1.

Overskuddet af instituttets lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange) positioner i samme aktier, gældsinstrumenter og konvertible værdipapirer og identiske finansielle futures, optioner, warrants og covered warrants er dets nettoposition i hvert af de forskellige instrumenter. Ved beregningen af nettopositionen tillader de kompetente myndigheder, at positioner i afledte instrumenter behandles som angivet i punkt 4-7 nedenfor som positioner i de underliggende (eller teoretiske) værdipapirer. Der tages ikke hensyn til institutters beholdninger af egne gældsinstrumenter ved beregningen af den specifikke risiko, jf. punkt 14.

2.

Der beregnes ikke nettotal for konvertible værdipapirer og de modsvarende positioner i det underliggende instrument, medmindre de kompetente myndigheder fastsætter en fremgangsmåde, hvor sandsynligheden for, at et givet konvertibelt værdipapir ombyttes, tages i betragtning, eller der består et kapitalkrav, der dækker ethvert potentielt tab, som kunne forekomme ved ombytningen.

3.

Alle nettopositioner omregnes, uanset fortegn, dagligt til instituttets indberetningsvaluta til gældende spotmarkedskurs inden sammenlægning.

4.

Rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter) og terminsforpligtelser til køb eller salg af gældinstrumenter behandles som kombinationer af lange og korte positioner. En lang rentefuture-position behandles således som en kombination af et indlån, der forfalder på leveringstidspunktet for future-kontrakten, og en besiddelse af et aktiv med samme forfaldsdato som det underliggende instrument eller den underliggende teoretiske position bag den pågældende future-kontrakt. På samme måde behandles en solgt FRA-kontrakt som en lang position med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden og som en kort position, der forfalder på afregningstidspunktet. Såvel indlåns- som aktivbeholdningen skal opføres i den første kategori i tabel 1 i punkt 14 med henblik på at beregne kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko for rentefutures og FRA-kontrakter. En terminsforpligtelse til køb af et gældinstrument behandles som en kombination af et indlån, der forfalder på leveringstidspunktet, og en lang (spot) position i selve gældinstrumentet. Indlånet medtages i den første kategori i tabel 1 i punkt 14 med henblik på beregning af specifik risiko og gældinstrumentet i den relevante kolonne i samme tabel.

De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en børshandlet future svarer til den margen, der kræves af børsen, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den pågældende future, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for en future, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V. De kompetente myndigheder kan også tillade, at kapitalkravet for en OTC-kontrakt baseret på afledte instrumenter af den type, der er henvist til i dette punkt, og som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den kontrakt, der er baseret på afledte instrumenter, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for den pågældende kontrakt, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

I dette afsnit forstås ved en »lang position« en position, hvori et institut har fastlagt den rente, det vil modtage på et tidspunkt i fremtiden, og ved en »kort position« en position, hvori instituttet har fastlagt den rente, det skal betale på et tidspunkt i fremtiden.

5.

Optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, aktieindekser, finansielle futures, swaps og fremmede valutaer behandles med henblik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, multipliceret med delta. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende værdipapirer eller afledte instrumenter. Det anvendte delta er det, der gælder for den pågældende børs, det, der er beregnet af de kompetente myndigheder, eller, hvor et sådant ikke findes, eller for OTC-optioner, det, der beregnes af instituttet selv, såfremt de kompetente myndigheder finder den model, der anvendes af instituttet, rimelig.

De kompetente myndigheder kan imidlertid også foreskrive, at institutter beregner deres deltaer efter en metode, der angives af de kompetente myndigheder.

Der skal være sikkerhed for øvrige risici i forbindelse med optioner ud over deltarisikoen. De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en udstedt børshandlet option sættes som lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V. De kompetente myndigheder kan også tillade, at kapitalkravet for en OTC-option, som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en OTC-option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V. Derudover kan de tillade, at kapitalkravet for en erhvervet børshandlet option eller OTC-option er det samme som for det underliggende instrument, dog med den begrænsning, at det deraf følgende kapitalkrav ikke må overstige optionens markedsværdi. Kapitalkravet for en udstedt OTC-option fastsættes i forhold til det underliggende instrument.

6.

Warrants vedrørende gældsinstrumenter eller aktier behandles på samme måde som beskrevet for optioner i punkt 5.

7.

Swaps behandles med henblik på renterisiko på samme måde som instrumenter, der balanceføres. En renteswap, i henhold til hvilken et institut modtager variabel rente og betaler fast rente, behandles som en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fastforrentet instrument med samme løbetid som swappen selv.

8.

Ved beregning af kapitalkravet til markedsrisikoen for den part, som påtager sig kreditrisikoen (»afdækningssælger«), anvendes kreditderivatkontraktens nominelle værdi, medmindre andet er anført. Ved beregning af den specifikke risikobyrde for andet end »total return swap« anvendes kreditderivatkontraktens løbetid i stedet for forpligtelsens løbetid. Positionerne bestemmes som følger:

9.

Institutter, der foretager værdiansættelse til markedsværdi og beregner renterisiciene i forbindelse med de afledte instrumenter som omhandlet i punkt 4-7 på basis af nutidsværdien af fremtidige betalinger, kan anvende følsomhedsmodeller til at beregne ovennævnte positioner og skal anvende dem for obligationer, der amortiseres i løbet af deres restløbetid og ikke via en samlet tilbagebetaling af hovedstolen ved obligationens udløbstidspunkt. Såvel modellen som instituttets anvendelse heraf skal godkendes af de kompetente myndigheder. Disse modeller skal resultere i positioner, som har samme følsomhed over for ændringer i renten som de underliggende pengestrømme. Denne følsomhed skal vurderes ud fra uafhængige bevægelser i udvalgte punkter på rentekurven med mindst ét følsomhedspunkt i hvert af de i tabel 2 i punkt 20 viste løbetidsbånd. Positionerne skal indgå i beregningen af kapitalkravene efter bestemmelserne i punkt 17-32.

10.

Institutter, som ikke anvender modellerne i punkt 9, kan i stedet for med de kompetente myndigheders samtykke behandle positioner i de i punkt 4-7 omhandlede afledte instrumenter som fuldt ud modsvarende, hvis de mindst opfylder følgende krav:

11.

Overdrageren af værdipapirer eller af garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer under en genkøbsaftale og udlåneren af værdipapirer i en værdipapirudlånstransaktion skal medtage værdipapirerne i beregningen af sit kapitalkrav i medfør af dette bilag, såfremt de opfylder de i artikel 11 nævnte krav.

12.

Positionsrisikoen i forbindelse med et handlet gældsinstrument eller en handlet aktie (eller afledte instrumenter af sådanne værdipapirer) opdeles i to komponenter med henblik på at beregne, hvor stor en kapital der kræves for at dække den pågældende risiko. Den ene komponent er dens specifikke risikokomponent — dvs. risikoen for kursændringer for det pågældende instrument på grund af faktorer, der står i forbindelse med emittenten eller for afledte instrumenter emittenten af det underliggende instrument. Den anden komponent dækker den generelle risiko — dvs. risikoen for en kursændring for instrumentet, der (for handlede gældsinstrumenter eller afledte instrumenter heraf) skyldes en ændring i rentesatserne eller (for aktier eller aktie afledte instrumenter) større bevægelser på aktiemarkedet, der ikke står i forbindelse med særlige forhold vedrørende de enkelte værdipapirer.

13.

Nettopositioner klassificeres efter pålydende valuta og beregner kapitalkravet for den specifikke og generelle risiko for hver enkelt valuta separat.

14.

Tabel 1

I forbindelse med institutter, der anvender reglerne om risikovægtning af engagementer i artikel 84-89 i direktiv 2006/49/EF, skal den låntager, engagementet vedrører, med henblik på at henføre engagementet til et kreditkvalitetstrin tildeles en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin i henhold til reglerne om risikovægtning af engagementer med virksomheder i artikel 78-83 i direktiv 2006/49/EF.

Instrumenter, der er udstedt af ikke-kvalificerede udstedere, pålægges et specifikt risikokapitalkrav på 8 % eller 12 % i henhold til tabel 1. De kompetente myndigheder kan kræve, at institutterne tillægger sådanne instrumenter en højere specifik risikovægtning, og/eller at de afviser modregning af sådanne instrumenter og eventuelle andre gældsinstrumenter med henblik på at fastlægge omfanget af den generelle markedsrisiko.

Securitisationsengagementer, som ville være omfattet af et fradrag, jf. artikel 66, stk. 2, i direktiv 2006/49/EF eller risikovægtet med 1 250 % i henhold til del 4 i bilag IX, til samme direktiv, pålægges et kapitalkrav, som ikke er mindre end det, som fastsættes i henhold til disse fremgangsmåder. Likviditetsfaciliteter uden rating pålægges et kapitalkrav, som ikke er mindre end det, som fastsættes i del 4 i bilag IX, til direktiv 2006/49/EF.

15.

Ved anvendelse af punkt 14 forstås ved fordringer på kvalificerede udstedere:

Metoden til vurdering af gældsinstrumenterne kontrolleres af de kompetente myndigheder, som omstøder instituttets vurdering, hvis de finder, at de pågældende instrumenter indeholder en for høj grad af specifik risiko til at være fordringer på kvalificerede udstedere.

16.

De kompetente myndigheder forpligter instituttet til at anvende den højeste vægtning i tabel 1 (punkt 14) ved instrumenter med særlig risiko på grund af likviditetsudstederens utilstrækkelige solvens.

17.

Proceduren for beregning af kapitalkrav til dækning af den generelle risiko omfatter to grundlæggende skridt. Først vægtes alle positioner efter løbetid (som forklaret i punkt 18) med henblik på at beregne den kapital, der er nødvendig for at dække dem. Dernæst nedsættes kapitalkravet, når en vægtet position indehaves sideløbende med en vægtet position med modsat fortegn i samme løbetidsbånd. Kapitalkravet vil også kunne nedsættes, når de vægtede positioner med modsat fortegn henhører under forskellige løbetidsbånd, idet nedsættelsen da vil afhænge såvel af, om de to positioner falder i samme zone eller ej, som af, hvilke zoner de henhører under. Der er i alt tre zoner (grupper af løbetidsbånd).

18.

Instituttet fordeler sine nettopositioner på de relevante løbetidsbånd i anden eller tredje kolonne i tabel 2 (punkt 20) alt efter behov. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede instrumenter og på grundlag af perioden indtil fastsættelsen af næste rentesats for andre instrumenter. Instituttet skelner endvidere med gældsinstrumenter med pålydende rente på 3 % og derover og gældsinstrumenter med en pålydende rente på under 3 % og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter multipliceres hver position med den vægt, der er anført for det pågældende løbetidsbånd i fjerde kolonne i tabel 2.

19.

Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd, er den vægtede matchede position i det pågældende løbetidsbånd, medens den resterende lange eller korte position er den vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelige beregnes summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd.

20.

Tabel 2

21.

Størrelsen af den vægtede umatchede lange (korte) position i zone 1, der matches af den vægtede umatchede korte (lange) position i zone 2, beregnes derefter. Der er henvist til den i punkt 25 som den vægtede matchede position mellem zone 1 og 2. Samme beregning foretages derefter for den del af den vægtede umatchede position i zone 2, der resterer, og den vægtede umatchede position i zone 3 med henblik på at beregne den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3.

22.

Hvis instituttet ønsker det, kan det vende rækkefølgen i punkt 21 om, således at den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3 beregnes før beregningen af positionen mellem zone 1 og 2.

23.

Resten af den vægtede umatchede position i zone 1 matches derefter med det, der resterer i zone 3, efter at denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3 fremkommer.

24.

Efter de tre separate matchingberegninger i punkt 21, 22 og 23 adderes eventuelle restpositioner.

25.

Instituttets kapitalkrav beregnes som summen af:

26.

Ved beregningen af kapitalkravet til dækning af den generelle risiko, der er knyttet til institutternes handlede gældsinstrumenter, kan de kompetente myndigheder generelt eller i hvert enkelt tilfælde tillade, at institutterne anvender en metode, der afspejler varighed, i stedet for den metode, der er beskrevet i punkt 17-25, hvis de gør det konsekvent.

27.

Efter den metode, hvortil der henvises i punkt 26, beregner instituttet på grundlag af det fastforrentede gældsinstruments markedsværdi dets effektive rente, som er dets implicitte diskonteringssats. I tilfælde af instrumenter med variabel rente beregner instituttet på grundlag af hvert instruments markedsværdi dets effektive rente under forudsætning af, at hovedstolen forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan ændres næste gang.

28.

Instituttet beregner derefter den modificerede varighed for hvert gældsinstrument efter følgende formel: modificeret varighed = ((varighed (D))/(1 + r)) hvor:

og:

r = effektiv rente (se punkt 25)

Ct = kontant betaling på tidspunktet t

m = samlet løbetid (se punkt 25).

29.

Tabel 3

30.

Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede position for hvert instrument ved at multiplicere markedsværdien med den modificerede varighed og med den forudsatte renteændring for et instrument med den pågældende modificerede varighed (se kolonne 3 i tabel 3).

31.

Instituttet skal beregne sine varighedsvægtede lange og korte positioner i hver enkelt zone. Førstnævntes størrelse, der matches med sidstnævnte i hver enkelt zone, er den varighedsvægtede matchede position i den pågældende zone.

Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede umatchede position i hver enkelt zone. Det følger derefter de fremgangsmåder, der er fastsat for vægtede umatchede positioner i punkt 21-24 ovenfor.

32.

Instituttets kapitalkrav beregnes derefter som summen af:

33.

Instituttet adderer alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til punkt 1. Summen af de to tal er dets samlede bruttoposition. Den del, hvormed den ene overstiger den anden, er instituttets samlede nettoposition.

34.

Instituttet adderer alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til punkt 1. Instituttet beregner kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko som 4 % af sin samlede bruttoposition.

35.

Uanset punkt 34 kan de kompetente myndigheder tillade, at kapitalkravet for specifik risiko er 2 % og ikke 4 % for et instituts aktiebeholdninger, der opfylder følgende betingelser:

For så vidt angår litra c), kan de kompetente myndigheder tillade enkeltpositioner på op til 10 %, forudsat at positioner tilsammen ikke udgør mere end 50 % af beholdningen.

36.

Kapitalkravet til dækning af den generelle risiko er 8 % af selskabets samlede nettoposition.

37.

Aktieindeksfutures, deltaækvivalente instrumenter, der svarer til optioner baseret på aktieindeksfutures, og aktieindekser, i det følgende samlet benævnt aktieindeksfutures, kan opdeles i positioner i hver af de aktier, som indekset består af. Disse positioner kan behandles som underliggende positioner i de pågældende aktier og kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse modregnes i positioner med modsat fortegn i de underliggende aktier selv.

38.

De kompetente myndigheder sørger for, at et institut, der har modregnet sine positioner i en eller flere af de aktier, som udgør en aktieindeksfuture, med en eller flere positioner i selve kontrakten, har tilstrækkelig kapital til at dække risikoen for tab som følge af forskellen mellem udviklingen i futurekontraktens værdi og værdien af de aktier, som indekset består af; det samme gælder, når et institut har positioner med modsat fortegn i aktieindeksfutures, hvis løbetid og/eller sammensætning ikke er identiske.

39.

Uanset punkt 37 og 38 er aktieindeksfutures, der er børshandlede, og som efter de kompetente myndigheders opfattelse repræsenterer meget diversificerede indekser, omfattet af et kapitalkrav for dækningen af den generelle risiko på 8 %, men ikke af noget krav for dækningen af den specifikke risiko. Disse aktieindeksfutures indgår i beregningen af den samlede nettoposition i punkt 33, men der tages ikke hensyn til dem ved beregningen af den samlede bruttoposition i samme punkt.

40.

Hvis en aktieindeksfuture ikke opdeles i underliggende positioner, behandles den, som om det drejede sig om en individuel aktie. Der kan imidlertid ses bort fra den specifikke risiko for den individuelle aktie, hvis den pågældende aktieindeksfuture er børshandlet og efter de kompetente myndigheders opfattelse repræsenterer et meget diversificeret indeks.

41.

Tabel 4

»Hverdag nr. 0« er den hverdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.

For det tredje skal det beregne sine kapitalkrav på grundlag af de nedsatte positioner i emissioner.

De kompetente myndigheder skal sikre, at instituttet er i besiddelse af tilstrækkelig kapital til at dække den risiko for tab, der består mellem tidspunktet for den oprindelige forpligtelse og 1. hverdag.

42.

Der foretages en udligning for afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med principperne i punkt 43-46.

43.

Der foretages fuld udligning, når værdien af to elementer altid bevæger sig i modsat retning og stort set i samme omfang. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:

I sådanne tilfælde bør der ikke pålægges krav til specifik kapital på nogen side af positionen.

44.

Der foretages en 80 % udligning, når værdien af to elementer altid bevæger sig i modsat retning, og når der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen, referenceforpligtelsens og kreditderivatets løbetid og den anvendte valuta for det underliggende engagement. Derudover bør kreditderivatkontraktens hovedegenskaber ikke medføre, at kursudviklingen på kreditderivatet adskiller sig væsentligt fra kontantpositionens kursudvikling. I det omfang der ved transaktionen overføres risiko, modregnes 80 % af den specifikke risiko til den side af transaktionen med det højeste kapitalkrav, mens det specifikke risikokrav for den anden side bliver nul.

45.

Der foretages delvis udligning, når værdien af to elementer normalt bevæger sig i modsat retning. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:

I hvert enkelt af disse tilfælde adderes de højere specifikke kapitalkrav ikke til hver side af transaktionen. I stedet anvendes kun det højeste af de to kapitalkrav.

46.

I alle tilfælde, der ikke omfattes af punkt 43-45, sammenholdes et krav til den specifikke kapital med begge sider af positionerne.

47.

De kapitalkrav til positioner i CIU'er, som opfylder betingelserne i artikel 11 for kapitalbehandling i handelsbeholdningen, beregnes i overensstemmelse med metoderne i punkt 48-56.

48.

Med forbehold af andre bestemmelser i dette afsnit pålægges CIU'er et kapitalkrav for positionsrisiko (specifik og generel) på 32 %. Med forbehold af bestemmelserne i bilag III, punkt 2.1, fjerde afsnit, eller bilag V (råvarerisici), punkt 12, sjette afsnit, sammenholdt med bilag III, punkt 2.1, 4. afsnit, hvor den i disse afsnit beskrevne modificerede »gold treatment« anvendes, må der højst stilles kapitalkrav til positioner i CIU'er for positionsrisiko (specifik og generel) og valutakursrisiko på 40 %.

49.

Institutterne kan fastsætte kapitalkravet for positioner i CIU'er, som opfylder kriterierne i punkt 51, i henhold til metoderne i punkt 53-56.

50.

Medmindre andet er anført, tillades der ikke netting mellem et CIU's underliggende investeringer og instituttets øvrige positioner.

51.

De generelle anvendelseskriterier for metoderne i punkt 53-56 for CIU'er, der udstedes af selskaber, som står under tilsyn eller er indregistreret i EF, er:

52.

CIU'er fra tredjelande kan komme i betragtning, hvis betingelserne i punkt 51, litra a)-e), er opfyldt på betingelse af, at instituttets kompetente myndighed godkender dette.

53.

Hvis instituttet til daglig har kendskab til CIU'ets underliggende investeringer, kan instituttet anvende disse underliggende investeringer med henblik på at beregne kapitalkravene til positionsrisikoen (generel og specifik) for disse positioner i overensstemmelse med metoderne i dette bilag, eller eventuelt metoderne i bilag V, hvis der er givet tilladelse hertil. Efter denne metode behandles positioner i CIU'er som positioner i disses underliggende investeringer. Netting tillades mellem positioner i CIU'ets underliggende investeringer og instituttets øvrige positioner, såfremt instituttet har en tilstrækkelig mængde certifikater, således at der kan ske indløsning/oprettelse ved ombytning med de underliggende investeringer.

54.

Institutterne kan beregne kapitalkravene til positionsrisikoen (generel og specifik) for positioner i CIU'er i overensstemmelse med metoderne i dette bilag, eller eventuelt metoderne i bilag V, hvis der er givet tilladelse hertil, i forhold til formodede positioner, der svarer til de positioner, som kræves for at gengive sammensætning og resultater af det eksternt genererede indeks eller fast kurv af aktier eller gældsværdipapirer, hvortil der henvises i litra a), på følgende betingelser:

55.

Hvis instituttet ikke til daglig har kendskab til CIU'ets underliggende investeringer, kan instituttet beregne kapitalkravene til positionsrisikoen (generel og specifik) i overensstemmelse med metoderne i dette bilag på følgende betingelser:

56.

Institutterne kan lade tredjemand beregne og indberette kapitalkravet til positionsrisikoen (generel og specifik) ved positioner i CIU'er, som falder inden for punkt 53 og 55, i overensstemmelse med metoderne i dette bilag, såfremt det i tilstrækkelig grad er sikret, at beregningen og indberetningen er korrekte.

1.

TABEL 1

2.

Institutter skal have en egenkapital som fastsat i tabel 2, hvis

3.

Med henblik på risikovægtning af leveringer uden afregning, der behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, kan institutter, der benytter metoden i artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF, fastsætte sandsynligheden for misligholdelse (PD) for modparter, med hvem de ikke har andre engagementer uden for handelsbeholdningen, på grundlag af modpartens eksterne rating. Institutter, der anvender egne estimater over tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan anvende LGD som fastsat i bilag VII, del 2, punkt 8 i direktiv 2006/48/EF på engagementer vedrørende free deliveries, der behandles i henhold til kolonne 3, i tabel 2, forudsat at de anvender det på alle sådanne engagementer. Institutter, der anvender metoden i artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF kan anvende risikovægte, som er fastsat i artikel 78-83 i samme direktiv, forudsat at de anvender dem på alle sådanne engagementer eller kan anvende en risikovægt på 100 % på alle sådanne engagementer.

Hvis beløbet fra et positivt engagement, der stammer fra en transaktion i form af levering uden afregning ikke er af betydning, kan institutterne anvende en risikovægt på 100 % på disse engagementer.

4.

Hvis hele afviklings- eller clearingsystemet svigter, kan de kompetente myndigheder dispensere fra kapitalkravene, der er beregnet i punkt 1 og 2, indtil fejlen er udbedret. Undlader en modpart at afvikle en handel, anses det ikke for en misligholdelse med hensyn til kreditrisikoen.

5.

Et institut skal være i besiddelse af kapital til dækning af den modpartrisiko, som skyldes:

6.

Med forbehold af punkt 7-10 skal engagementværdier og risikovægtede engagementbeløb for et sådant engagement beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit V, kapitel 2, del 3, i direktiv 2006/48/EF, hvor henvisninger til »kreditinstitutter« i denne del fortolkes som henvisninger til »institutter« og henvisninger til kreditinstitutter som »moderselskaber« forstås som henvisninger til »moderinstitutter«, og ledsagende begreber fortolkes i overensstemmelse hermed.

7.

For punkt 7 gælder:

Bilag IV til direktiv 2006/48/EF betragtes som ændret, således at det omfatter bilag I, afsnit C, punkt 8 i direktiv 2004/39/EF.

I bilag III til direktiv 2006/48/EF indsættes følgende efter fodnoterne til tabel 1:

Hvis der imidlertid er tale om en »credit default swap«, kan et institut, som på grund denne swap påtager sig et langsigtet engagement i det underliggende værdipapir, anvende en sats på 0 % for det potentielle fremtidige kreditengagement, medmindre denne »credit default swap« er omfattet af slutafregning i tilfælde af insolvens i den enhed, hvis engagement som følge af swappen udgør en kort position i det underliggende værdipapir, selv om det underliggende værdipapir ikke er blevet misligholdt.«

Hvis kreditderivatet yder afdækning af typen »nth to default« blandt en række underliggende forpligtelser, bestemmes den af de ovenfor fastsatte procentsatser, som skal anvendes, af forpligtelsen med den nth laveste kreditkvalitet, hvilket bestemmes af, hvorvidt en sådan post er omfattet af bilag I, såfremt instituttet har påtaget sig denne.

8.

For punkt 6 gælder, at institutterne ved beregning af risikovægtet engagement ikke må anvende den enkle metode til beregning af finansiel sikkerhedsstillelse, som forklares i bilag VIII, del 3, punkt 24-29, i direktiv 2006/48/EF, til anerkendelse af virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse.

9.

For punkt 6 gælder, at ved genkøbstransaktioner og låne- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer, som indgår i handelsbeholdningen, kan alle finansielle instrumenter, der kan indgå i handelsbeholdningen, anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse. Ved et engagement, der skyldes OTC-derivater, som indgår i handelsbeholdningen, kan råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, også anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse. Ved beregning af volatilitetsjusteringer, når sådanne finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til bilag VIII i direktiv 2006/48/EF, udlånes, købes, sælges eller leveres eller lånes, købes eller modtages eller lignende som led i en sådan transaktion, skal sådanne instrumenter og råvarer behandles på samme måde som aktier uden for hovedindekset på en anerkendt fondsbørs, hvis instituttet anvender tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer i henhold til bilag VIII, del 3, i samme direktiv.

Hvis institutterne anvender metoden med egne estimater til beregning af volatilitetsjusteringer i henhold til bilag VIII, del 3, i direktiv 2006/48/EF på finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til bilag VIII i samme direktiv, skal volatilitetsjusteringer beregnes for hvert enkel post. Hvis institutterne anvender metoden med interne modeller som defineret i bilag VIII, del 3, i direktiv 2006/48/EF, kan de også anvende denne metode på handelsbeholdningen.

10.

For punkt 6 gælder, at nettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner og/eller transaktioner med lån eller udlån af værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedstransaktioner med netting på tværs af positionerne inden for eller uden for handelsbeholdningen, kun vil blive anerkendt, når de nettede transaktioner opfylder følgende betingelser:

11.

Hvis et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, udgør en del af en intern afdækning, og kreditafdækningen er anerkendt i henhold til direktiv 2006/48/EF, vurderes det, at der ikke foreligger en medkontrahentrisiko på grund af positionen i kreditderivatet.

12.

Kapitalkravet udgør 8 % af de samlede risikovægtede engagementbeløb.

1.

Hvis summen af instituttets samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition, beregnet som angivet i punkt 2, overstiger 2 % af den samlede egenkapital, skal det multiplicere summen af instituttets nettovalutaposition og nettoguldposition med 8 % for at beregne sit kapitalkrav til dækning af valutarisiko.

2.

Beregningen af kapitalkrav ved valutarisiko sker i to tempi.

2.1.

Først beregnes instituttets åbne nettoposition i hver enkelt valuta (inklusive indberetningsvalutaen) og i guld.

De positioner, som et institut bevidst har taget for at afdække sin egenkapitalprocent mod den negative virkning af valutakursændringer, kan udelades fra beregningen af de åbne nettovalutapositioner. Sådanne positioner bør være af ikke-handelsmæssig eller strukturel karakter, og udeladelse heraf samt enhver ændring i betingelserne for udeladelsen skal godkendes af de kompetente myndigheder. Samme fremgangsmåde på samme betingelser som ovenfor kan anvendes på positioner, som et institut besidder vedrørende poster, der allerede er fratrukket ved beregningen af egenkapitalen.

Ved den beregning, hvortil der henvises i første afsnit, skal CIU'er tage hensyn til de faktiske valutapositioner. Institutterne kan anvende tredjemands indberetning om valutapositionerne i CIU'et, såfremt det i tilstrækkelig grad er sikret, at denne indberetning er korrekt. Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i et CIU, formodes det, at CIU'et har investeret op til det maksimum, der er tilladt i CIU'ets mandat, i fremmed valuta, og i deres handelsbeholdningspositioner skal institutterne tage hensyn til det maksimale indirekte engagement, som de kan opnå ved at tage gearede positioner i CIU'et, når de beregner deres kapitalkrav ved valutarisikoen. Dette gøres ved proportionelt at øge positionen i CIU'et op til det maksimale engagement over for de underliggende investeringsposter, der skyldes investeringsmandatet. CIU'ets formodede valutaposition behandles som en særskilt valuta i henhold til behandlingen af investeringer i guld, dog således at hvis det vides, om CIU'ets investeringer er lange eller korte, kan den samlede lange position lægges til den samle lange åbne valutaposition, og den samlede korte position kan lægges til den samlede korte åbne valutaposition. Der sker ingen netting mellem sådanne positioner før beregningen.

De kompetente myndigheder skal kunne tillade institutter at anvende nettonutidsværdien, når de beregner den åbne nettoposition i hver enkelt valuta og i guld.

2.2.

Dernæst omregnes korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset fra indberetningsvalutaen, og korte eller lange nettopositioner i guld til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs. De lægges derefter sammen hver for sig, således at der fremkommer henholdsvis et samlet beløb for korte nettopositioner og et samlet beløb for lange nettopositioner. Den højeste af disse to summer er instituttets samlede nettovalutaposition.

3.

Som en fravigelse af punkt 1 og 2, og indtil yderligere samordning finder sted, kan de kompetente myndigheder foreskrive eller tillade, at institutterne anvender følgende fremgangsmåder med henblik på opfyldelsen af bestemmelserne i dette bilag.

3.1.

De kompetente myndigheder kan tillade institutterne at opfylde lavere kapitalkrav til dækning af positioner i indbyrdes snævert forbundne valutaer end dem, der følger af anvendelsen af punkt 1 og 2. De kompetente myndigheder kan kun anse to valutaer for at være indbyrdes snævert forbundne, hvis de — på grundlag af den daglige valutakurs inden for de forudgående tre eller fem år — har beregnet sandsynligheden for, at der på lige store positioner med modsat fortegn i sådanne valutaer inden for de nærmeste ti arbejdsdage opstår et tab, som er højst 4 % af værdien af den pågældende matchede position (vurderet i indberetningsvalutaen), og denne sandsynlighed er mindst 99 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på tre år, eller 95 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på fem år. Kapitalkravet i forbindelse med matchede positioner i to indbyrdes snævert forbundne valutaer er 4 % multipliceret med værdien af den matchede position. Kapitalkravet i forbindelse med ikke-matchede positioner i indbyrdes snævert forbundne valutaer samt i forbindelse med alle positioner i andre valutaer er 8 % multipliceret med summen af de korte nettopositioner eller af de lange nettopositioner i de pågældende valutaer, idet det højeste beløb af disse to lægges til grund, efter fradrag af de matchede positioner i indbyrdes snævert forbundne valutaer.

3.2.

De kompetente myndigheder kan tillade institutterne at holde positioner i valutaer, som er underlagt en juridisk bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af deres udsving i forhold til andre valutaer, der er underlagt samme aftale, ude af den af de i punkt 1, 2 og 3.1 omhandlede metode, som de anvender. Institutterne skal beregne deres matchede positioner i sådanne valutaer og underlægge dem et kapitalkrav, som ikke er lavere end halvdelen af det ifølge den mellemstatslige aftale tilladte maksimale udsving for de pågældende valutaer. Umatchede positioner i disse valutaer behandles som andre valutapositioner.

Som en fravigelse af første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade, at kapitalkravene for matchede positioner i de medlemsstaters valutaer, der deltager i anden fase af Den Økonomiske Monetære Union, udgør 1,6 % multipliceret med værdien af de matchede positioner.

4.

Nettopositioner i sammensatte valutaer kan opdeles i de deltagende valutaer ifølge de gældende kvoter.

1.

Alle positioner i råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter anføres i standardmåleenheden. Spotprisen for de enkelte råvarer udtrykkes i indberetningsvalutaen.

2.

Positioner i guld eller guldderivater betragtes som værende underlagt valutarisiko og behandles i henhold til bilag III eller i givet fald bilag V med hensyn til beregningen af markedsrisikoen.

3.

Med hensyn til dette bilag kan positioner, hvis eneste formål er lagerfinansiering, udelades ved råvarerisikoberegningen.

4.

Rente- og valutarisici, der ikke er omfattet af andre bestemmelser i dette bilag, indgår i beregningen af den generelle risiko for handlede gældsinstrumenter og beregningen af valutarisikoen.

5.

Når den korte position forfalder før den lange, sikrer instituttet sig mod den risiko for likviditetsmangel, der kan forekomme på nogle markeder.

6.

Med henblik på anvendelsen af punkt 19 er overskuddet af instituttets lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange) positioner i samme råvarer og identiske råvarefutures, optioner og warrants dets nettoposition i hver af de enkelte råvarer.

De kompetente myndigheder tillader, at positioner i afledte instrumenter behandles som angivet i punkt 8, 9 og 10 som positioner i den underliggende råvare.

7.

De kompetente myndigheder kan betragte følgende positioner som positioner i samme råvare:

8.

Råvarefutures og terminsforpligtelser til køb eller salg af individuelle råvarer inkorporeres i vurderingssystemet som nominelle beløb på grundlag af standardmåleenheden og tildeles en løbetid på grundlag af udløbsdatoen.

De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en børshandlet futurekontrakt sættes som lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med futurekontrakten forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en future, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

De kompetente myndigheder kan også tillade, at kapitalkravet for en OTC-kontrakt vedrørende råvarebaserede afledte instrumenter af den type, der er henvist til i dette punkt, og som cleares på et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med den pågældende kontrakt, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for den pågældende kontrakt, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

9.

Råvareswaps, hvor en fast pris udgør det ene element i transaktioner og den aktuelle markedspris det andet, indgår i løbetidstabellen, der beskrives i punkt 13-18, som en serie positioner, der svarer til kontraktens anslåede beløb, hvor en enkelt position svarer til hver betaling på swappen og indpasses i løbetidsbåndet i tabel 1 (punkt 13) i overensstemmelse hermed. Positioner er lange, hvis instituttet betaler en fast pris og får en variabel pris, og korte, hvis instituttet får en fast pris og betaler en variabel pris.

Råvareswaps, hvis transaktionselementer er forskellige råvarer, indplaceres i de relevante kategorier i løbetidsmetoden.

10.

Optioner baseret på råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter behandles med henblik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, multipliceret med optionens delta. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende råvare eller råvarebaserede afledte instrument. Det anvendte delta er det, der gælder for den pågældende børs, det, der er beregnet af de kompetente myndigheder, eller, hvor sådanne ikke findes, eller for OTC-optioner, det, der beregnes af instituttet selv, såfremt de kompetente myndigheder finder den model, der anvendes af instituttet, rimelig.

De kompetente myndigheder kan imidlertid også foreskrive, at institutter beregner deres deltaer efter en metode, der angives af de kompetente myndigheder.

Der skal sørges for sikkerhed for de øvrige risici i forbindelse med råvareoptioner ud over deltarisikoen.

De kompetente myndigheder kan tillade, at kapitalkravet for en udstedt børshandlet råvareoption sættes lig med den af børsen krævede margen, hvis de er sikre på, at den er et nøjagtigt mål for den med optionen forbundne risiko, og at den mindst svarer til det kapitalkrav for en option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

De kompetente myndigheder kan også tillade, at kapitalkravet for en OTC-råvareoption, som cleares af et clearinginstitut, der er anerkendt af dem, svarer til den margen, der kræves af clearinginstituttet, hvis de er sikre på, at det er et nøjagtigt mål for den risiko, der er forbundet med optionen, og at det mindst svarer til det kapitalkrav for en OTC-option, der ville følge af en beregning på grundlag af den metode, der er beskrevet i den resterende del af dette bilag, eller på grundlag af de interne modeller, der er beskrevet i bilag V.

Derudover kan de tillade, at kapitalkravet for en erhvervet, børshandlet råvareoption eller OTC-råvareoption er det samme som for den underliggende råvare, dog med den begrænsning, at det deraf følgende kapitalkrav ikke må overstige optionens markedsværdi. Kapitalkravet for en udstedt OTC-option fastsættes i forhold til den underliggende råvare.

11.

Warrants vedrørende råvarer behandles på samme måde som råvareoptioner, hvortil der henvises i punkt 10.

12.

Overdrageren af råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve råvarer under en genkøbsaftale og udlåneren af råvarer i en råvareudlånsaftale skal medtage råvarerne i beregningen af sit kapitalkrav i medfør af dette bilag.

13.

Instituttet anvender en separat løbetidsmetode i overensstemmelse med tabel 1 for hver af de enkelte råvarer. Alle positioner i denne råvare og alle positioner, der betragtes som positioner i samme råvare i henhold til punkt 7, opføres i de relevante løbetidsbånd. Fysiske lagre opføres i første løbetidsbånd.

Tabel 1

14.

De kompetente myndigheder kan tillade, at positioner, som er, eller som i henhold til punkt 7 betragtes som, positioner i samme råvare, bliver modregnet og opført i de relevante løbetidsbånd på et nettogrundlag for følgende:

15.

Derefter beregner instituttet summen af de vægtede lange positioner og summen af de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af førstnævnte (sidstnævnte), der matches af sidstnævnte (førstnævnte) i et givet løbetidsbånd, er de matchede positioner i det pågældende løbetidsbånd, medens den resterende lange eller korte position er den umatchede position i samme løbetidsbånd.

16.

Den del af den umatchede lange (korte) position i et givet løbetidsbånd, der matches af en umatchet kort (lang) position i et løbetidsbånd længere ude, er den matchede position mellem de to løbetidsbånd. Den del af den umatchede lange eller korte position, der ikke kan matches på denne måde, er den umatchede position.

17.

Instituttets kapitalkrav for hver enkelt råvare beregnes på grundlag af den relevante løbetidsmetode som summen af følgende:

18.

Instituttets samlede kapitalkrav for råvarerisikoen beregnes som summen af kapitalkravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med punkt 17.

19.

Instituttets kapitalkrav for hver enkelt råvare beregnes som summen af følgende:

20.

Instituttets samlede kapitalkrav for råvarerisikoen beregnes som summen af kapitalkravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med punkt 19.

21.

De kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende de udsvings- (»spread«), overførsels- (»carry«) og outright-minimumssatser, der er anført i nedenstående tabel 2, i stedet for de satser, der er fastsat i punkt 13, 14, 17 og 18, forudsat at institutterne efter de kompetente myndigheders opfattelse:

Tabel 2

1.

De kompetente myndigheder kan på de betingelser, der er fastsat i dette bilag, give institutter bemyndigelse til at beregne deres kapitalkrav for positionsrisiko, valutarisiko og/eller råvarerisiko efter deres egne interne modeller i stedet for eller i kombination med de metoder, der er beskrevet i bilag I, III og IV. I hvert enkelt tilfælde kræves de kompetente myndigheders udtrykkelige anerkendelse af brugen af disse modeller i kapitaldækningsøjemed.

2.

Anerkendelsen skal kun gives, hvis de kompetente myndigheder er overbevist om, at instituttets interne model er velfungerende og gennemføres på betryggende vis, og at særlig følgende kvalitative normer overholdes:

Den undersøgelse, hvortil der henvises i første afsnit, litra h), skal omfatte både handelsafdelingens og den uafhængige risikokontrolafdelings aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en undersøgelse af risikostyringsprocessen som helhed.

Undersøgelsen skal se nærmere på følgende:

3.

Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at deres interne modeller er tilstrækkelig valideret af parter med passende kvalifikationer, som ikke deltager i udviklingen af modellerne, for at sikre, at de er velfungerende og tager tilstrækkelig højde for alle væsentlige risici. Denne validering skal finde sted i forbindelse med den interne models udvikling, og når der foretages væsentlige ændringer heraf. Valideringen skal foretages med regelmæssige mellemrum, og navnlig i forbindelse med væsentlige strukturelle ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens sammensætning, som kan medføre, at den interne model ikke længere er hensigtsmæssig. Institutterne skal benytte sig af de teknikker og bedste praksis, der løbende udvikles. Valideringen af den interne model må ikke begrænses til »back-testing«, men skal som et minimum omfatte følgende:

4.

Instituttet skal kontrollere nøjagtigheden og resultaterne af sin model ved at gennemføre et »back-testing«-program. »Back-testing« udføres således, at den daglige potentielle risiko for tab (»value-at-risk«), der beregnes ved hjælp af instituttets model for porteføljens daglige slutpositioner, sammenholdes med den daglige ændring i porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende hverdag.

De kompetente myndigheder skal undersøge, om instituttet kan udføre »back-testing« på grundlag af faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien. »Back-testing« på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og under antagelse af uændrede positioner med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag. De kompetente myndigheder skal kræve, at institutterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at forbedre deres »back-testing«-program, hvis det anses for mangelfuldt. De kompetente myndigheder kan kræve, at kreditinstitutterne foretager »back-testing« baseret på resultatet af enten den hypotetiske handel (dvs. ud fra de ændringer i porteføljeværdien, der vil opstå, hvis de daglige slutpositioner forbliver uændrede) eller den faktiske handel (eksklusive kurtage, provision og nettorenteindtægt) eller begge.

5.

Ved beregning af kapitalkravene for den specifikke risiko ved handlede gælds- og aktiepositioner kan de kompetente myndigheder anerkende, at et institut bruger sin interne model, hvis denne interne model ikke blot opfylder betingelserne i den resterende del af dette bilag, men også opfylder følgende betingelser:

Instituttet skal ligeledes opfylde følgende krav:

Instituttet skal desuden benytte sig af de teknikker og bedste praksis, der løbende udvikles.

Instituttet skal endvidere have en strategi, som gør det muligt ved beregning af dets kapitalkrav at tage højde for risikoen for misligholdelse i forbindelse med dets positioner i handelsbeholdningen, som skal lægges til den risiko for misligholdelse, som dets »value-at-risk« tager højde for, jf. de ovenfor nævnte krav i dette punkt. For at undgå dobbelttælling kan et institut ved beregning af dets øgede krav som følge af misligholdelsesrisici tage hensyn til det omfang, som risikoen for misligholdelse allerede indgår med i »value-at-risk«-beregningen, især for risikopositioner, som kunne eller ville blive afviklet inden for ti dage i tilfælde af negative markedsforhold eller andre indikationer på forringede kreditforhold. Hvis et institut tager højde for en øget misligholdelsesrisiko ved at forhøje kapitalkravet, skal det have fastlagt metoder for validering af denne foranstaltning.

Instituttet skal dokumentere, at dets strategi opfylder pålidelighedsstandarder svarende til strategien i artikel 84-89 i direktiv 2006/48/EF er baseret på et forudsat konstant risikoniveau og i givet fald bliver tilpasset, således at den kommer til at afspejle konsekvenserne af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning og optionalitet.

Et institut, som ikke tager højde for den øgede misligholdelsesrisiko ved hjælp af en internt udviklet strategi, skal beregne det forhøjede kapitalkrav efter en strategi, som er i overensstemmelse med strategien i enten artikel 78-83 eller artikel 83-89 i direktiv 2006/48/EF.

For kontantbeholdningens eller syntetiske securitisationsengagementers vedkommende, som ville være underlagt en behandling med hensyn til fratrækning som fastsat i artikel 66, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF, eller som skulle tillægges en risikovægt på 1250 % i henhold til bilag IX, del 4, i samme direktiv, er disse positioner underlagt et kapitalkrav, som mindst svarer til det, der er fastsat for denne behandling. Institutter, som handler med disse engagementer, kan anvende en anden behandling, hvis de over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at der ud over, at de har til hensigt at handle, findes et likvidt marked for både køb og salg af securitisationsengagementer eller, hvis der er tale om syntetiske securitisationer, som udelukkende er baseret på kreditderivater, for køb og salg af securitisationsengagementerne selv eller alle de risikokomponenter, der indgår heri. Med henblik på nærværende afdeling findes der et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe og sælge eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste salgspris, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme. For at kunne anvende en anden behandling skal et institut råde over tilstrækkelige markedsdata til at kunne sikre, at det i fuldt omfang tager højde for den koncentrerede misligholdelsesrisiko for de pågældende engagementer i sin interne strategi for beregning af den øgede misligholdelsesrisiko i overensstemmelse med ovenstående standarder.

6.

Institutter, som anvender interne modeller, der ikke er anerkendt i overensstemmelse med punkt 4, pålægges et særskilt kapitalkrav, der skal dække den specifikke risiko beregnet i overensstemmelse med bilag I.

7.

Ved anvendelse af punkt 9, litra b), multipliceres resultatet af instituttets egen beregning med en faktor på mindst 3.

8.

Tabel 1

De kompetente myndigheder kan i individuelle tilfælde og på grund af særlige omstændigheder renoncere på kravet om at forhøje multiplikationsfaktoren med en »plusfaktor« i overensstemmelse med tabel 1, hvis instituttet over for de kompetente myndigheder har bevist, at en sådan forhøjelse er ubegrundet, og at modellen principielt er korrekt.

Hvis mange overskridelser indikerer, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, trækker de kompetente myndigheder anerkendelsen tilbage, eller de træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder løbende at kontrollere, at »plusfaktoren« er passende, underretter institutterne snarest, og senest inden for en frist på fem arbejdsdage, de kompetente myndigheder om overskridelser, der er konstateret ved deres »back-testing«-program, eller som i overensstemmelse med tabellen ovenfor vil indebære en forhøjelse af »plusfaktoren«.

9.

Hvert institut skal opfylde et kapitalkrav, der svarer til den højeste af følgende værdier:

10.

Beregningen af »value-at-risk« skal foretages efter følgende mindstenormer:

11.

De kompetente myndigheder kræver, at modellen tager nøjagtigt højde for alle væsentlige prisrisici ved optioner eller optionslignende positioner, og at alle andre risici, som modellen ikke tager højde for, er tilstrækkeligt dækket af egenkapital.

12.

Risikomodellen skal tage højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af instituttets aktivitetsgrad på de respektive markeder, især følgende.

13.

De kompetente myndigheder kan give institutterne tilladelse til at anvende empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis de er overbeviste om, at instituttets model til vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.

1.

Overskridelsen i artikel 31, litra b), beregnes ved at udvælge de dele af det samlede handelsbeholdningsengagement over for den pågældende kunde eller gruppe af kunder, som medfører de største krav for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II, og som tilsammen svarer til størrelsen af den overskridelse, som er omtalt i artikel 31, litra a).

2.

Når overskridelsen ikke har varet mere end ti dage, andrager det supplerende kapitalkrav 200 % af kravene omhandlet i stk. 1 for disse komponenter.

3.

Ti dage efter overskridelsen skal dens komponenter, udvalgt i overensstemmelse med punkt 1, indsættes på den relevante linje i kolonne 1 i tabel 1 i stigende rækkefølge for så vidt angår kravene for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II. Instituttet skal så opfylde et supplerende kapitalkrav svarende til summen af kravene for specifik risiko i bilag I og/eller kravene i bilag II for disse komponenter ganget med den tilsvarende faktor i kolonne 2, tabel 1.

Tabel 1

1.

Positioner/porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde følgende krav:

1.

Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtighedsbaserede og pålidelige værdiansættelsesestimater.

2.

I systemerne og kontrollerne skal der som minimum indgå følgende elementer:

Rapporteringsvejen skal ende hos et medlem af direktionen.

3.

Opgørelse til markedsværdi (»marking to market«) er som et minimum en daglig værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder. Heraf kan nævnes vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere, uafhængige og velrenommerede mæglere.

4.

Når der foretages opgørelse til markedsværdi, anvendes den mere forsigtighedsbaserede del af buddet/tilbuddet, medmindre instituttet er en væsentlig market maker inden for den særlige type finansielle instrument eller den pågældende råvare, og det derfor kan foretage afslutning til mellemkurs.

5.

Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne opgøre deres porteføljer til modelværdi (»marking to model«), før de gennemfører kapitalbehandling af handelsbeholdningen. Opgørelse til modelværdi defineres som en værdiansættelse, der skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et markedsinput.

6.

Ved opgørelse til modelværdi skal følgende krav opfyldes:

For så vidt angår litra d), skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af »front office«. Den skal testes på uafhængig vis. Dette omfatter validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.

7.

Uafhængig kurskontrol bør udføres ud over den daglige opgørelse til markedsværdi eller opgørelse til modelværdi. Ved brug af denne model kontrolleres markedskurser eller modelinput jævnligt med hensyn til nøjagtighed og uafhængighed. Hvor den daglige opgørelse til markedsværdi kan udføres af handlere, bør kontrollen med markedskurserne og modelinput udføres af en enhed, der er uafhængig af handlerne mindst én gang om måneden (eller oftere afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art). Hvis der ikke foreligger uafhængige kursfastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere subjektive, kan det være hensigtsmæssigt at tage forsigtighedsforanstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.

8.

Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer/-reserver.

9.

De kompetente myndigheder kræver, at følgende værdiansættelsesjusteringer/-reserver overvejes formelt: ikke optjente kreditspreads, opgørelsesudgifter, driftsrisici, tidlig afslutning, investerings- og fondsudgifter, fremtidige administrationsudgifter og modelrisiko, hvor dette måtte være relevant.

10.

Mindre likvide positioner kan opstå som følge af både markedsbegivenheder og tilstande i institutterne, f.eks. koncentrerede positioner og/eller statiske positioner.

11.

Institutterne skal overveje en række faktorer, når de skal afgøre, om en værdiansættelsesreserve er nødvendig for mindre likvide positioner. Blandt disse faktorer indgår spørgsmålet om, hvor lang tid det tager at sikre positionen/risici inden for positionen, volatiliteten og spread mellem tilbud/udbud, om der findes markedsnoteringer (antal og identitet for market makers) samt omsætningsvolumenets volatilitet og gennemsnitlige størrelse, markedskoncentrationer, positionernes aldersfordeling, i hvilken udstrækning værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi og betydningen af andre modelrisici.

12.

Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal institutterne overveje behovet for at oprette reserver for mindre likvide positioner, og de skal løbende undersøge, om de fortsat er hensigtsmæssige.

13.

Hvis værdiansættelsesjusteringer/-reserver giver anledning til væsentlige tab inden for det igangværende regnskabsår, skal de fratrækkes instituttets kerneegenkapital i henhold til artikel 57, litra k), i direktiv 2006/48/EF.

14.

Øvrige indtægter/tab, som skyldes værdiansættelsesjusteringer/-reserver, skal indgå i beregningen af »nettohandelsbeholdningsfortjenesten«, som nævnes i artikel 13, stk. 2, litra b), og tillægges/fratrækkes de øvrige reservefonde, som kan dække markedsrisikokrav i henhold til sådanne bestemmelser.

15.

Værdireguleringer og reserver, som overstiger de reguleringer og reserver, der foretages i henhold til de regnskabsregler, instituttet er omfattet af, behandles efter punkt 13, hvis de medfører større tab, og ellers efter punkt 14.

1.

En intern afdækning er en position, der i væsentlig eller fuld udstrækning dækker komponentrisikoelementet i én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen. Positioner, der hidrører fra intern afdækning, kan underkastes kapitalbehandling i handelsbeholdningen, såfremt de besiddes med handelshensigt, og de generelle kriterier for handelshensigt og forsigtighedsbaseret værdiansættelse i del A og B er opfyldt. Især gælder det, at:

Overvågningen skal sikres ved hensigtsmæssige procedurer.

2.

Den behandling, hvortil der henvises i afsnit 1, gælder uden at berøre de kapitalkrav, der gælder for den del af den interne afdækning, der står uden for handelsbeholdningen.

3.

Hvis et institut afdækker et kreditrisikoengagement, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen (ved hjælp af intern risikoafdækning), anses det engagement, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset stk. 1 og 2 ikke for at være afdækket med hensyn til beregning af kapitalkrav, medmindre instituttet af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et kreditderivat, der opfylder kravene i bilag VIII, del 2, punkt 19, i direktiv 2006/48/EF for det engagement, der ligger uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der anerkendes til afdækning af et engagement uden for handelsbeholdningen med hensyn til beregning af kapitalkrav, indgår hverken den interne eller eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen ved beregning af kapitalkrav.

1.

Institutter skal følge klart definerede politikker og procedurer ved fastlæggelsen af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen af hensyn til beregningen af dens kapitalkrav, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 11 og under hensyntagen til de respektive institutters risikoforvaltningskapacitet og -praksis. Det skal kunne dokumenteres fuldt ud, at disse politikker og procedurer overholdes, og der skal føres regelmæssig intern kontrol hermed.

2.

Institutter skal følge klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter som minimum:

3.

De kompetente myndigheder kan give institutter lov til i handelsbeholdningen at behandle positioner, som udgør kapitalinteresser i medfør af artikel 57, litra l), m) og n), i direktiv 2006/48/EF, som henholdsvis aktier eller gældsinstrumenter, hvis instituttet kan godtgøre, at det er en aktiv market maker i disse positioner. Instituttet skal i så fald have iværksat passende systemer og kontrolforanstaltninger for handel med anerkendte egenkapitalinstrumenter.

4.

Terminshandelsrelaterede repo-transaktioner, som ikke er omfattet af et instituts handelsbeholdning, kan medtages heri af kapitalkravshensyn, for så vidt som alle sådanne repo-transaktioner er inkluderet. Handelsrelaterede repo-transaktioner defineres med henblik herpå som transaktioner, der opfylder kravene i artikel 11, stk. 2, og bilag VII, del A, og begge skal være enten kontantbeholdninger eller værdipapirbeholdninger, der kan medtages i handelsbeholdningen. Uanset hvor de er placeret, er alle repo-transaktioner underlagt krav med hensyn til modpartskreditrisici uden for handelsbeholdningen.