Overholdelse af reglerne om adgang til og deling af de fordele, der opstår ved brug af genetiske ressourcer og tilhørende traditionel viden

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 511/2014 — overholdelsesforanstaltninger for brugere af genetiske ressourcer samt deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af dem

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Denne forordning handler om overholdelse af reglerne om adgang til genetiske ressourcer* og traditionel viden* i forbindelse med disse genetiske ressourcer, samt deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af dem, som fastlagt i Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer til konventionen om biologisk mangfoldighed.

Målet med Nagoyaprotokollen om adgang og deling af fordele (ABS) er rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, med det land der er ophav til den genetiske ressource. De genererede fordele skal bidrage til bæredygtig udnyttelse og bevaring af den biologiske mangfoldighed.

Det overordnede mål med forordningen er at sikre, at dem, der bruger genetiske ressourcer og tilknyttet traditionel viden i EU, gør det i overensstemmelse med ABS-lovgivningen i ophavslandet.

Genetiske ressourcer bruges til ikkekommercielle og kommercielle formål i mange sektorer såsom videnskabelig forskning, planteforbedring, lægemidler, kosmetik, levnedsmiddel- og foderstofindustrien samt bioteknologi. De bruges af universiteter og virksomheder til forskning og/eller forskning og udvikling med henblik på kommercielle formål.

HOVEDPUNKTER

Alle lande (herunder EU-lande) har rettigheder over deres naturressourcer og myndighed til at regulere adgangen til deres genetiske ressourcer.

Den udfordring, som ophavslandene står over for, er at følge op på deres genetiske ressource, når den forlader deres land. En vigtig merværdi ved Nagoyaprotokollen er oprettelsen af foranstaltninger til overholdelse. »Brugerlande« skal træffe foranstaltninger til at sikre, at der blev opnået adgang til de genetiske ressourcer, der anvendes i deres land, i overensstemmelse med ophavslandets regler for adgang og deling af fordele (at der er indhentet forudgående informeret samtykke, og at der er fastlagt gensidigt aftalte vilkår). Disse oplysninger sendes derefter tilbage til ophavslandet. Forordning (EU) nr. 511/2014 indeholder de regler, der regulerer disse foranstaltninger til overholdelse.

Forordningens grundlæggende krav er rettidig omhu. Brugere af genetiske ressourcer skal søge et sæt oplysninger, der er relevante for genetiske ressourcer og traditionel viden med tilknytning til genetiske ressourcer, og opbevare og videregive dem til efterfølgende brugere. Hvis brugerne ikke har tilstrækkelige oplysninger om, hvorvidt adgangen og udnyttelsen er retmæssig, skal de indhente en tilladelse, fastsætte gensidigt aftalte vilkår eller holde op med at bruge ressourcen.

Brugere af genetiske ressourcer er også forpligtet til at indsende en erklæring om rettidig omhu. Der skal indsendes en erklæring om rettidig omhu på to trin i EU:

• på trinnet for forskningsstøtte, hvis forskningen indebærer brug af genetiske ressourcer og traditionel viden med tilknytning til hertil
• på sluttrinnet for udviklingen af et produkt.

Det betyder, at der er to kontrolsteder i EU. Oplysningerne fra disse kontrolsteder overføres til ABS-clearingcentret (det internationale it-redskab til udveksling af information mellem alle relevante aktører, fastsat ved Nagoyaprotokollen) samt til ophavslandene.

Brugerne skal opbevare oplysningerne om adgang og deling af fordele ved ressourcerne i 20 år, efter de er holdt op med at anvende dem.

Hvert EU-land skal udpege mindst én myndighed, som har ansvaret for at gennemføre denne forordning. Denne myndighed modtager erklæringerne om rettidig omhu og er ansvarlig for at føre tilsyn med brugerne.

Der er også to frivillige værktøjer, der støtter brugernes overholdelse, et register over samlinger i EU og et register over bedste praksis i henhold til forordningens bestemmelser.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 12. oktober 2014 med undtagelse af et par artikler, der trådte i kraft den 12. oktober 2015.

BAGGRUND

Den overordnede internationale ramme for bevaring og bæredygtig brug af biologisk mangfoldighed samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af genetiske ressourcer, er konventionen om den biologiske mangfoldighed fra 1993 (se resumé).

Nagoyaprotokollen, som blev vedtaget i oktober 2010, bygger på reglerne i konventionen om adgang til genetiske ressourcer og deling af monetære og ikkemonetære fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer.

For yderligere oplysninger henvises til:

• Deling af naturens genetiske ressourcer — adgang og deling af fordele (Europa-Kommissionen)
• Adgang og fordeling af fordele — EU’s ABS-forordning (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 59-71).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen — Vejledende dokument om anvendelsesområdet for og hovedforpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT C 313 af 27.8.2016, s. 1-19).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1866 af 13. oktober 2015 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 for så vidt angår registret over samlinger, overvågning af brugernes overholdelse og bedste praksis (EUT L 275 af 20.10.2015, s. 4-19).

Rådets afgørelse 2014/283/EU af 14. april 2014 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 231-233).

Rådets afgørelse 93/626/EØF af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1-2).

seneste ajourføring 20.11.2020