Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor i EU

Europa-Kommissionen er fremkommet med forslag til styrkelse af forsvars- og sikkerhedssektorens konkurrenceevne i Den Europæiske Union (EU).

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor. (COM(2013) 542 final af 24.7.2013 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

RESUMÉ

Europa-Kommissionen har foreslået en ny strategi for at styrke den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, for at undersøge hvordan andre områder såsom energi, rumfart og teknologier med dobbelt anvendelse (med civil og militær anvendelse) kan bidrage til Europas forsvarskapacitet og for at mindske barriererne mellem de nationale forsvarsmarkeder.

Det overordnede mål med Europa-Kommissionens industripolitik er at fremme konkurrence og innovation inden for EU og støtte SMV'erne. Den underliggende idé er at give EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) en stærk industriel basis, der er udfordret af reduktion af forsvarsbudgetterne i Europa, der er uden fortilfælde. Gennem FSFP søger EU at forebygge eksterne konflikter og styre kriser, der kan udgøre en trussel mod Unionens sikkerhed.

Forsvarsindustrien er primært koncentreret i seks EU-medlemslande (Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Sverige og Det Forenede Kongerige (1)), men virksomheder, der fremstiller hjælpeudstyr og -systemer, findes i hele Europa. Mere end 1 350 SMV'er spiller en central rolle i den europæiske forsvarssektor.

Konkurrenceevne

De idéer, der er lagt frem for at styrke den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, omfatter EU-standarder og -certificeringer, bedre adgang til råmaterialer og målrettet støtte (f.eks. med hensyn til adgang til EU-finansiering) til forsvars-SMV'er.

Civilt-militært samarbejde

Idéen på dette område er at udnytte potentialet i dobbelt anvendelse af EU-finansieret forskning for eksempel inden for områder som centrale teknologier, der kan bruges både af forsvaret og i den civile verden. Et andet forslag fra Kommissionen går ud på, at EU i fællesskab skal undersøge alternative kilder til vedvarende energi for at hjælpe EU-landene med at reducere deres væbnede styrkers energiforbrug.

Fordele

EU-regeringer, forsvarsvirksomheder og skatteydere vil alle få gavn af forslagene, hvis de bliver gennemført.

• Det forventes, at skatteydere drager fordel af en mere effektiv udnyttelse af forsvarsudgifterne og mindre dobbeltarbejde mellem civil og militær forskning og udvikling.
• Forsvarsvirksomhederne forventes at drage fordel af stordriftsfordele gennem standardisering og fælles certificering, bedre adgang til EU-finansiering og bedre adgang til markeder i EU og i resten af verden.

Det forventes, at EU-landene generelt vil kunne spare tid og penge via EU-standarderne og -certificeringerne, rollespecialisering, fælles forskning og indkøb samt mere energieffektive hære og en mere effektiv udnyttelse af ruminfrastrukturerne.

seneste ajourføring 15.05.2014

---

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.