61985C0089

++++

Hoeje Domstol .

1 . Ved kendelse af 16 . december 1987 besluttede Domstolen med henblik paa den mundtlige forhandling og dommen at forene de ti sager, som angaar annullation af Kommissionens beslutning 85/202/EOEF af 19 . december 1984 om en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85 ( 1 ). Fem maaneder tidligere, den 8 . juli 1987, fandt Domstolen det hensigtsmaessigt fra realiteten - som drejer sig om karteller i celluloseindustrien dannet af beslutningens adressater, som alle er etableret uden for Faellesskabet - at udskille spoergsmaalet om faellesskabskompetencen vedroerende anvendelsen af Traktatens konkurrenceregler over for virksomheder i tredjelande og, for saa vidt angaar en af sagerne, spoergsmaalet om forholdet mellem frihandelsoverenskomsten med Finland og Traktatens artikel 85 ( 2 ).

2 . Parterne og regeringen for Det Forenede Kongerige, som ved kendelse af 9 . oktober 1985 fik tilladelse til at intervenere til stoette for Kommissionens paastande i de seks sager, hvori dennes kompetence er blevet bestridt ved staevningen, er den 12 . januar 1988 blevet hoert om dette spoergsmaal . Herom fremsaetter jeg i dag mit forslag til afgoerelse .

3 . Det er det grundlag, som Kommissionen i sin anfaegtede beslutning har anfoert til stoette for sin kompetence - virkningsstedet - ( 3 ) som bestrides af sagsoegerne og misbilliges af Det Forenede Kongeriges regering . Uanset hvilken holdning Kommissionen har indtaget i andre sammenhaenge, og selv om Kommissionen, hvad nogle ikke har undladt at goere opmnaerksom paa, har haft tendens i sine aktstykker til at paaberaabe sig stedet for saavel virkningerne som for den konkurrencestridige adfaerd, er det med hensyn til det foerstnaevnte grundlag, at jeg mener, at spoergsmaalet om Faellesskabets kompetence skal behandles .

4 . Paa dette punkt er jeg uenig med den britiske regering, som har opfordret Domstolen til at afgoere tvisten ud fra den betragtning, at det i det foreliggende tilfaelde drejer sig om, at der er udoevet en territorial kompetence, som er accepteret baade i faellesskabsretten og i folkeretten .

5 . Det er med anbringender hentet fra disse to retsomraader, at modstanderne af territorialteorien soeger at bekaempe den . Den almindelige indvending, som er rejst over for Kommissionens beslutning, er formuleret omkring to akser : hverken faellesskabsretten eller folkeretten tillader, at reglerne i Faellesskabets konkurrenceret anvendes over for virksomheder etableret uden for Faellesskabet, alene paa grundlag af virkninger, som er indtraadt inden for dette .

6 . Efter at have undersoegt disse to aspekter vil jeg anfoere den laere, der kan drages af den amerikanske retspraksis, som i den henseende er saerlig righoldig . Derefter vil jeg foreslaa Domstolen de kriterier, der boer laegges til grund for at antage Faellesskabet kompetent over for virksomheder etableret uden for Faellesskabet, og bl.a . i det lys vil jeg behandle KEA' s saerlige situation . Endelig vil jeg omtale det saerlige problem om forholdet mellem frihandelsoverenskomsten med Republikken Finland og EOEF-Traktatens artikel 85 .

I - Territorialteorien i relation til faellesskabsretten

7 . Uanset de saerlige omstaendigheder i hver enkelt sag er indvendingen mod Faellesskabets kompetence til at anvende konkurrenceretten paa virksomheder etableret uden for Faellesskabet rejst ud fra to betragtninger . For det foerste haevdes det, at der i formuleringen af Traktatens artikel 85 ikke er hjemmel til at udvide artiklen til at omfatte virksomheder uden for EF, blot fordi de konkurrencestridige virkninger er indtraadt paa EF-omraadet . For det andet har man fundet, at der af Domstolens retspraksis kan udledes en afvisning af territorialteorien . Lad mig straks sige, at jeg vil foreslaa Domstolen ikke at laegge disse to indvendinger til grund .

1 . Ordlyden af artikel 85

8 . Formuleringen af Traktatens artikel 85 giver i almindelighed grund til at haevde, at Faellesskabets konkurrenceret i overensstemmelse med sit formaal er anvendelig, naar de konkurrencestridige foelger er indtraadt paa EF-omraadet . Paavirkningen af handelen mellem medlemsstater er kriteriet for graensedragningen mellem faellesskabskompetence og national kompetence paa omraadet . Det er de aftaler, beslutninger og former for samordnet praksis, som har "til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet", som er forbudt og erklaeret uforenelige med Traktaten .

9 . Under hensyn til denne formulering er doktrinen overvejende af den opfattelse, at kriteriet for, om Faellesskabets konkurrenceret kan anvendes, hverken er virksomhedens nationale tilhoersforhold eller geografiske lokalisering, men derimod lokaliseringen af den konkurrencestridige virkning ( 4 ).

10 . I virkeligheden er det ikke sikkert, at det i Traktatens artikel 85 naevnte begreb foelge strengt taget er grundlaget for kompetencen . Dette begreb, som i oevrigt ogsaa begrebet formaal ( 5 ), goer det muligt med stor sikkerhed at paavise en overtraedelse af den materielle konkurrenceret i tilfaelde, hvor Faellesskabets kompetence selv er ubestridelig . Men det kan anvendes til at udfylde en anden funktion, som kompetencekriterium, og dets indhold er saa ikke noedvendigvis det samme, som naar talen er om foelge i materiel ret . Dette punkt kommer jeg senere tilbage til .

2 . Laeren af Domstolens praksis

11 . Selv om Domstolens retspraksis endnu ikke har knaesat territorialteorien, for saa vidt angaar anvendelse af konkurrenceretten paa virksomheder uden for EF, kan man ikke heraf udlede, at Domstolen forkaster den .

12 . Den sag, som der oftest henvises til i denne debat, er den saakaldte "farvestof-sag" ( 6 ). I Domstolens dom af 14 . juli 1972, hvor Domstolen blev opfordret af generaladvokat Mayras til at laegge territorialkriteriet til grund, om end med henvisning til saerlige momenter, som fundament for Faellesskabets kompetence over for virksomheder uden for EF, foretrak Domstolen at anerkende denne paa grundlag af virksomhedens enhed . Det betyder paa ingen maade, at virkningsstedet ikke er tilstraekkeligt til at begrunde kompetence ( 7 ). Som professor Goldman bemaerkede netop vedroerende denne afgoerelse "skal man ikke lade Domstolens tavshed tale" ( 8 ).

13 . Man kan heller ikke af Domstolens relevante domme udlede afgoerende argumenter, som tillader at drage positive slutninger vedroerende territorialteorien, selv om visse indeholder udsagn i den retning . Saaledes f.eks . naar Domstolen i Béguelin-dommen erklaerer, at "det forhold, at en af de kontraherende virksomheder har saede i et tredjeland, ikke (( udgoer )) en hindring for anvendelsen" af Traktatens artikel 85, "naar aftalen udfolder sine virkninger paa faellesmarkedets omraade" ( 9 ), kan man ikke ganske se bort fra den omstaendighed, at det i sagen drejede sig om en aftale om eneforhandling, hvori en af parterne var etableret i Faellesskabet .

14 . Det vil sige, at Domstolens praksis vedroerende konkurrenceretten ikke tillader slutninger om Domstolen godkendelse eller af afvisning af kriteriet om virkningernes lokalisering med henblik paa faellesskabsrettens anvendelse over for virksomheder uden for EF .

15 . Man kan derimod finde stoette for anvendelsen af territorialteorien i dommen om Walrave og Koch . Dommen handler om det principielle forbud mod forskelsbehandling begrundet i nationalitet i relation til Traktatens bestemmelser om den frie bevaegelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser, og Domstolen udtalte :

"Da forbudet mod forskelsbehandling er ufravigeligt, gaelder det for bedoemmelsen af ethvert retsforhold, for saa vidt dette, enten paa grund af stedet for dets stiftelse eller paa grund af stedet for dets virkninger, kan stedfaestes til Faellesskabets territorium" ( 10 ).

16 . Det drejede sig i naevnte sag om en regel fastsat af Union Cycliste Internationale, som har hjemsted i Genève . Ved Domstolen fandt organisationen at kunne udlede argumenter af Domstolens Geigy - ( 11 ) og Continental Can-domme ( 12 ) mod territorialteorien, fordi dette kriterium ikke var blevet lagt til grund dér .

17 . Dette argument traeder ganske tydeligt frem i Domstolens svar . Ingen har undladt at drage den slutning heraf, at virkningsstedet udgoer et grundlag for faellesskabskompetence, som, omend det er udtalt paa et andet omraade, kan paaberaabes paa konkurrenceomraadet ( 13 ). Hvis Domstolens holdning i dommen om Walrave og Koch kan overfoeres til konkurrenceretten - og jeg kan ikke se, hvorfor den ikke skulle kunne det - kan det med rette haevdes, at Domstolen i stedet for at forkaste territorialteorien uden betaenkelighed tilslutter sig den .

18 . En konstatering af det tilsnit er imidlertid ikke nok . I saadanne spoergsmaal er det nemlig vigtigt at efterproeve, om et kriterium med det anfoerte indhold er i overensstemmelse med folkerettens krav og praksis .

II - Territorialteorien i relation til folkeretten

19 . To grundlag for statskompetence er ubestridte i folkeretten : Territorialhoejhed og nationalitet ( 14 ). Den foerste anerkender jurisdiktion for en stat, naar det paagaeldende retssubjekt eller gode befinder sig paa statsterritoriet, eller den omhandlede begivenhed har fundet sted dér . Den anden hjemler tilsvarende kompetence over for det omhandlede lands statsborgere .

20 . Territorialhoejheden har selv affoedt to saerskilte kompetenceprincipper :

- den subjektive territorialhoejhed, som giver en stat ret til at foretage retsforfoelgning for handlinger, som har deres udspring paa dens territorium, selv om deres fuldbyrdelse har fundet sted i udlandet, og

- den objektive territorialhoejhed, som omvendt giver den ret til at paadoemme handlinger, hvis udoevelse er paabegyndt i udlandet, men hvis gennemfoerelse, i det mindste delvis, har fundet sted paa dens eget territorium .

21 . Princippet om objektiv territorialhoejhed har spillet en afgoerende rolle i udvidelsen af de nationale kompetencer vedroerende konkurrence . Herfra hidroerer territorialteorien, som med henblik paa paadoemmelsen af virkningerne begrunder kompetencen for en stat over for den adfaerd, som har affoedt virkningerne, selv om den ikke har fundet sted paa dens territorium .

22 . Er denne lokalisering en kompetencehjemmel, som er i overensstemmelse med folkerettens regler? Ved besvarelsen af dette spoergsmaal maa man foerst tage selve karakteren af folkeretten i betragtning . Stifter den kompetence i den forstand, at den stat, som soeger at udoeve sin jurisdiktion, maa paavise, at der foreligger en bemyndigelsesregel i folkeretten? Drejer det sig tvaertimod om en ret, som med fuld respekt af de statslige kompetencer - som en logisk konsekvens af suveraeniteten - indskraenker sig til at fastsaette visse graenser for udoevelsen af denne, som i mangel af forbudsregler forbliver fuldstaendig?

23 . Herom hersker der uenighed i doktrinen . Diskussionen har i det vaesentlige drejet sig om betydningen og raekkevidden af Lotus-dommen, afsagt den 7 . september 1927 af Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje ( 15 ). Denne afgoerelse afsagt med praesidentens udslaggivende stemme, fastslaar navnlig, at folkeretten ikke forbyder en stat

"paa sit eget territorium at udoeve sin jurisdiktion i alle sager om forhold, som har fundet sted i udlandet, og hvor den ikke kan stoette sig paa en folkeretlig bemyndigelsesregel . En saadan opfattelse kunne kun goeres gaeldende, hvis folkeretten indeholdt et almindeligt forbud for staterne mod at udvide deres love og deres domstoles jurisdiktion til at omfatte personer, ejendom og handlinger uden for deres territorium, og hvis den, som en undtagelse fra dette generelle forbud, tillod staterne noget saadant i visse specielle tilfaelde . Men saaledes forholder det sig med sikkerhed ikke i den gaeldende folkeret . Den forbyder ikke generelt staterne at udvide deres love og deres domstoles jurisdiktion til personer, ejendom og handlinger uden for deres territorium, tvaertimod overlader den dem i denne henseende en udstrakt frihed, som kun i visse tilfaelde begraenses af forbudsregler; i oevrigt kan enhver stat frit vedtage de principper, som den anser for de bedste og de mest passende . Denne frihed, som folkeretten overlader til staterne, forklarer de mange forskelligartede regler, som de har kunnet vedtage uden indsigelse eller klage fra andre staters side ... Det kan alene kraeves af en stat, at den ikke overskrider de graenser, folkeretten saetter for dens kompetence; inden for disse graenser er hjemlen for den jurisdiktion, som den udoever, at finde i dens suveraenitet" ( 16 ).

Denne udtalelse taler ganske for sig selv, naar man sammenholder den med Den Faste Domstols erklaering om, at "folkeretten regulerer forholdet mellem uafhaengige stater", og dens udtalelse om, at "begraensningerne i staternes uafhaengighed saaledes har formodningen imod sig" ( 17 ).

24 . Folkerettens stilling paa dette punkt er gentaget og udciseleret af Sir Gerald Fitzmaurice i den individuelle udtalelse vedroerende Den Internationale Domstols dom afsagt den 5 . februar 1970 i Barcelona Traction-sagen :

"Det er rigtigt, at folkeretten for tiden ikke paalaegger staterne nogen fast regel, som afgraenser omraadet for deres nationale kompetence i saadanne sager ( og der er naturligvis andre : f.eks . spoergsmaal om soetransport, anti-trustlovgivning, osv . ...), men den overlader dem et stort raaderum paa dette punkt . Ikke desto mindre a ) forudsaetter den, at der eksisterer graenser, selv om det i hvert enkelt tilfaelde er op til domstolen eventuelt at fastlaegge dem i relation til den verserende sag, og b ) paalaegger den alle stater en forpligtelse til at udvise maadehold og tilbageholdenhed med at udvide den kompetence, dens domsmyndigheder tillaegger sig i de sager med fremmed tilknytning, og at undgaa at goere ubehoerigt indgreb i en anden stats kompetence, naar denne er bedre begrundet eller kan udoeves mere hensigtsmaessig" ( 18 ).

25 . Et andet afsnit af Lotus-dommen er blevet paaberaabt at visse forfattere til at begraense dommens raekkevidde, for saa vidt angaar anerkendelsen af territorialteorien som grundlag for statslig kompetence . Den Faste Domstol praeciserede deri, at selv domstolene i de stater, som tilslutter sig en strengt territorial opfattelse af straffelovgivningen, fortolker denne saaledes, at den materielt tilsigter at ramme overtraedelser, selv om de er begaaet i udlandet, hvis det er paa statsterritoriet, "at et led i forbrydelsens gerningsindhold, og saerlig dens virkninger, er realiseret" ( 19 ). Videre henviser Den Faste Domstol i sin dom i den paagaeldende sag til, at der mellem handlingen og dens virkninger "er et retligt set absolut sammenhaeng" ( 20 ), hvilket har foert visse forfattere til at antage, at kun saadanne omstaendigheder tillader en stat at udoeve sin kompetence i medfoer af princippet om den objektive territorialhoejhed .

26 . Men hvis man antog, at Den Faste Domstol hermed havde villet begraense en stats kompetence, som afledtes af den objektive territorialhoejhed, til tilfaelde, hvor den virkning, som havde vist sig paa dens territorium, selv var et led i overtraedelsens gerningsindhold, ville det ikke faa nogen indvirkning paa anvendelsen af Faellesskabets konkurrenceregler over for virksomheder, uden for EF . Lad mig gentage, at Traktatens artikel 85 forbyder enhver aftale, vedtagelse og samordnet praksis, som har til foelge "at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet ". Er en saadan foelge ikke noedvendigvis et led i overtraedelsens gerningsindhold? ( 21 ). Det fandt generaladvokat Mayras, idet han har udtalt, at "i kartelretten" boer man "antage, at netop foelgen af overtraedelsen er et af de afgoerende led heri, formentlig endog det vaesentligste led" ( 22 ).

27 . Selv om man derfor af andre grunde har kunnet spoerge : "Sejler Lotus stadig?" ( 23 ), synes der ikke at vaere skabt tvivl om, at det saaledes udledte princip, som nok kritiseres i teorien, men indtil dato staar uimodsagt i den folkeretlige domspraksis, tillader den slutning, at det er i overensstemmelse med reglerne i folkeretten at tage hensyn til virkningsstedet som grundlag for den statslige kompetence ( 24 ). Og hvad der saaledes er antaget for stater, maa noedvendigvis ogsaa antages for Faellesskabet som folkeretssubjekt i de tilfaelde, hvor Faellesskabets kompetence traeder i stedet for medlemsstaternes .

28 . Den saaledes anerkendte kompetence er en "jurisdiction to prescribe", en befoejelse for staten til "at fastsaette generelle eller individuelle regler gennem sine lovgivende, udoevende eller doemmende organer" ( 25 ). Den kan ikke opfattes som en "jurisdiction to enforce", "en befoejelse, som en stat har til at ivaerksaette en generel regel eller en individuel beslutning ved materielle gennemfoerelseshandlinger, der kan gaa saa langt som til at ivaerksaette statslig tvang" ( 26 ). Denne opfattelse deles i vidt omfang af dem, som tilslutter sig, at territorialteorien kan danne grundlag for en statslig kompetence . Det er i oevrigt i det vaesentlige over for de foranstaltninger, som er truffet i henhold til gennemfoerelseskompetencen, at henved 20 stater har vedtaget de saakaldte blokadelove ( 27 ). Men kan saa spoerge, om befoejelsen til at idoemme en boede henhoerer under den regelfastsaettende eller den udoevende kompetence .

29 . Naar en kartelaftale erklaeres ulovlig, og en boede paalaegges, er der normalt enighed om at anerkende, at det drejer sig om udoevelsen af den regelfastsaettende kompetence . Hvad folkeretten forbyder en stat er, for at gentage Lotus-dommens ordlyd "- medmindre der foreligger en bemyndigelsesregel om det modsatte - enhver udoevelse af dens magt paa en anden stats territorium" ( 28 ).

30 . Hvad der saaledes er udelukket, er konkrete gennemfoerelses - og tvangsforanstaltninger . Men som skrevet staar, "At befale er ikke at tvinge" ( 29 ). Personlig tilslutter jeg mig foelgende analyse fra professor Goldman :

"Paalaeggelsen af en boede er, naar den sanktionerer forhold, der henhoerer under lex fori som foelge af de virkninger, de frembringer paa den doemmende rets territorium ... uoploeseligt forbunden - som fremkaldelsen eller konstateringen af ugyldigheden - til anvendelsen af den lov, som forudsaettes anvendelig, og at naegte en retsinstans at doemme efter den, ville vaere det samme som at fratage denne 'lovgivende kompetence' enhver betydning" ( 30 ).

Det er i denne retning, at generaladvokat Mayras udtalte sig i sit forslag til afgoerelse til "farvestof"-dommene :

"En oekonomisk sanktion, der skal modvirke en konkurrencestridig adfaerd og i oevrigt forhindre, at denne fortsaetter eller opstaar paa ny, skal udsondres fra inddrivelsen af den idoemte boede, som kun kan ske ved tvangsfuldbyrdelse i tilfaelde af, at den domfaeldte virksomhed naegter at betale boeden ." ( 31 ).

31 . Efter disse praecisioner maa det siges, at det ganske bestemt er amerikansk ret, som indeholder de mest alvorlige overvejelser og forsoeg paa at fastlaegge de omstaendigheder, hvorunder en stat kan udoeve den regelfastsaettende kompetence i situationer med fremmed tilknytning . Det kan ikke overraske . Sherman Act gaar tilbage til 1890 . Den har givet anledning til en omfattende domspraksis og teori, som udtrykker bestraebelserne paa at forene legitime nationale interesser med kravene i folkeretten og det internationale samkvem . Jeg skal derfor anfoere de mest markante afgoerelser .

III - Laeren af amerikansk ret

32 . Oprindelig var de amerikanske domstole forpligtet til den strikte anvendelse af kriteriet om territorialhoejhed . En af de mest beroemte tilkendegivelser heraf hidroerer fra dommer Oliver Wendell Holmes i American Banana-sagen ( 32 ): "All legislation is prima facie territorial" (" Al lovgivning er som udgangspunkt territorialt bestemt "). Og han fortsatte ved at udtale, at ifoelge et generelt, ja vel universelt princip, bestemmes lovligheden eller ulovligheden af en handling udelukkende af retsreglerne i den stat, paa hvis territorium den er foretaget .

33 . Men foerst i 1945 og med Alcoa-dommen ( 33 ) blev territorialteorien knaesat i sin mest absolutte form . Indtil da var virksomheder etableret i udlandet kun blevet doemt i De Forenede Stater som foelge af deres adfaerd paa dette lands territorium, og princippet om objektiv territorialhoejhed, som var kendt inden for andre retsomraader, havde ikke vaeret paaberaabt i karteltvister ( 34 ). Alcoa-sagen, som blev behandlet ved en saerlig sammensat domstol, gjorde det muligt for dommer Learned Hand at udtale, at der ved fortolkningen af den interne kartellovgivning maa tages hensyn til de graenser, som generelt respekteres af staterne under udoevelsen af deres kompetencer . Og Learned Hand fortsaetter med disse ord, som stadig giver genlyd, idet de markerer den ekstreme anerkendelse af territorialteorien :

"It is settled law ... that any state may impose liabilities, even upon persons not within its allegiance, for conduct outside its borders that has consequences within its borders which the state reprehends; and these liabilities other states will ordinarily recognize" (" Det er en fastslaaet regel ... at staten endog kan paalaegge per - soner, som ellers ikke er undergivet dens jurisdiktion, ansvar for handlinger begaaet uden for sine graenser, som har virkninger inden for disse, hvilke staten oensker imoedegaaet, og dette vil andre stater normalt anerkende ").

Ifoelge dommer Hand forudsaetter en saadan anvendelse af den statslige konkurrenceregel paa virksomheder etableret i udlandet, at et forsaets - og et indholdsmaessigt element foreligger samtidig . Handlingen sanktioneres saaledes kun, hvis den har vaeret tilsigtet, og hvis den har faaet foelger, uanset omfang .

34 . Afgoerelser af denne type er sjaeldne, uden tvivl fordi sagerne, hvis eneste tilknytningselement er den foraarsagede virkning, i sig selv er usaedvanlige . Lad mig imidlertid anfoere Horlogerie suisse-sagen ( 35 ). Dommer Cashin, der udtrykkelig henviste til territorialteorien, ansaa de amerikanske myndigheder for kompetente over for sagsoegte, som var etableret i udlandet, da den paatalte adfaerd havde en direkte og vaesentlig virkning i De Forenede Stater . Jeg skal allerede paa dette tidspunkt henlede opmaerksomheden paa, hvor omhyggeligt virkningerne kvalificeres .

35 . En saadan domspraksis, saerlig i sit mest ekstreme udtryk, jfr . dommer Hand' s ordvalg, kunne ikke undgaa at fremkalde kritik og reaktioner . For at foregribe de konflikter - navnlig som foelge af udoevelsen af konkurrerende kompetencer - af en unuanceret anvendelse af territorialteorien, blev der fremsat forskellige forslag i De Forenede Stater . Lad mig i den henseende naevne Restatement of foreign relations law of the United States, offenliggjort i 1965 af American Law Institute og Anti-trust guide for international operations, udgivet i januar 1977 paa foranledning af det amerikanske Justitsministerium . Sidstnaevnte dokument henviser til begrebet vaesentlig og forudseelig foelge . Netop begrebet vaesentlig foelge indeholdes i Tentative draft of the Restatement ( revised ), offenliggjort i 1985, som endvidere kraever, at adfaerden i udlandet har eller har haft til hensigt at frembringe en vaesentlig virkning inden for territoriet . Hensigtsbetingelsen antages ifoelge nogle at svare til kravet om forudseelig virkning ( 36 ).

36 . Under den samme synsvinkel, der tilsigter at afgraense territorialteorien, maa der da ogsaa henvises til dommer Choy' s afgoerelse i Timberlane Lumber-sagen ( 37 ). Dommer Choy tilslutter sig vel domspraksis som udtrykt i Alcoa - og Horlogerie suisse-sagerne, men finder, at de hidtil udfoldede bestraebelser paa at begraense territorialteoriens raekkevidde er lidet tilfredsstillende . For det foerste forekommer begrebet vaesentlig virkning ham vanskeligt at definere i en international sammenhaeng . For det andet anser han sondringen mellem direkte og indirekte virkninger for uegnet i det omfang, hvori den ikke tillader, at der tages hensyn til andre landes interesser .

37 . Og dommer Choy konkluderer, at De Forenede Staters interesser saavel, under visse omstaendigheder, samtidig kan vaere for svage som kravet om en aendring med henblik paa at bevare harmonien i USA' s internationale samkvem for paatraengende til at begrunde et krav paa ekstra-territorial kompetence . Til bedoemmelsen af, om en saadan kompetence boer udoeves, har han udledt tre kumulative kriterier, de to foerste om lovlighed, det tredje om hensigtsmaessighed, som han har formuleret i tre spoergsmaal :

1 ) Paavirker det paastaaede indgreb i konkurrencen eller tilsigter det at paavirke De Forenede Staters udenrigshandel?

2 ) Kan det under hensyn til sin karakter og betydning anses for en overtraedelse af Sherman Act?

3 ) Er der - under hensyn til respekten for den internationale hoeflighed og for "fairness" - grund til, med henblik paa retsforfoelgningen, at udoeve De Forenede Staters ekstra-territoriale kompetence?

38 . Den tredje betingelse, som maa bedoemmes som en rimelighedsregel vedroerende kompetence, indeholder syv elementer, hvis opregning ikke er udtoemmende . Der er navnlig tale om :

- betydningen af en konflikt med en fremmed regel;

- parternes nationalitet og lokaliseringen af det vigtigste sted for de paagaeldende virksomheders aktivitet;

- virkningernes betydning for henholdsvis De Forenede Stater og udlandet;

- styrken af den udtrykte vilje til at skade eller paavirke De Forenede Staters handel og sandsynligheden af en saadan virkning .

39 . Lad mig endvidere naevne Mannington Mills-dommen ( 38 ), hvori dommer Weis - under henvisning til Timberlane-afgoerelsen, som han fortolker - til de saaledes naevnte kriterier foejer andre faktorer, hvoraf visse udtrykkeligt er knyttet til udenrigspolitiske overvejelser . Det ses kort sagt, at denne holdning, uden at bestride princippet om en ekstra-territorial kompetence, heraf udvikler betingelserne for en hensigtsmaessig udoevelse af den . Jeg bemaerker dog, at dommer Adams under samme sag gav en anden fortolkning af de samme kriterier, som efter hans opfattelse skal godtgoere selve eksistensen af en kompetence og ikke fastlaegge betingelserne for dens udoevelse .

40 . Gaeldende amerikansk ret hviler paa to principper . Ifoelge det foerste goeres der krav paa De Forenede Staters kompetence, naar virkningerne paa dette lands handel er direkte, vaesentlige og forudseelige . I henhold til det andet foretager domstolene en "balance of interests" for at sikre den rimelige karakter af en saadan kompetences udoevelse ( 39 ).

41 . Reglen om "judicial interest balancing" vedroerende kompetence er ikke fri for kritik . Mest bemaerkelsesvaerdig er den kritik, som er formuleret af dommer Wilkey i Laker Airways-sagen ( 40 ). Efter hans opfattelse er domstolenes "interesseafvejning" med henblik paa at sikre, at komptenceudoevelsen er i overensstemmelse med rimelighedsreglen, en uegnet fremgangsmaade . Denne forpligter dem til at vaelge mellem en intern lov, som har til formaal at beskytte nationale interesser, og en fremmed lov, som sigter paa at udelade en anvendelse, som truer udenlandske interesser .

42 . I en saadan sammenhaeng besvaerliggoeres interesseafvejningen af to faktorer . For det foerste er der vaesentlige graenser for domstolenes evne til under saadanne omstaendigheder at foretage en objektiv bedoemmelse af konkurrerende interesser . Dommer Wilkey udtrykker i saa henseende alvorlig tvivl om, i hvilket omfang en dommer er i stand til at foretage en egnet vurdering af de relevante konkurrerende problemer og prioriteter ( 41 ). Han finder dernaest, at en saadan metode ikke er i stand til at naa sit maal, der er at sikre respekten for international hoeflighed . Naar det drejer sig herom, finder han, at effektiviteten af interesseafvejningen som et middel til at identificere den mest rimelige udoevelse af den regelfastsaettende kompetence, ikke er paavist . Denne fremgangsmaade, har han navnlig erklaeret, har kun fundet en midlertidig ankerplads i national ret ( 42 ).

43 . Dommer Wilkey henviser til, at de amerikanske domstole ofte afviser at godtage denne fremgangsmaade, og at doktrinens kritik af den er blevet staerkere, og ligesom han i oevrigt ikke finder godtgjort, at interesseafvejningen er en folkeretlig regel ( 43 ). Folkeretten udelukker ikke de konkurrerende kompetencer . Naar to kompetencekrav er begrundet i henhold til folkeretten, er der ingen regel i den, som tillader at afvise det ene til fordel for det andet med den begrundelse, at dette er "mere rimeligt" ( 44 ).

44 . Jeg skal endelig henvise til, at Tentative draft of the Restatement fra 1985 opregner otte kriterier til fastlaeggelsen af, under hvilke omstaendigheder kompetenceudoevelsen maa anses for rimelig . Blandt disse er virkningens vaesentlige, direkte og forudseelige karakter, reglens overensstemmelse med traditionerne i det internationale system, andre staters mulige interesse og sandsynligheden for, at der kan komme en konflikt ud af den .

45 . Reelt ser det derfor ikke ud til, at interesseafvejningen efter de kriterier, som er formuleret i Timberlane - og Mannington Mills-dommene, har gjort det muligt at udlede en rimelighedsregel vedroerende kompetence . Paa én undtagelse naer, bemaerker en amerikansk forfatter, har ingen domstol afvist at udoeve sin kompetence som foelge af den retsopfattelse, man har foretrukket i disse afgoerelser ( 45 ). Professor Mann finder for sit vedkommende, at interesseafvejningen retligt er "en daarlig og vildledende foerer" (" bad and misleading guide ") ( 46 ). Ifoelge denne forfatter kan en dommer ikke have nogen skoensmaessig befoejelse til at traeffe beslutning om udoevelsen af sin kompetence . Hvis en lov, fortolket i lyset af folkeretten, er anvendelig, kan dommeren ikke se bort fra den . Hvis folkerettens regler udelukker dens anvendelse, har dommeren ikke nogen skoensmaessig befoejelse til at anvende den . Foelgelig er sondringen mellem paa den ene side eksistensen, og paa den anden side udoevelsen af en kompetence og anerkendelsen af en skoensmaessig befoejelse, som goer det muligt ikke at udoeve den, et fejlskud, som ikke boer foelges ( 47 ).

46 . Som det ses, frembyder amerikansk ret - hvor raffineret og righoldig den end er - selv om den letter forstaaelsen af den omhandlede problemstilling, tilsyneladende ikke kompetencekriterier, som er tilstraekkelig praecise og velafproevede til ganske enkelt blot at blive godkendt . Det er derfor op til Domstolen, navnlig ved hjaelp af doktrinens overvejelser paa omraadet, at fastlaegge de omstaendigheder, hvorunder Faellesskabet kan goere krav paa kompetence til at anvende sine konkurrenceregler over for virksomheder etableret uden for EF-omraadet .

IV - De foreslaaede kompetencekriterier

47 . De vanskeligheder, vi her har moedt, illustrerer udmaerket, at territorialiteten som tilknytningsmoment ikke goer det muligt at loese alle de problemer, som er forbundet med omfanget og karakteren af den nutidige internationale handel . Et stift territorialprincip egner sig ikke til den moderne verden, konstaterede professor Mann ( 48 ). I samme retning vil jeg citere professor Prosper Weil :

"Vi har et billede af et internationalt samfund, gjort af sideordnede celler, adskilt af graenser; begrebet territorium, som udgoer selve hjertet i forestillingen om territorialiteten, illustrerer denne fordeling mellem enheder, adskilt af fysiske og geografiske graenser . Men det er aabenbart ..., at graenserne ikke kun er nogle barrierer, at de ogsaa er passagesteder, og at erhvervslivet morer sig over denne slags barrierer" ( 49 ).

48 . Denne konstatering har foert forskellige forfattere til at udarbejde en raekke kriterier vedroerende loves ekstra-territoriale anvendelse . Saaledes finder f.eks . Sir Robert Jennings, at en stat ifoelge folkeretten har ret til at udoeve en ekstra-territorial kompetence, naar dens legitime interesser er paa spil, men at den ikke maa misbruge denne ret . Der foreligger misbrug, naar udoevelsen af den ekstra-territoriale kompetence udgoer en indblanding i udoevelsen af den lokale territoriale kompetence ( 50 ). Ifoelge professor Mann bestaar det egentlige problem i at identificere det, han kalder de "legally relevant facts" (" Retligt relevante omstaendigheder ") ( 51 ), og den stat, hvis forhold hertil er af en saadan art, at den tillagte kompetence bliver rimelig og retfaerdig ( 52 ). Denne forfatter goer sig til talsmand for at begrunde kompetencen paa den "snaevre forbindelse" (" closeness of connection "), og han finder

"that a State has ( legislative ) jurisdiction, if its contact with a given set of facts is so close, so substantial, so direct, so weighty, that legislation in respect of them is in harmony with international law and its various aspects ( including the practice of States, the principles of non-interference and reciprocity and the demands of inter-dependence )" ( 53 ).

Og Mann praeciserer straks, at den blotte politiske, oekonomiske, handelsmaessige eller sociale interesse ikke udgoer en "snaever forbindelse ". Saerlig vedroerende konkurrenceretten finder han, at den tilsigtede, forudseelige og, a fortiori, uforudsete foelge ikke kan tilvejebringe en saadan forbindelse ( 54 ).

49 . Andre forfattere foreslaar at anerkende kompetencen for den stat, hvori den primaere virkning (" the primary effect ") af handlingen kan maerkes ( 55 ). For at fastslaa, om virkningen er primaer eller sekundaer, maa der tages hensyn til en dobbelt faktor : er den virkning, som er indtraadt i den paagaeldende stat, mere direkte og mere vaesentlig end den, som er indtruffet i andre stater . Og man finder, at denne metode kun tillader kompetenceudoevelse af de stater, som har en legitim interesse deri ( 56 ). Endelig er det almindeligt antaget, at folkeretten ikke forbyder konkurrerende kompetencer . Lad mig dog erindre om, at udviklingen i den saedvanemaessige folkeret ifoelge nogle forfattere skaber saerlige begraensninger i den ekstra-territoriale udoevelse af statslige kompetencer . Saaledes forbyder folkeretten ekstra-territorial anvendelse af hjemlandets lov, naar den kan fremkalde modstridende forpligtelser ( 57 ) eller giver anledning til kompetencekonflikter ( 58 ).

50 . Det forekommer mig, at disse forskellige overvejelser i det vaesentlige er tilgodeset med vedtagelsen af kriteriet om den kvalificerede virkning . Dette kriterium, som ikke strider imod nogen folkeretlig forbudsregel, fastholdes i vidt omfang i staternes praksis ( 59 ). Det er endvidere af objektive grunde saerlig egnet under hensyn til konkurrencerettens saerlige karakter ( 60 ). Denne karakter hidroerer fra dens beskaffenhed som erhvervsret, som skal beskytte den oekonomiske offentlige orden ( 61 ). Det er ud fra disse overvejelser og efter folkerettens maalestok, at man skal bestemme egenskaberne ved den virkning, hvis lokalisering begrunder et krav paa regelfastsaettende kompetence over for virksomheder, etableret uden for Faellesskabet .

51 . Undertiden antages disse virkninger at svare til dem, der soeges sanktioneret, naar indgrebet i konkurrencen foelger af en adfaerd, som finder sted inden for den stat, der goer krav paa kompetence ( 62 ). Men, som jeg har anfoert, er det ikke sikkert, at det i Traktatens artikel 85 naevnte begreb foelge, med henblik paa at fastslaa eksistensen af en overtraedelse af konkurrencereglerne, er identisk med det begreb, som kraeves i faellesskabsretten og anerkendes i folkeretten med henblik paa at fastlaegge kompetence over for virksomheder, etableret uden for EF .

52 . Ifoelge materiel faellesskabsret skal konkurrencebegraensningen vaere "konstaterbar" ( 63 ) eller "maerkbar" ( 64 ). Skadevirkningen paa konkurrencen kan vaere direkte eller indirekte og objektivt eller med rimelighed forudseelig ( 65 ). Dette er egenskaberne ved den foelge, som skal tages i betragtning som et led i betingelserne for at antage, at der foreligger et indgreb i Faellesskabets frie konkurrence .

53 . Alle disse egenskaber skal efter min opfattelse ikke vaere fastslaaet, naar det drejer sig om den foelge, som skal forstaas som kriterium for den ekstra-territoriale kompetence . Det vigtigste forbehold i den henseende vedroerer den indirekte virkning ( 66 ). Jeg kan henvise til, at generaladvokat Mayras i sit forslag til afgoerelse i "farvestof"-sagerne foreslog at fastholde kriteriet direkte og umiddelbar, rimeligt forudseelig og vaesentlig virkning ( 67 ). Jeg vil tilslutte mig denne loesning, og af de grunde, han anfoerer, skal jeg goere hans ord til mine egne :

"Ville Kommissionen ikke vaere forsvarsloes, saafremt den stod over for en samordnet praksis, som virksomheder uden for faellesmarkedet havde taget initiativet til og var eneansvarlig for, og saa sig beroevet muligheden for at traeffe nogen beslutning imod dem? Dette ville samtidig betyde et afkald paa den beskyttelse af faellesmarkedet, som er noedvendig for virkeliggoerelsen af hovedmaalsaetningerne for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab" ( 68 ).

54 . De kvalificerede virkninger fastholdes generelt som kompetencekriterium . Restatement henviser til den vaesentlige og forudseelige virkning . International law association vedtog paa sin 55 . konference i New York i august 1972 en resolution vedroerende de folkeretlige grundsaetninger om konkurrencebegraensende praksis ( 69 ). Artikel 5 i denne tekst erklaerer, at en stat har kompetence til at vedtage regler om adfaerd, som udoeves uden for dens territorium og har foelger inden for dette, naar tre betingelser er opfyldt : a ) adfaerden og dens virkning er led i en kartelovertraedelse; b ) virkningen er vaesentlig; c ) den er det direkte og primaert tilsigtede resultat (" direct and primarily intended result ") af den paagaeldende eksterne adfaerd . Det er interessant at bemaerke, at denne tekst blev foretrukket frem for den, som blev foreslaaet af Committee on the extra-territorial application of restrictive trade practices, hvorefter folkeretten ikke antages at hjemle krav paa eller udoevelse af ekstra-territorial regelfastsaettende kompetence for en stat, blot fordi foelgerne eller eftervirkningerne af en adfaerd, der har fundet sted i udlandet, maerkes paa dens territorium ( 70 ). I den akademiske kreds blev det forslag, som forkastede territorialteorien, altsaa tilsidesat til fordel for en resolution, der var positiv over for vedtagelsen af kriteriet om den kvalificerede virkning .

55 . Ganske vist haevder Det Forenede Kongeriges regering i sine indlaeg, under henvisning til sit notat af 20 . oktober 1969 til Kommissionen i "farvestof"-sagen, at territorialhoejhedskriteriet alene kan begrunde faellesskabskompetencen i naervaerende sager . Derfor finder den, at "farvestof"-praejudikatet boer anvendes ikke blot over for datterselskaber, men ogsaa over for andre mellemkommende organer, beliggende i Faellesskabet, hvis adfaerd dér har fremkaldt konkurrencestridige virkninger . Det drejer sig ifoelge den britiske regering blot om en udoevelsen af den territoriale kompetence .

56 . Af alle de ovennaevnte grunde mener jeg ikke at kunne foreslaa Domstolen at foelge denne kurs . For oevrigt har sagsoegerne bestridt, at der foreligger en saadan territorial tilknytning til Faellesskabet, at dette kan tiltage sig kompetence over for dem . De haevder, at deres egen adfaerd er udoevet uden for Faellesskabet . De tilfoejer, at deres forskellige repraesentanter har handlet uafhaengigt, og at ingen af disses aktiviteter kan tilregnes dem . Imidlertid forekommer det mig under alle omstaendigheder formaalsloest at gaa ind i diskussionen om karakteren af retsforholdet mellem de sagsoegende selskaber og deres forskellige organer inden for Faellesskabet .

57 . Vi har set, at der ikke eksisterer nogen folkeretlig regel, som kan goeres gaeldende imod kriteriet om den direkte, vaesentlige og forudseelige virkning . Begrebet international hoeflighed kan med sine usikre graenser heller ikke fremfoeres herimod ( 71 ).

58 . I mangel af et saadant forbud, under hensyn til en saa udbredt statslig praksis, og paa grund af dets velegnede karakter paa konkurrenceomraadet vil jeg saaledes foreslaa Domstolen at laegge det til grund som kriterium for Faellesskabets kompetence .

59 . Tilbage er at undersoege to saerlige problemer, henholdsvis om KEA' s forhold og om virkningen for de finske sagsoegere af frihandelsoverenskomsten indgaaet mellem deres land og Faellesskabet .

V - KEA' s forhold

60 . KEA er sammenslutningen for de amerikanske virksomheder, Kommissionen i det vaesentlige tilskriver de prisvejledninger, som dens medlemmer skal have fulgt, og som angiveligt har bidraget til at goere markedet gennemsigtigt og saaledes lette samordningen mellem andre fremmede producenter og sammenslutningen . Denne sammenslutning har generelt dannet rammerne for samordningen mellem de beroerte producenter .

61 . Under forudsaetning af, at det kriterium, som jeg foreslaar Domstolen at laegge til grund, er opfyldt, kan det principielt begrunde Faellesskabets kompetence, selv om KEA ikke dér har filialer, datterselskaber eller agenturer, med andre ord territorial tilknytning af den art, som ifoelge Det Forenede Kongerige alene kan begrunde, at Faellesskabet udoever sin jurisdiktion .

62 . Karakteren af aktiviteterne inden for KEA, som ikke selv har opereret inden for Faellesskabet, forekommer mig heller ikke at vaere en hindring for at anvende af faellesskabsretten . Den omstaendighed, at en virksomhedssammenslutning ikke som saadan deltager i erhvervslivet, er nemlig ikke til hinder for at anvende konkurrenceregler over for den . Jeg henviser i denne forbindelse til de generelle vendinger i Domstolens Van Landewyck-dom, hvor det blev kritiseret, at artikel 85, stk . 1, blev anvendt paa en henstilling, som udgik fra en sammenslutning uden gevinstmaessigt formaal, og hvor Domstolen udtalte foelgende :

"For det foerste fremgaar det af artikel 8 i FEDETAB' s vedtaegter, at sammenslutningens vedtagelser er bindende for medlemmerne . For det andet finder artikel 85, stk . 1, ogsaa anvendelse paa sammenslutninger, i det omfang deres egne aktiviteter eller den aktivitet, der udoeves af de virksomheder, der er tilsluttet dem, tilsigter at fremkalde de virkninger, som bestemmelsen er rettet mod . Da adskillige producenter udtrykkeligt har erklaeret, at de efterlever henstillingen, kan den ikke falde uden for anvendelsesomraadet for Traktatens artikel 85, blot fordi den er vedtaget af en sammenslutning, som ikke arbejder med gevinst for oeje" ( 72 ).

63 . I den foreliggende sag udtaler KEA' s vedtaegter ganske vist, at det principielt staar dens medlemmer frit for at se bort fra den vejledende pris . Men Kommissionen goer gaeldende, at eksistensen af en fremgangsmaade, som saettes i vaerk inden for sammenslutningen i tilfaelde, hvor visse medlemmer ikke anvender de saaledes fastsatte priser, vanskeligt kan forenes med denne fakultative karakter . Den haevder i oevrigt, at anbefalingerne er blevet overholdt i 1975 og 1976 . Det boer her bemaerkes, at Domstolen anerkender anvendelsen af artikel 85 paa en henstilling fra en virksomhedssammenslutning, som betegnes som ikke-bindende, saafremt det fremgaar af det oplyste, at den, uanset "retlig kvalifikation" udgoer "et noeje udtryk for sagsoegerens vilje til at samordne sine medlemmers adfaerd" ( 73 ). Her drejer det sig aabenbart om en undersoegelse, som henhoerer under sagens realitet, men under alle omstaendigheder boer Domstolen ikke fravige princippet om at anvende artikel 85 paa den omhandlede sammenslutning .

64 . Jeg vil endelig praecisere, at det klart er for tidligt at undersoege klagepunktet om ugyldighed, som er paaberaabt med den begrundelse, at den anfaegtede beslutning angiver, at alle dens adressater eksporterer direkte til Faellesskabet eller opererer dér, medens dette ikke er tilfaeldet for KEA . Der foreligger herved egentlig ikke et problem om kompetence men om begrundelse, som maa bedoemmes senere i sagen .

65 . KEA er dannet paa grundlag af Webb Pomerene-loven . Som bekendt bemyndiger denne lov ved en fravigelse fra den amerikanske anti-trustlovgivning sammenslutninger med henblik paa eksport . Den forekommer mig imidlertid ikke at vaere af en saadan art, at der kan opstaa tvivl om Kommissionens regelfastsaettende kompetence, for saa vidt som den i intet tilfaelde paalaegger de beroerte virksomheder at danne begraensende karteller for eksport .

66 . I denne henseende anfoerer professor Turner i det dokument, som sagsoegerne selv har inddraget i droeftelserne ( 74 ), at man i henhold til almindeligt anerkendte regler i folkeretten maa sondre imellem bemyndigelse og forpligtelse : "Existing international law draws a line between sovereign compulsion and mere permission" (" Gaeldende folkeret skelner mellem suveraen tvang og simpel tilladelse ").

67 . Selv om forfatteren i oevrigt anfoerer, at en saerlig og officiel tilladelse til et eksportkartel udgoer en afgoerende betingelse for dets immunitet i forhold til udoevelsen af en fremmed kompetence paa konkurrenceomraadet, vil jeg fremhaeve, at han i den endelige analyse haevder det synspunkt, at

"it seems reasonable to conclude that mere permission or even specific authorization for participation in an international cartel should not suffice to immunize the cartel from anti-trust attack by countries whose interests are substantially affected" (" Det synes rimeligt at slutte, at en simpel tilladelse eller endog saerlig bemyndigelse til at deltage i et internationalt kartel ikke er nok til at give kartellet immunitet over for en anti-trust-retsfor - foelgning fra lande, hvis interesser er beroert i vaesentlig grad ").

VI - Frihandelsoverenskomsten og anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85

68 . De finske sagsoegere bestrider saerlig Kommissionens kompetence til at anvende EOEF-Traktatens artikel 85 under hensyn til bestemmelserne i frihandelsoverenskomsten indgaaet mellem Finland og Faellesskabet ( 75 ). Denne aftale, der indeholder saerlige regler vedroerende konkurrencebegraensninger, som paavirker samhandelen mellem kontraherende parter, har "forrang" i forhold til Faellesskabets konkurrenceret . Kommissionen burde derfor have benyttet fremgangsmaaden i overenskomstens artikel 27, dvs . have indbragt sagen for Den Blandede Komité .

69 . Mig bekendt er det foerste gang, at paastanden om frihandelsoverenskomstens forrang fremfoeres for Domstolen . I de to soegsmaal fra virksomheder etableret i stater, som er parter i frihandelsoverenskomster, til proevelse af beslutninger, som paalaegger sanktioner i henhold til Faellesskabets konkurrenceret, er Faellesskabets kompetence i denne henseende nemlig ikke blevet anfaegtet ( 76 ). I de mange tilfaelde, hvor Kommissionen maa have anvendt artiklerne 85 eller 86 paa saadanne virksomheder, blev der i oevrigt ikke anlagt sag, hvorunder anvendelsen af disse regler blev anfaegtet .

70 . Lad mig for det foerste fremhaeve, at artikel 23 omhandler tilfaelde af konkurrencebegraensende praksis, for saa vidt som de kan paavirke samhandelen mellem Finland og Faellesskabet . Denne bestemmelse adskiller sig saaledes med hensyn til sit formaal fra de kontraherende parters egentlige anti-trust-bestemmelser, som, for saa vidt angaar Faellesskabet, er indeholdt i EOEF-Traktatens artikel 85, der omhandler aftaler, som paavirker konkurrencen inden for det faelles marked .

71 . Kan derfor den omstaendighed, at den konkurrencebegraensende praksis samtidig strider mod overenskomstens bestemmelser og de egentlige regler, udelukke anvendelsen af disse, saaledes at man er henvist til alene at bruge den fremgangsmaade, som er naevnt i overenskomstens artikel 27? Den retslitteratur, som har behandlet dette spoergsmaal, betvivler hverken udtrykkeligt ( 77 ), eller stiltiende ( 78 ), anvendelsen af artikel 85 paa virksomheder i de lande, som er parter i frihandelsoverenskomster, saafremt handelen inden for Faellesskabet beroeres .

72 . Sagsoegernes opfattelse medfoerer en meget betydelig begraensning i kontrahenternes praerogativer, som ville kraeve en fuldstaendig klar bestemmelse eller i det mindste burde kunne udledes af overenskomstparternes aabenbare hensigt . Men overenskomstens ordlyd angiver intet i denne retning . En tilsvarende fortolkning kan i oevrigt ikke goeres gaeldende, for saa vidt angaar den i de indledende betragtninger naevnte "opretholdelse af deres selvstaendige bestemmelsesret ".

73 . Sagsoegerne haevder endelig, at begrebet paavirkning af handelen mellem Faellesskabet og Finland spiller den samme rolle for sondringen mellem overenskomstens og EOEF-Traktatens anvendelse, som den mellemstatslige regel i artikel 85, naar det drejer sig om faellesskabsretten og medlemsstaternes ret . Denne parallelitet forekommer mig at kunne anfaegtes, idet den ligestiller forholdene efter henholdsvis EOEF-Traktaten og overenskomsten . Jeg maa her henvise til Domstolens Polydor-dom ( 79 ), hvor Domstolen om frihandelsoverenskomsten med Portugal udtalte :

"dennes bestemmelser ( er ) uden samme formaal som EOEF-Traktaten, der ... tilsigter at skabe et enhedsmarked, hvis karakteristika saa vidt muligt svarer til et hjemmemarkeds ".

74 . Den tilsyneladende logik i den slutning, jeg har foreslaaet Domstolen, lader denne formaalsbestemte forskel ude af betragtning . Man kan ikke paa forholdet mellem frihandelsoverenskomsten og EOEF-Traktaten overfoere karakteren af det forhold, som er etableret mellem Traktaten og medlemsstaternes nationale ret . Jeg skal endvidere bemaerke, at sagsoegeren med sit anbringende under alle omstaendigheder overser, at den samtidige og kumulative anvendelse af faellesskabsretten og national ret paa én og samme aftale slet ikke er udelukket . Domstolens Walt Wilhelm-dom ( 80 ) har formuleret denne loesning i saerdeles klare vendinger, idet Domstolen siger :

"Faellesskabsretten og de nationale retsregler vedroerende karteller vurderer disse sidste ud fra forskellige synsvinkler;

medens artikel 85 bedoemmer kartellerne ud fra de hindringer, de kan hidfoere for handelen mellem medlemsstaterne, betragter de nationale lovgivninger dem inden for rammerne af de overvejelser hvorpaa de hver isaer bygger ;...".

Og Domstolen fastslog, at

"... sondringen mellem faellesskabsretten og de nationale retsregler ... ikke i alle tilfaelde ( kan ) tjene som afgoerende kriterium ved afgraensningen af kompetencerne;

imidlertid forudsaetter den, at selv samme kartel principielt kan vaere genstand for to samtidige sager, den ene hos Faellesskabets myndigheder i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, den anden hos de nationale myndigheder ifoelge den interne retsorden ".

Lad mig derfor henlede opmaerksomheden paa, at selv om den af sagsoegerne foreslaaede analogi synes at vaere principielt diskutabel i sig selv, saa taler den ogsaa imod den opfattelse, som den tilsigter at goere gaeldende . Den eksklusive anvendelse af frihandelsoverenskomsten kan saaledes ikke laegges til grund .

75 . Kan man derimod i tilfaelde af karteller, som baade paavirker samhandelen inden for Faellesskabet og handelen mellem Finland og Faellesskabet antage, at der bestaar pligt til at anvende Den Blandede Komité-procedure, foer artikel 85 tages i brug? Det forekommer mig yderst tvivlsomt, om man af ordlyden i artikel 27, stk . 3, litra a ) kan udlede en saadan pligt for de kontraherende parter . Udtrykket "kan enhver af de kontraherende parter indbringe sagen for Den blandede Komité" goer det naerliggende at betragte denne procedure som en mulighed ( 81 ). Man kan sammenligne formuleringen med formuleringen i artikel 27, stk . 3, litra b ): "For saa vidt angaar artikel 24 meddeles de vanskeligheder, som opstaar i den situation, der omhandles i denne artikel, til undersoegelse i Den blandede Komité", og isaer i artikel 27, stk . 3, litra c ) "med hensyn til artikel 25 (( dumping-tilfaelde )) foretages der hoering af Den blandede Komité, foerend vedkommende kontraherende part traeffer passende foranstaltninger ". Man kan ikke anse disse klare forskelle i ordvalg for betydningsloese .

76 . Men er det under alle omstaendigheder med rette, at sagsoegerne klager over, at Kommissionen ikke har indbragt spoergsmaalet for Den Blandede Komité med henblik paa at finde en forhandlingsloesning, fordi en saadan holdning tilsidesaetter baade i frihandelsoverenskomstens artikler 23 og 27 og den saerlige karakter af forholdet mellem Finland og Faellesskabet, der fremhaeves gennem den erklaering, som er bilagt overenskomsten?

77 . For at afvise denne argumentation er det tilstraekkeligt at henvise til, at Domstolen i Adams-dommen ( 82 ) udtalte,

"at beslutningen om at forelaegge en sag for Den Blandede Komité alene kan traeffes ud fra hensyn til Faellesskabets almindelige interesser paa grundlag af en i det vaesentlige politisk vurdering, som individer ikke kan anfaegte retligt ."

78 . Lad mig endelig bemaerke, at det ikke er bestridt, at Republikken Finland er hoert inden for rammerne af OECD-henstillingen fra 1979 vedroerende konkurrencebegraensende praksis, selv om sagsoegerne haevder, at dette drejede sig om den allerede vedtagne beslutnings indhold . Det bemaerkes, at den kontraherende stat ikke har fundet det formaalstjenligt at opfordre til et moede i Den Blandede Komité, som den kunne have gjort i henhold til overenskomstens artikel 31, afsnit 2, stk . 2 .

79 . Sagsoegerne haevder endelig, at der alene er tale om virkningerne af "en samordning af deres priser med priserne hos de oevrige af sagens parter", en samordning, som "hoejst har kunnet paavirke samhandelen mellem Faellesskabet og Finland", og hvis "eventuelle indirekte foelger paa samhandelen inden for Faellesskabet" ikke er nok til at begrunde en anvendelse af EOEF-Traktatens forbud . Kommissionen haevder for sit vedkommende at have villet retsforfoelge for en verdensomspaendende samordning, som paavirkede samhandelen inden for Faellesskabet, og hvori de finske sagsoegere deltog ikke blot indbyrdes, men ogsaa med de oevrige producenter .

80 . Undersoegelsen af forekomsten og styrken af indvirkningen paa samhandelen inden for Faellesskabet forudsaetter en undersoegelse af realiteten, som Domstolen skal foretage paa et senere tidspunkt .

81 . Paa grundlag af disse bemaerkninger finder jeg saaledes, at Kommissionen i den anfaegtede beslutning med rette har antaget, at frihandelsoverenskomsten ikke indeholder nogen bestemmelse, som forhindrer den i umiddelbart at anvende artikel 85, stk . 1, naar handelen mellem medlemsstaterne er beroert .

82 . Mit forslag til afgoerelse er foelgelig, at Domstolen : forkaster

- dels sagsoegernes klagepunkt over for den anfaegtede beslutning, for saa vidt som denne tager retligt udgangspunkt i princippet om virkningsstedet, saaledes at Domstolen senere vil skulle afgoere, om Kommissionen med rette har udoevet sin kompetence over for sagsoegerne, paa grundlag af en undersoegelse af, om virkningerne af det af Kommissionen paatalte forhold var vaesentlige, umiddelbare og forudseelige;

- dels anbringendet om, at frihandelsoverenskomsten mellem Faellesskabet og Republikken Finland er til hinder for, at bestemmelserne i artikel 85 kan bringes i anvendelse over for de finske sagsoegere .

(*) Oversat fra fransk .

( 1 ) EFT L 85 af 26.3.1985, s . 1 .

( 2 ) Ud over anbringendet om frihandelsoverenskomsten med Finland, som alene angaar deres sag, har sagsoegerne i sag 89/85, ligesom stoerstedelen af de oevrige sagsoegere, bestridt Kommissionens kompetence til at anvende Faellesskabets konkurrenceregler alene paa grundlag af den teori, der benaevnes teorien om "virkningsstedet", herefter stedse benaevnt "territorialteorien ". Bemaerk dog, at sagsoegeren i sag 104/85 ikke har anfaegtet Kommissionens kompetence foer under retsmoedet, at sagsoegeren i sag 116/85 ikke har fremsat indvendinger mod Kommissionens kompetence, idet sagsoegeren ved skrivelse af 29 . oktober 1987 forklarede sin oprindelige passivitet med, at Domstolen skulle undersoege dette spoergsmaal ex officio, men at man paa dette punkt tilsluttede sig de oevrige sagsoegeres anbringender . Under retsmoedet har sagsoegeren bekraeftet sin holdning, idet man henskoed bedoemmelsen til Domstolen . Sagsoegeren i sag 117/85 har ikke anfoert noget anbringende om inkompetence og har i retsmoedet tilsluttet sig de oevrige sagsoegeres retsopfattelse .

( 3 ) Punkt 79 i den anfaegtede beslutning .

( 4 ) Bernini, G .: "Les règles de concurrence" Trente ans de droit communautaire, Office des publications officielles des Communautés europénnes, 1982, s . 345, saerlig s . 375; Goldman, B .: Les champs d' application territoriale des lois sur la concurrence, RCADI, 1969 ( III ), s . 635, saerlig s . 676 ff . og Les effets juridiques extraterritoriaux de la politique de la concurrence, RMC, 1972, s . 612, saerlig s . 614 og 615, Bischoff, J . M . og Kovar, R .: L' application du droit communautaire de la concurrence aux entreprises établies à l' extérieur de la Communauté, JDI ( Clunet ), 1975, s . 675, saerlig s . 684; Schapira, J ., Le Tallec, G . og Blaise, J.-B .: Droit européen des affaires, PUF, Thémis, 1984, s . 245; Mégret, J ., Louis, J.-V ., Vignes, D . og Waelbroeck, M .: Le droit de la Communauté économique européenne, bind 4 : "Concurrence", udgivet af Bruxelles Universitet, 1972, s . 110 og 111; Soufflet, J .: La compétence extraterritoriale du droit de la concurrence de la Communauté économique européenne, JDI ( Clunet ), 1971, s . 487, saerlig s . 491 .

( 5 ) Focsaneaunu, L .: Pour objet ou pour effet, RMC, 1966, s . 862 .

( 6 ) Sag 48/69, Imperial Chemical Industries, Sml . 1972, s . 151; 52/69, J.R . Geigy AG, Sml . 1972, s . 225; 53/69, Sandoz AG, Sml . 1972, s . 229 .

( 7 ) Se J.-M . Bischoof og R . Kovar, ovennaevnte artikel, s . 684 .

( 8 ) Goldman, B .: "International Law Association", Report of the 55th Conference, New York, 1972, s . 128 .

( 9 ) Sag 22/71, dom af 25 . november 1971, Sml . s . 257, praemis 11 .

( 10 ) Sag 36/74, dom af 12 . december 1974, Sml . s . 1405, praemis 28, min fremhaevelse .

( 11 ) Sag 52/69, dom af 14 . juli 1972, Sml . s . 225 .

( 12 ) Sag 6/62, dom af 21 . februar 1973, Sml . s . 241 .

( 13 ) Delannay, Ph .: Observations sur l' arrêt 36/74, Walrave og Koch, CDE, 1976, s . 209, saerlig s . 224 .

( 14 ) Se f.eks . Higgins, R .: "The legal bases of jurisdiction", in Olmstead, C . J ., ( ed ): Extra-territorial application of laws and responses thereto, Oxford, ILA og ECS, 1984, s . 3 .

( 15 ) Domssamling, Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje, serie A-J 10 .

( 16 ) Ibid ., s . 19 .

( 17 ) Ibid ., s . 18 .

( 18 ) Den Internationale Domstol : Recueil des arrêts, "Avis consultatifs et ordonnances", 1970, s . 65, saerlig s . 105 .

( 19 ) Ibid ., s . 23 .

( 20 ) Ibid ., s . 30 .

( 21 ) Akehurst, M .: Jurisdiction in International Law, BYIL, 1972-1973, s . 145, saerlig s . 195 og 196; Goldman, B .: Les champs d' application territoriale des lois sur la concurrence, RCADI, 1969 ( III ), s . 635, saerlig s . 701 .

( 22 ) Forslag til afgoerelse i de forenede sager 48, 52 og 53/69, naevnt ovenfor, s . 171, saerlig s . 204 .

( 23 ) Julliard, P .: "L' application extraterritoriale de la loi économique", L' application extraterritoriale du droit économique, Cahiers du Cedin, naevnt ovenfor, s . 13, saerlig s . 24 .

( 24 ) I denne henseende skriver P . Demaret : "Lotus-dommen blev afsagt med det mindst mulige flertal . Men det ovenfor anfoerte dictum svarer til den internationale realitet i 1927 og utvivlsomt ogsaa i dag ". L' extraterritorialité des lois et les relations transatlantiques : une question de droit ou de diplomatie? CDE, 1985, s . 1, saerlig s . 26 .

( 25 ) Stern, B .: Quelques observations sur les règles internationales relatives à l' application extra-territoriale du droit, AFDI, 1986, s . 7, saerlig s . 11 .

( 26 ) Ibid .

( 27 ) Se f.eks . Atwood, J . R .: "Blocking statutes and sovereign compulsion : Recent developments and the proposed Restatement", Hawk, B . E ., ( ed ) Anti-trust and Trade Policies in the United States and the European Community, Annual Proceeding of the Fordham Corporate Law Institute, New York, Matthew Bender, 1986, kapitel 16, s . 327 . Collins, L .: "Blocking and clawback statutes : The United Kingdom approach", Journal of business law, 1986, s . 372 og 452 .

( 28 ) Naevnt ovenfor, s . 18 .

( 29 ) Goldman, B . og Lyon-Caen, A .: Droit commercial européen, Dalloz, 4 . udg . 1983, s . 886 .

( 30 ) Goldman, B .: Observations sous les arrêts "matières colorantes", JDI ( Clunet ), 1973, s . 935 .

( 31 ) Sml . 1972, paa s . 206 .

( 32 ) 213 US 347 ( 1909 ).

( 33 ) 148 F . 2d 416 ( 1945 ).

( 34 ) Neale, A . D . og Stephens, M . L .: International business and National jurisdiction, Oxford, Clarendon Press 1988, s . 167 .

( 35 ) 1965, Trade cases, afsnit 71352; 1963, Trade cases, afsnit 70600 .

( 36 ) Se Neale, A . D . og Stephens, M.-L ., ovennaevnte vaerk, s . 167 .

( 37 ) 549 F . 2d 597 ( 9 Cir . 1977 ).

( 38 ) 595 F . 2d 1287 ( 3 Cir . 1979 ).

( 39 ) Neale, A . D . og Stephens, M.-L ., ovennaevnte vaerk, s . 177 .

( 40 ) 731 F . 2d 909 ( DC . Cir . 1984 ); dommer Wilkey har ligeledes kritiseret "Judicial balance of interests" i sin artikel : "American Anti-trust : adjusting conflicts with other legal systems", Private investors abroard, New York, Matthew Bender, 1985, anfoert af Neale, A . D . og Stephens, M.-L ., ovennaevnte vaerk, s . 179, note 14 .

( 41 ) Ibid ., s . 78 .

( 42 ) Ibid ., s . 80 .

( 43 ) Ibid .

( 44 ) Ibid ., s . 83 og 84 .

( 45 ) Griffin, J . P .: "Possible resolutions of international disputes over enforcement of US anti-trust laws", 18, Stanford Journal of International Law, Issue 2, 1982, anfoert af Neale, A . D . og Stephens, M.-L ., ovennaevnte vaerk, s . 76, note 14 .

( 46 ) Mann, F . A .: The doctrine of international jurisdiction revisited after twenty years, RCADI, 1984 ( III ), s . 12, saerlig s . 30-31 .

( 47 ) Mann, F . A ., ibid ., s . 87-88 .

( 48 ) Naevnte laerebog, RCADI 1964, s . 126 .

( 49 ) Weil, P .: L' application extraterritoriale du droit économique, Cahiers de Cedin, Montchrestien, 1987, s . 11 .

( 50 ) Jennings, R . Y .: Extraterritorial jurisdiction and the United States anti-trust laws, BYIL, 1957, s . 146, saerlig s . 153 .

( 51 ) Mann, F . A .: The doctrine of Jurisdiction in International law, RCADI, s . 7, saerlig s . 45 .

( 52 ) Ibid ., s . 44 .

( 53 ) "At en stat har ( lovgivnings -) kompetence, naar den er stillet over for bestemte forhold paa en saa snaever, saa vaesentlig, saa direkte og saa tungtvejende maade, at lovgivning herom er i overensstemmelse med folkeretten og dens forskellige aspekter ( herunder staternes praksis, principperne om ikke-indblanding og gensidighed samt kravene om indbyrdes solidaritet )" ( Ibid ., s . 49 ).

( 54 ) Ibid ., s . 104 .

( 55 ) Saerlig Akehurst, M ., ovennaevnte artikel, s . 198 .

( 56 ) Ibid ., s . 201 .

( 57 ) Julliard, P .: "Application extraterritoriale de la loi économique" L' application extraterritoriale du droit économique, naevnt ovenfor, s . 13, saerlig s . 31 .

( 58 ) Stern, B ., ovennaevnte artikel, s . 15 .

( 59 ) Idot, L .: Le contrôle des pratiques restrictives de concurrence dans les échanges internationaux, université de droit, d' économie et des sciences sociales de Paris ( Paris II ), thèse, 1981, ronéo, saerlig s . 89 ff .

( 60 ) Bischoff, J . M . og Kovar, R ., ovennaevnte artikel, s . 700 .

( 61 ) Eeckman, P .: L' application de l' article 85 du traité Rome aux ententes étrangères à la Cee mais causanat des restrictions à la concurrence à l' intérieur du marché commun, RCDIP, 1965, s . 499, saerlig s . 519 .

( 62 ) Demaret, P ., ovennaevnte artikel, s . 33 .

( 63 ) Mégret, J ., Louis, J.-V ., Vignes, D ., Waelbroeck, M .: Le droit de la Communauté économique européenne, Editions de l' université de Bruxelles, 1972, bind 4, "Konkurrence", s . 20 .

( 64 ) Ibid ., s . 21 .

( 65 ) Goldmann, B . og Lyon-Caen, A .: Droit commercial européen, Dalloz, 4 . udgave, s . 551 .

( 66 ) Bischoff, J . M . og Kovar, R ., ovennaevnte artikel, saerlig s . 706 ff .

( 67 ) Sml . 1972, s . 204 .

( 68 ) Ibid ., s . 207 .

( 69 ) The International law association : Report of the 55th converence held in New York, August 21st to August 26st, 1972, s . 138 .

( 70 ) Ibid ., s . 175 .

( 71 ) Vedroerende begrebet international hoeflighed, se Oppenheim, L .: International law, 8th ed .: H . Lauterpacht, Longmans, Green and Co ., bind 1, s . 33 ff .; Nys, E .: Folkeretten, 2ème ed ., 1904, bind 1, s . 201 ff .; Yntema, H . E .: "The comity doctrine", Michigan law review, 1966-1967, bind 65, s . 1 .

( 72 ) Sag 209/78, dom af 29 . oktober 1980, Sml . s . 3125, min fremhaevelse; tilsvarende loesning i sag 96/82, NVIAZ, dom af 8 . november 1983, Sml . s . 3369 .

( 73 ) Sag 45/85, VDS, dom af 27 . januar 1987, Sml . s . 405, praemis 32 .

( 74 ) "Application of competition laws to foreign conduct : appropriate resolution of jurisdictional issues", Fordham corporate law institute' s konference af 3 . og 4 . oktober 1985 .

( 75 ) Aftale af 5 . oktober 1973 ( EFT L 328 af 28.11.1973, s . 17 ).

O.a .: Skal formentlig vaere s . 2 .

( 76 ) Sag 85/76, Hoffmann-Laroche, dom af 13 . februar 1979, Sml . s . 461 og sag 22/78, Hugin, dom af 31 . maj 1979, Sml . s . 1869 .

( 77 ) Se saerlig : Roth : "Die Wettbewerbsregeln in den Freihandelsabkommen der EWG", Wettbewerb in Recht und Praxis, s . 423; Temple Lang, John : "European Community antidumping and competition laws, their actual and potential application to EFTA countries", Tidsskrift for Rettsvitenskap, 3/87, s . 590 .

( 78 ) H . Schroeter ( i Kommentar zum EWG-Vertrag-Groeben, af Boeckl, Thiesing, Ehlermann, bind 1, s . 919 ), som er af den opfattelse, at selv om praktiske spoergsmaal om den direkte virkning af frihandelsoverenskomsternes konkurrenceregler hidtil ikke er opstaaet, skyldes det "den omstaendighed, at en lang raekke karteller, som er uforenelige med frihandelsoverenskomsternes korrekte funktion, ogsaa falder ind under anvendelsesomraadet for EOEF-Traktatens artikel 85 ". Se ligeledes Hirsch ( i L' accord entre la Suisse et la CEE confère-t-il des droits aux particuliers? CDE, 1974, s . 194 ), som giver udtryk for noejagtig den samme opfattelse i relation til anvendelsen af de schweiziske antikartelregler .

( 79 ) Sag 270/80, dom af 9 . februar 1982, Sml . s . 329 .

( 80 ) Sag 14/68, dom af 13 . februar 1969, Sml . s . 1 .

( 81 ) Hunnings, March : "A more permissive provision", Enforceability of the EEC-EFTA free trade agreements, 2 EL Rev . 1977, s . 63 .

( 82 ) Sag 53/84, dom af 7 . november 1985, Sml . s . 3595 .