Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Håndtering af ulovlig handel med vilde dyr og planter - EU's indsats

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Håndtering af ulovlig handel med vilde dyr og planter - EU's indsats

Ulovlig handel med vilde dyr og planter stiger fortsat, og Den Europæiske Union (EU) er et stort marked for sådanne produkter. I 2014 udsendte Europa-Kommissionen et oplæg, der gjorde opmærksom på behovet for at håndtere problemet mere effektivt.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2014) 64 final af 7.2.2014).

RESUMÉ

Ulovlig handel med vilde dyr og planter stiger fortsat, og Den Europæiske Union (EU) er et stort marked for sådanne produkter. I 2014 udsendte Europa-Kommissionen et oplæg, der gjorde opmærksom på behovet for at håndtere problemet mere effektivt.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den undersøger den nuværende situation og vurderer EU's foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter både på globalt plan og inden for EU. Den har også til formål at starte en debat om EU's fremtidige tilgang til ulovlig handel med vilde dyr og planter.

HOVEDPUNKTER

Der eksisterer et bredt regelsæt både på globalt plan og inden for EU, som skal regulere handel med vilde dyr og planter.

EU har støttet en række initiativer mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, såsom konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), dens handlingsplan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet og forordning om træ (for at sikre, at træprodukter fremstilles på lovlig vis og kan spores) samt kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Disse regler har imidlertid ikke forebygget den seneste stigning i ulovlig handel med vilde dyr og planter, som skyldes stigende efterspørgsel og svag regeringsførelse i de lande, hvor varerne kommer fra.

Identificerede problemer omfatter:

  • svag eller ingen håndhævelse af reglerne (lav politisk prioritet og utilstrækkelige ressourcer)
  • mangel på bevidsthed om problemets alvor
  • involvering af organiseret kriminalitet, som kræver et samordnet svar fra aktører og foranstaltninger.

Der skal derfor vedtages en koordineret og samlet strategi for at håndtere både udbud og efterspørgsel i forbindelse med ulovlig handel med vilde dyr og planter. Det skal omfatte aktører på forskellige politikområder.

Oplægget opfordrede interesserede parter til at fremlægge deres synspunkter, senest den 10. april 2014, om aspekter såsom:

  • hvorvidt EU's nuværende politik og retlige ramme er tilstrækkelig
  • hvorvidt EU bør udvikle en handlingsplan på området
  • hvilke værktøjer, der på internationalt plan vil forbedre håndhævelse og regeringsførelse
  • civilsamfundets og den private sektors respektive roller
  • håndteringen af freds- og sikkerhedsaspekterne for ulovlig handel med vilde dyr og planter (eftersom visse konflikter er opstået i forbindelse med naturressourcer såsom elfenben og horn fra næsehorn)
  • hvordan der ydes hjælp til kapacitetsopbygning i udviklingslande til beskyttelse af vilde dyr og planter
  • hvordan data om forbrydelser mod vilde dyr og planter i EU kan forbedres, og hvordan de værktøjer, der anvendes mod organiseret kriminalitet, udnyttes for at håndtere ulovlig handel med vilde dyr og planter.

NÆSTE TRIN

Svarene på ovenstående spørgsmål bistod Europa-Kommissionen i dens gennemgang af den aktuelle EU-politik og -foranstaltninger med det formål at styrke disse til at håndtere situationen mere effektivt. De opsummeres i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Kommissionen har påbegyndt arbejdet med en EU-handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter.

For yderligere oplysninger henvises til Europa-Kommissionens websted om ulovlig handel med vilde dyr og planter.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens arbejdsdokument: Resumé af svarene fra høringen af de berørte parter om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (SWD(2014) 347 final af 26.11.2014).

seneste ajourføring 20.05.2015

Top