Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Et europæisk uddannelsesområde senest i 2025

Et europæisk uddannelsesområde senest i 2025

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse (COM(2017) 673 final) — Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

Europa-Kommissionen bidrog med idéer til Den Europæiske Unions stats- og regeringschefers møde på det sociale topmøde i november 2017 i Göteborg for at stimulere debatten om fremtiden for uddannelse og kultur. Som et led i den aktuelle debat om Europas fremtid beskriver Kommissionen sin vision om et europæisk uddannelsesområde senest i 2025, der bygger på initiativer som f.eks.:http://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/glossary/european-education-area.html

Det er i alle EU-medlemsstaternes fælles interesse at udnytte potentialet i uddannelse og kultur fuldt ud som drivkraft for beskæftigelse, social retfærdighed, aktivt medborgerskab og økonomisk vækst samt som middel til at opleve europæisk identitet i al dens mangfoldighed.

HOVEDPUNKTER

Kommissionen opfordrer til en ambitiøs europæisk dagsorden for uddannelse og kultur for at tackle:

  • de udfordringer, som EU står over for, herunder:
    • digitalisering
    • øget ulighed,
    • en aldrende arbejdsstyrke
  • behovet for at forbedre:
    • færdigheder og kompetencer og
    • kritisk tænkning og mediekendskab, især for at imødegå »falske« nyheder og bekæmpe populisme og fremmedhad.

Kommissionen foreslår, at der sammen med medlemsstaterne arbejdes hen imod et europæisk uddannelsesområde baseret på tillid, gensidig anerkendelse, samarbejde og udveksling af bedste praksis, mobilitet og vækst.

Det europæiske uddannelsesområde — de 3 vigtigste indsatsområder

  • Større mobilitet på tværs af grænser
  • Investering i mennesker og deres uddannelse
  • Styrkelse af følelsen af europæisk identitet og bevidstheden om kulturarven.

Væsentlige elementer

De foreslåede skridt mod et europæisk uddannelsesområde indebærer følgende:

  • at gøre læringsmobilitet til en realitet for alle ved at øge deltagelsen i Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps, og etablere et EU-studiekort for at tilbyde en ny brugervenlig måde at opbevare oplysninger om akademiske resultater
  • iværksætte en ny proces, der er baseret på Bolognaprocessen med henblik på at fremme gensidig anerkendelse af videregående uddannelser og eksamensbeviser
  • øget samarbejde inden for udvikling af læseplaner for at sikre, at uddannelsessystemerne formidler den viden og de færdigheder, der betragtes som væsentlige i verden af i dag
  • forbedre sprogindlæringen ved at stræbe efter at alle unge europæere senest i 2025 har et godt kendskab til to sprog ud over deres modersmål på gymnasialt niveau
  • fremme livslang læring og øge andelen af personer, der deltager i livslang læring til 25 % senest i 2025
  • integrere innovation og digitale færdigheder i uddannelserne ved at fremme innovativ og digital uddannelse og udarbejde en ny handlingsplan for digital uddannelse
  • støtte til lærere ved give flere lærere mulighed for at deltage i Erasmus+ og eTwinning-netværket og udvikle deres faglige kompetencer
  • etablere et netværk, som giver europæiske verdensklasseuniversiteter mulighed for at fungere problemfrit sammen på tværs af grænserne, og oprette en skole for europæisk og tværnational styring
  • investere i uddannelse ved at bruge det europæiske semester til at understøtte strukturreformer til forbedring af de uddannelsespolitiske resultater gennem EU-finansieringsinstrumenter og fastsætte et benchmark for investering i uddannelse på 5 % af BNP
  • bevare kulturarven og fremme en følelse af europæisk identitet og kultur ved at udvikle en ny europæisk kulturdagsorden ved at sætte skub i det europæiske år for kulturarv 2018 og udarbejde en henstilling fra Rådet for Den Europæiske Union om fælles værdier, inklusive uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen
  • styrke den europæiske dimension af Euronews, så man har en kanal, der tilbyder adgang til uafhængig information af høj kvalitet med et europæisk perspektiv.

Meddelelse fra 2020

En meddelelse fra Kommissionen, der blev offentliggjort under covid-19-pandemien, bygger på meddelelsen fra 2017 og fastlægger dens vision om yderligere udvikling af det europæiske uddannelsesområde, der forbinder det med NextGenerationEU og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Den har fokus på seks aspekter:

  • forbedre kvaliteten af undervisningen
  • gøre uddannelse mere inkluderende og kønssensitiv
  • støtte den grønne og digitale omstilling
  • forbedre kompetencerne og øge motivationen inden for lærergerningen
  • styrke højere uddannelsesinstitutioner og
  • uddannelse som en del af et stærkere Europa i verden.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur — Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (COM(2017) 673 final af 14.11.2017).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridt hen imod etablering af det europæiske uddannelsesområde (COM(2022) 700 final af 18.11.2022).

Forslag til Rådets henstilling om Pathways to School Success (COM(2022) 316 final af 30.6.2022).

Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikrooplysninger for livslang læring og beskæftigelsesegnethed (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 10-25).

Rådets henstilling af 16. juni 2022 om læring med henblik på grøn omstilling og bæredygtig udvikling (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 1-9).

Rådets henstilling af 5. april 2022 om etablering af broer for et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelser (EUT C 160 af 13.4.2022, s. 1-8).

Rådets henstilling af 5. april 2022 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union (EUT C 157 af 11.4.2022, s. 1-9).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for universiteter (COM(2022) 16 final af 18.1.2022).

Rådets henstilling af 29. november 2021 om tilgange med blandet læring for inkluderende uddannelse af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet (EUT C 504 af 14.12.2021, s. 21-29).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1877 af 22. oktober 2021 om rammen for inklusionsforanstaltninger under programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps 2021-2027 (EUT L 378 af 26.10.2021, s. 15-21).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (COM(2020) 625 final af 30.9.2020).

Rådets henstilling af 22. maj 2018 om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (EUT C 195 af 7.6.2018, s. 1-5).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget— En ny industristrategi for Europa (COM(2018) 267 final af 22.5.2018).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet (COM(2017) 248 final af 30.5.2017).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017) 247 final af 30.5.2017)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016) 941 final af 7.12.2016).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Investering i Europas unge (COM(2016) 940 final af 7.12.2016).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny dagsorden for færdigheder i Europa — En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016) 381 final af 10.6.2016).

seneste ajourføring 18.11.2022

Top