Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC)

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC)

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) er en komité under EU-Rådet, der tager sig af udenrigs- og sikkerhedspolitikken som nævnt i artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union.

Den består af repræsentanter fra de 28 EU-lande (1) og har til opgave at:

  • følge den internationale situation på de områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
  • bidrage til politikfastlæggelsen
  • overvåge gennemførelsen af politikker uden at berøre de beføjelser, der tilkommer EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Komitéen varetager med reference til Rådet og den højtstående repræsentant den politiske ledelse og den strategiske styring af krisestyringsoperationer. Den kan således få til opgave at træffe afgørelser i forbindelse med konkrete krisestyringsopgaver. Den bistås af en politisk-militær arbejdsgruppe, en komité for de civile aspekter i forbindelse med krisestyring samt af Militærkomitéen og af en generalstabskomité.

SE DESUDEN



(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.

Top