Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet (2023)

Fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet (2023)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2023/195 om fastsættelse for 2023 af fiskerimulighederne for visse bestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den fastlægger fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet for 2023.
  • Den oplister definitioner og fiskeriområder, der gælder med henblik på denne forordning.

Forordningen ændrer forordning (EU) 2022/110 (se resumé) om fiskerimuligheder på de samme områder for 2022.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen gælder for Den Europæiske Unions (EU) fiskerfartøjer, der fisker i Middelhavet og Sortehavet, og som fisker efter følgende bestande:

  • ædelkoral og guldmakrel i Middelhavet
  • blårød reje, dybvandsrosenreje, rød kæmpereje, europæisk kulmule, jomfruhummer og rød mulle i det vestlige Middelhav
  • ansjos, sardin, europæisk kulmule, jomfruhummer, tunge, dybvandsrosenreje og rød mulle i Adriaterhavet
  • rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet, Det Joniske Hav og Det Levantinske Hav
  • spidstandet blankesten i Alboránhavet
  • brisling og pighvar i Sortehavet.

Den gælder også for rekreativt fiskeri* når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i forordningen.

De fiskerimuligheder, der er omfattet af denne forordning, inkluderer:

  • fangstbegrænsninger for 2023
  • fiskeriindsatsbegrænsninger for 2023.

Samlet tilladt fangstmængde

De samlede tilladte fangstmængder (TAC’er), der er angivet i bilagene, fastsættes årligt af EU’s medlemsstater på grundlag af forslag fra Europa-Kommissionen.

  • TAC’er henviser til de maksimale mængder af de forskellige fiskearter, der må fanges i løbet af det pågældende år.
  • De fastsætter fangstbegrænsninger i henhold til princippet om en bæredygtig udnyttelse af de forskellige bestande, som er i overensstemmelse med det maksimale bæredygtige udbytte*.
  • TAC’erne er baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer.
  • TAC’en for hver enkel art er opdelt i kvoter — en andel af den TAC, som er tildelt EU, EU’s medlemsstater eller ikke-EU-lande.
  • Fangst- og indsatsbegrænsninger er i overensstemmelse med:
    • den flerårige forvaltningsplan for demersale bestande* i det vestlige Middelhav, der blev vedtaget ved forordning (EU) 2019/1022 (se resumé) og
    • afgørelserne truffet af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) om ædelkoral, guldmakrel, små pelagiske arter og demersale bestande i Adriaterhavet, bestande af rød kæmpereje og blårød reje i Det Joniske Hav, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet og GFCM’s flerårige forvaltningsplan for pighvar for Sortehavet.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2023.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Rekreativt fiskeri. Ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer, herunder til rekreation, turisme eller sport.
Maksimalt bæredygtigt udbytte. Det største udbytte (den største fangst), som kan tages fra bestanden af en art over en ikke nærmere bestemt periode, dvs. uden at bringe dens overlevelse i fare.
Demersale bestande. Bestande af fiskearter, der lever på eller tæt ved havbunden.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EU) 2023/195 af 30. januar 2023 om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2023 og om ændring af forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår fiskerimuligheder for 2022 i Middelhavet og Sortehavet (EUT L 28 af 31.1.2023, s. 220-248).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) 2023/195 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EU) 2022/110 af 27. januar 2022 om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet (EUT L 21 af 31.1.2022, s. 165-186).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20. juni 2019 om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1-17).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22-61).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44-61).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1-50).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets Forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3-5).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 17.05.2023

Top