Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Drivhusgasser: reduktion af emissionerne på 20 % eller mere inden 2020

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Drivhusgasser: reduktion af emissionerne på 20 % eller mere inden 2020

Den vidtrækkende økonomiske krise har påvirket de mål, som EU satte for sig selv i 2008 om at reducere drivhusgasudledningerne med 20 % inden 2020. Den svækker målet som en drivkraft for modernisering af den europæiske økonomi og for at gøre den mere konkurrencedygtig. Den påvirker også EU’s mulighed for at bevæge sig imod et mål på 30 % som en del af en global indsats.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Analyse af mulighederne for at nedbringe drivhusgasemissionerne ud over 20 % og vurdering af risikoen for udflytning af CO2-emissionskilder (KOM(2010) 265 endelig udg. af 26.5.2010).

RESUMÉ

Den vidtrækkende økonomiske krise har påvirket de mål, som EU satte for sig selv i 2008 om at reducere drivhusgasudledningerne med 20 % inden 2020. Den svækker målet som en drivkraft for modernisering af den europæiske økonomi og for at gøre den mere konkurrencedygtig. Den påvirker også EU’s mulighed for at bevæge sig imod et mål på 30 % som en del af en global indsats.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den analyserer EU’s muligheder for at gå fra det nuværende 20 %-mål til et mere ambitiøst mål på 30 %.

HOVEDPUNKTER

  • De absolutte omkostninger ved at opfylde 20 %-målet er faldet. I 2008 blev de vurderet til at være 70 mia. EUR om året. I 2010 var de faldet til 48 mia. EUR.
  • Fremskridtene mod 20 %-reduktionsmålet for 2020, der blev vedtaget i 2008, er ikke tilstrækkelige for at nå det mere langsigtede mål for 2050 om en reduktion på 80-95 % på den mest effektive måde. Det kunne gøre EU’s bestræbelser efter 2020 vanskeligere og dyrere.
  • Der findes flere muligheder for at nå 30 %-målet. De omfatter:
  • De samlede omkostninger ved en reduktion på 30 %, herunder omkostningerne ved at nå 20 %-målet, er vurderet til 81 mia. EUR eller 0,54 % af EU’s bruttonationalprodukt.
  • Et 30 %-mål ville stimulere teknologisk innovation. Det kunne forbedre europæisk industris konkurrenceevne og medføre sundhedsmæssige fordele på grund af en bedre luftkvalitet.
  • Der findes forskellige metoder til at forhindre, at indenlandske producenter af drivhusgasser flytter deres aktiviteter uden for EU (udflytning af CO2-emissionskilder), hvor der gælder mindre strenge standarder. Metoderne omfatter fritagelse af energiintensive erhvervssektorer fra at købe ETS-kvoter og tilskyndelse af andre lande til at træffe foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser.

Der er flere oplysninger på Europa-Kommissionens websted om drivhusgasudledninger.

seneste ajourføring 26.03.2015

Top