Anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1987/2006 — oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

Afgørelse 2007/533/RIA — oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

HVAD ER FORMÅLENE MED FORORDNINGEN OG AFGØRELSEN?

• Forordningen og afgørelsen fastlægger det juridiske grundlag for SIS II, der indeholder officielle indberetninger* om personer og genstande. De fastsætter systemets arkitektur og de involveredes ansvarsområder og rettigheder.
• Forordningen omhandler indrejse i EU for og behandlingen af indberetninger om tredjelandsstatsborgere.
• Afgørelsen omhandler indberetninger om personer og genstande knyttet til politi og strafferetligt samarbejde.
• Selvom SIS II har to retsgrundlag, fungerer det som ét enkelt informationssystem. Mange af artiklerne i forordningen og afgørelsen er de samme.

HOVEDPUNKTER

Arkitektur. SIS II består af følgende.

• Et centralt system (det centrale SIS II) med:
  • en teknisk og administrativ støttefunktion (CS-SIS) med en database (SIS II-databasen) i Strasbourg og en backup, i tilfælde af svigt, nær Salzburg (Østrig)
  • en ensartet national grænseflade (NI-SIS).
• Et nationalt system (N.SIS.II) i hvert land i Schengenområdet, hvor oplysninger indlæses, ajourføres, slettes og søges i, og som kommunikerer med det centrale SIS II.
• En kommunikationsinfrastruktur mellem CS-SIS og NI-SIS, der sørger for et krypteret virtuelt netværk.

Udgifter

• EU-budgettet dækker udgifterne i forbindelse med oprettelse, drift og vedligeholdelse af det centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen.
• Landene i Schengenområdet dækker udgifterne til oprettelse, drift og vedligeholdelse af hvert N.SIS II.

Anvendelsesområde

• Før EU-landene foretager en indberetning, skal de afgøre, om det pågældende tilfælde er så egnet, relevant og vigtigt, at indberetningen bør optages i SIS II.
• SIS II indeholder kun kategorier af oplysninger, der er nødvendige til opnåelse af det specifikke formål med indberetningen. Disse omfatter oplysninger som en persons navn, køn, fødselssted og -dato, fotografier, fingeraftryk og årsagen til indberetningen.
• Fotografier og fingeraftryk skal bestå en særlig kvalitetskontrol for at sikre, at de opfylder en minimumsstandard for datakvalitet.
• Indberetninger om personer og genstande må kun opbevares, så længe det er nødvendigt af hensyn til formålet.
• Indberetninger om personer slettes automatisk efter tre år, medmindre det land, der har foretaget indberetningen, efter en gennemgang beslutter at forlænge opbevaringen.
• Indberetninger om genstande, f.eks. køretøjer, både, flyvemaskiner og containere, kan opbevares i fem år, og indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager i op til ti år — begge kan forlænges.
• Foranstaltninger, der skal træffes for at undgå forvirring eller korrigere tilfælde at misbrugt identitet.
• Oplysninger, der behandles i SIS II, må ikke overføres eller stilles til rådighed for tredjelande eller internationale organisationer.
• Hvis et land skønner, at de forholdsregler der skal træffes på grundlag af en indberetning, ikke er forenelige med national lovgivning, kan det pågældende land indsætte en anmærkning for at angive, at der ikke vil blive truffet forholdsregler på dets område.

Indberetningskategorier

Forordning (EF) nr. 1987/2006 omfatter indberetninger (og tilhørende betingelser) om tredjelandsstatsborgere med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold på det grundlag, at de udgør en trussel for den offentlige orden eller sikkerhed eller for den nationale sikkerhed. Det gælder især, når den pågældende:

• er dømt for en lovovertrædelse i et EU-land, som straffes med mindst ét års fængsel
• menes at have begået, eller har til hensigt at begå, en alvorlig strafbar handling
• har været genstand for en udsendelses-, afvisnings- eller indrejseforanstaltning, som stadig er gældende.

Afgørelse 2007/533/RIA angiver de indberetninger, der bruges til det operationelle samarbejde mellem politimyndigheder og judicielle myndigheder i straffesager og de relevante procedurer vedrørende forelæggelse og handling. De omfatter:

• personer, der ønskes udleveret eller arresteret med henblik på overgivelse på baggrund af en europæisk arrestordre
• forsvundne personer, der bør tages i varetægt, og/eller hvis opholdssted skal fastslås
• personer, f.eks. vidner eller personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning
• personer eller køretøjer, både, flyvemaskiner, og containere, der skal kontrolleres diskret eller målrettet med henblik på retsforfølgning i straffesager eller forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og, i tilfælde af genstande, hvor de er klart forbundet med lovovertrædelser
• genstande (f.eks. køretøjer, påhængsvogne, skydevåben, blankodokumenter, identitetspapirer og pengesedler), der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismateriale i straffesager.

Afgørelsen tillader specifikt, at oplysninger (nummer, udstedelsesland og dokumenttype) om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte pas udveksles med medlemmer af Interpol.

Følgende enheder har adgang til oplysninger i SIS II.

• Nationale myndigheder med ansvar for:
  • grænsekontrol
  • politi- og toldkontrol
  • offentlig retsforfølgning i straffesager og retlig efterforskning inden tiltale
  • behandling af visumansøgninger og udstedelse af opholdstilladelser.
• Den Europæiske Politienhed (Europol) kan søge direkte efter oplysninger, men brug af oplysningerne fra en sådan søgning kræver samtykke fra det pågældende land i Schengenområdet.
• Nationale medlemmer af Eurojust og deres assistenter, men ikke Eurojusts eget personale. Brugerne har kun adgang til de oplysninger, der er nødvendige til at udføre deres opgaver.

Ansvarsområder

Hvert land i Schengenområdet gør følgende.

• Opretter, driver og vedligeholder sit N.SIS II og dets tilknytning til det centrale system.
• Udpeger en myndighed for det nationale SIS II-kontor (N.SIS II-kontoret). Denne har det overordnede ansvar for det nationale SIS II-projekt og for, at det nationale system fungerer gnidningsløst og sikkert.
• Udpeger en national myndighed, Sirenekontoret med henblik på udveksling af supplerende oplysninger * ved hjælp af kommunikationsinfrastruktur. Kontorerne samordner kontrollen af kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II.
• Anvender de protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at N. SIS II er kompatibel med CS-SIS for at sikre en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger.
• Har ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte og aktuelle, samt at de er lovligt indlæst i SIS II. Kan ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette de oplysninger, den har indberettet.
• Vedtager en sikkerhedsplan for at beskytte oplysninger og forebygge uautoriseret adgang.
• Anvender i overensstemmelse med national lovgivning sine egne regler for tavshedspligt og tilsvarende fortrolighedskrav.
• Registrerer i N.SIS II alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS, når landet ikke anvender nationale kopier.
• Sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til SIS II-oplysninger, overholder forordningen og afgørelsen.
• Sørger for, at personalet modtager relevant uddannelse i datasikkerheds- og databeskyttelsesregler.
• Holdes ansvarlig for skader på personer som følge af brugen af N.SIS II.
• Sikrer, at eventuelt misbrug af SIS II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.

En forvaltningsmyndighed (eu-LISA) er ansvarlig for:

• den operationelle forvaltning af det centrale SIS II, så det fungerer døgnet rundt, syv dage om ugen
• kommunikationsinfrastrukturen (tilsyn, sikkerhed og koordinering af forbindelserne med EU-landene)
• en sikkerhedsplan, herunder beredskabsforanstaltninger, for at beskytte oplysninger og kritisk infrastruktur samt forebygge uautoriseret adgang eller brug (Kommissionen gør det samme for kommunikationsinfrastrukturen)
• at anvende sine egne regler for tavshedspligt og tilsvarende fortrolighedskrav.
• at registrere al adgang til og udveksling af personoplysninger med CS-SIS
• procedurer til kontrol af SIS II vedrørende resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet
• at offentliggøre årlig statistik om kategorierne af indberetninger, og hvor hyppigt EU-landene tilgår SIS II.

Databeskyttelse

• Behandling af følsomme kategorier af oplysninger (race eller etnisk oprindelse, politisk overbevisning, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmedlemsskab, helbred eller sexliv) er forbudt.
• Enhver person har ret til at få rettet oplysninger om sig selv, der er ukorrekte, eller få slettet oplysninger om sig selv, der lagres ulovligt og til at blive informeret om de forholdsregler, der træffes.
• Oplysninger, der er nødvendige til retsforfølgning eller til beskyttelse af frihedsrettigheder og tredjemands rettigheder må ikke meddeles den registrerede*.
• Enhver person kan indlede retsforfølgning for at få adgang til, rettet eller slettet oplysninger eller få skadeserstatning i forbindelse med en indberetning vedrørende den pågældende.
• De nationale tilsynsmyndigheder overvåger lovligheden af behandlingen og overførslen af SIS II-personoplysninger og supplerende oplysninger på deres område. De gennemfører en kontrol mindst hvert fjerde år.
• Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer forvaltningsmyndighedens databehandling og sikrer, at der gennemføres en kontrol mindst hvert fjerde år. Rapporten sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, forvaltningsmyndigheden, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder.
• De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samarbejder tæt, udveksler relevante oplysninger og mødes mindst to gange om året.
• Afgørelse 2007/533/RIA foreskriver, at personoplysninger inden for dens rammer er omfattet af Europarådets konvention fra 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN OG AFGØRELSEN FRA?

Forordningen trådte i kraft den 17. januar 2007.

Afgørelsen trådte i kraft den 28. august 2007.

BAGGRUND

Ændring af retsgrundlaget for SIS II

Rådet vedtog den 19. november 2018 tre forordninger om brugen af Schengen-informationssystemet, der gradvis erstatter den nuværende forordning og afgørelse med henblik på at håndtere mulige huller i systemet og indføre flere vigtige ændringer vedrørende typer af indberetninger, der optages (se resumé om Et styrket Schengen-informationssystem). Dette vil bidrage til en styrkelse af bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet for derved at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU og hjælpe migrationsstyringen.

Det nye retsgrundlag består af forordningerne:

• på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde (forordning 2018/1862)
• på området grænsekontrol (forordning 2018/1861)
• tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (forordning 2018/1860).

De nye forordninger, der træder gradvis i kraft indtil december 2021, indfører yderligere kategorier af indberetninger i systemet, f.eks.:

• indberetninger med henblik på kontrol af forespørgsler, et mellemtrin mellem diskret kontrol og beslaglæggelse, der muliggør, at personer kan udspørges
• indberetninger om ukendte mistænkte personer eller eftersøgte personer, hvorefter der i SIS indføres fingeraftryk eller håndfladeaftryk, som opdages på gerningssteder for alvorlig kriminalitet eller terrorhandlinger, som menes at tilhøre en gerningsmand
• forebyggende indberetninger om børn med risiko for at blive bortført af en forælder samt børn og sårbare personer, der skal forhindres i at rejse af hensyn til deres egen beskyttelse (f.eks. hvor rejser kan føre til risiko for tvangsægteskab, kønslemlæstelse af piger/kvinder eller menneskehandel)
• indberetninger med henblik på tilbagesendelse, en indberetning foretaget i relation til afgørelser om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold for derved at forbedre udvekslingen af oplysninger i forbindelse med afgørelser om tilbagesendelse.

De udvider også listen over genstande, om hvilke der kan foretages indberetninger, herunder falske dokumenter og identificerbare genstande med høj værdi samt IT-udstyr.

Desuden bliver indførslen af indberetninger i SIS for så vidt angår indrejseforbud for tredjelandsstatsborgere obligatorisk.

Forordningerne indfører mulighed for at bruge ansigtsbilleder til identifikation, navnlig for at sikre konsekvens i grænsekontrolprocedurer. Den giver også mulighed for medtagelse af en DNA-profil for at lette identifikationen af savnede personer i sager, hvor fingeraftryksoplysninger, fotografier eller ansigtsbilleder ikke er tilgængelige eller ikke er egnet til identifikation.

Europol kan få adgang til alle kategorier af oplysninger i SIS og til udveksling af supplerende oplysninger med EU’s nationale Sirenekontorer. Derudover skal EU-landene informere Europol om eventuelle hits, når en person er eftersøgt i forbindelse med en terrorhandling. Med henblik på formålet i dets mandat har Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) ligeledes adgang til indberetningskategorierne i SIS.

Supplerende oplysninger

For yderligere oplysninger henvises til:

• Schengen Information System (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4-23).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1987/2006 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63-84).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99-137).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1-13).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312, 7.12.2018, s. 14-55).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56-106).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1345 af 4. august 2016 om minimumsstandarder for kvaliteten af fingeraftryksdata i anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 213 af 6.8.2016, s. 15-20).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/115/EU af 26. februar 2013 om vedtagelse af SIRENE-håndbogen og andre gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 71 af 14.3.2013, s. 1-36).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1-17).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens afgørelse 2007/171/EF af 16. marts 2007 om fastsættelse af netværkskravene til Schengen II-informationsssystemet (tredje søjle) (EUT L 79 af 20.3.2007, s. 29-37).

seneste ajourføring 28.12.2020