koordinere foranstaltninger for at opretholde, eller genoprette, gunstige bevaringsbetingelser for afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle
være særligt opmærksomme på truede arter og arter, der har en ugunstig bevaringsstatus.

Rådets afgørelse:

godkender aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle
bemyndiger Europa-Kommissionen, på vegne af Den Europæiske Union (EU), at godkende ændringer til de bilag til aftalen, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

HOVEDPUNKTER

Bilag 1 definerer den geografiske dækning, der er omfattet af aftalen (»aftaleområdet«). Dette strækker sig fra Norge til Sydafrika og Island til Usbekistan.
Parter i aftalen:
- giver truede migrerende vandfuglearter streng beskyttelse (bilag 2 indeholder en liste over de 255 omfattede arter)
- sikrer, at al udnyttelse af migrerende vandfugle sker på grundlag af en vurdering af den bedst tilgængelige viden om deres økologi og er bæredygtig
- udpeger og fremmer beskyttelsen, forvaltningen, rehabiliteringen og genopretningen af områder og levesteder
- koordinerer deres bestræbelser på at sørge for, at der opretholdes eller retableres egnede levesteder
- undersøger problemer, der skyldes menneskelige aktiviteter, og gennemfører afhjælpende foranstaltninger
- samarbejder i nødsituationer, der kræver en samlet international indsats
- forbyder udsætning af ikke-hjemmehørende vandfuglearter i naturen og forsøger at forebygge utilsigtet udslip
- iværksætter og støtter forskning, herunder overvågningsprogrammer, i fuglenes biologi og økologi
- vurderer uddannelsesbehov for undersøgelser, overvågning, ringmærkning og vådområdeforvaltning
- udarbejder og gennemfører programmer for at skabe bevidsthed om og forståelse for spørgsmål om beskyttelse
- udveksler informationer og resultater vedrørende forskning
- samarbejder om gennemførelsen af aftalen.
Bilag 3 indeholder en tabel med status over bestandene af migrerende vandfugle, en detaljeret handlingsplan og retningslinjer for beskyttelse, der omfatter:
- artsbeskyttelse, herunder lovgivningsforanstaltninger i overensstemmelse med arternes bevaringsstatus
- beskyttelse af levesteder
- forvaltning af menneskelige aktiviteter
- forskning og overvågning
- uddannelse og information
- gennemførelse
Parterne i aftalen:
- udpeger en national myndighed med ansvar for gennemførelsen og et kontaktpunkt
- forbereder sig til hvert ordinære partsmøde
- bidrager til budgettet
- kan give frivillige bidrag til beskyttelsesfonden
- opfordres til at sørge for uddannelse og teknisk og finansiel støtte til andre parter.
Aftalen bestemmer:
- beslutningsprocedurerne
- den tekniske komités sammensætning og rolle
- sekretariatets opgaver
- relationer med eksisterende internationale instanser
- mekanismer for bilæggelse af tvister
- de fire officielle sprogversioner (arabisk, engelsk, fransk og russisk).

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Aftalen trådte i kraft den 1. november 1999.

BAGGRUND

EU er part i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr fra 1979. Kendt som Bonnkonventionen (se resumé) tilskynder den til internationalt samarbejde for at nå målene.
Migrerende vandfugle er sårbare. De flyver over lange afstande og er afhængige af vådområder, der bliver mindre og forringes af ikkebæredygtige menneskelige aktiviteter.
Aftalen har 82 kontraherende parter — 44 fra Eurasien, herunder EU, og 38 fra Afrika.

HOVEDDOKUMENTER

Aftale om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (EUT L 345 af 8.12.2006, s. 26–72).

Rådets afgørelse 2006/871/EF af 18. juli 2005om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (EUT L 345 af 8.12.2006, s. 24–25).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konvention om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EUT L 210 af 19.7.1982, s. 11–22).

Rådets afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT L 210 af 19.7.1982, s. 10).

seneste ajourføring 29.09.2021

Top