EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Nationale erhvervsfremmende banker og investeringsplanen for Europa

Nationale erhvervsfremmende banker og investeringsplanen for Europa

RESUMÉ AF:

Meddelelse fra Kommissionen COM(2015) 361 final: Nationale erhvervsfremmende bankers rolle i forbindelse med investeringsplanen for Europa

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den forklarer de nationale erhvervsfremmende bankers og investeringsplatformenes rolle i forbindelse med EU’s investeringsplan for Europa. Målet med investeringsplanen for Europa er at kickstarte vækst i den europæiske økonomi.

HOVEDPUNKTER

Investeringsplanen for Europa er en pakke af foranstaltninger, som skal frigøre offentlige og private investeringer i EU’s økonomi. Det vigtigste finansieringsinstrument for denne investering er den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som består af bidrag fra den offentlige og den private sektor. Bidragene til EFSI fra EU-landene ydes hovedsageligt gennem de nationale erhvervsfremmende banker.

De nationale erhvervsfremmende banker defineres som juridiske enheder, der udfører finansiel virksomhed, og som har fået bemyndigelse fra et EU-land til at udøve udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed. Der kan være mange forskellige former for nationale erhvervsfremmende banker, og det er op til de enkelte EU-lande at bestemme, om der bør oprettes en national erhvervsfremmende bank, og af hvilken art og form den skal være.

Meddelelsen:

klarlægger og indeholder retningslinjer for, hvordan en ny national erhvervsfremmende bank oprettes, som f.eks. de vigtigste elementer, der skal medtages i vedtægterne

indeholder retningslinjer for forenelighed med EU’s statsstøtteregler. Da nationale erhvervsfremmende banker i de fleste tilfælde finansieres af staten, bør de primært fokusere på at afhjælpe markedssvigt, så de undgår at have en konkurrencemæssig fordel i forhold til private markedsdeltagere

fastlægger, hvordan nationale erhvervsfremmende banker fra forskellige EU-lande kan slå sig sammen og samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at oprette investeringsplatforme, som samler midler og fremmer saminvestering, især fra private investorer, i bestemte sektorer (f.eks. infrastruktur eller energieffektivitet) eller i bestemte områder

forklarer, hvordan der kan opnås synergi mellem EIB og andre EU-midler og finansiering af nationale erhvervsfremmende banker, herunder muligheden for at udnytte den rolle, som nationale erhvervsfremmende banker spiller i gennemførelsen af såvel centralt forvaltede EU-programmer som EFSI.

BAGGRUND

Investeringsplan (Europa-Kommissionen)

Investeringsplanen for Europa (Den Europæiske Investeringsbank).

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Arbejde sammen for at skabe beskæftigelse og vækst: Nationale erhvervsfremmende bankers rolle i forbindelse med investeringsplanen for Europa (COM(2015) 361 final af 22.7.2015)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1-38)

seneste ajourføring 10.11.2015

Top