Gensidig anerkendelse af varer

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2019/515 om gensidig anerkendelse af varer, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den har til formål at styrke det indre marked ved at forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse* af varer og fjerne ubegrundede handelshindringer. Det gør den ved at:

• definere de nationale myndigheders og virksomhedernes rettigheder og forpligtelser i henhold til princippet, når varer sælges i et andet EU-land
• sørge for beskyttelsesforanstaltninger, når gensidig anerkendelse nægtes i individuelle tilfælde
• styrke de nationale produktkontaktpunkters rolle som leverandører af oplysninger og kommunikationspunkter mellem nationale myndigheder og virksomheder.

Lovgivningen erstatter forordning (EF) nr. 764/2008.

HOVEDPUNKTER

Princippet om gensidig anerkendelse sikrer markedsadgang for varer, der ikke er, eller kun delvis er, underlagt EU-harmoniseringslovgivning.

Forordningen finder anvendelse på:

• alle typer varer, der markedsføres lovligt i et andet EU-land, herunder landbrugs- og fiskeriprodukter, uanset den måde de fremstilles og behandles på
• nationale administrative afgørelser, der begrænser eller nægter adgang til det pågældende lands marked for sådanne varer.

Når en kompetent myndighed i importlandet har til hensigt at vurdere varer, kan virksomheder gøre brug af en frivillig erklæring om gensidig anerkendelse for at vise, at varerne markedsføres lovligt i et andet EU-land.

Nationale myndigheder, der vurderer importerede varer i henhold til princippet om gensidig anerkendelse, skal:

• omgående kontakte den pågældende virksomhed og oplyse om den planlagte vurdering
• tillade at varerne distribueres og sælges, mens de foretager vurderingen (medmindre der foreligger en procedure for forudgående godkendelse for varerne i deres land, eller hvis de midlertidigt suspenderer markedsadgangen)
• acceptere en erklæring om gensidig anerkendelse og den dokumentation, der er nødvendig til at kontrollere oplysningerne heri som værende tilstrækkelige til at påvise, at varerne markedsføres lovligt i et andet EU-land. Hvis der ikke indgives en erklæring om gensidig anerkendelse, kan den kompetente myndighed anmode om dokumentation for og oplysninger om de pågældende varers eller den pågældende varetypes karakteristika og den lovlige markedsføring i et andet EU-land
• tage behørigt hensyn til indholdet af de fremlagte prøvningsrapporter og certifikater, der er udstedt af et overensstemmelsesorgan, og som er udleveret af en virksomhed som en del af vurderingen
• omgående informere virksomheden — og Europa-Kommissionen og EU-landene inden for 20 dage — hvis de beslutter at nægte eller begrænse markedsadgang for varerne
• når de vedtager en negativ administrativ afgørelse, angive tilstrækkeligt detaljeret og begrundet, hvorfor de begrænser eller nægter markedsadgang, herunder følgende
  • den nationale tekniske regel, hvorpå afgørelsen er baseret
  • det legitime offentlige hensyn, der begrunder brugen af den nationale tekniske regel
  • den tekniske eller videnskabelige dokumentation, der er taget i betragtning
  • en sammenfatning af de argumenter, som virksomheden har fremsat
  • dokumentation, der viser, at beslutningen overholder proportionalitetsprincippet
  • de forskellige nationale midler, som virksomheden kan gøre brug af samt fristerne, herunder muligheden for at anvende den gratis tjeneste SOLVIT (som kan føre til en udtalelse fra Kommissionen).

Nationale myndigheder, der vurderer importerede varer kan midlertidigt suspendere deres salg eller distribution, og omgående informere virksomheden, Kommissionen og EU-landene, hvis:

• varerne udgør, når de anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses, en alvorlig risiko for menneskers sikkerhed eller sundhed eller for miljøet, herunder en risiko der ikke har øjeblikkelige virkninger, og som kræver omgående indgriben fra den kompetente myndighed eller
• tilgængeliggørelsen af varerne eller varetypen på markedet i det pågældende EU-land er omfattet af et generelt forbud i det pågældende EU-land af hensyn til den offentlige sædelighed eller den offentlige sikkerhed.

Hvis SOLVIT-centre ikke kan finde en god løsning i det enkelte tilfælde ved hjælp af SOLVIT-proceduren, kan Kommissionen hjælpe med at løse sagen på anmodning af et af SOLVIT-centrene ved at afgive en udtalelse. Til dette skal Kommissionen:

• vurdere, om den nationale myndigheds afgørelse er forenelig med princippet om gensidig anerkendelse og kravene i forordningen
• hvis yderligere oplysninger eller dokumenter er nødvendige, anmode det relevante SOLVIT-center om at kontakte den pågældende virksomhed eller kompetente myndighed med henblik på at tilvejebringe sådanne yderligere oplysninger eller dokumenter
• afgive en udtalelse inden for 45 dage
• udtalelsen skal meddeles virksomheden og den nationale myndighed af det relevante SOLVIT-center. Kommissionen skal underrette EU-landene om udtalelsen
• hvis det er hensigtsmæssigt, skal Kommissionens udtalelse indkredse alle problemer, som bør tages op i forbindelse med SOLVIT-sagen, eller fremsætte henstillinger som hjælp til at finde en løsning.

EU-landene skal etablere og opretholde produktkontaktpunkter på deres område og sikre, at disse har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer. Produktkontaktpunkterne skal:

• levere oplysninger online om
  • princippet om gensidig anerkendelse og anvendelsen af denne forordning på deres lands område
  • kontaktoplysninger vedrørende de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning af gennemførelsen af de nationale tekniske forskrifter, der gælder på deres lands område
  • de klagemuligheder og procedurer, der er til rådighed i deres land i tilfælde af en tvist, herunder, SOLVIT-proceduren, der er fastsat i forordningen
• besvare anmodninger, uden opkrævning af gebyr, fra virksomheder eller nationale myndigheder om yderligere oplysninger inden for 15 dage
• hvis det er nødvendigt, arrangere kontakt mellem nationale myndigheder i relation til vurderingsprocedurerne i forordningen.

EU kan finansiere følgende aktiviteter til støtte for forordningen:

• oplysningskampagner
• uddannelse og træning
• samarbejde mellem produktkontaktpunkter og kompetente myndigheder samt teknisk og logistisk støtte til dette samarbejde
• indsamling af data om, hvordan princippet om gensidig anerkendelse fungerer, og dets indvirkning på EU’s indre marked for varer
• udveksling af embedsmænd og bedste praksis.

Kommissionen skal foretage en evaluering af forordningen senest den 20. april 2025 og hvert fjerde år derefter, forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport herom.

Gennemførelsesretsakt

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1668 fastsætter de nærmere detaljer, der er nødvendige for at vedtage informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) med henblik på gensidig anerkendelse.

Gennemførelsesforordningen indfører anvendelse af ICSMS til:

• underretning om administrative afgørelser (artikel 5)
• underretning om midlertidige suspensioner (artikel 6)
• underretning om Kommissionens udtalelser til samtlige medlemsstater (artikel 8)
• udveksling af oplysninger mellem EU-landenes kompetente myndigheder, der har ansvaret for at kontrollere oplysninger og dokumenter, som virksomhederne har fremlagt under en vurdering (artikel 10).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 19. april 2020.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Gensidig anerkendelse af varer (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/515 af 19. marts 2019 om gensidig anerkendelse af varer, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 764/2008 (EUT L 91 af 29.3.2019, s. 1-18).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1-44).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1-38).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1-142).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2017/625 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1-15).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549-607).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30-47).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1-24).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4-17).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 27.11.2020