EU's respons på struktursvaghed

I denne meddelelse foreslås en strategi for samlet og koordineret respons fra Den Europæiske Unions (EU) side ved struktursvagheder i tredjelande. Denne strategi bygger på en bedre anvendelse af EU's forskellige instrumenter på politisk, diplomatisk, humanitært, udviklings- og sikkerhedsmæssigt plan

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. oktober 2007 - EU's respons på struktursvaghed - EU's bestræbelser på at fremme udvikling, fred og stabilitet i vanskelige situationer [KOM(2007) 643 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Struktursvagheder er en alvorlig hindring for en bæredygtig udvikling, regional stabilitet og den internationale sikkerhed. De fremkaldes af adskillige faktorer, f.eks. en strukturelt dårligt funderet økonomi, en utilstrækkeligt demokratisk regeringsførelse, nedbrydning af miljøet eller adgangen til naturressourcer. I sådanne tilfælde kan eller vil staten ikke varetage sit ansvar for formidling af tjenesteydelser, ressourceforvaltning, retsstaten, befolkningens sikkerhed samt beskyttelse af borgernes rettigheder og frihed.

Som den største bidragyder inden for humanitær bistand og udviklingsstøtte og i kraft af sin fremtrædende politiske og sikkerhedsmæssige rolle på internationalt plan har EU et særligt ansvar for løsningen af struktursvaghedsproblemer.

Hvad angår forebyggelse, findes der ordninger for varsling, undersøgelse, overvågning og vurdering af struktursvaghed. Udviklingssamarbejde og de politiske instrumenter spiller en vigtig rolle for iværksættelsen af forebyggende foranstaltninger. På den ene side tages der med udviklingssamarbejdet fat om de grundlæggende årsager til usikkerheden. I denne sammenhæng er landestrategidokumenterne (LS) et potentiale, der bør styrkes. På den anden side kan den politiske dialog, som er et afgørende element i alle samarbejdsaftaler mellem EU og tredjelandene, hjælpe med til at udarbejde nationale strategier med henblik på at skabe en permanent løsning på struktursvaghedsproblemer.

Løsningen på struktursvaghedsproblemer sikres først og fremmest ved langsigtet udviklingssamarbejde, især ved brug af LS. Hvis forholdene er blevet så ringe, at dette ikke længere er muligt, griber EU til politiske og diplomatiske foranstaltninger. Endelig gælder det, at hvis en vanskelig situation udarter til en krise med humanitære konsekvenser, ydes der humanitær bistand.

Løsningen på struktursvaghedsproblemer skal tilpasses det pågældende lands situation, ved at både det strategiske langsigtede udspil og den umiddelbare respons skal være rettet mod befolkningens, især de mest udsatte gruppers, umiddelbare behov. Derudover er det vigtigt at undgå at skabe "donorløse" stater ved at stræbe efter komplementaritet i støtteordningerne ved brug af EU's adfærdskodeks og, hvad angår humanitær bistand, metoden for undersøgelse af glemte kriser. Der er ligeledes behov for yderligere samordning på EU-plan.

Styringen af fasen efter en krise sikres af den strategiske ramme "Sammenkobling af Nødhjælp, Rehabilitering og Udvikling" (LRRD) ((esdeenfr)), som har til formål at skabe synergi mellem bortfaldet af den humanitære bistand og overgangen til udviklingsaktiviteter. Kommissionen understreger behovet for at forbedre denne ramme, især ved bedre integrering af regeringsførelse, udvikling af institutioner og sikkerhed.

Som reaktion på struktursvaghedsproblemer bør EU bruge sine virkemidler bedre, dvs. fællesskabsinstrumenter, ordningerne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) samt den bilaterale støtte fra medlemsstaterne. Den bør især fremme en større grad af synergi mellem de nuværende finansielle instrumenter, dvs.:

• Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), som finansierer fleksible ordninger i forbindelse med foranstaltninger, der foretages efter nødhjælpsfasen, og overgangen til udviklingsfasen
• instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) samt det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), hvori der er fastsat en særlig nødprocedure, der gør det muligt at gå over til udviklingsfasen, samt specifikke foranstaltninger, der kan iværksættes, når der ikke er mulighed for at bruge ordningerne for stabilitet og humanitær bistand
• stabilitetsordningen, der gør det muligt at yde støtte i krisetilfælde, eller hvis en krise er ved at opstå, i den første fase af politisk stabilisering efter en krise eller til hurtig genopbygning efter en naturkatastrofe
• den humanitære bistandsordning, der anvendes når der er humanitære aspekter ved en krise, uanset graden af struktursvaghed eller krisens årsager
• temaprogrammet for ikke-statslige beslutningstagere og lokale myndigheder og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), hvori der er fastlagt procedurer ved situationer uden mulighed for samarbejdsbaseret udvikling eller overholdelse af menneskerettighederne. Især gælder det, at der med EIDHR kan finansieres aktiviteter uden godkendelse fra partnerlandenes regeringer, hvilket er afgørende i visse tilfælde med struktursvaghed
• budgetstøtte, som Kommissionen ofte har anvendt efter konfliktsituationer til dækning af presserende finansielle behov, til konsolidering af visse fundamentale statsfunktioner og til bevarelse af den sociale stabilitet.

Endelig foreslår Kommissionen en række foranstaltninger:

• godkendelse og iværksættelse af principper for internationalt engagement i struktursvage stater og vanskelige situationer (PDF) (DE) (EN) (ES) (FR), der er udviklet af Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)
• mere systematisk integration af spørgsmål om struktursvaghed i den politiske dialog med de partnerlande, der har struktursvagheder
• regelmæssig udveksling af risikoanalyser og den hensigtsmæssige respons fra EU's side, både i felten og i hovedkontoret
• en kortlægning af de bilaterale støtteordninger og EU's støtteformidlingsmetoder med fokus på komplementariteten mellem FUSP/ESFP-foranstaltningerne, stabilitetsordningen, fredsfaciliteten for Afrika og de langsigtede samarbejdsordninger
• en undersøgelse af de vurderings- og analyseredskaber, der anvendes i forbindelse med forvaltningspraksis, konflikter og katastrofeovervågning
• forbedring af ordningen for budgetstøtte, herunder øget samordning med de internationale finansieringsinstitutter
• et tættere partnerskab med De Forenede Nationer og andre multilaterale organisationer.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner om EU's respons på struktursvaghed. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) - den 19. november 2007 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] (PDF) (EN). 8. Rådet godkender blandt andet på EU's vegne "principperne for internationalt engagement i struktursvage stater og vanskelige situationer" og beder Kommissionen om en gennemførelsesplan for 2009 på grundlag af dets konklusioner.

Seneste ajourføring: 31.01.2008