Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003DC0575

    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Madrid-konferencen om genopbygning i Irak: 24. oktober 2003

    /* KOM/2003/0575 endelig udg. */

    52003DC0575

    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Madrid-konferencen om genopbygning i Irak: 24. oktober 2003 /* KOM/2003/0575 endelig udg. */


    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - Madrid-konferencen om genopbygning i Irak: 24. oktober 2003

    1. INDLEDNING

    På Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki gentog Den Europæiske Union sit tilsagn om at bidrage til udviklingen af et velstående og stabilt Irak og erklærede, at den "er rede til at deltage i genopbygningen af Irak inden for rammerne af FN's Sikkerhedsråds resolution 1483". Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) bekræftede på sit møde i juli, at EU er rede til at deltage i genopbygningen og spille en vigtig rolle i det multilaterale arbejde med henblik på donorkonferencen vedrørende Irak. På mødet i Thessaloniki opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte forslag til et EU-bidrag til den multilaterale indsats til sikring af Iraks overgang. Denne opfordring imødekommes ved nærværende meddelelse.

    I De Forenede Nationers regi holdtes den 24. juni 2003 en forberedende konference i New York. På dette møde blev det besluttet, at donorerne skulle anmodes om at bidrage til dækningen af Iraks behov for bistand til rehabilitering og genopbygning i de kommende 12-15 måneder. Den spanske regering er villig til at være vært for en international konference den 23.-24. oktober 2003, hvor der vil blive taget initiativ til en multilateral indsats til støtte for rehabilitering og genopbygning af Irak og udfoldet bestræbelser for at sikre, at donorerne afgiver vejledende tilsagn for perioden indtil udgangen af 2004.

    Formålet med nærværende meddelelse er at give en detaljeret beskrivelse af situationen i Irak, navnlig hvad angår sikkerhed og udvikling hen imod politisk overgang. Dette er særlig påtrængende i lyset af den seneste tids tragiske voldshandlinger, som har kostet mange liv, både blandt irakere og medlemmer af det internationale samfund, herunder FN's særlige repræsentant Sergio Vieira de Mello. Irak har nu en enestående mulighed for at forvandle sig fra autoritært regime og kommandoøkonomi til et repræsentativt demokratisk politisk system, som fremmer respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og en velfungerende markedsøkonomi. Dette mål fortjener fuld støtte både fra Den Europæiske Unions og det samlede internationale samfunds side.

    I denne meddelelse lægges grunden til en fælles approach for Den Europæiske Unions deltagelse i Madrid-konferencen, ligesom der fremsættes forslag til EU's bidrag til rehabilitering og genopbygning i Irak indtil udgangen af 2004. Det vil senere blive nødvendigt, at Den Europæiske Union opbygger en omfattende mellemfristet strategi for sine forbindelser med Irak i lyset af udviklingen i denne periode inklusive de politiske, sociale, økonomiske og handelspolitiske spørgsmål.

    2. BAGGRUNDEN FOR MADRID-KONFERENCEN

    Den sikkerhedspolitiske baggrund

    Angrebet på FN's hovedkvarter den 19. august 2003, bombningen af moskéen i Najaf, overfaldene på internationale humanitære organisationer og de daglige sammenstød med og drab på soldater fra koalitionen har ført til, at de internationale organisationer og ngo'erne har dæmpet aktiviteten. Et stort antal ngo'er har trukket deres internationale personale ud af landet, sænket aktivitetsniveauet uden for hovedstaden og øget beskyttelsen af det lokale personale. FN har nedbragt sit internationale personale med mere end to tredjedele.

    En generel forøgelse af kriminaliteten har begrænset bevægelsesmulighederne omkring Bagdad og mange andre steder - både for internationale aktører og den irakiske befolkning. Sabotagehandlinger mod infrastrukturen, navnlig elektricitets-, olie- og vandledninger, er godt i gang med at undergrave indsatsen for at genoprette de mest elementære forsyningslinjer og sætte fornyet skub i produktionen. Som beskrevet nedenfor er det en forudsætning for at kunne gøre fremskridt i genopbygningsarbejdet, at sikkerhedssituationen forbedres mærkbart.

    Den politiske og retlige ramme

    Ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1483, der blev vedtaget den 22. maj 2003, blev den internationale ramme for administrationen af Irak fastlagt. I resolution 1483 noterer Sikkerhedsrådet, at koalitionens midlertidige myndighed påtager sig de særlige opgaver, ansvar og forpligtelser, der i henhold til den gældende folkeret påhviler "besættelsesmagten". Dette indebærer blandt andet, at Genève-konventionen af 1949 og Haag-forskrifterne fra 1907 skal overholdes. Der blev tildelt De Forenede Nationer - via den særlige repræsentants kontor - en vigtig koordinerende rolle i forbindelse med den humanitære bistand og bistanden til genopbygning samt genindførelsen i samarbejde med koalitionens midlertidige myndighed af et repræsentativt styre i Irak. I FN's Sikkerhedsråds resolution 1500, der blev vedtaget den 15. august, blev indsættelsen af et irakisk regeringsråd hilst velkommen som et vigtigt skridt hen imod overdragelsen af suverænitet til en repræsentativ irakisk regering. Desuden blev De Forenede Nationers Bistandsmission i Irak (UNAMI) oprettet ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1500 og fik til opgave at gennemføre det mandat, der blev fastsat for FN ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1483.

    I FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 henvises til det irakiske folks fremtidige indsættelse af en internationalt anerkendt repræsentativ regering, som vil overtage beføjelserne fra koalitionens midlertidige myndighed. Indtil dette sker, skal det irakiske folk bistået af koalitionens midlertidige myndighed og i samarbejde med FN's særlige repræsentant oprette en midlertidig irakisk administration, der skal fungere som en overgangsforvaltning styret af irakere. Den 21. juli 2003 hilste Den Europæiske Union oprettelsen af det irakiske regeringsråd velkommen som et første trin i denne proces. Den 1. september 2003 udpegede regeringsrådet 25 midlertidige ministre, som påbegyndte arbejdet den 2. september 2003.

    Den 13. august 2003 udpegede det irakiske regeringsråd de 25 medlemmer af en forberedende komité med den opgave at nå til enighed om en proces for udarbejdelse af en ny irakisk forfatning. Denne komité skal den 15. september aflægge rapport og afgive sine henstillinger. Det er meningen, at der skal fremlægges et forfatningsudkast til vedtagelse ved en folkeafstemning, hvorved der banes vej for et valg af en irakisk regering og overdragelse af suveræniteten.

    Den økonomiske Situation

    Irak er ikke noget ressourcefattigt land. Det har verdens næststørste dokumenterede oliereserver og de laveste omkostninger ved olieproduktion i regionen. Det lider imidlertid under mere end to årtiers økonomisk tilbagegang, en strengt kontrolleret kommandoøkonomi og virkningerne af en række successive konflikter og dermed forbundne sanktioner. Fra 1990 til 2001 gik Iraks stilling på De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling således tilbage fra en placering som nr. 76 til en placering som nr. 127, og bruttonationalproduktet per capita faldt samtidig med mindst to tredjedele til ca. 750-1000 USD.

    Den irakiske økonomi har en række grundlæggende stærke punkter. Rigelige mængder dyrkbar jord og vandressourcer kan bidrage til at puste nyt liv i landbrugssektoren. Takket være store investeringer i uddannelsessektoren indtil 1990'erne er der skabt en dygtig arbejdsstyrke. Der findes allerede hundredetusinde mindre virksomheder, som kan danne grundlag for en udvidelse af Iraks private sektor. På mellemlang sigt vil Irak antagelig være i stand til at udnytte dette potentiel til at diversificere sin økonomi og skabe alternative kilder til indkomst.

    Umiddelbart er Iraks økonomiske muligheder stærkt afhængige af landets muligheder for at øge produktionen i oliesektoren i 2003 og 2004. Det er nødvendigt med betydelige investeringer og en forbedret sikkerhedssituation, hvis olieproduktionen skal øges fra 1,3 mio. tønder om dagen (mbd) i august 2003 til de 2,5-3,0 mbd, som koalitionens midlertidige myndighed håber at kunne nå ved udgangen af 2004. I de kommende 12-15 måneder vil olieindtægterne ikke være tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved Iraks rehabilitering og genopbygning [1].

    [1] En detaljeret vurdering af den irakiske økonomi og dennes fremtidsudsigter er under forberedelse af FN, IMF og Verdensbanken som led i behovsvurderingsprocessen. En sammenfattende rapport vil blive offentliggjort før Madrid-konferencen.

    Desuden er det nødvendigt med foranstaltninger på en række områder for at opnå en bæredygtig vækst i den irakiske økonomi på mellemlang sigt. Eksempelvis bør der tages fat på de massive eksterne finansielle forpligtelser (gæld og krav om godtgørelse), som hobede sig op under det foregående regime, og den økonomiske styring bør forbedres, bl.a. via markedsorienterede reformer og indførelse af et effektivt socialt sikkerhedsnet.

    Rammen for genopbygningen

    Ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 blev der oprettet en udviklingsfond for Irak (DFI) [2] baseret på irakiske midler, navnlig olieindtægter, og hjemsendelse af indefrosne midler og de resterende midler fra det af FN administrerede "olie for fødevarer"-program [3]. Nedgangen i Iraks produktionskapacitet i oliesektoren og mangelen på alternative indkomstkilder for staten sætter alvorlige grænser for Iraks muligheder for at finansiere rehabiliterings- og genopbygningsaktiviteter i 2003-2004 via DFI. Da Iraks egne midler er afsat til dækning af statens drifts- og anlægsudgifter, vil det blive nødvendigt med ekstern bistand til at dække udgifterne til genopbygning.

    [2] I sin egenskab af regerende myndighed er koalitionens midlertidige myndighed ansvarlig for udbetalingerne fra DFI. Et internationalt rådgivnings- og overvågningsorgan bestående af IMF, Verdensbanken, Den Arabiske Fond for Social og Økonomisk Udvikling og FN er ansvarligt for overvågningen af den måde, hvorpå DFI-midlerne anvendes.

    [3] FN vil efter planen overføre ansvaret for "olie for fødevarer"-programmet til koalitionens midlertidige myndighed den 21. november 2003.

    I denne sammenhæng fandt der den 24. juni 2003 tekniske drøftelser sted i New York i FN's regi, og der blev nedsat en "Liaison Group" bestående af ca. 50 stater og en "Core Group" til at overveje det internationale bidrag til genopbygningen i Irak. "Core Group" blev anmodet om at koordinere forberedelsen af en donorkonference [4]. Denne gruppe nåede til enighed om, at FN og Verdensbanken skulle udsende behovsvurderingshold som forberedelse til en donorkonference i oktober 2003.

    [4] Fra starten var deltagerne i "Core Group" EU (Kommissionen og formandskabet), USA, Japan, De Forenede Arabiske Emirater, UN Development Group, Verdensbanken, IMF og koalitionens midlertidige myndighed. Efter at det var besluttet, at donorkonferencen skulle holdes i Madrid, blev Spanien opfordret til at tilslutte sig gruppen.

    Den 16. juli 2003 offentliggjorde koalitionens midlertidige myndighed sammen med de irakiske finans- og planlægningsministerier et budget for perioden juli-december 2003. Dette budget fokuserede på genindførelse af grundlæggende service, omstrukturering af banksystemet, de statsejede virksomheder og landbruget og udvidelse af sikkerhedsmæssige og retlige aktiviteter. I 2004 vil der som led i den af FN og Verdensbanken ledede behovsvurdering, som eksperter fra Kommissionen har deltaget i, blive foretaget en sektormæssig prioritering af genopbygningsarbejdet.

    Sideløbende dermed er koalitionens midlertidige myndighed i færd med at udarbejde et udkast til statsbudget for Irak for 2004, som vil vise det forventede indtægtsniveau, navnlig af oliesalget, og udgifterne til såvel driften af den irakiske administration som dækningen af investeringsbehovene i forbindelse med genopbygningen. Disse to opstillinger koordineres for at sikre, at de potentielle donorer på Madrid-konferencen får et samlet overblik over prioriteringen af rehabiliteringen og genopbygningen.

    3. DEN EUROPÆISKE UNIONS HOLDNING PÅ MADRID-DONORKONFERENCEN OG DEREFTER

    Tre generelle betingelser skal være opfyldt, hvis Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal yde et effektivt bidrag til genopbygningen af Irak i Madrid og derefter:

    * Sikkerhedssituationen skal forbedres

    Sikkerhedssituationen i Irak skal forbedres for at gøre et effektivt og hurtigt genopbygningsarbejde muligt. I sin egenskab af besættelsesmagt er koalitionens midlertidige myndighed ansvarlig for, at betingelserne for tilvejebringelse og ydelse af international bistand er opfyldt. Dette kræver en mere effektiv militær indsats, som er bedre tilpasset de aktuelle forhold, og en yderligere indsats for at udvide og forbedre det civile politis virke. Nogle donorer har tilkendegivet, at de er interesserede i at yde bistand til ikke-militær sikkerhed såsom uddannelse af politi og uafhængig beskyttelse af internationale organisationer, der virker i Irak.

    Den Europæiske Union bør blive ved med at påpege, at det er nødvendigt, at koalitionens midlertidige myndighed gør en yderligere indsats for at forbedre sikkerhedssituationen i Irak. Det vil blive nødvendigt at optage disse spørgsmål på Madrid-konferencens dagsorden.

    * Der skal afgives et klart tilsagn om dannelse af en suveræn irakisk regering

    FN's generalsekretær har understreget, at "betydningen for det irakiske folk af, at det hurtigt får sin egen regering, kan ikke overvurderes" [5]. Håndgribelige fremskridt og en klar tidsplan for overdragelsen af magt og suverænitet til det irakiske folk er nødvendige faktorer, hvis det skal få en følelse af medvirken ved og medansvar for landets genopbygning. I denne sammenhæng bør repræsentanterne for de irakiske ministerier og det irakiske civilsamfund anspores til at deltage fuldt ud i Madrid-konferencen og give udtryk for deres syn på behovet og prioriteringen i forbindelse med genopbygningsprocessen. Den Europæiske Union bør vedblive med at understrege betydningen af, at der finder en overgang sted til en internationalt anerkendt og repræsentativ irakisk regering, og påpege FN's centrale rolle, når det drejer sig om at fremme denne proces.

    [5] "SG Report pursuant to para 24 of UNSCR 1483 (S/2003/715 of 17/7/03) Para 23".

    Det irakiske folk skal være vidne til en troværdig proces, som fører til en ny forfatning og valg. En opbygning af demokratiske institutioner og fremme af et uafhængigt og stærkt civilsamfund, som kan give udtryk for sine meninger, er vigtige faktorer, når det drejer sig om at skabe et pluralistisk og repræsentativt styre. To vigtige dimensioner af dette arbejde er sikring af mere aktiv deltagelse fra kvindernes side i det offentlige liv og frie medier. Det er nødvendigt at arbejde for at fremme en forsoning ved at tage fat på de tidligere krænkelser af menneskerettighederne og skabe et velfungerende retsvæsen, som kan sikre retsstaten. Den Europæiske Union bør støtte FN's indsats for at bistå med skabelse af et repræsentativt styres nationale og lokale institutioner og fremme beskyttelsen af menneskerettighederne og reformen af retsvæsenet og lovgivningen.

    * Der skal skabes en gennemsigtig og operationel multilateral ramme for genopbygningen

    En sammenhængende budgetmæssig ramme er et vigtigt middel til sikring af et gennemsigtigt og effektivt genopbygningsprogram. De af Verdensbanken og FN ledede behovsvurderingshold bidrager til at fastlægge en fælles prioritering for donorerne, den midlertidige irakiske regering og koalitionens midlertidige myndighed for 2003 og 2004. Efterhånden som koalitionens midlertidige myndighed overdrager flere ansvarsområder til den midlertidige irakiske myndighed, vil dialogen antagelig blive en dialog mellem donorerne og de irakiske myndigheder.

    Nogle donorer ønsker at yde deres bidrag til genopbygningen uafhængigt af koalitionens midlertidige myndighed og DFI. Med dette in mente er Verdensbanken og FN i færd med at opbygge en Multi-Donor Trust Fund for Irak. Kommissionen agter at yde størstedelen af EU's bidrag via en sådan fond, samtidig med at der tillades den fornødne fleksibilitet til at støtte foranstaltninger, der træffes af FN-organisationer og ngo'er, navnlig i genopbygningens første faser. Det er også nødvendigt med en mekanisme, som sikrer passende forbindelse og dialog mellem det internationale samfund, de irakiske myndigheder og koalitionens midlertidige myndighed vedrørende prioriteringen af budgetudgifterne og genopbygningsstrategien. Det er nødvendigt med gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer, navnlig hvad angår offentlige indkøb, for forvaltningen af både Udviklingsfonden for Irak og nævnte Trust Fund.

    Et yderligere vigtigt element, når det drejer sig om at sikre en vellykket indsats fra Den Europæiske Unions side er, at:

    * Iraks naboer skal inddrages

    En vellykket overgang i Irak og den regionale stabilitet vil også afhænge af samarbejdsforbindelserne mellem Irak og dets naboer, navnlig Tyrkiet, Jordan, Syrien, medlemmerne af Samarbejdsrådet for Golfstaterne og Iran.

    Den Europæiske Union bør støtte og fremme Iraks naboers engagement i genopbygningen af Irak både på mødet i Madrid og derefter.

    4. FINANSIELLE VIRKNINGER FOR DEN EUROPÆISKE UNION

    Den Europæiske Unions engagement i forbindelserne med Irak er ikke nyt. Siden 1992 har EU via sit kontor for humanitær bistand (ECHO) været den største eksterne kilde til humanitær bistand til Irak efter det af FN administrerede "olie for fødevarer"-program. I marts 2003 var der sammenlagt afsat 100 mio. EUR til humanitær bistand til Irak. Heraf er der allerede [6] afsat 69.5 mio. EUR til humanitære aktiviteter på områder såsom sundhed, vand og kloakering, minerydning og støtte til de humanitære aktørers indbyrdes koordination i Irak.

    [6] Pr. 30. september 2003.

    Den Europæiske Union har udtrykt ønske om at yde et betydeligt bidrag til rehabiliteringen og genopbygningen. Den er godt forberedt til at medvirke ved denne proces, idet den kan trække på tidligere indhøstede erfaringer med lande i efterkonflikt-situationer og økonomisk omstilling. For at opnå maksimal effekt skal Den Europæiske Unions eget bidrag og medlemsstaternes bidrag omhyggeligt koordineres. Vi bør derfor stile mod at afgive et samlet tilsagn på Madrid-konferencen. For at lette koordinationen har Kommissionen indført en "clearinghouse"-mekanisme til indsamling og fordeling af information om genopbygningsaktiviteter.

    Som led i den af FN og Verdensbanken ledede behovsvurderingsproces er der foretaget en undersøgelse af Iraks genopbygningsbehov og -prioritering på kort og mellemlang sigt i fjorten sektorer, hvor Multi-Donor Trust Fund for Irak skal være aktiv [7]. Der deltog tjenestemænd fra Kommission i holdene vedrørende makroøkonomisk ramme, sundhed, uddannelse, jobskabelse og lokalt styre.

    [7] Behovsvurderingsholdene gennemgik følgende sektorer: sundhed, uddannelse, vandressourcer, landbrug, kunstvanding og fødevaresikkerhed, humanitær minerydning, vandforsyning og kloakering, makroøkonomisk politik, økonomisk styring, herunder styring af den offentlige sektor, handel, prisliberalisering, sikkerhedsnet, investeringsklima og statsejede virksomheder, bankvæsen og finanser, transport og kommunikation, elektricitet, levevilkår, jobskabelse og reintegrering, arbejdskraft og social velfærd, boliger, herunder byudvikling og tilbagegivelse af ejendom, kapacitetsopbygning hos lokale styrende organer, civilsamfundet, retsstaten og medierne. Ud over sektoranalysen blev de enkelte hold anmodet om at vurdere behovene i forbindelse med tværgående spørgsmål på områderne kønsaspekt og kvinders rolle, menneskerettigheder, miljø og kapacitetsopbygning.

    Prioriteringen af EU's bistand vil bygge på det arbejde, der er udført af ECHO, og omfatte støtte på områder såsom institutionelle spørgsmål og kapacitetsopbygning, navnlig hvad angår makroøkonomisk styring inkl. handelspolitik, skabelse af et socialt sikkerhedsnet, sundhed, vand og kloakering, uddannelse, beskæftigelse, udbygning af civilsamfundet og beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og demokrati.

    På dette grundlag og under hensyn til de midler, der står til rådighed under post 4 i EU-budgettet, vil Kommissionen foreslå budgetmyndigheden, at der indtil udgangen af 2004 stilles 200 mio. EUR til rådighed for Irak. Da de hastende genopbygningsbehov i Irak andrager større beløb end de midler, der står til rådighed på EU-budgettet, og da en række medlemsstater har oplyst, at de er rede til at bidrage til denne indsats, foreslår Kommissionen, at der på Madrid-konferencen afgives et fælles tilsagn på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater.

    5. KONKLUSIONER

    I sammenhæng med forberedelserne til Madrid-konferencen opfordrer Europa-Kommissionen Rådet til at:

    * gentage Den Europæiske Unions opbakning bag udviklingen af et velstående, stabilt og suverænt Irak

    * understrege den vigtige rolle, som FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner spiller under den proces, der vil munde ud i dannelsen af en internationalt anerkendt repræsentativ regering i Irak, og for tilvejebringelsen af den nødvendige støtte fra det internationale samfund til Iraks genopbygning

    * bekræfte, at det er en forudsætning for den konkrete ydelse af støtten fra EU og dets medlemsstater til genopbygningen i Irak, at sikkerhedssituationen forbedres, at de berørte parter afgiver et klart tilsagn om at skabe forudsætninger for dannelsen af en suveræn irakisk regering, og at der skabes en gennemsigtig multilateral ramme for det internationale samfunds ydelse af støtte til genopbygning. Disse betingelser vil være afgørende for EU's deltagelse i genopbygningsprocessen efter Madrid-konferencen

    * notere betydningen af, at Iraks integrering i den regionale kontekst nyder fremme, og gentage Den Europæiske Unions opfordring til Iraks naboer om at støtte stabiliteten i Irak og i regionen

    * notere, at der er et arbejde i gang for at oprette en uafhængig Multi-Donor Trust Fund for Irak, der bør forvaltes af FN og Verdensbanken med henblik på virkeliggørelse af den prioritering, der fastlægges af FN, Verdensbanken og IMF inden for rammerne af Iraks overordnede genopbygningsbehov

    * notere, at dette indebærer et behov for snæver koordination mellem donorerne og de relevante myndigheder i Irak

    * bekræfte betydningen af gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer, navnlig hvad angår offentlige indkøb, i forbindelse med forvaltningen af såvel Udviklingsfonden for Irak som Multi-Donor Trust Fund

    * notere, at støtten fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater også kan ydes til FN-organer og ngo'er, der virker i Irak

    * opfordre Kommissionen til at sikre den nødvendige koordination med henblik på bekendtgørelsen på Madrid-konferencen af et samlet tilsagn fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater med henblik på genopbygningen i Irak i 2003 og 2004

    * tilslutte sig Kommissionens forslag om, at Den Europæiske Union i Madrid giver meddelelse om et vejledende tilsagn. Dette tilsagn vil på det aktuelle stade omfatte 200 mio. EUR for 2003-2004 fra EU-budgettet plus medlemsstaternes bidrag

    * notere, at Den Europæiske Union sideløbende med genopbygningsarbejdet vil videreføre sit aktive og omfattende engagement i form af humanitær nødhjælp

    * opfordre Kommissionen til at holde Rådet underrettet om forberedelserne til Madrid-konferencen og opfølgningen deraf.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    1. // BUDGETPOST

    På baggrund af betydningen af dette tilsagn foreslår Kommissionen, at der oprettes en ny budgetpost til finansiering af rehabilitering og genopbygning i Irak. Dette vil gøre det muligt at gennemføre den politik, der tilstræbes af budgetmyndigheden, navnlig Europa-Parlamentet, med hensyn til gennemsigtighed, når EU yder bidrag til finansiering af genopbygning (Afghanistan, Kosovo, Timor-Leste).

    * Der foreslås ved en ændringsskrivelse til FFB for 2004 følgende budgetpost og titel: Artikel 19 08 07 "Støtte til rehabilitering og genopbygning af Irak".

    6.0 // FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL? NEJ

    Det finansielle bidrag for 2003 på 40 mio. EUR tilvejebringes som følger:

    I. Eksisterende instrumenter (11 mio. EUR)

    * Op til 8 mio. EUR fra 19 02 05, "hurtig reaktionsmekanisme" ( [8]). Forpligtelser fra RRM-budgetposten. Det er ikke nødvendigt at overføre midler.

    [8] Pr. 28.8.2003 8 mio. EUR, som ikke er programmeret i 2003. Aktiviteten bør afhænge af den af Kommissionen fastlagte prioritetssektor.

    * 3 mio. EUR fra 19 04, "EIHRD". Projekter, for hvis vedkommende der er afgivet tilsagn under EIHRD. Det er ikke nødvendigt at overføre midler.

    II. Reserve og overskydende midler under budgetpost 4 (29 mio. EUR)

    * 6,4 mio. EUR fra B0-4011, post B7-6600 "KEDO" ( [9]).

    [9] Hvad angår den påtænkte brug af den del af budgettet, der er afsat til Kedo, skal følgende bemærkning fremsættes:

    * 2,5 mio. EUR fra B0-4011, post B7-8000 "Internationale fiskeriaftaler".

    * 20,1 mio. EUR fra disponible midler under budgetpost 4.

    Disse forpligtelsesbevillinger på 29 mio. EUR vil blive overført til budgetpost B7-432, "Andre interventioner til fordel for udviklingslande i Nær- og Mellemøsten", via en specifik overførsel foretaget af budgetmyndigheden. De tilsvarende betalingsbevillinger vil også blive overført med henblik på de første udbetalinger under 2003-forpligtelsen.

    Bidraget for 2004 på 160 mio. EUR:

    I. Nye ekstramidler

    * 86 mio. EUR fra margenen for det foreløbige budgetforslag under budgetpost 4. Det er nødvendigt med en ændringsskrivelse for at kunne forhøje det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2004.

    * 74 mio. EUR fra de disponible midler under fleksibilitetsinstrumentet. Det er nødvendigt med en ændringsskrivelse for at kunne forhøje det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2004.

    Situationen for den humanitære bistand, der i 2003 ydes til Irak via ECHO, er, at ECHO har planlagt 100 mio. EUR i 2003, hvoraf 69,5 mio. EUR allerede er vedtaget af Kommissionen, ligesom der er indgået forhåndsforpligtelse for dette beløb. ECHO havde pr. 5.9.2003 indgået kontrakter til et beløb af 57,3 mio. USD. De resterende midler, som der skal indgås forpligtelser for og kontrakter om, andrager 30,5 mio. EUR. Finansieringsafgørelserne ventes at blive forelagt Udvalget for Humanitær Bistand i oktober 2003.

    Top