This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Guidelines for employment policies
Retningslinjer for beskæftigelsespolitik
Retningslinjer for beskæftigelsespolitik
This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.
Retningslinjer for beskæftigelsespolitik
Rådets retningslinjer indeholder henvisninger for koordination af beskæftigelsespolitikken i Den Europæiske Unions (EU's) medlemsstater. På baggrund af de strategiske mål i Europa 2020 er målsætningen med disse retningslinjer at yde støtte til reformer for bæredygtig vækst drevet af viden og innovation.
DOKUMENT
Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.
RESUMÉ
EU-medlemsstaterne tager højde for retningslinjerne for beskæftigelse, når de udarbejder deres politikker og fastsætter nationale mål. De seneste retningslinjer er gyldige indtil slutningen af 2014.
Retningslinjerne er forbundet med de overordnede retningslinjer for økonomisk politik, som tilsammen former de integrerede retningslinjer for Europa 2020-strategien. De understøtter også EU's årlige fælles rapport om beskæftigelse.
Øget arbejdsmarkedsdeltagelse
EU har som mål at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder og mænd i alderen 20-64 til 75 % inden 2020. Medlemsstaterne skal derfor i deres politikker fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen for unge, ældre, lavtuddannede arbejdstagere og lovlige indvandrere. De skal også gøre det mere attraktivt at være beskæftiget ved at fokusere på flexicurity, arbejdstagernes mobilitet og balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Desuden skal de fremme selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri samt jobskabelse, også inden for områderne pleje og grønne jobs.
Udvikling af en velkvalificeret arbejdsstyrke
Arbejdstagernes produktivitet og egnethed til beskæftigelse kan øges ved at udvikle nye færdigheder, som svarer til behovet på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne skal udvide deres uddannelseskapacitet og deres lærepladssystemer, så de tilpasses samfundsmæssige tendenser og er i overensstemmelse med en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi.
Foranstaltningerne skal fokusere på grunduddannelse af høj kvalitet og livslang læring, og uddannelserne skal være tilgængelige for både lavt- og højtuddannede arbejdstagere.
Medlemsstaterne skal også tilskynde til mobilitet på arbejdsmarkedet med systemer for anerkendelse af opnåede kompetencer.
Optimering af uddannelses- og lærepladssystemer
Skolefrafald skal reduceres inden 2020 til mindre end 10 %, og mindst 40 % af de 30-34-årige skal have færdiggjort en videregående uddannelse eller noget tilsvarende. Medlemsstaterne skal fremme livslang læring, international mobilitet for lærere og elever, udvikling af en kvalifikationsramme for fleksible læringsforløb og partnerskaber med virksomheder.
Bekæmpelse af social udstødelse
Europa 2020-strategien tilskynder til social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, således at 20 millioner mennesker ikke længere risikerer fattigdom og eksklusion.
Medlemsstaterne skal øge beskæftigelsen for dem, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, for at bemyndige borgerne og bekæmpe fattigdom blandt erhvervsaktive.
Nationale politikker skal garantere adgang til prismæssigt overkommelige, bæredygtige tjenester af høj kvalitet. Dette skal også omfatte den sociale sektor. De skal ligeledes modernisere og støtte sociale sikringsordninger og pensionssystemer.
Endelig skal medlemsstaterne støtte den sociale økonomi og social innovation, fremme lige muligheder og bekæmpe forskelsbehandling.
REFERENCER
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Afgørelse 2010/707/EU |
21.10.2010 |
- |
EUT L 308 af 24.11.2010 |
Ændringsakt |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Afgørelse 2013/208/EU |
22.4.2013 |
- |
EUT L 118 af 22.4.2013 |
Afgørelse 2014/322/EU |
14.5.2014 |
- |
EUT L 165 af 4.6.2014 |
Seneste ajourføring: 28.07.2014