Partnerskab om formidling af EU

Dialog og en informeret og reel debat om EU-spørgsmål er afgørende for et sundt EU-demokrati. Kommissionen kan ikke påtage sig dette arbejde alene. For at sikre en passende kommunikation med EU's borgere har den behov for støtte fra de øvrige institutioner og medlemsstaterne.

DOKUMENT

Meddelelse af 3. oktober 2007 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Partnerskab om formidling af EU [KOM(2007) 568 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Som led i bestræbelserne på at mindske den kløft, der skiller borgerne og Den Europæiske Union (EU), foreslår Kommissionen i denne meddelelse en række tiltag, der skal gøre det muligt bedre at informere og dialogere med de europæiske borgere. Disse tiltag er et resultat af hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik, der siden offentliggørelsen i februar 2006 har bevirket hundreder af reaktioner.

En sammenhængende og integreret kommunikation

Kommissionens kommunikationsvirksomhed og -tjenester er meget omfattende. Kommissionen anvender en bred vifte af kommunikationsredskaber, herunder av-medier, internettet, den trykte presse, publikationer, arrangementer og informationskontorer. Det er nødvendigt at integrere disse redskaber effektivt og mobilisere alle de disponible ressourcer på en sammenhængende måde. Alle aktører bør på sammenhængende vis bringe budskabet om EU videre: talsmandstjenesten, Kommissionens personale, medlemsstaterne, Kommissionens delegationer i tredjelande.

Myndiggørelse af borgerne

For at få borgerne til at deltage i EU-debatten er det af afgørende betydning at tage fat på lokalt plan. Kommissionen har i den forbindelse iværksat en række tiltag med henblik på:

• Mere kommunikationspersonale i Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne og de regionale kontorer. Repræsentationernes opgave er at fremme en EU-debat på nationalt niveau. De tilrettelægger også lokale besøg fra medlemmer af Kommissionen og forsyner journalisterne med oplysninger. De kan også på vedtagelsesdagen indbyde offentligheden til en præsentation af fællesskabsinitiativer.
• Fornyelse af hele Europe Direct-nettet i alle 27 medlemsstater og forbedre den geografiske dækning.
• Koordinering af det betydelige antal meget forskelligartede informations- og bistandsnetværk i hele Europa, herunder EURES, SOLVIT, Enterprise Europe Network og IRC Network.
• Fremme en generalisering af de såkaldte "europæiske offentlige rum". De europæiske offentlige rum, der skal være "mødested" for borgerne, ngo'er, politiske aktører og medierne, vil blive indrettet med henblik på udstillinger, film, møder, besøg, diskussioner, debatfora og forelæsninger.

Kommissionen fremmer et aktivt medborgerskab i Europa. Den tilbyder at støtte de medlemsstater, der ønsker det, med etablering af en EU-debat i skolerne, takket være en række foranstaltninger, herunder:

• udveksling af bedste praksis mellem lærere på området aktivt medborgerskab
• udarbejdelsen af oplysningsdossierer om europæiske emner, som kan anvendes af interesserede skoler og lærere
• tilrettelæggelse af besøg af EU-tjenestemænd på skoler og uddannelsesinstitutioner
• øgede modtagelsesmuligheder for offentligheden på repræsentationerne og Europa Direct-informationskontorerne
• EU-programmerne for livslang læring.

Kommissionen vil i højere grad give civilsamfundsorganisationerne adgang til Kommissionen ved at udnævne et særligt kontaktpunkt for civilsamfundet i de enkelte tjenestegrene.

Udvikling af et europæisk offentligt rum

For at fremme en debat, der rækker ud over de nationale grænser, er det nødvendigt, at de politiske aktører involveres i denne proces. Nationale og europæiske politiske partier og valgte repræsentanter fra forskellige politiske familier indtager en privilegeret position med hensyn til at skabe offentlige debatter. Kommissionen arbejder i øjeblikket på at oprette pilotinformationsnetværk, dvs. netværk af online diskussionsfora mellem medlemmer af Europa-Parlamentet, medlemmer af nationale parlamenter, journalister og opinionsdannere.

Det vil også være hensigtsmæssigt i højere grad at involvere medier og informationstjenester. Kommissionen vil bidrage til en bredere dækning af EU-spørgsmål i de eksisterende audiovisuelle kanaler og fremme netværkssamarbejde på europæisk plan mellem tv- og radiospredningsorganer. Den foreslår, at man fordobler kapaciteten for Kommissionens tjeneste for audiovisuel dækning af EU-stof, Europe by Satellite. Man vil fortsætte omlægningen af netstedet Europa ved at øge interaktiviteten og forbedre tilgængelighed og brugervenlighed.

Kommissionen ønsker at støtte udviklingen af et netværk af civilsamfundets, ngo'ernes og den private og offentlige sektors netsteder, som har særligt fokus på EU-spørgsmål.

Endelig kræver etableringen af et europæisk offentligt rum, at man lytter til og søger en forståelse af den offentlige mening i Europa. Kommissionen ønsker i denne forbindelse at styrke det såkaldte Eurobarometer takket være en mere udbredt anvendelse af innovative kvalitative undersøgelsesværktøjer og anvendelse af målrettede meningsmålingsmetoder til at vurdere kommunikationens gennemslagskraft. Kontaktcentret Europa Direct kan også give oplysninger om, hvilke emner der i større omfang bekymrer borgerne. Endelig gør høringerne det muligt at kende den europæiske offentligheds holdning til de vigtigste politikinitiativer. Kommissionens repræsentationer skal medvirke til at tilskynde offentligheden til at deltage i disse høringer.

Styrkelse af partnerskabstilgangen

Kommunikation skal ikke være noget, der "kommer nede fra Bruxelles". Kommissionen ønsker derfor at samarbejde med medlemsstaterne. Den ønsker derfor i større omfang at oprette forvaltningspartnerskaber med interesserede medlemsstater. Disse forvaltningspartnerskaber er baseret på fælles kommunikationsplaner. Med dette samarbejde kan kommunikationen tilpasses til de lokale forhold og knyttes til de nationale politiske dagsordener.

Kommissionen ønsker også et tættere samarbejde med EU-institutionerne. Den foreslår derfor bl.a., at Den Interinstitutionelle Informationsgruppes rolle styrkes. Gruppen skal fastsætte retningslinjer for prioriteringer for EU's kommunikation og beslutte EU's kommunikationsstrategi.

Da Kommissionen ikke kan forbedre kommunikationen alene, foreslår den en interinstitutionel aftale om kommunikation med Europa-Parlamentet og Rådet. Formålet med en sådan interinstitutionel aftale er at opnå et sammenfald af synspunkter om alle EU's vigtigste prioriteringer på kommunikationsområdet, at udvikle synergier mellem de ressourcer, de enkelte institutioner anvender, samt at tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde. Det vil således blive muligt at udarbejde en fælles årlig arbejdsplan vedrørende udvalgte prioriteringer for EU's kommunikation. Der er ikke tale om, at der skal udsendes identiske budskaber, men at kommunikationen om de samme emner sker på en koordineret måde.

Seneste ajourføring: 30.10.2007