Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Handelsordninger for forarbejdede landbrugsprodukter

Handelsordninger for forarbejdede landbrugsprodukter

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 510/2014 — handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Forordningen fastlægger handelsordningen for ikkelandbrugsmæssige føde- og drikkevarer fremstillet af landbrugsprodukter.

Forordningen ophæver forordning (EF) nr. 1216/2009 og forordning (EF) nr. 614/2009.

HOVEDPUNKTER

Hvad er forarbejdede landbrugsprodukter?

Det er ikkelandbrugsmæssige føde- og drikkevarer fremstillet af landbrugsprodukter. Forordningen indeholder en liste over forarbejdede landbrugsprodukter. De overordnede produktgrupper er:

  • forarbejdede mælkeprodukter
  • frossent frugt og grønt
  • ikkealkoholholdige drikkevarer samt alle alkoholholdige drikkevarer undtaget vin.

Anvendelsesområde

Forordningen dækker handelsordninger vedrørende importtold på den ene side og regler vedrørende betaling af eksportrestitutioner på den anden side.

Importtold

  • Importtold på forarbejdede landbrugsprodukter består af en industriafgift (værditoldsats*) og en landbrugsafgift (der afspejler afgiften på landbrugsingredienserne).
  • Produkter såsom spiritus, forarbejdet frugt og grønt, pektinstoffer (en gruppe polysaccharider, der primært består af sukkersyrer) og tobaksprodukter pålægges en værditoldsats eller en specifik afgift (pr. mængde).
  • Flere særordninger gælder for andre produkter.

Eksportrestitutioner

  • EU-eksportører kan blive tildelt eksportrestitutioner ved eksport af basislandbrugsprodukter (sukker, æg, kornprodukter, ris og mælkeprodukter) i form af forarbejdede landbrugsprodukter til ikke-EU-lande.
  • Formålet med eksportrestitutionerne er at forhindre, at EU-eksportørerne straffes som følge af de priser, de må betale for deres forsyninger på grund af tilskud i henhold til den fælles landbrugspolitik.
  • Sådanne restitutioner bør kun omfatte forskellen mellem prisen for et landbrugsprodukt på EU-markedet og på verdensmarkedet.
  • Siden 2014 tildeles eksportrestitutioner udelukkende i tilfælde af større markedsforstyrrelser som følge af væsentlige prisudsving eller truslen herfor.
  • EU anvender en ordning vedrørende restitutionslicenser med henblik på at overholde de internationale regler, der fastsætter grænser for det beløb, der kan betales i eksportrestitutioner for forarbejdede landbrugsprodukter.
  • Gennem ordningen vedrørende restitutionslicenser ved eksportørerne på forhånd, om de vil blive tildelt eksportrestitution.
  • Små eksportvirksomheder, der anmoder om eksportrestitutioner for et beløb på under 200 000 EUR i et budgetår, behøver ingen licens.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 9. juni 2014.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Værditoldsats: andel af importtolden angivet som procentandel af toldværdien.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 1-58).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16-33).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671-854).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1308/2013 er indarbejdet i grundteksten. Den konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1-101).

Se den konsoliderede udgave

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1-82).

Se den konsoliderede udgave

seneste ajourføring 05.12.2017

Top