Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

På vej mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

På vej mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider

Kommissionen tilvejebringer grundlaget for en tematisk strategi, der tager sigte på at nedsætte pesticiders virkninger på sundhed og miljø og mere generelt på at opnå en mere bæredygtig anvendelse af pesticider samt en betydelig samlet nedsættelse af pesticidanvendelsen og af risiciene herved, uden dog at det går ud over den nødvendige afgrødebeskyttelse.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 1. juli 2002 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg - Mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider [KOM(2002) 349 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Baggrund

1. Det sjette miljøhandlingsprogram, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 22. juli 2002 , fastsætter, at der skal udarbejdes en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider.

De nuværende retlige rammer, som der henvises til i sjette miljøhandlingsprogram, navnlig direktiv 91/414/EØF og direktiverne om restkoncentrationer i fødevarer, fokuserer hovedsageligt på pesticidernes begyndelses- og slutfase, dvs. godkendelse af stoffer til brug i plantebeskyttelsesmidler inden markedsføring (prævention ved kilden) og grænseværdier for restkoncentrationer i fødevarer og foderstoffer. Disse direktiver er ved at blive revideret.

Den tematiske strategi kommer således til at supplere de eksisterende lovgivningsrammer, idet den er rettet mod plantebeskyttelsesmidlernes anvendelsesfase.

Definitioner i meddelelsen og dens anvendelsesområde

2. Begrebet "pesticider" er en almen betegnelse for alle stoffer og produkter, som dræber skadevoldende organismer. Der bør skelnes mellem:

  • Plantebeskyttelsesmidler: aktive stoffer og præparater, som indeholder et eller flere aktive stoffer, og som beskytter planter eller planteprodukter mod skadelige organismer eller forebygger skader forårsaget af sådanne organismer. Plantebeskyttelsesmidler anvendes især i landbruget.
  • Biocider: aktive stoffer og præparater, som indeholder et eller flere aktive stoffer, der anvendes uden for landbrugssektoren, f.eks. til imprægnering træ, desinfektion, i husholdningen osv.

3. Det fremgår klart af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det sjette miljøhandlingsprogram, at selv om man anvender udtrykket "pesticider", er det plantebeskyttelsesmidler, det handler om.Meddelelsen fokuserer derfor på anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Hvis det i fremtiden bliver nødvendigt med lignende foranstaltninger for biocider, vil de blive indlemmet i temastrategien.

Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: mængder, fordele, omkostninger og farer

4. Mængden. Landbruget tegner sig for anvendelsen af langt den største mængde pesticider. Den Europæiske Union udgør i øjeblikket en fjerdedel af verdensmarkedet med et salg på ca. 320 000 t aktive stoffer årligt. De vigtigste produkttyper er fungicider (ca. 43% af markedet), fulgt af herbicider (36%), insekticider (12%) og andre pesticider (9%). Den europæiske pesticidindustri er en vigtig arbejdsgiver i Europa (ca. 35 000 ansatte).

5. Fordele. Der er betydelige økonomiske fordele forbundet med anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. De anvendes af landmænd til at forbedre eller sikre afkastet ved at eliminere eller begrænse ukrudt og insektangreb, til at beskytte eller bevare planteprodukter ved angreb af skadelige organismer samt til at forbedre eller beskytte afgrødernes kvalitet og reducere arbejdskraftbehovet.Plantebeskyttelsesmidlerne spiller også en væsentlig rolle ved at sikre faste årlige forsyninger af landbrugsprodukter til rimelige priser, som er overkommelige for alle forbrugerne. Anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler mindsker også behovet for arealer til dyrkning af fødevarer. Herved frigøres arealer til andre formål, som f.eks. rekreative formål, naturparker og beskyttelse af biodiversiteten. Der foreligger dog ikke tal for hele EU, ud fra hvilke disse fordele kan vurderes.

6. Farer og omkostninger ved at anvende plantebeskyttelsesmidler. Pesticider er kemikalier, som kræver ekstra påpasselighed, da de har egenskaber, der gør dem farlige for sundhed og miljø.

Risikoen for menneskers og dyrs sundhed skyldes, at nogle af plantebeskyttelsesmidlerne er stærkt giftige. Truslen mod menneskers sundhed kan komme fra direkte eksponering (industriarbejdere, som fremstiller pesticider, og operatører, som anvender dem) og fra indirekte eksponering (forbrugere og andre personer, som er til stede). Kroniske virkninger, som kan påvirke eksponerede populationers helbred, skyldes bl.a. stoffernes bioakkumulation og persistens, irreversible virkninger, som carcinogenicitet, mutagenicitet og genotoksicitet, eller negativ påvirkning af pattedyrs, fisks og fugles immun- og hormonsystem.

Hvad angår risikoen for miljøet, er spredning af aerosoler, udvaskning og afstrømning diffuse kilder til ukontrolleret spredning af plantebeskyttelsesmidler i miljøet, som fører til forurening af jord og vand. Plantebeskyttelsesmidler kan desuden have yderligere indirekte virkninger på økosystemet, f.eks. i form af tab af biodiversitet. I praksis er det meget vanskeligt at kvantificere mange af de faktiske negative virkninger, der skyldes brugen af pesticider. Der er derfor ikke muligt at angive et samlet tal for omkostningerne ved brug af pesticider i EU.

Målene for den tematiske strategi

7. Meddelelsen er en vigtig etape i forberedelsen af den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider. Nedenfor gennemgås de mål, som Rådet og Parlamentet har forelagt. Som diskussionsoplæg til denne høringsfase gøres der for hvert af målene rede for veje og midler til at opfylde dem:

8. Mål 1. Nedbringelse af farer og risici for sundhed og miljøet i forbindelse med pesticidanvendelse gennem følgende foranstaltninger:

  • udarbejdelse af nationale planer til nedbringelse af farer, risici og afhængigheden af kemiske bekæmpelsesmidler
  • mindskelse af særlige risici, f.eks. forurening af vandløb, grøfter og vandindvindingsområder, og kemiske kontrolforanstaltninger i miljøfølsomme områder
  • forbedring af vores viden om risiciene gennem følgende foranstaltninger: overvågning af sundheden hos brugerne, navnlig udsatte brugere som landbrugere og særlig følsomme forbrugere; indsamling af data om hændelser, som har konsekvenser for arbejdstageres og private brugeres helbred og miljø; indsamling og analyse af økonomiske data vedrørende anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler samt alternativer
  • yderligere forskning og udvikling inden for mindre farlige udbringnings- og håndteringsmetoder for plantebeskyttelsesmidler.

9. Mål 2. Forbedret kontrol med anvendelse og distribution af pesticider:

  • plantebeskyttelsesmiddelproducenters og -distributørers indberetning af produktionsmængder og import/eksportmængder til de nationale myndigheder
  • styrkelse af den igangværende indsamling af oplysninger vedrørende anvendelse (mængder anvendt pr. afgrødetype, produkt, areal, udbringningstidspunkt...)
  • koordineret udbygning af det system, som er indført ved artikel 17 i direktiv 91/414/EØF (inspektioner/overvågning af anvendelse og distribution af plantebeskyttelsesmidler hos grossister, detailhandlere og landbrugere)
  • indførelse af et system til regelmæssig og sikker indsamling, mulighed for genbrug og kontrolleret destruktion af emballage til plantebeskyttelsesmidler og af ubrugte produkter
  • indførelse af et system med jævnlige tekniske inspektioner af udbringningsudstyr (sprøjteudstyr)
  • etablering af et obligatorisk system med uddannelse, oplysning og certificering for alle brugere af plantebeskyttelsesmidler (landbrugere, lokale myndigheder, arbejdere, distributører, detailhandlende og konsulenttjenester).

10. Mål 3. Nedbringelse af koncentrationerne af farlige aktive stoffer, bl.a. ved at substituere de farligste stoffer med sikrere (herunder ikke-kemiske) alternativer. Dette mål skal hovedsagelig nås med en hurtigere gennemførelse af direktiv 91/414/EØF, bl.a. via programmet for evaluering af gamle aktive stoffer og ved indførelse af dette princip i selve direktivets tekst i forbindelse med den snarlige ændring af direktivet.

11. Mål 4. Tilskyndelse til pesticidsparsom eller pesticidfri dyrkning, navnlig ved at øge forbrugernes bevidsthed, fremme af brugen af kodekser for god praksis og overveje muligheden for anvendelse af finansielle instrumenter:

  • fremme og udvikling af alternativer til kemisk bekæmpelse; undersøgelse af muligheden for brug af genmodificeringsteknologi, hvis dette anses for at være uden risiko for sundhed og miljø; fremme af god praksis, bl.a. gennem yderligere udvikling af kodekserne for god landbrugspraksis, så integreret skadevolderbekæmpelse indarbejdes heri; fremme af yderligere allokering af midler i medlemsstaterne og landbrugeres overtagelse af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne samt uddannelse og andre hertil knyttede foranstaltninger
  • sanktioner over for brugere i form af nedsat eller ingen af støtte under støtteordninger
  • indførelse af særlige afgifter på plantebeskyttelsesmidler for at øge bevidstheden om de skadelige virkninger ved en for intensiv brug af plantebeskyttelsesmidler og nedbringe afhængigheden af kemiske produkter i det moderne landbrug
  • harmonisering af momsen for plantebeskyttelsesmidler (ligger mellem 3 og 25% i de forskellige medlemsstater).

12. Mål 5. Et gennemskueligt system til rapportering og overvågning af fremskridtene, herunder udvikling af passende indikatorer:

  • jævnlig rapportering om nationale risikobegrænsningsprogrammer
  • udvikling af passende indikatorer til overvågning og fastlæggelse af kvantitative mål.

Kandidatlandene

13. Forvaltningen af lagre af forældede pesticider i en række kandidatlande er flere gange blevet fremhævet som et vigtigt problem. Mange pesticider, som stadig anvendes i adskillige kandidatlande, kan være forældede i tiltrædelsesøjeblikket. Desuden synes der allerede nu at findes betydelige lagre af forældede pesticider. Hvis der ikke træffes passende foranstaltninger, har kandidatlandene måske ikke nok passende forbrændingsanlæg, hvor emissionsgrænserne kan overholdes, så der vil være behov for at opgradere forbrændingsanlæggene eller for transport til passende forbrændingsanlæg i andre lande. En del af de forældede pesticider vil være omfattet af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP- Persistent Organic Pollutants), men der bliver sandsynligvis brug for yderligere støtte til kandidatlandene.

Internationale aspekter

14. Fællesskabet og medlemsstaterne bør bidrage til sikker anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i udviklingslande og nye uafhængige stater ved at skærpe overvågningen og vurderingen af deres eksport og donationer af kemikalier, og ved at træffe foranstaltninger til uddannelse i og kontrol med anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler samt forvaltning af lagre af forældede plantebeskyttelsesmidler og desuden støtte til kapacitetsopbygning og informationsudveksling. Den fuldstændige gennemførelse af Rotterdam-konventionen (PIC - Prior Informed Consent) og Stockholm-konventionen (POP - persistente organiske miljøgifte) er vigtige skridt i den retning. Det drejer sig også om en styrket integration af miljøhensyn i udviklingspolitikken og bidrag til gennemførelsen af målsætningerne for det mellemstatslige forum for kemikaliesikkerhed (Intergovernmental Forum on Chemical Safety).

Gennemførelse af strategien

15. På grundlag af den analyse, der er indeholdt i meddelelsen, og resultaterne af den igangværende høring vil Kommissionen i begyndelsen af 2004 træffe de nødvendige foranstaltninger inden for rammerne af en tematisk fællesskabsstrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider.

16. Til at gennemføre strategien vil Fællesskabet og medlemsstaterne kunne anvende en lang række forskellige instrumenter: retligt bindende foranstaltninger, økonomiske incitamenter, forskningsprojekter eller frivillige tiltag. Der kan også anvendes en blanding af alle disse instrumenter. Mange af foranstaltningerne vil med fordel kunne integreres i politikområder, som allerede findes eller er under udvikling, f.eks. beskyttelse af vandressourcer, sundhed og forbrugerbeskyttelse og den fælles landbrugspolitik.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 12. juli 2006 - Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider [KOM(2006) 372 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].Strategien rummer både foranstaltninger, der allerede indgår i gældende lovgivning og vedtagne politikker, og foranstaltninger, der ikke kan integreres i bestående instrumenter, men som er indeholdt i et direktivforslag, der er fremsat samtidig. Tanken er, at foranstaltningerne skal føre frem mod de fem mål, der er beskrevet i meddelelsen af 2002.

Seneste ajourføring: 12.04.2007

Top