med Traktatens artikel 30 og 36.

13 Ifoelge Domstolens praksis, der blev fastlagt i dommen af 11. juli 1974 (sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837), omfatter forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner, jf. Traktatens artikel 30, alle bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, oejeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen inden for Faellesskabet.

14 Det fremgaar af Domstolens faste praksis (dom af 15.12.1982, sag 286/81, Oosthoek, Sml. s. 4575, og dom af 7.3.1990, sag C-362/88, GB-INNO, Sml. s. 667), at det ikke kan udelukkes, at den omstaendighed, at en erhvervsdrivende er tvunget til enten at anvende forskellige reklamesystemer eller salgsfremmende metoder, alt efter hvilken medlemsstat det drejer sig om, eller opgive et system, som han anser for saerlig effektivt, kan udgoere en hindring for importen, selv om en saadan lovgivning gaelder uden forskel for indenlandsk fremstillede og indfoerte varer. I dommen af 16. maj 1989 (sag 382/87, Buet, Sml. s. 1235), fastslog Domstolen, at dette gaelder saa meget mere, naar de paagaeldende bestemmelser beroever vedkommende erhvervsdrivende muligheden for at anvende ikke en reklameform men en salgsmetode.

15 Yderligere har Domstolen fastslaaet, at en lovgivning, hvorefter virksomheder etableret i en anden medlemsstat paalaegges supplerende omkostninger som foelge af kravet om, at de skal have en repraesentant i importstaten, maa anses for en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner (dom af 2.3.1983, sag 155/82, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 531, og dom af 28.2.1984, sag 247/81, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 1111).

16 Det bemaerkes, at en national lovgivning, hvorefter det kraeves, at saelgeren er optaget i handelsregistret paa det sted, hvor auktionssalget afholdes, kan hindre de frie varebevaegelser, idet et saadant krav betyder, at ejeren af varerne enten maa henvende sig til en erhvervsdrivende paa salgsstedet, eller afstaa fra at saelge sine varer ved auktion.

17 Da saadanne bestemmelser uden forskel finder anvendelse paa indenlandsk fremstillede og indfoerte varer, skal det undersoeges, om de er begrundet i tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelse.

18 Det er i denne forbindelse blevet anfoert, at et krav til saelgeren om forudgaaende optagelse i handelsregistret paa salgsstedet er noedvendigt, da salg ved offentlig auktion ellers ikke vil yde forbrugerne tilstraekkelig sikkerhed med hensyn til oprindelsen og tilstanden af et gode, som de tilmed koeber uden at have haft betaenkningstid.

19 Som Domstolen har fastslaaet gentagne gange, skal nationale bestemmelser, der er begrundet i tvingende hensyn, staa i et rimeligt forhold til det tilsigtede maal, og en medlemsstat har pligt til at anvende mindre indgribende midler, saafremt der herved kan naas samme maal (ovennaevnte dom af 16.5.1989, Buet, praemis 11).

20 Det bemaerkes dels, at det i sagen beskrevne salg ved auktion oftest retter sig til saerlig kyndige koebere, dels, at der ydes tilstraekkelig garanti for forbrugerne. Under alle omstaendigheder er det muligt at fastsaette betingelser til beskyttelse af forbrugerne, som ikke begraenser de frie varebevaegelser i samme omfang som kravet om, at den virksomhed, som ejer de varer, der udbydes til salg, forinden skal vaere optaget i handelsregistret paa salgsstedet.

21 Det fremgaar heraf, at en national lovgivning som den her omhandlede ikke kan begrundes i tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelse, og at den derfor er i strid med Traktatens artikel 30.

22 En saadan lovgivning er heller ikke begrundet i hensynet til den offentlige orden, jf. Traktatens artikel 36.

23 Det hermed tilsigtede formaal, nemlig at undgaa salg af stjaalne biler, kan tilgodeses ved passende kontrolforanstaltninger, saasom kontrol af chassisnumrene.

24 De af den nationale ret forelagte spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at en medlemsstats lovgivning, der betinger salg ved offentlig auktion af brugte genstande fra en anden medlemsstat af, at den virksomhed, som ejer de varer, der udbydes til salg, forinden er optaget i handelsregistret paa salgsstedet, er i strid med Traktatens artikel 30 og 36.

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt den af Frankrigs Cour de cassation (Handelsafdelingen og Afdelingen for Finansielle og OEkonomiske Sager) ved dom af 3. juli 1990, for ret:

1) En medlemsstats lovgivning, der regulerer salg, som en i en anden medlemsstat etableret erhvervsdrivende foretager af ham tilhoerende varer, er ikke omfattet af EOEF-Traktatens artikel 59.

2) En medlemsstats lovgivning, der betinger salg ved offentlig auktion af brugte genstande fra en anden medlemsstat af, at den virksomhed, som ejer de varer, der udbydes til salg, forinden er optaget i handelsregistret paa salgsstedet, er i strid med Traktatens artikel 30 og 36.