Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen — flerårig plan

Torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen — flerårig plan

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

I overensstemmelse med EU-strategien for havmiljøet og De Forenede Nationers havretskonvention har den til formål at:

  • opstille en regional flerårig plan for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik
  • forvalte fiskebestandene i Østersøen
  • genoprette og opretholde populationer af fisk over de niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte* samt
  • undgå og reducere uønskede fangster.

Forordningen ændrer Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 (se resumé om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen og de danske stræder) og ophæver Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007.

NØGLEPUNKTER

Forordningen indfører en flerårig plan* for følgende fiskebestande i EU-farvande i Østersøen:

  • torsk i den østlige og vestlige del af Østersøen
  • sild i den centrale og vestlige del af Østersøen, Rigabugten og Den Botniske Bugt
  • brisling i Østersøen.

Forordningen finder også anvendelse på bifangster* af rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar.

Planen bidrager til:

  • opfyldelsen af målsætningerne for den fælles fiskeripolitik, navnlig ved at anvende en forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, og tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets fiskebestande genopretter og opretholder populationerne over de niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte
  • elimineringen af udsmid ved, at uønskede fangster undgås og reduceres
  • gennemførelsen af landingsforpligtelsen for arter med fangstbegrænsninger.

Den har en økosystembaseret tilgang* til fiskeriforvaltning for at minimere fiskeriets negative indvirkninger på det marine økosystem.

Mål for fiskeridødelighed *

Forordningen definerer rammerne for fastsættelse af de årlige fiskekvoter. Kvoterne fastsættes i henhold til et vist mål for fiskeridødelighed, et interval der fastlægges for hver art og område, der er omfattet af forordningen. Dette mål skal nås så hurtigt som muligt, på et gradvist stigende grundlag, senest ved udgangen af 2020, og skal opretholdes på dette niveau derefter. Intervallerne, der er baseret på videnskabelig rådgivning, skaber fleksibilitet, så der kan tages højde for ændringer i udviklingen af bestandene.

Beskyttelsesforanstaltninger

Målintervallerne for fiskeridødelighed har til hensigt at sikre, at sandsynligheden for, at gydebestanden mindskes til under referencegrænsen, ikke er mere end 5 %. Særlige bevaringsforanstaltninger skal træffes, hvis videnskabelig rådgivning indikerer, at en bestand er truet.

Foranstaltninger for rødspætte-, skrubbe-, pighvar- eller slethvarbestande, der fanges som bifangst

Hvis videnskabelig rådgivning indikerer, at afhjælpende foranstaltninger er nødvendige for at sikre, at rødspætte-, skrubbe-, pighvar- eller slethvarbestande i Østersøen, der fanges som bifangst, forvaltes i overensstemmelse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, har Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende bl.a. følgende:

  • specifikationer for fiskeredskaber, navnlig maskestørrelse, krogstørrelse, redskabernes konstruktion, trådtykkelse, redskabets størrelse eller brug af selektivitetsanordninger
  • brug af fiskeredskaber, navnlig med hensyn til sættetid og -dybde for redskabsanvendelse
  • forbud mod eller begrænsning af fiskeri i bestemte områder
  • forbud mod eller begrænsning af fiskeri eller brug af visse typer fiskeredskaber i bestemte perioder
  • bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.

Øvrige regler

Planen fastsætter også bestemmelser om:

  • Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende undtagelser fra anvendelsen af landingsforpligtelsen, navnlig for arter med videnskabeligt dokumenterede høje overlevelsesrater
  • tekniske foranstaltninger, som vedtages ved delegerede retsakter, især med henblik på at beskytte gyde- og ungfisk eller for at øge selektiviteten
  • forbud mod fiskeriaktiviteter fra 1. maj til 31. oktober i bestemte områder.

De berørte EU-lande (Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige) kan forelægge fælles henstillinger, hvori de anmoder Kommissionen om at vedtage en delegeret retsakt.

Planen skal evalueres hvert femte år, og Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om planens resultater og indvirkning på de bestande, som denne forordning finder anvendelse på, og på fiskeriet, der udnytter disse bestande.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 20. juli 2016.

BAGGRUND

Se desuden:

VIGTIGE BEGREBER

Maksimalt bæredygtigt udbytte: det største teoretiske ligevægtsudbytte, som løbende kan tages i gennemsnit af en bestand under de eksisterende gennemsnitlige miljøforhold uden betydelig indvirkning på reproduktionsprocessen.
Bifangst: utilsigtet fangst af uønskede fisk og marine arter.
Flerårig plan: instrument til opstilling af en flerårig ramme på regionalt niveau (havområder) med henblik på gennemførelse af den fælles fiskeripolitik (se artikel 9 i forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik).
Økosystembaseret tilgang: en integreret tilgang til forvaltning af fiskeri, der tilstræber at styre udnyttelsen af naturressourcerne og samtidig bevarer både den biologiske rigdom og de biologiske processer, der er nødvendige for at sikre sammensætningen, strukturen og funktionen af habitaterne i det berørte økosystem.
Fiskeridødelighed: fangster i en given periode som en andel af den gennemsnitlige bestand, der er tilgængelig for fiskeri i den pågældende periode.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1-15).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2016/1139 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENT

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22-61).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1-50).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19-40).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1-23).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 08.08.2019

Top