Den kaldes forordningen om fælles bestemmelser og fastlægger et sæt fælles finansielle regler, som gælder for de følgende kilder til finansiering fra Den Europæiske Union (EU), samt andre fælles bestemmelser for de fonde, der er mærket med en stjerne (*):

HOVEDPUNKTER

Fem politiske målsætninger

EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og EHFAF støtter de følgende politiske målsætninger:

et mere konkurrencedygtigt og intelligent Europa, som fremmer:
- innovativ og intelligent økonomisk omstilling
- regional tilslutning til informations- og kommunikationsteknologi
en grønnere kulstoffattig økonomi, som skal overgå til en kulstofneutral økonomi, ved at fremme:
- en ren og fair energiomstilling
- grønne investeringer (vedrørende bevaring af naturressourcer)
- blå investeringer (vedrørende hav- og kystområder)
- den cirkulære økonomi
- modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer
- risikoforebyggelse og -styring
- bæredygtig mobilitet i byer
et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet
et mere socialt og inklusivt Europa ved at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder
et Europa tættere på borgerne, som opnås gennem bæredygtig og integreret udvikling af alle typer territorier og lokale initiativer.

Klimamål

Fondene bør bidrage til at integrere klimaforanstaltninger og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamålsætninger. EU-medlemsstaterne skal især oplyse, hvordan de støtter miljø- og klimamål med deres bidrag til det samlede mål udtrykt som en procentdel af deres samlede tildeling fra EFRU og Samhørighedsfonden. Hvis der ikke gøres tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå disse mål, skal medlemsstaten og Europa-Kommissionen nå til enighed om afhjælpende foranstaltninger på det årlige gennemgangsmøde.

Hovedprincipper

Medlemsstaterne og Kommissionen gennemfører budgettildelingerne ud fra principperne nedenfor.

Delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Aktioner planlægges i fællesskab. Medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre aktionerne og refundere støttemodtagernes udgifter, mens Kommissionen overvåger gennemførelsen, refunderer medlemsstaterne og i sidste ende har ansvaret for budgettet.
Partnerskab og flerniveaustyring. Medlemsstaterne skal tilrettelægge og gennemføre et omfattende partnerskab, som mindst skal omfatte følgende partnere:
- regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder
- arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer
- relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling
- forskningsorganisationer og universiteter.
Horisontale principper, som sikrer:
- respekt for de grundlæggende rettigheder og overholdelse af EU’s charter om grundlæggende rettigheder
- at ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af ligestillingsaspektet og integration af kønsperspektivet samt adgang for personer med handicap tages i betragtning
- at der tages passende skridt for at undgå enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer.

Partnerskabsaftale

Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale, der fastlægger, hvordan de har til hensigt at anvende EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, FRO og EHFAF på en virkningsfuld og effektiv måde for perioden 2021-2027.

Programmering

I samarbejde med partnerne udarbejder medlemsstaterne finansieringsprogrammer for 2021-2027, som skal forelægges for Kommissionen senest 3 måneder efter forelæggelse af partnerskabsaftalen. Forordningen fastsætter regler om følgende programmeringsaspekter:

indhold
godkendelse
ændring
fælles støtte fra EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO
overførsel af midler, herunder særlige regler for overførsler fra EFRU og ESF+ til FRO.

Territorial udvikling

Tilgangen med integreret territorial udvikling styrkes og kan støttes på en af følgende måder:

integreret territorial investering, hvor medlemsstaterne kan kombinere finansiering fra flere fonde, programmer eller prioriteter fra det samme program for at sikre en integreret strategi for et bestemt område
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som er et værktøj, der bruges på subregionalt plan, og som supplerer støtte på lokalt plan for at mobilisere og inddrage lokale samfund og organisationer, med fokus på:
- kapacitetsopbygning
- gennemførelse af operationer
- forvaltning, overvågning og evaluering af strategien, herunder kommunikation mellem interessenter
andre territoriale værktøjer udformet af medlemsstaten.

Teknisk bistand

På Kommissionens initiativ kan fondene yde støtte til forberedende arbejde, overvågning, kontrol, revision, evaluering, kommunikation, synlighed samt administrativ og teknisk bistand for at gennemføre forordningen, og, hvis det er relevant, også i ikke-EU-lande.

På en medlemsstats initiativ kan fondene yde støtte til aktioner til effektiv forvaltning og anvendelse af fondene, herunder til kapacitetsopbygning hos partnere samt forberedelse, uddannelse, forvaltning, overvågning, evaluering, synlighed og kommunikation.

Resultater

Medlemsstaterne etablerer et system, der gør det muligt for dem at overvåge, rapportere om og evaluere præstationer, som består af:

output- og resultatindikatorer knyttet til specifikke målsætninger
delmål, der skal nås inden udgangen af 2024 for outputindikatorer
mål, der skal nås inden udgangen af 2029 for output- og resultatindikatorer.

Overvågning

Hver medlemsstat nedsætter et overvågningsudvalg senest tre måneder efter godkendelse af et program. Udvalgene mødes mindst en gang om året og gennemgår fremskridt med hensyn til at opfylde programmets målsætninger. Medlemsstaten fastlægger sammensætningen af udvalget og skal sikre en afbalanceret repræsentation af de relevante organer og repræsentanter for partnerne.
Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Forretningsordenen fastlægger stemmeretten og de nærmere procedureregler i overvågningsudvalget.
Repræsentanter for Kommissionen deltager med overvågningsfunktion og rådgivende funktion.
Der afholdes årlige gennemgangsmøder mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at gennemgå de enkelte programmers præstation.

Evaluering

Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden evaluerer programmerne vha. eksperter, der er funktionelt uafhængige, for at forbedre programmets kvalitet og gennemførelse.

Kommissionen foretager sin egen midtvejsevaluering af de enkelte fonde inden udgangen af 2024 og en retrospektiv evaluering senest den 31. december 2031. Evalueringerne er baseret på følgende kriterier:

effektivitet
produktivitet
relevans
sammenhæng
værdi for EU.

Evalueringerne kan også tage højde for inklusion, ikkeforskelsbehandling og synlighed.

Desuden skal medlemsstaterne foretage en evaluering for hvert program for at vurdere dets påvirkning senest den 30. juni 2029.

Synlighed

Hver medlemsstat skal sikre både synligheden af støtten i alle aktiviteter vedrørende operationer, der støttes af fondene, og kommunikation til EU-borgerne om fondenes rolle og resultater gennem en enkelt webportal, som giver adgang til alle programmer, der involverer den pågældende medlemsstat.

Navnlig skal støttemodtagerne og de organer, der gennemfører de finansielle instrumenter, anerkende støtte fra fondene i overensstemmelse med reglerne i forordningen. Hvis ikke, kan forvaltningsmyndigheden træffe foranstaltninger og annullere op til 3 % af støtten fra fondene til den pågældende operation.

Finansiel støtte

EU’s finansielle bidrag kan tage form af følgende:

finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, baseret på enten opfyldelse af betingelser eller opnåelse af resultater
refusion af støtte fra medlemsstaterne til støttemodtagere
refusion af programbidrag fra forvaltningsmyndigheder til finansielle instrumenter
støtteberettigede enhedsomkostninger
faste beløb, der er klart identificeret på forhånd
finansiering efter fast takst, der er klart identificeret på forhånd
en kombination af ovenstående.

Medlemsstaterne anvender fondene til at yde støtte til støttemodtagere i form af tilskud, finansielle instrumenter eller priser (eller en kombination heraf).

Støtteberettigelse

Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i denne forordning eller fondsspecifikke forordninger.

Følgende omkostninger er ikke berettigede til bidrag fra fondene:

renter af gæld, med få undtagelser
køb af jord for mere end 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter, eller 15 % for forladte grunde og tidligere industrigrunde med bygninger (dette gælder ikke, hvis programmet omfatter miljøbevaring)
merværdiafgift (moms), bortset fra for:
- operationer på under 5 000 000 EUR (inklusive moms)
- operationer på over 5 000 000 EUR (inklusive moms), hvor moms ikke kan tilbagebetales i henhold til national lovgivning, eller for
- visse fonde for mindre projekter og investeringer under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).

I de fondsspecifikke forordninger kan der fastsættes supplerende omkostninger, der ikke er berettigede til bidrag fra den enkelte fond.

Forvaltning og kontrol

Medlemsstaterne skal råde over forvaltnings- og kontrolsystemer for deres programmer og er blandt andet ansvarlige for at:

sikre, at programmerne fungerer i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og nærmere angivne centrale krav
sikre lovligheden og rigtigheden af de regnskaber, der indsendes til Kommissionen
forebygge, opdage, og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, og rapportere herom
sikre kvaliteten, nøjagtigheden og pålideligheden af overvågningssystemet og af data om indikatorer
sikre, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagere og programmyndighederne foretages ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer
sikre offentliggørelse af oplysninger
råde over systemer og procedurer, der sikrer, at alle dokumenter, som er nødvendige for revisionssporet, opbevares.

Kommissionen skal blandt andet:

forvisse sig om, at medlemsstaterne har forvaltnings- og kontrolsystemer, der fungerer virkningsfuldt og effektivt og overholder reglerne
foretage revisioner op til 3 år efter godkendelsen af regnskaberne, medmindre der er mistanke om svig.

Forvaltningsmyndighederne har blandt andet ansvar for at:

udvælge operationer
varetage programforvaltning
støtte overvågningsudvalgets arbejde
føre tilsyn med bemyndigede organer
på sikker vis registrere data om hver enkelt operation med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificeringer og revisioner.

Forordningen indeholder detaljerede regler for revisioner, der udføres af nationale revisionsmyndigheder, herunder:

revision af operationer
ordninger med én enkelt revision
tillid til nationale forvaltningssystemer under udvidede proportionale ordninger.

Økonomisk forvaltning

Forordningen fastsætter detaljerede regler, herunder for:

budgetforpligtelser
tilbagebetaling
regler for betalinger til medlemsstater
betalingstyper og gældende fælles regler
EU-bidrag baseret på enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster samt på finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger
afbrydelser og suspensioner
regnskabers indhold, indgivelse og gennemgang
beregning af saldoen
finansielle korrektioner
principper og regler for frigørelse (tilbagetrækning) samt procedurer undtagelser.

Finansielle rammer

EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden støtter målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i alle NUTS 2-regioner, som fastsat i forordning (EF) nr. 1059/2003, som ændret ved forordning (EU) 2016/2066 (se resumé).

Navnlig tildeles ressourcerne fra EFRU og ESF+ til følgende tre kategorier af regioner:

mindre udviklede regioner, hvis bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger er under 75 % af gennemsnittet af alle 27 medlemsstater (EU-27)
overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 100 % af EU-27-gennemsnittet
mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 100 % af EU-27-gennemsnittet.

Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst pr. indbygger, målt i købekraftstandarder og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2015-2017, er mindre end 90 % af den gennemsnitlige bruttonationalindkomst pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.

Forordningen indeholder desuden oplysninger om følgende:

midler til økonomisk, social og territorial samhørighed
midler til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst og til Interreg
overførbare midler
fastlæggelse af medfinansieringssatser.

Evaluering

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union skal tage forordningen op til revision senest den 31. december 2027.

Yderligere fleksibilitet for at håndtere konsekvenserne af Ruslands angreb på Ukraine

FAST-CARE-ændringen (forordning (EU) 2022/2039) ændrer forordningen om fælles bestemmelsers regler vedrørende brug af EU-midler, der spænder over to budgetperioder — perioden 2014-2020 (forordning (EU) nr. 1303/2013 — se resumé) og perioden 2021-2027 (forordning (EU) 2021/1060).

Med hensyn til forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 søger FAST-CARE-ændringen at lette byrden for medlemsstaternes budgetter og give mulighed for at gennemføre operationer, der imødegår udfordringerne i forbindelse med Ruslands angreb.

Ændringsforordningen omfatter følgende.

Den øger forfinansieringssatsen for programmer fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst med 0,5 % i 2022 og 0,5 % i 2023 af den samlede støtte fra fondene, der er fastsat i afgørelsen, der godkender programmet i alle medlemsstater.
Den giver mulighed for en EU-medfinansieringssats på op til 100 % indtil den 30. juni 2024 for særskilte prioriteter, der er oprettet inden for rammerne af programmer, som støtter operationer, der fremmer socioøkonomisk integration af statsborgere fra ikke-EU-lande. Mindst 30 % af støtten inden for prioriteten skal tildeles støttemodtagere, som er lokalforvaltninger og civilsamfundsorganisationer, der opererer i lokalsamfund. Det samlede beløb, der er programmeret under disse prioriteter i en medlemsstat, må ikke overstige 5 % af den oprindelige nationale tildeling fra EFRU og ESF+ kombineret. Medfinansieringssatsen på op til 100 % vil blive taget op til revision senest den 30. juni 2024.
En ny artikel (artikel 118a) giver støtteberettigelse i programmeringsperioden 2021-2027 til operationer med en samlet udgift på over 1 mio. EUR, der blev udvalgt til støtte i henhold til forordning (EU) 1303/2013, og som begyndte før den 29. juni 2022, og som giver mulighed for direkte støtte fra forvaltningsmyndigheden, forudsat at visse vigtige betingelser er opfyldt.
Den opdaterer også tabel I i bilag I til forordning (EU) 2021/1060 til at omfatte operationer i faser, der ellers ikke ville have været berettiget til støtte i perioden 2021-2027.

Støtte til energi til overkommelige priser (SAFE)

Ændringsforordning (EU) 2023/435 er en del af en større politisk ændring, der skal håndtere EU’s energiafhængighed af Rusland.

Den ændrer blandt andet forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020 vedrørende brug af EU-midler (forordning (EU) nr. 1303/2013) for at tage højde for konsekvenserne af stigningen i energipriserne i alle medlemsstater som følge af den russiske invasion af Ukraine.

Den ændrer også forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027, idet den især giver medlemsstaterne mulighed for at bruge op til 7,5 % af tildelingen under samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 til at bidrage til målene for REPowerEU. Sådanne foranstaltninger bør forblive i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler, herunder princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

Forordning (EU) 2023/435 ændrer desuden følgende retsakter:

Genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig ved at indføre et kapitel om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplanerne (forordning (EU) 2021/241)
Brexittilpasningsreserven (forordning (EU) 2021/1755)
Direktivet om en ordning for handel med emissioner (direktiv 2003/87/EF).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. juli 2021.

BAGGRUND

Se desuden den tilknyttede lovgivning:

Forordning (EU) 2021/1139 — Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (se resumé)
Forordning (EU) 2021/1056 — FRO (se resumé)
Forordning (EU) 2021/1057 — ESF+ (se resumé)
Forordning (EU) 2021/1058 — EFRU og Samhørighedsfonden (se resumé)
Forordning (EU) 2021/1059 — Interreg (se resumé).

For yderligere oplysninger henvises til:

Forordningen om fælles bestemmelser (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159-706).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2021/1060 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EUT L 247 af 13.7.2021, s. 1-49).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1-20).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21-59).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60-93).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94-158).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320-469).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 30.03.2023

Top

All