EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.5.2020

COM(2020) 205 final

2020/0087(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2019/1838 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i EU-farvande og visse andre farvande

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Rådets forordning (EU) 2019/1838 om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen bør berigtiges, således at småfiskere ligesom tidligere fortsat har lov til at fiske med flydeliner i de gydeperioder, hvor fiskeriet efter de to torskebestande er lukket. Ved Rådets forordning (EU) 2020/123 fastsættes der fiskerimuligheder for 2020 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Fiskerimulighederne ændres som regel adskillige gange i løbet af den periode, de er fastsat for.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler og er i overensstemmelse med EU's politik for bæredygtig udvikling.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig politikkerne på miljøområdet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Unionens forpligtelser, når det gælder bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, følger af forpligtelserne i henhold til artikel 2 i den fælles fiskeripolitiks nye grundforordning.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Unionen har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. traktatens artikel 3, stk. 1, litra d). Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

Foreslået retsakt: forordning.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

Anvendelsesområdet for forordningen om fiskerimuligheder er nøje afgrænset i traktatens artikel 43, stk. 3.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

De foreslåede ændringer tager sigte på at ændre Rådets forordning (EU) 2019/1838 og Rådets forordning (EU) 2020/123 som beskrevet nedenfor.

Dispensation til anvendelse af flydeliner i fiskeriet efter østersøtorsk i fiskeriforbudsperioderne

Ved Rådets forordning (EU) 2019/1838 fastsættes der for de to torskebestande i Østersøen bestemmelser om lukning af fiskeriet i gydeperioden for at sikre, at fiskene kan gyde i fred, således at rekrutteringen øges. Som tidligere gives der dispensation til småfiskere, således at de kan fiske i fiskeriforbudsperioderne med visse passive redskaber, som har en meget begrænset indvirkning på nævnte bestandes gydeaktiviteter. Dispensationen til anvendelse flydeliner blev imidlertid udeladt ved en fejl. Det bør fortsat være tilladt at anvende flydeliner, og disse bør derfor være omfattet af dispensationen ligesom i de foregående år. Forordningen bør derfor berigtiges i overensstemmelse hermed.

Afhjælpende foranstaltninger for torsk i Nordsøen

Det skønnes, at fiskeridødeligheden (F) for torsk ligger over Flim. Gydebiomassen (SSB) er faldet siden 2015 og skønnes at være under Blim. I henhold til artikel 7, stk. 2, i den flerårige plan for demersale bestande i Nordsøen 2 skal der — hvis den videnskabelige rådgivning tyder på, at gydebiomassen for en hvilken som helst af de bestande, der er omhandlet i planens artikel 1, stk. 1, ligger under Blim — træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der kan give MSY. Disse afhjælpende foranstaltninger kan omfatte suspension af det målrettede fiskeri efter den berørte bestand og en tilstrækkelig reduktion af fiskerimulighederne for den pågældende bestand og/eller andre bestande i fiskeri, hvor der tages torsk som bifangst. Unionen har ført konsultationer om fiskerirettigheder med Norge efter proceduren i aftalerne eller protokollerne om fiskeriforbindelserne med landet 3 . Parterne er blevet enige om at bede deres respektive myndigheder om at indføre yderligere afhjælpende foranstaltninger som supplement til den TAC, der allerede blev vedtaget i december 2019, med henblik på midlertidigt i 2020 at øge beskyttelsen af både unge og udvoksede torsk. Foranstaltningerne bør omfatte realtidslukninger for at beskytte torsk, sæsonbestemte lukninger for at beskytte ungtorsk, områder med fiskeribegrænsninger og særlige adgangsbetingelser og nye redskabsbaserede foranstaltninger. Førstnævnte afhjælpende foranstaltninger, dvs. områdelukninger til beskyttelse af gydende torsk, er allerede indført 4 . De har til formål at beskytte fiskene i gydeperioden, men yder ingen beskyttelse til ungtorsk eller beskyttelse uden for gydeperioden, som generelt kun varer nogle uger. Mens gydeperioder og -områder ligger fast, og de dertil hørende foranstaltninger hurtigt kan gennemføres, kræver foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse adgangen for bestemte redskabstyper og indførelsen af mere selektive redskaber en mere detaljeret høring af de berørte parter. Beslutningen om, hvorvidt disse foranstaltninger skal inkluderes i denne ændring af forordningen om fiskerimuligheder, bør derfor træffes på grundlag af sådanne detaljerede høringer.

Kommissionen fremsatte forslag om det andet sæt foranstaltninger i forbindelse med den første ændring af fiskerimulighederne. På det tidspunkt forsøgte de berørte medlemsstater imidlertid at udarbejde en fælles henstilling for at foreslå yderligere foranstaltninger. Rådet og Kommissionen udsendte derfor følgende fælles erklæring:

"Kommissionen og Rådet understreger, at det haster med at indføre yderligere afhjælpende foranstaltninger til støtte for genopretningen af torsk i Nordsøen og Skagerrak. Vedtagelse af sådanne foranstaltninger er nødvendig på grund af bestandens biologiske tilstand i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2018/973 om en flerårig plan for Nordsøen og er i overensstemmelse med den aftale, der er indgået med Norge om sådanne foranstaltninger. Kommissionen vil overveje at fremsætte passende forslag under hensyntagen til det arbejde, der er gjort i den relevante regionale gruppe, og Rådet vil behandle dem hurtigst muligt."

De berørte medlemsstater har endnu ikke gjort tilstrækkelige fremskridt til, at det er muligt at indføre disse foranstaltninger i løbet af 2020 i overensstemmelse med EU's og Norges tilsagn. Kommissionen foreslår derfor, at de relevante foranstaltninger inkluderes i anden ændring af forordningen om fiskerimuligheder. Forslaget følger samme tilgang som det foregående og indeholder bestemmelser om store beskyttelsesområder med særlige adgangsbetingelser. Forslaget er også blevet tilpasset for at tage hensyn til medlemsstaternes holdninger til to spørgsmål. Det omfatter nu en liste over foruddefinerede redskaber, som tidligere enten er blevet vurderet af STECF eller er genstand for en videnskabelig vurdering. Forslaget indebærer fortsat en mere fleksibel tilgang til redskaber, der opfylder specifikke kriterier, og ændrer også proceduren for STECF's vurdering af redskaberne.

Ifølge den nye tilgang har medlemsstaterne og operatørerne to muligheder: De kan enten anvende et af de foruddefinerede redskaber (nyt element), eller de kan anvende nye redskaber sideløbende med, at Kommissionen anmoder STECF om en vurdering af redskabet. Hvis STECF afgiver en negativ udtalelse, vil det ikke længere være tilladt at anvende disse redskaber. Ifølge forslaget har medlemsstaterne ligeledes fortsat mulighed for at udarbejde planer, der tager sigte på at undgå fangst af torsk, men i stedet for at afvente STECF's rådgivning, før de kan gennemføres, vil STECF sideløbende blive anmodet om rådgivning. Hvis STECF's vurdering er negativ, vil medlemsstaterne skulle ændre deres plan i overensstemmelse hermed.

Dybvandsreje i ICES-afsnit 3a og 4a øst

Den 9. marts 2020 fremlagde ICES rådgivning vedrørende fangster af dybvandsreje (Pandalus borealis) i ICES-afsnit 3a og 4a øst (Skagerrak, Kattegat og den nordlige del af Nordsøen i Norske Rende). Efter fiskerikonsultationerne med Norge blev EU tildelt en kvote på 3 266 ton dybvandsreje i Skagerrak.

Brisling i Nordsøen og i 3a

Brisling (Sprattus sprattus) i 3a er en art med kort livscyklus, og ICES offentliggjorde sin årlige videnskabelige rådgivning den 14. april 2020. Siden april 2019 har ICES kun fremlagt rådgivning én gang om brisling i 3a og i Nordsøen, eftersom disse to bestande betragtes som en enkelt biologisk bestand. I Rådets forordning (EU) 2020/123 er den samlede tilladte fangstmængde (TAC'en) for brisling i 3a fastsat for perioden den 1. januar-30. juni 2020. I Rådets forordning (EU) 2020/123 er TAC'erne for denne art fastsat til nul i perioden den 1. juli 2020-30. juni 2021. I overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES og efter fiskerikonsultationerne med Norge bør fangsterne af brisling i Nordsøen derfor justeres.

TAC'en for brisling i 3a bør efter fiskerikonsultationerne med Norge fastsættes for perioden den 1. juli 2020-30. juni 2021 i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning fra ICES, hvilket stemmer overens med ICES's rådgivningsperiode. Med henblik herpå fastsættes der en særlig midlertidig rapporteringskode for brisling og dertil knyttede bifangster i 3a.

Brisling (Sprattus sprattus) i Nordsøen er en art med kort livscyklus, og ICES offentliggjorde sin årlige videnskabelige rådgivning den 14. april 2020.

Ansjos

TAC'en for ansjos (Engraulis encrasicolus) i ICES-underområde 9 og 10 og EU-farvandene i afsnit 34.1.1 henhørende under Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) er fastsat til nul for perioden den 1. juli 2020-30. juni 2021 i afventning af, at der forelægges videnskabelig rådgivning for den pågældende periode. ICES fremlægger først sin rådgivning for denne bestand i slutningen af juni 2020. For at sikre at fiskeriaktiviteterne kan fortsætte, indtil der er fastsat en TAC på grundlag af den seneste videnskabelige rådgivning, bør der fastsættes en foreløbig TAC på 4 018 ton baseret på fangsterne i tredje kvartal af 2019. TAC'en vil blive ændret i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fra ICES.

Sild i Nordsøen

Ifølge det godkendte referat af fiskerikonsultationerne mellem Norge og Den Europæiske Union om 2020, der fandt sted den 19. december 2019, blev parterne enige om, at der foruden den kvote på 50 000 ton sild (Clupea harengus), som Norge kan fiske i EU-farvande i 4a og 4b, og som Unionen kan fiske i norske farvande, kan tildeles yderligere højst 10 000 ton, hvis begge parter anmoder om en sådan forhøjelse. Denne aftale skal afspejles i EU-lovgivningen.

SPRFMO

Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) har på sit årlige møde, der blev afholdt i februar 2020, vedtaget nye fangstbegrænsninger for chilensk hestemakrel (Trachurus murphyi). De relevante foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

NAFO

Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) har på sit årlige møde, der blev afholdt den 23.-27. september 2019, besluttet at lukke fiskeriet efter pragtberyx i NAFO-underområde 6 som følge af risikoen for nedfiskning af bestanden. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen. Listen over arter, der ikke må fiskes efter, bør derfor ændres for at afspejle dette forbud.

ICCAT

Ved henstilling 16-05 fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) fastsættes TAC'en for sværdfisk i Middelhavet for 2020. Denne TAC er gennemført i EU-lovgivningen. I januar 2020 udsendte ICCAT's sekretariat imidlertid retningslinjer for beregningen af TAC'en for sværdfisk i Middelhavet (Xiphias gladius). EU-kvoten skal derfor ajourføres i overensstemmelse hermed.

IOTC

Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) har på sit årlige møde, der blev afholdt den 17.-21. juni 2019, vedtaget nye fangstbegrænsninger for gulfinnet tun (Thunnus albacares), der ikke berører Unionens fangstbegrænsninger inden for rammerne af IOTC. Tunkommissionen har imidlertid vedtaget foranstaltninger, der indskrænker mulighederne for at anvende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD), forsyningsfartøjer og instrumenterede bøjer. Der bør derfor foretages yderligere ændringer af forordning (EU) 2020/123 for at sikre, at gennemførelsesbestemmelserne afspejler de beslutninger, der træffes af parterne i IOTC.

SIOFA

Der blev på den sjette ordinære samling inden for rammerne af fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA), der fandt sted den 1.-5. juli 2019, vedtaget foranstaltninger vedrørende bundfiskeri og indsatsbegrænsninger i aftaleområdet. De foranstaltninger, der blev vedtaget på samlingen, bør gennemføres i EU-lovgivningen. De gældende gennemførelsesforanstaltninger bør ajourføres, således at de afspejler de foranstaltninger vedrørende bundfiskeri, der blev vedtaget på samlingen.

Tilladelser til fiskeri efter snapperarter

Europa-Kommissionen udsteder fiskeritilladelser til fartøjer, der fører venezuelansk flag, således at de kan fiske efter snapperarter i EU-farvandene ud for Fransk Guyanas kyst. I henhold til forordning (EU) 2020/123 kan der udstedes 45 fiskeritilladelser på den betingelse, at der fremlægges dokumentation for, at fartøjsejeren har indgået en gyldig kontrakt med en forarbejdningsvirksomhed beliggende i departementet i Fransk Guyana. Der bør vedtages bestemmelser, som sikrer, at fiskeriet kan fortsætte i de mellemliggende perioder, hvor den ene kontrakt slutter, og procedurerne for den næste kontrakt er afsluttet. Rådets forordning (EU) 2020/123 bør derfor ændres, således at den afspejler disse foranstaltninger.

Høring af Det Forenede Kongerige

Eftersom denne forordning skal vedtages i den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, hører Kommissionen Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med nævnte aftales artikel 130, stk. 1.

2020/0087 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2019/1838 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i EU-farvande og visse andre farvande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved Rådets forordning (EU) 2019/1838 5 fastsættes der fiskerimuligheder for 2020 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen. Ved nævnte forordning fastsættes der bestemmelser om forbud mod fiskeri efter de to østersøtorskebestande i gydeperioderne, idet der gives dispensation til fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som fisker med visse passive redskaber. Fiskeriet med flydeliner er ikke omfattet af dispensationen. Det bør imidlertid fortsat være tilladt at anvende flydeliner, og disse bør derfor være omfattet af dispensationen ligesom i de tidligere forordninger om fiskerimuligheder. Forordning (EU) 2019/1838 bør derfor ændres.

(2)Ved Rådets forordning (EU) 2020/123 6 fastsættes der fiskerimuligheder for 2020 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.

(3)Fiskeridødeligheden (F) for nordsøtorsk (Gadus morhua) er steget siden 2016 og skønnes nu at ligge over Flim (dvs. grænsereferencepunktet for den fiskeridødelighed, der på langt sigt vil resultere i en gennemsnitlig bestandsstørrelse på Blim). Fiskes der på niveauer, der ligger over Flim, vil resultatet være, at bestanden reduceres til under Blim. Gydebiomassen (SSB) har følgelig været faldende siden 2015, og den skønnes nu at ligge under Blim, dvs. det referencepunkt, under hvilket der ifølge den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig fra ICES, er risiko for en forringelse af bestandens reproduktionsevne. Samtidig har rekrutteringen være lav siden 1998 og usædvanlig lav i både 2016 og 2018.

(4)I henhold til artikel 7, stk. 2, i den flerårige plan for demersale bestande i Nordsøen 7 skal der — hvis den videnskabelige rådgivning tyder på, at gydebiomassen (SSB) for en hvilken som helst af de bestande, der er omhandlet i planens artikel 1, stk. 1, ligger under Blim — træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). De afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse bestande eller andre bestande i fiskeri, hvor der tages torsk eller hvilling som bifangster eller begge dele.

(5)Eftersom den regionale gruppe af nordsømedlemsstater ikke har fremlagt en fælles henstilling, foreslår Kommissionen, at der i overensstemmelse med de tilsagn, som Den Europæiske Union og Norge har givet hinanden, indføres yderligere tekniske foranstaltninger, som er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens og Rådets fælles erklæring 8 .

(6)For at reducere fangsterne af bestande, som der er fastsat bifangst-TAC'er for, bør fiskerimulighederne for de typer fiskeri, hvor der fanges fisk fra disse bestande, fastsættes på et niveau, som bidrager til, at sårbare bestandes biomasse genoprettes til bæredygtige niveauer. Der bør ligeledes fastsættes tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger, der er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, for at hindre ulovligt udsmid. I den oversigt over det blandede fiskeri i Nordsøen, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har udarbejdet 9 , skønner ICES, at fangsterne af torsk vil nå op på 40 000 ton i forhold til den vedtagne TAC på 17 679 ton, hvis der ikke ændres på fiskerimønstrene og gøres noget ved ulovligt udsmid. Der er således behov for yderligere fangstbegrænsningsforanstaltninger for at reducere risikoen for, at fangsterne overstiger den vedtagne TAC betydeligt.

(7)Unionen har i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i aftalerne eller protokollerne om fiskeriforbindelserne med Norge 10 , ført konsultationer om fiskerirettigheder med landet. Parterne er blevet enige om at bede deres respektive myndigheder om at indføre yderligere afhjælpende foranstaltninger som supplement til den TAC, der allerede blev vedtaget i december 2019, for midlertidigt at øge beskyttelsen af både unge og udvoksede torsk i 2020. Foranstaltningerne bør omfatte sæsonlukninger for at beskytte ungfisk, områder med fiskeribegrænsninger og særlige adgangsbetingelser, nye redskabsbaserede foranstaltninger og, som et alternativ, muligheden for på frivillig basis, hvis de enkelte operatører ønsker det, at få installeret udstyr, der muliggør fuldt dokumenteret fiskeri, således at der kan gives adgang til disse områder med fiskeribegrænsninger.

(8)Den 9. marts 2020 fremlagde ICES rådgivning vedrørende fangster af dybvandsreje (Pandalus borealis) i ICES-afsnit 3a og 4a øst (Skagerrak, Kattegat og den nordlige del af Nordsøen i Norske Rende). På grundlag af denne rådgivning og efter konsultationerne med Norge bør Unionens kvote for dybvandsreje i ICES-afsnit 3a fastsættes til 3 266 ton, hvilket er i overensstemmelse med det maksimale bæredygtige udbytte.

(9)Ifølge ICES' rådgivning af 14. april 2020 bør der højst fanges XXX ton brisling (Sprattus sprattus) i Nordsøen, Norskehavet, Skagerrak og Kattegat i perioden den 1. juli 2020-30. juni 2021. Fiskerimulighederne for brisling i ICES-afsnit 2a (Norskehavet), ICES-underområde 4 (Nordsøen) og ICES-afsnit 3a bør fastsættes for nævnte periode i overensstemmelse hermed.

(10)TAC'en for ansjos (Engraulis encrasicolus) i ICES-underområde 9 og 10 og EU-farvandene i afsnit 34.1.1 henhørende under Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) er fastsat til nul for perioden den 1. juli 2020-30. juni 2021 i afventning af, at der forelægges videnskabelig rådgivning for den pågældende periode. ICES fremlægger sin rådgivning for denne bestand i slutningen af juni 2020. For at sikre at fiskeriaktiviteterne kan fortsætte, indtil der er fastsat en TAC på grundlag af den seneste videnskabelige rådgivning, bør der fastsættes en foreløbig TAC på 4 018 ton baseret på fangsterne i tredje kvartal af 2019. TAC'en vil blive ændret i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fra ICES.

(11)Ifølge det godkendte referat af fiskerikonsultationerne mellem Norge og Den Europæiske Union om 2020 11 , der fandt sted den 19. december 2019, blev parterne enige om, at der foruden den kvote på 50 000 ton sild (Clupea harengus), som Norge kan fiske i EU-farvande i 4a og 4b, og den kvote, som Unionen kan fiske i norske farvande syd for 62°N, kan tildeles yderligere højst 10 000 ton, hvis henholdsvis Norge eller Unionen anmoder om en sådan forhøjelse. Denne aftale skal gennemføres i EU-lovgivningen.

(12)Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) har på sit årlige møde, der blev afholdt den 14.-18. februar 2020, foretaget en gennemgang af bevarelsesforanstaltningerne for chilensk hestemakrel (Trachurus murphyi). Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(13)Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) har på sit årlige møde, der blev afholdt den 23.-27. september 2019, besluttet at lukke fiskeriet efter pragtberyx i NAFO-underområde 6 som følge af risikoen for nedfiskning af bestanden. Disse foranstaltninger bør derfor gennemføres i EU-lovgivningen, og listen over arter, som der ikke må fiskes efter, bør ligeledes ændres i overensstemmelse hermed.

(14)Henstilling 16-05 fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), som fastsætte en lavere TAC for sværdfisk i Middelhavet for 2020, er allerede gennemført i EU-lovgivningen. I januar 2020 udsendte ICCAT's sekretariat imidlertid retningslinjer for beregningen af TAC'en for sværdfisk i Middelhavet (Xiphias gladius). EU-kvoten skal derfor ajourføres i overensstemmelse hermed.

(15)Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) har på sit årlige møde, der blev afholdt den 17.-21. juni 2019, vedtaget nye fangstbegrænsninger for gulfinnet tun (Thunnus albacares), der ikke berører Unionens fangstbegrænsninger inden for rammerne af IOTC. Foranstaltningen indskrænkede imidlertid mulighederne for at anvende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD), forsyningsfartøjer og instrumenterede bøjer. Der bør derfor foretages yderligere ændringer af forordning (EU) 2020/123 for at sikre, at gennemførelsesbestemmelserne afspejler de beslutninger, der træffes af parterne i IOTC.

(16)Der blev på årsmødet i juli 2019 inden for rammerne af fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA) vedtaget foranstaltninger vedrørende bundfiskeri og indsatsbegrænsninger i aftaleområdet. Nævnte foranstaltninger blev gennemført i EU-lovgivningen ved forordning (EU) 2020/123. Der bør imidlertid foretages yderligere ændringer for at sikre, at gennemførelsesbestemmelserne afspejler SIOFA's beslutninger vedrørende bundfiskeri på korrekt vis.

(17)Europa-Kommissionen udsteder fiskeritilladelser til fartøjer, der fører venezuelansk flag, således at de kan fiske efter snapperarter i EU-farvandene ud for Fransk Guyanas kyst. I henhold til forordning (EU) 2020/123 kan der udstedes 45 fiskeritilladelser. Fiskeritilladelserne udstedes mod fremlæggelse af dokumentation for, at der mellem fartøjsejeren og en forarbejdningsvirksomhed i departementet Fransk Guyana er indgået en gyldig kontrakt. I perioden mellem to år, hvor proceduren for udstedelse af tilladelser pågår, bør fiskeriet kunne fortsætte på visse betingelser.

(18)Forordning (EU) 2020/123 bør derfor ændres.

(19)De fangstbegrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1838 og forordning (EU) 2020/123, finder anvendelse fra den 1. januar 2020. De bestemmelser vedrørende fangstbegrænsninger, der indføres ved denne ændringsforordning, bør derfor træde i kraft snarest muligt og finde anvendelse fra den 1. januar 2020. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder endnu ikke er opbrugt.

(20)Det Forenede Kongerige er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 130, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) 2019/1838

Bilaget til forordning (EU) 2019/1838 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Ændring af forordning (EU) 2020/123

I forordning (EU) 2020/123 foretages følgende ændringer:

1)    Artikel 14 affattes således:

"Artikel 14

Afhjælpende foranstaltninger for torsk i Nordsøen

1.    I bilag IV fastsættes de områder, hvor der er lukket for fiskeri bortset fra fiskeri med pelagiske redskaber (not og trawl), og de perioder, hvor lukningen finder anvendelse.

2.    Fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en mindstemaskestørrelse på mindst 70 mm, eller med garn eller langline 12 , må ikke fiske i EU-farvande i ICES-afsnit 4a, nord for 58°30'00N og syd for 61°30'00N og i EU-farvande i ICES-afsnit 3a.20 (Skagerrak), 4a og 4b, nord for 57°00'00N og øst for 00500'00Ø.

3.    Uanset stk. 2 må de fiskerfartøjer, der er nævnt i stk. 2, gerne fiske i de områder, der er nævnt i stk. 1, hvis de opfylder mindst et af følgende kriterier:

(a)fangsterne af torsk overstiger ikke 5 % af de samlede fangster pr. fangstrejse

(b) der anvendes et reguleret og meget selektivt bundtrawl eller vod, der ifølge en videnskabelig undersøgelse reducerer torskefangsterne med mindst 50 % i forhold til fartøjer, der fisker med redskaber med en maskestørrelse på 120 mm. Nævnte undersøgelser kan vurderes af STECF. Hvis STECF's vurdering af disse redskaber er negativ, kan de ikke længere anses for egnede til anvendelse i de områder, der er fastlagt i stk. 2

(c)for fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en maskestørrelse på 100 mm eller derover [TR1], anvendes følgende meget selektive redskaber:

–trawl, hvis krop har en mindstemaskestørrelse på 600 mm

–en hævet overtælle (0,6 m)

–et horisontalt panel med et stormasket sorteringsvindue

(d)for fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en maskestørrelse på 70 mm eller derover, men under 100 mm [TR2], anvendes følgende meget selektive redskaber:

–en horisontal sorteringsrist med højst 50 mm mellem tremmerne, der adskiller fladfisk og rundfisk, med en ublokeret åbning, hvor rundfisk kan slippe ud

–et SELTRA-panel med en maskestørrelse på 300 mm (kvadratmaske)

–en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne med en ublokeret åbning, hvor fisk kan slippe ud

(e)fartøjerne er omfattet af en national plan, der ved hjælp af geografiske eller tekniske foranstaltninger eller en kombination heraf tager sigte på at undgå fangst af torsk, og som resulterer i torskefangster, der er mindst 50 % lavere end 2019-niveauet. Planerne skal vurderes senest to måneder efter gennemførelsen, af STECF, hvis der er tale om EU-medlemsstater, og af det relevante nationale videnskabelige organ, hvis der er tale om tredjelande, og planen skal om nødvendigt ændres igen, hvis den ifølge vurderingerne ikke kan realisere målet om at reducere torskefangsterne med 50 %

(f) der er installeret elektronisk fjernovervågningsudstyr i overensstemmelse med artikel 15, stk. 13, i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på fuldt ud at dokumentere fiskeriet.

4.    De fartøjer, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, skal gøres til genstand for styrket tilsyn, kontrol og overvågning, og der skal udstedes en fiskeritilladelse til dem i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009. De betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, litra a)-e), overvåges og kontrolleres ved hjælp af en videnskabelig observatørordning eller inspektioner på havet med analyse af seneste træk."

2)    I artikel 16, stk. 1, foretages følgende ændringer:

Følgende indsættes som litra o):

"o) pragtberyx (Beryx splendens) i NAFO-underområde 6."

3)    Artikel 27 affattes således:

"Artikel 27
Drivende FAD'er og forsyningsfartøjer

1.    Et notfartøj må højst anvende 300 aktive drivende FAD'er ad gangen.

2.    Der må højst anskaffes 500 instrumenterede bøjer om året til hvert enkelt notfartøj. Intet notfartøj må på noget tidspunkt råde over mere end 500 instrumenterede bøjer (på lager og i drift).

3.    Der må højst være to forsyningsfartøjer til støtte for mindst fem notfartøjer, idet alle fører den samme medlemsstats flag. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på medlemsstater, der kun anvender ét forsyningsfartøj.

4.    Et enkelt notfartøj må til enhver tid højst støttes af ét forsyningsfartøj fra samme flagmedlemsstat.

5.    Unionen registrerer hverken nye eller supplerende forsyningsfartøjer i IOTC's liste over godkendte fartøjer."

4)    Artikel 46 affattes således:

"Artikel 46
Begrænsning af bundfiskeri

"Medlemsstaterne sørger for, at fartøjer, der fører deres flag og fisker i SIOFA-aftaleområdet:

a)begrænser deres årlige bundfiskeriindsats og fangster til deres årlige gennemsnit for de år, deres fartøjer har været aktive i området i en repræsentativ periode, for hvilken der er indgivet oplysninger til Kommissionen

b)ikke udvider den geografiske fordeling af deres bundfiskeriindsats, bortset fra fiskeri med line og faststående tunfiskenet, til andre områder end dem, de har fisket i de seneste år

c)ikke får tilladelse til at fiske i de midlertidigt beskyttede områder Atlantis Bank, Coral, Fools Flat, Middle of What og Walter's Shoal som defineret i bilag IK, bortset fra fiskeri med line og faststående tunfiskenet og på betingelse af, at de har en videnskabelig observatør om bord i al den tid, der fiskes i disse områder."

5)    Bilag IA, ID, IH og V ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)     http://www.ices.dk/community/advisory-process/Pages/Latest-advice.aspx  

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 af 4. juli 2018 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i Nordsøen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og (EF) nr. 1342/2008 (EUT L 179 af 16.7.2018, s. 1).

(3)    Fiskeriaftale mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og kongeriget Norge (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 48).

(4)    Bilag IV til Rådets forordning (EU) 2020/123

(5)    Rådets forordning (EU) 2019/1838 af 30. oktober 2019 om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2019/124, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande (EUT L 281 af 31.10.2019, s. 1).

(6)    Rådets forordning (EU) 2020/123 af 27. januar 2020 om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 25 af 30.1.2020, s. 1).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 af 4. juli 2018 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i Nordsøen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og (EF) nr. 1342/2008 (EUT L 179 af 16.7.2018, s. 1).

(8)    ST 6841/20 REV1 ADD1

(9)    ICES-rådgivning 2019 — ICES Greater North Sea Ecoregion — Fisheries overviews, including mixed fisheries considerations, s 3. Rapporten fra ICES' rådgivende udvalg, 2019. ICES-rådgivning 2019, afdeling 9.2. s. 42. https://doi.org/10.17895/ices.advice.5710   http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2019/2019/FisheriesOverview_GreaterNorthSea_2019.pdf  

(10)    Fiskeriaftale mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og kongeriget Norge (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 48).

(11)    https://ec.europa.eu/fisheries/sites/fisheries/files/docs/body/2020-norway-fisheries-consultations-north-sea_en.pdf

(12)    Redskabskoder: OTB, OTT, OT, TBN, TBB, TBS, TB, TX , PTB, SDN, SSC, SX, GN, GNS, LL, LLS.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.5.2020

COM(2020) 205 final

BILAG

til

forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EU) 2019/1838 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2020/123 for så vidt angår fiskerimuligheder for 2020 i EU-farvande og visse andre farvande

BILAG I

I bilaget til forordning (EU) 2019/1838 foretages følgende ændringer:

(1)    Fodnote 2 til tabellen over fiskerimuligheder for torsk i ICES-underafsnit 25-32 affattes således:

"(2) I underafsnit 25 og 26 er det forbudt at fiske denne kvote i perioden den 1. maj-31. august.

Uanset stk. 1 er fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, tilladt, forudsat at disse undersøgelser foretages i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

Uanset stk. 1, finder denne forbudsperiode ikke anvendelse på EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, der fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, håndliner, pilkeudstyr eller andre passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinaterne på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder. Førerne af disse fiskerfartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af medlemsstatens kontrolmyndigheder."

(2)    Fodnote 2 til tabellen over fiskerimuligheder for torsk i ICES-underafsnit 22-24 affattes således:

"(2) Det er forbudt at tage denne kvote i underafsnit 22 og 23 i perioden den 1. februar-31. marts og i underafsnit 24 i perioden den 1. juni-31. juli.

Uanset stk. 1 er fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser, tilladt, forudsat at disse undersøgelser foretages i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

Uanset stk. 1, finder denne forbudsperiode ikke anvendelse på EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, der fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, håndliner, pilkeudstyr eller andre passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 m i henhold til koordinaterne på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder. Førerne af disse fiskerfartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af medlemsstatens kontrolmyndigheder."

BILAG II

I bilag IA, ID, IH og V til forordning (EU) 2020/123 foretages følgende ændringer:

(1)Bilag IA ændres således:

(a)Tabellen over fiskerimuligheder for dybvandsreje i ICES-afsnit 3a affattes således:

(b)    Der indsættes følgende tabel over fiskerimuligheder for brisling og dertil knyttede bifangster i EU-farvande i ICES-afsnit 3a:

(c)    Tabellen over fiskerimuligheder for brisling og dertil knyttede bifangster i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 affattes således:

(d)    Tabellen over fiskerimuligheder for ansjos i ICES-underområde 9 og 10, EU-farvande i CECAF 34.1.1 affattes således:

(e)    Tabellen over fiskerimuligheder for sild i EU-farvande og norske farvande i 4 nord for 53°30'N affattes således:

(2)I bilag ID affattes tabellen over fiskerimuligheder for sværdfisk i Middelhavet således:

(3)I bilag IH affattes tabellen over fiskerimuligheder for chilensk hestemakrel i SPRFMO-konventionsområdet således:

(4)I bilag V affattes fodnote 1 til del B om "Kvantitative begrænsninger for fiskeritilladelser til tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande" således:

"(1)For at få udstedt disse fiskeritilladelser skal det godtgøres, at der mellem fartøjsejeren, som ansøger om en fiskeritilladelse, og en forarbejdningsvirksomhed beliggende i departementet Fransk Guyana er indgået en gyldig kontrakt, ifølge hvilken mindst 75 % af det pågældende fartøjs fangster af snapperarter skal landes i nævnte departement med henblik på forarbejdning i den pågældende virksomheds anlæg. En sådan kontrakt skal være forsynet med en påtegning fra de franske myndigheder, som påser, at den er i overensstemmelse med den faktiske kapacitet på den forarbejdningsvirksomhed, som indgår kontrakten, og med målene for udviklingen af Guyanas økonomi. En kopi af den påtegnede kontrakt skal vedlægges ansøgningen om fiskeritilladelse. Hvis en sådan påtegning afslås, underretter de franske myndigheder den pågældende ansøger og Kommissionen herom og begrunder afslaget. Et fiskerfartøj, der fører Venezuelas flag og har tilladelse til at fiske i 2020, må fortsætte fiskeriet indtil den 1. april 2021 i afventning af, at dets fiskeritilladelse fornyes, på betingelse af, at:

- fartøjets operatør har underskrevet en ny leveringskontrakt for 2021

- procedurerne for fornyelse af fartøjets tilladelse er indledt

- fartøjets operatør har overholdt sine rapporteringsforpligtelser og kontraktlige landingsforpligtelser i 2020.

Denne forlængelse udløber på datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens afgørelse om udstedelse af en fiskeritilladelse for 2021 for det pågældende fartøj, eller for Kommissionens meddelelse om, at der gives afslag på ansøgningen om tilladelse.".

BILAG […]