Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Bidrag til udnyttelse af m-sundhed (mobil sundhed) i EU

Bidrag til udnyttelse af m-sundhed (mobil sundhed) i EU

Grønbogen om mobil sundhed (m-sundhed), der blev varslet i e-sundhedshandlingsplanen 2012-2020, lancerede en bred interessenthøring om den nye teknologi, der er i rivende udvikling, og som støtter læge- og folkesundhedspraksis via mobilt udstyr.

DOKUMENT

Grønbog om mobilsundhedsydelser (m-sundhed) (COM(2014) 219 final af 10.4.2014)

RESUMÉ

Grønbogen om mobil sundhed (m-sundhed), der blev varslet i e-sundhedshandlingsplanen 2012-2020, lancerede en bred interessenthøring om den nye teknologi, der er i rivende udvikling, og som støtter læge- og folkesundhedspraksis via mobilt udstyr.

m-sundhed kan bidrage med at transformere sundhedsvæsnet og styrke kvaliteten og effektiviteten. Teknologien omfatter:

  • applikationer (apps), der kan forbindes til medicinsk udstyr eller sensorer (f.eks. armbånd, urer)
  • personlige vejledningssystemer
  • helbredsoplysninger og medicinalarmer, der leveres via sms
  • telemedicin, der leveres trådløst.

Høringen opfordrede en række interesserede parter til at komme med kommentarer om mobil sundhed, som f.eks.:

  • regionale og nationale myndigheder
  • sundhedspersonale og -foreninger
  • forbrugere og brugere af m-sundhedsapps
  • app-udviklere og fabrikanter af mobilt udstyr
  • forsikringsselskaber.

Efter at have fremhævet m-sundheds fordele og potentiale, herunder et kæmpe globalt marked, efterspurgte høringen synspunkter om håndteringen af barrierer og problemstillinger, der er forbundet med en bredere anvendelse af m-sundhed i Europa.

Spørgsmål vedrørende m-sundhed

  • databeskyttelse (f.eks. helbredsoplysningernes sikkerhed)
  • store mængder data (til maksimal udnyttelse af helbredsdataenes potentiale/overholdelse af retlige/etiske krav)
  • manglende viden om den gældende EU-lovgivning for m-sundhed
  • patientsikkerhed og gennemsigtig information
  • interoperabilitet i forbindelse med m-sundhedsløsninger og -enheder
  • refusionsmodeller (til patienter der bruger m-sundhed)
  • erstatningsansvar (hvem er ansvarlig for patientskader i forbindelse med m-sundhedsløsningerne)
  • forskning og innovation inden for m-sundhed
  • internationalt samarbejde (støtte til aftaler, f.eks. aftalememorandummet mellem EU og USA om e-sundhed/sundhedsrelateret IKT)
  • m-sundhedsmarkedet (hvordan det støtter i EU).

Udviklingen af m-sundhed

Der findes omkring 100 000 m-sundhedsapps - der for eksempel dækker sport, fitness og sundhed - som kan benyttes må forskellige mobile platforme. Det skønnes, at 3,4 milliarder mennesker over hele verden i 2017 ejer en smartphone, og at halvdelen af dem vil anvende m-sundhedsapps. Hvis potentialet er fuldt udnyttet i 2017, kunne m-sundhed spare EU for 99 mia. EUR i sundhedsomkostninger.

Den offentlige høring fandt sted fra den 10. april til den 10. juli 2014. Europa-Kommissionen offentliggør resuméet af besvarelser mod slutningen af 2014. Det forventes, at de vil påvirke EU's politiske tiltag vedrørende m-sundhed i 2015 og støtteprogrammer såsom Horisont 2020.

Grønbogen vedlægges et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om den eksisterende retlige EU-ramme, der gælder for livsstils- og trivsels-apps.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om den eksisterende retlige EU-ramme, der gælder for livsstils- og trivsels-apps, der vedlægges GRØNBOGEN om mobilsundhedsydelser (m-sundhed) (SWD(2014) 135 final af 10.4.2014)

03.11.2014

Top