Forordning (EF) nr. 1339/2001 udvider anvendelsesområdet for forordningen til at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta.

Vigtigste funktioner i systemet til beskyttelse af euroen

Tekniske data om falske eurosedler og -mønter overføres systematisk af medlemsstaternes myndigheder (primært nationale centralbanker) til ECB, og ECB er ansvarlig for opbevaring og behandling af dem.
Medlemsstaternes myndigheder skal tillade deres nationale analysecentre at undersøge pengesedler, der formodes at være falske, og at tillade nationale møntanalysecentre at undersøge mønter, der formodes at være falske. Disse organer skal sende enhver ny type formodet falsk pengeseddel til ECB og enhver ny type formodet falsk mønt til Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC).
Kreditinstitutter, andre betalingsformidlere og andre institutioner, der behandler og udleverer sedler og mønter til offentligheden, har visse forpligtelser. Medlemsstaterne skal sikre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning over for institutioner, der undlader at opfylde deres forpligtelser.
Der skal være samarbejde (blandt andet gennem Pericles-programmet, der er oprettet under forordning (EU) 2021/840) mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne (særligt de nationale centralkontorer, der er oprettet i henhold til den internationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri), ECB, Kommissionen og Europol.
Oplysningerne om sager vedrørende falskmøntneri af euroen centraliseres nationalt og overføres til Europol.
Systemet omfatter desuden samarbejde med lande og internationale organisationer uden for EU (herunder Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol)).

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen og ECB listen over myndigheder, de udpeger som kompetente til at identificere falske sedler og mønter.

Kommissionen har oprettet ekspertgruppen mod forfalskning af euroen, som skal:

bidrage til at udarbejde forslag til retsakter eller politiske initiativer om forfalskning af sedler og mønter
arbejde tæt sammen med Kommissionen, medlemsstaterne, ETSC, ECB og Europol
udveksle oplysninger med og fastsætte gode metoder om forebyggelse og bekæmpelse af forfalskning samt analysere virkningerne af forfalskning
rådgive Kommissionen om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1338/2001 og Pericles-programmet.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2002. Den trådte dog i kraft den 4. juli 2001 for sedler og mønter, der endnu ikke var udstedt, men som skulle udstedes.

BAGGRUND

Forordning (EF) nr. 1338/2001, som blev indført før euroen blev indført i 2002, har til formål at beskytte eurosedler og euromønter mod falskmøntneri.

Den supplerer en række beslutninger, der blev truffet tidligere:

oprettelse af nationale analysecentre og nationale møntanalysecentre
oprettelse af analysecentret for falskmøntneri
indsamling af tekniske oplysninger om forfalskning i forbindelse med euroen foretaget af ECB og ETSC, der har ansvaret for at analysere euromønter
indføring af strafferetlige sanktioner ved falskmøntneri i forbindelse med euroen.

For yderligere oplysninger henvises til:

Bekæmpelse af forfalskning (Europa-Kommissionen)
Beskyttelse af euroen (Den Europæiske Centralbank)
Bekæmpelse af forfalskning (Den Europæiske Centralbank).

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6-10).

Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 1338/2001 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/840 af 20. maj 2021 om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri for perioden 2021-2027 (»Pericles IV«-programmet) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 331/2014 (EUT L 186 af 27.5.2021, s. 1-11).

Kommissionens afgørelse af 12. februar 2016 om nedsættelse af ekspertgruppen mod forfalskning af euroen (EUT C 58 af 13.2.2016, s. 5-7).

Aftale mellem Den Europæiske Politienhed (Europol) og Den Europæiske Centralbank (ECB) (EUT C 123 af 17.4.2015, s. 1-5).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA (EUT L 151 af 21.5.2014, s. 1-8).

Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2013/211/EU af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (omarbejdning) (ECB/2013/10) (EUT L 118 af 30.4.2013, s. 37-42).

Se den konsoliderede udgave.

Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2010/597/EU af 16. september 2010 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (ECB/2010/14) (EUT L 267 af 9.10.2010, s. 1-20).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339 af 22.12.2010, s. 1-5).

Rådets beslutning 2003/861/EF af 8. december 2003 om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 44).

Rådets forordning (EF) nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta (EFT L 181 af 4.7.2001, s. 11).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets afgørelse 2001/887/RIA af 6. december 2001 om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (EFT L 329 af 14.12.2001, s. 1-2).

Den Europæiske Centralbanks afgørelse 2001/912/EF af 8. november 2001 om visse betingelser vedrørende adgang til systemet til overvågning af forfalskning (CMS) (ECB/2001/11) (EFT L 337 af 20.12.2001, s. 49-51).

seneste ajourføring 15.02.2023

Top