52009DC0471

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 10.9.2009

KOM(2009) 471 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om gennemførelsen af det fælles eurobetalingsområde: en køreplan for tidsrummet 2009-2012

INDHOLDSFORTEGNELSE

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om gennemførelsen af det fælles eurobetalingsområde: en køreplan for tidsrummet 2009-2012 1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Gennemførelse af det fælles eurobetalingsområde: en køreplan for tidsrummet 2009-2012 3

1. Indledning 3

2. Prioriterede områder i køreplanen for SEPA 4

2.1. Prioriteret område 1: Fremme af overflytningen 4

a) En aktiv rolle for de offentlige myndigheder 4

b) Effektiv overvågning af overflytningen 5

c) Behovet for enighed om en slutdato for overflytningen 6

2.2. Prioriteret område 2: Udbredelse af kendskabet til og fremme af SEPA-produkter 7

a) Udbrede kendskabet til SEPA 7

b) Fremme SEPA-produkter 7

2.3. Prioriteret område 3: Udarbejdelse af en solid lovgivning vedrørende SEPA og en styrket overholdelse af SEPA-bestemmelser 8

a) Gennemførelse af lovrammen for SEPA 8

b) Konkurrencespørgsmål 9

c) Spørgsmål vedrørende overholdelse 10

2.4. Prioriteret område 4: Fremme af innovation 10

a) m-betalinger og e-betalinger 11

b) e-fakturering 11

2.5. Prioriteret område 5: Sikring af den nødvendige standardisering, interoperabilitet og sikkerhed 12

2.6. Prioriteret område 6: Sikring af en klarere og bedre styring af SEPA 13

a) Den aktuelle styring af SEPA 13

b) Udfordringerne ved styringen af SEPA på EU-niveau 14

3. Konklusioner 15

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Gennemførelse af det fælles eurobetalingsområde: en køreplan for tidsrummet 2009-2012

(EØS-relevant tekst)

INDLEDNING

Skal det fælles eurobetalingsområde (SEPA) blive en succes, er det nødvendigt, at alle involverede aktører yder en helhjertet indsats. Det Europæiske Betalingsråd (EPC), den europæiske banksektors beslutningstagende og koordinerende organ for betalingstjenester, har med gode resultater udarbejdet de nødvendige ordninger for SEPA-pengeoverførsler (SCT) og SEPA direkte debitering og arbejder nu på kortstandarder, men overflytningen til SEPA sker stadigvæk meget langsomt. I maj 2009 – næsten halvandet år efter lanceringen af SCT – anvendtes der kun SEPA-standarder[1] ved 3,9 % af pengeoverførslerne. I det aktuelle økonomisk vanskelige klima tøver erhvervslivet måske også med at investere, selv om detailbankforretninger og betalingsoverførsler fortsat udgør en stabil kilde til regelmæssigt voksende indtægter. Integrerede betalingsmarkeder vil spille en afgørende rolle i fremtiden for disse banker, fordi de spiller en stadig større rolle i vort moderne samfund.

Den svindende interesse hos bankerne kan falde yderligere på grund af usikkerhed omkring nøgleaspekter i projektet. SEPA er først og fremmest markedsstyret, men en del af usikkerheden kan kun løses med hjælp fra offentlige myndigheder. Der er nu behov for tiltag fra alle aktører.

I konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) den 10. februar 2009[2] hed det: " erkender, at den aktuelle finanskrise og økonomiske afmatning giver anledning til store effektivitetsforbedringer og omkostningsbesparelser, som vil kræve et øget engagement fra alle parter i projektet, og opfordrer Kommissionen, ECB og eurosystemet til at fortsætte med at varetage deres rolle med hensyn til at identificere de aktioner, der er nødvendige for at opnå et godt resultat."

Nærværende SEPA-køreplan giver en ramme for foranstaltninger til sikring af en fuldstændig gennemførelse og er en opfølgning af Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde den 4. marts 2009, hvor Kommissionen meddelte, at den ville fremlægge forslag i midten af 2009 for at sikre, at man får alle fordelene ved et fælles eurobetalingsområde[3].

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har samme opfattelse af visionerne for SEPA[4], og nærværende køreplan afspejler det nære samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Kommissionen vedrørende den videre udvikling heraf. Eurosystemet har i sin sjette situationsrapport for SEPA også udpeget de konkrete opgaver, der skal sikre en gennemførelse af og overflytning til SEPA. De to dokumenter supplerer hinanden. Nærværende køreplan fokuserer først og fremmest på de medlemsstater, som har indført euroen. Ikke desto mindre stræber de fleste ikke-euromedlemsstater efter et euromedlemskab, og euroen spiller allerede en vigtig rolle i deres finansielle og handelsmæssige relationer. Det er derfor vigtigt, at ikke-euromedlemsstaterne føler sig involveret i denne køreplan, selv om overflytningen til SEPA sker i et noget langsommere tempo.

P RIORITEREDE OMRÅDER I KØREPLANEN FOR SEPA

I nærværende køreplan udpeges de foranstaltninger, som skal gennemføres af alle aktører (EU-myndigheder og nationale myndigheder, erhvervslivet og brugerne) inden for de kommende tre år med fastlæggelse af seks prioriterede områder:

1) fremme af overflytningen

2) øget kendskab til og fremme af SEPA-produkter

3) udformning af en fornuftig lovgivning og sikring af overholdelsen heraf

4) fremme af innovation

5) gennemførelse af standardisering og interoperabilitet samt

6) større klarhed vedrørende og forbedring af SEPA-projektets styring.

Priorit eret område 1: Fremme af overflytningen

Overflytningen begynder, når de første SEPA-produkter kommer på markedet, og slutter, når SEPA-produkterne har afløst de tilsvarende nationale betalingsprodukter og –standarder.

Under overflytningen anvender banksektoren de gamle systemer og SEPA-systemerne parallelt. Dette er omkostningstungt for bankerne og kunderne. Derfor bør overflytningen ikke vare længere end nødvendigt. De store fordele ved SEPA vil kun opnås med en hurtig overflytning og en aktiv tilslutning både fra efterspørgsels- og udbudssiden[5].

Bankerne skal naturligvis tilbyde SEPA-produkter af høj kvalitet, men skal overflytningen ske hurtigt, er det nødvendigt, at også følgende betingelser opfyldes:

a) En aktiv rolle for de offentlige myndigheder

Den offentlige sektor, der står for næsten 50 % af EU's BNP og ca. 20 % af alle kontantløse betalinger, bør spille en førende rolle i overflytningen til SEPA. Sammen med andre vigtige aktører, såsom forsyningsværker, telefonselskaber og forsikringsselskaber, kan offentlige myndigheder skabe den kritiske masse, der er nødvendig for at fremme overflytningen.

Ved en hurtig overflytning kan de offentlige forvaltninger nyde godt af en strømlinet procedure for eurobetalinger, større konkurrence og et bredere valg af betalingstjenesteudbydere med priser, der afspejler stordriftsfordelene i afviklingen af betalinger. SEPA bør også integreres i igangværende e-forvaltningsprojekter. Dette afhænger imidlertid af, at banksektoren udbyder kvalitativt fremragende og konkurrencedygtige SEPA-produkter.

De offentlige myndigheder bør udarbejde integrerede og synkroniserede nationale overflytningsplaner og vise, at de er villige til hurtigt at nå en kritisk masse og sætte fart i overflytningsprocessen. Deres politiske engagement i SEPA bør komme til udtryk på et europæisk niveau.

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Udarbejdelse af nationale overflytningsplaner for offentlige forvaltninger[6] | Medlemsstaterne | Oktober 2009 |

Overflytning af nationale offentlige forvaltninger til SEPA-standarder, -produkter og –tjenester. | Medlemsstaterne | Ultimo 2010 |

Overflytning af de europæiske institutioner til SEPA-standarder, -produkter og -tjenester. | Kommissionen/andre europæiske institutioner | Juni 2010[7] |

b) Effektiv overvågning af overflytningen

For at forebygge og afhjælpe eventuelle overflytningsproblemer er det nødvendigt med en regelmæssig og klar vurdering af situationen. Rådet (økonomi og finans) opfordrede i konklusionerne af 22. januar 2008 Kommissionen til i samarbejde med Den Europæiske Centralbank at fremlægge en årlig statusrapport om overflytningen til SEPA ved udgangen af hvert år, og under alle omstændigheder ved udgangen af 2008, 2009 og 2010[8], indtil der er sket en vellykket overflytning af en kritisk mængde af forskellige betalingsinstrumenter, som, hvor det er relevant, skal omfatte fastsættelsen af priser for SEPA-instrumenterne og en styrkelse af konkurrencen inden for SEPA-området samt andre SEPA-relaterede processer.

For at overvåge virkningerne af SEPA for forbrugerne blev der i 2007 taget initiativ til en SEPA-benchmarkingundersøgelse, der vil give mulighed for en sammenligning med resultaterne af kommende undersøgelser, når man fuldt ud råder over SEPA-produkterne. Hvis SEPA fører til en negativ prisudvikling, der ikke skyldes andre faktorer, såsom et skift fra høje skjulte priser til lavere gennemskuelige priser som en følge af direktivet om betalingstjenester, er Kommissionen klar til at gennemføre passende afhjælpende foranstaltninger.

De offentlige forvaltningers overflytning vil ligeledes blive overvåget på nært hold ved hjælp af en resultattavle udarbejdet af Kommissionen[9], som på grundlag af klare indikatorer vurderer de fremskridt, som de nationale offentlige forvaltninger har gjort med hensyn til overflytningen til SEPA.

Foranstaltning | Aktører | Frist |

Årlig statusrapport til Rådet (økonomi og finans) om overflytningen | Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Centralbank | Kommende: 2009 |

Statusrapporter om SEPA fra eurosystemet | Eurosystemet | Regelmæssigt (seneste rapport: november 2008) |

Offentliggørelse af SEPA-indikatorer | Den Europæiske Centralbank | Under hele overflytningsfasen |

Offentliggørelse af en resultattavle hvert andet år om overflytningen af offentlige forvaltninger | Kommissionen | Fra 2009 under overflytningsfasen |

2. benchmarkingundersøgelse af SEPA | Kommissionen | Medio 2011 |

c) Behovet for enighed om en slutdato for overflytningen

Ligesom ved overgangen til euroen giver fastsættelsen af en slutdato for overflytningen af SCT (SEPA Credit Transfer) og SDD (SEPA Direct Debit) sikkerhed og forudsigelighed og virker som et stærkt incitament både for banksektoren og brugerne til at sætte fart i overflytningen. På det nuværende stade ville indførelsen af en slutdato for kortbetalinger være forhastet, da mange standarder først skal færdiggøres.

Overflytningen bør være så kortvarig som mulig for at mindske omkostningerne ved, at nationale systemer og SEPA-systemerne fungerer parallelt, men så lang som nødvendigt for at give kunder og banker mulighed for en problemløs tilpasning af deres processer. Dette kræver en solid analyse af virkningerne ved at fastsætte og af de negative virkninger ved ikke at fastsætte en slutdato. Forskellige muligheder bør undersøges, og virkningen for ikke-eurolandene bør ligeledes vurderes.

Der er derfor blevet startet en omfattende høringsproces[10]. Dette kunne føre til en politisk godkendelse af ordningerne og tidsplanen for fastsættelse af en slutdato og vil ligeledes give Kommissionen mulighed for at vurdere, om der er behov for en bindende slutdato for overflytningen med hensyn til SCT og SDD. Europa-Parlamentet har allerede opfordret[11] Kommissionen "til at fastsætte en klar, hensigtsmæssig og bindende frist, som ikke bør være senere end den 31. december 2012, for overgangen til SEPA-produkter…..".

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Høring af aktører på grundlag af et høringsdokument | Kommissionen | 3. august 2009 |

Politisk godkendelse | Rådet (økonomi og finans) | December 2009 |

Afslutning af arbejdet med vurderingen af virkningerne | Kommission | Februar 2010 |

Prioriteret område 2: Udbredelse af kendskabet til og fremme af SEPA-produkter

Skal SEPA blive en succes, er det nødvendigt, at alle involverede parter i "skiftet til SEPA" er fuldt ud informeret om værdien og fordelene herved. Det er derfor vigtigt at:

a) Udbrede kendskabet til SEPA

Der er et påtrængende behov for en omfattende kommunikationsindsats, målrettet mod målgruppen. Den største indsats bør klart komme fra betalingstjenesteudbyderne, når de markedsfører de nye SEPA-produkter. Ikke desto mindre har også de offentlige myndigheder pligt til at sikre, at der lanceres passende informationskampagner. På nationalt niveau bør medlemsstaterne støtte kommunikationsindsatsen i banksektoren ved hjælp af de nationale SEPA-koordinationsudvalg og brugerrepræsentanter. På europæisk niveau er der behov for en samordnet strategi for kommunikationsforanstaltninger i tæt samarbejde med Det Europæiske Betalingsråd (EPC).

For at lette udvekslingen af information og eksempler på god praksis mellem de nationale SEPA-interesseorganisationer og for at tage praktiske problemer ved overflytningen op kollektivt har Kommissionen oprettet et EU-forum af SEPA-koordinationsudvalg[12].

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Støtte banksektorens indsats for at udbrede kendskabet til SEPA | Medlemsstaterne | Ultimo 2009 |

Supplere banksektorens SEPA-kommunikation og den nationale SEPA-kommunikation med initiativer på EU-niveau | Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, EPC | Ultimo 2009 |

Regelmæssige møder i EU-forummet af nationale SEPA-koordinationsudvalg | Kommissionen | Fra oktober 2008 under overflytningsfasen |

b) Fremme SEPA-produkter

Brugerne har normalt ikke kendskab til SEPA og har brug for målrettet information om fordelene ved SEPA-produkterne. Udbyderne af betalingstjenester skal forbedre deres kommunikationsindsats markant, hvilket er et første skridt på vej til at overbevise kunderne om en overflytning. Dette forudsætter, at betalingstjenesteudbyderne er parat til at give et konkret tilbud vedrørende SEPA-produkter med konkrete og håndgribelige fordele for kunderne.

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Aktiv markedsføring af SEPA-produkter tilpasset de forskellige brugergrupper. Konkrete tilbud til kunderne vedrørende SEPA-produkter | Betalingsserviceudbydere | Med øjeblikkelig virkning med hensyn til SCT og 1. november 2009 med hensyn til SDD |

Prioriteret område 3: Udarbejdelse af en solid lovgivning vedrørende SEPA og en styrket overholdelse af SEPA-bestemmelser

Fjernelsen af lovhindringer var en forudsætning for starten på SEPA-projektet. Vedtagelsen af direktivet om betalingstjenester[13] udgør lovgrundlaget for SEPA, især for SDD. Den nye forordning om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet[14], som erstatter forordning (EF) nr. 2560/2001 den 1. november 2009, sikrer overensstemmelse med SEPA-målene og udvider ligebehandlingen til direkte debitering.

Håndhævelsen af konkurrencebestemmelserne er en anden vigtig forudsætning for, at SEPA kan give de forventede konkurrencefremmende virkninger. Eftersom udformningen og gennemførelsen af SEPA er et resultat af aftaler og samarbejde mellem potentielle konkurrenter i EPC, er det nødvendigt med en nøje overvågning af konkurrencen. I det omfang samarbejdet potentielt begrænser konkurrencen, kan der argumenteres stærkt for fordelene ved et sådant samarbejde for brugerne (herunder også forbrugerne).

Det er nødvendigt, at man særligt har opmærksomheden henledt på overholdelsen af bestemmelser, især i forbindelse med selvregulerende organer. Passende mekanismer bør sikre, at banksektoren og brugerne følger de relevante bestemmelser og overholdelseskriterier.

a) Gennemførelse af lovrammen for SEPA

Kommissionen arbejder tæt sammen med nationale myndigheder og andre aktører for at sikre en fuldstændig, sammenhængende og pålidelig gennemførelse af direktivet for betalingstjenester, som udgør lovgrundlaget for SEPA. Nogle få måneder inden fristen for den endelige gennemførelse af direktivet er arbejdet i gang i næsten alle medlemsstater. Undlader man at gennemføre direktivet om betalingstjenester til tiden, vil dette skabe usikkerhed hos borgerne og i betalingssektoren. Kommissionen vil ikke tøve med at indlede en overtrædelsesprocedure, jf. EF-traktatens artikel 226.

Overflytningen til SDD bør ikke nødvendiggøre, at millioner af nye mandater skal underskrives på ny. Dette ville være utroligt tyngende og bekosteligt, især i medlemsstater med omfattende direkte debitering. Hvor banksektoren ikke kan udarbejde en passende løsning, må medlemsstaterne finde en måde til at sikre, at gamle mandater fortsat er juridisk gyldige, f.eks. ved hjælp af en gennemførelse af direktivet om betalingstjenester.

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Sikring af en fuldstændig, sammenhængende og pålidelig gennemførelse af direktivet om betalingstjenester | Medlemsstaterne | 1. november 2009 |

En løsning, der sikrer, at eksisterende mandater vedrørende direkte debitering fortsat har juridisk gyldighed, når overflytningen til direkte debitering i SEPA gennemføres | Medlemsstaterne | Løsningen skal være på plads senest 1. november 2009 |

b) Konkurrencespørgsmål

Det er afgørende for SEPA's succes, at der udarbejdes passende incitamenter, der fremmer en overflytning, med brug af forretningsmodeller, som er i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning og den nationale konkurrencelovgivning. Dette gælder især for SDD og kortordninger.

Med hensyn til SDD er der med den nye forordning om grænseoverskridende betalinger skabt juridisk klarhed i en treårsperiode, som ophører den 31. oktober 2012. I den fælles erklæring af 24. marts 2009[15] har Kommissionen og Den Europæiske Centralbank fremlagt en vejledning om visse principper som grundlag for en kommende SDD-forretningsmodel i tidsrummet efter den 31. oktober 2012. Endvidere er Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i den mellemliggende periode rede til at drøfte med alle aktørerne, hvorledes man sikrer en rimelig og ordentlig forretningsmodel, som er i overensstemmelse med konkurrencebestemmelserne.

Med hensyn til kort ønsker Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, at der kommer yderligere ordninger med en europæisk dimension[16].

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Sikring af yderligere klarhed med hensyn til overensstemmelse mellem langsigtede forretningsmodeller for SDD og EU's konkurrencelovgivning | Kommissionen | November 2009 forudsat at de nødvendige indlæg fra relevante markedsaktører er udarbejdet |

Udformning og gennemførelse af langsigtede forretningsmodeller for SDD i overensstemmelse med konkurrencebestemmelserne | Det Europæiske Betalingsråd (EPC) | 1. november 2012 |

c) Spørgsmål vedrørende overholdelse

Alle relevante aktører skal gennemføre konceptet for SEPA-overholdelse, som oprindeligt er udarbejdet af Det Europæiske Betalingsråd (EPC), med hensyn til SEPA-ordningerne for SCT/SDD og kort samt rammerne for clearing og tvistbilæggelsesordninger. Eurosystemet har offentliggjort en række forventninger[17] til forskellige aktører vedrørende SEPA-projektet og et detaljeret mandat. I forbindelse med overflytningen af kortbetalinger betyder "SEPA Card Framework compliant" (overholdelsen af SEPA-rammen for kort)[18], at den er i overensstemmelse med interoperabilitetstandarderne, som er ved at blive udarbejdet under ledelse af Det Europæiske Betalingsråd (EPC)[19].

Det er nødvendigt, at der etableres effektive overvågnings-[20], håndhævelses- og tvistbilæggelsesmekanismer for at sikre en fuldstændig overholdelse af bestemmelserne. Disse tiltag skaber lige vilkår og giver mulighed for markedsadgang og større konkurrence. Disse foranstaltninger bør tages op som et prioriteret område, når der er blevet etableret en reel struktur for SEPA-administrationen.

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Gennemførelse af eurosystemets SEPA-mandat for |

1) Kortordninger | Kortordninger | Juni 2009 |

2) Infrastruktur | Infrastruktur | Ultimo 2010 |

og forventningerne til |

1) banker og betalingsinstitutioner | Udbydere af betalingstjenester | Ultimo 2010 |

2) brugere | Virksomheder, små og mellemstore virksomheder, offentlige myndigheder, udbydere af betalingstjenester, forretningsdrivende, kunder/brugere i detailhandlen | Ultimo 2010 |

Prioriteret område 4: Fremme af innovation

SEPA bør også fremme moderniseringen af markederne for detailbetalinger og harmonisere anvendelsen af internet og mobiltelefoner fra betalingsordre til afregning i et sikkert miljø.

a) m- betalinger og e-betalinger

Det Europæiske Betalingsråd (EPC) er ved at udarbejde en ramme for mobilkanaler til ordre om og kvittering for betalinger på grundlag af SEPA-pengeoverførsler og SEPA-kortbetalinger. I nært samarbejde med andre tjenesteudbydere fastlægger EPC de grundlæggende krav, bestemmelser og nødvendige standarder for afvikling af betalinger i alle SEPA-landene ved anvendelse af mobiltelefoner og sikrer således interoperabilitet med tjenester, som udbydes af forskellige aktører inden for markedet for mobiltelefonbetalinger. Rammen bør være klar inden udgangen af 2010.

Det Europæiske Betalingsråd (EPC) er også ved at udarbejde en ramme for e-betalinger i SEPA.[21]. Eksisterende eller nye e-betalingsordninger i forbindelse med rammen for SEPA e-betalinger vil give forbrugerne mulighed for at stille sikkerhed for betaling til online-handlende, der er hjemmehørende i et af de 31 SEPA-lande.

b) e- fakturering

Elektronisk fakturering øger effektiviteten i de finansielle forsyningskæder betragteligt ved at integrere virksomhedernes bogføring og betalingsprocesser. E-fakturering bidrager derfor til en erhvervsvenlig forenkling med meget væsentlige potentielle økonomiske fordele ved e-fakturering, som kan udgøre op til 240 mia. EUR inden for en seksårig periode[22]. Kommissionen nedsatte i slutningen af 2007 en ekspertgruppe, der skulle udarbejde en europæisk ramme for e-fakturering inden udgangen af 2009 for at fremme udbuddet af e-faktureringstjenester på en åben og interoperabel måde i hele Europa. Samtidig har Kommissionen fremsat et forslag om ændring af momsdirektivet[23], der sigter på at ligestille elektronisk fakturering med papirfakturering. Som følge af den nære sammenhæng mellem fakturerings- og betalingsprocesser kunne en europæisk ramme for e-fakturering og SEPA gensidigt drage fordel af hinanden.

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Fremlæggelse af ramme for m-betalinger[24] | Det Europæiske Betalingsråd (EPC), GSMA (association of mobile operators) | August 2010 |

Fremlæggelse af rammer for e-betalinger[25] | EPC | Ultimo 2009 |

Samlet europæisk ramme for e-fakturering | Ekspertgruppe vedrørende e-fakturering | Ultimo 2009 |

Prioriteret område 5: Sikring af den nødvendige standardisering, interoperabilitet og sikkerhed

Standardisering og interoperabilitet udgør vigtige grundpiller i SEPA-projektet og er af afgørende betydning for netværkssektoren for at få det fulde udbytte af SEPA. SEPA-standarder bør være åbne, gennemføres med høj sikkerhed, ikke være ejendomsretligt beskyttede og ikke hindre produktinnovation. Inden for området kortbetalinger bør disse standarder give mulighed for fuldstændig interoperabilitet, sikkerhed og fri adgang og lette udviklingen af fælles europæiske kortordninger.

Standardiseringen bør give mulighed for en fuldstændig punkt-til-punkt, fuldautomatisk behandling, både i forholdet kunde/bank og bank/kunde i forbindelse med SCT og SDD samt kortområdet[26] og bør ligeledes garantere en høj sikkerhed (herunder sikkerhedsevaluering og sikkerhedsattestering). Fakultative tillægsydelser (AOS) kan være nødvendige for at fastholde nyttige betalingsproduktaspekter eller for at lette innovationen, men enhver risiko for en ny opdeling af markedet skal undgås.

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Opnåelse af enighed om anvendelsen af standarder for strukturering af ustrukturerede betalingsoplysninger (SCT) | EACT (European Association of Corporate Treasurers) i samarbejde med brugere | Juni 2009 |

Aktiv kommunikation og gennemførelse af gennemførelsesretningslinjerne for SCT inden for C2B-området (Costumer to Bank)[27]*) | Udbydere af betalingstjenester, virksomheder, små og mellemstore virksomheder, offentlige forvaltninger, forbrugere, forretningsdrivende | Ultimo 2009 |

Aktiv kommunikation og gennemførelse af Core og B2B (Bank to Bank) for SDD gennemførelsesretningslinjerne inden for C2B-området*) | Udbydere af betalingstjenester, virksomheder, små og mellemstore virksomheder, offentlige forvaltninger, forbrugere, forretningsdrivende | November 2010 |

Fastlæggelse af gennemførelsesretningslinjer inden for B2C-området (Bank to Customer) med hensyn til SCT og SDD (Core og B2B) | Det Europæiske Betalingsråd (EPC) | September 2009 |

Aktiv kommunikation og gennemførelse af gennemførelsesretningslinjerne inden for B2C-området*) vedrørende SCT og SDD | Udbydere af betalingstjenester, virksomheder, små og mellemstore virksomheder, offentlige forvaltninger, forbrugere, forretningsdrivende | Juni 2010 |

Tilknytning til Core-SDD-ordningen[28] | Udbydere af betalingstjenester | 1. november 2010 |

Gennemførelse af SCF (SEPA Cards Framework) Volumen, der ved kortordninger giver mulighed for fastlæggelse af konkrete tekniske gennemførelsesspecifikationer for kortstandarder | Det Europæiske Betalingsråd (EPC) | Ultimo 2009 |

Gennemførelse af de tekniske specifikationer for kortstandarder | Kortindustrien | Ultimo 2009: der skal tages en beslutning om gennemførelsesdatoen |

Udvikling af bedste praksis, som sikrer et højt sikkerhedsniveau for overførsler inden for SEPA[29] | Det Europæiske Betalingsråd (EPC) | Ultimo 2009 |

Udvikling af ramme til behandling af korttransaktioner | Det Europæiske Betalingsråd (EPC) | Ultimo 2009 |

Fremlægning af ramme for den prioriterede SCT-ordning | Det Europæiske Betalingsråd (EPC) | Ultimo 2009 |

Gennemførelse af rammen for den prioriterede SCT-ordning[30] | Udbydere af betalingstjenester | Ultimo 2012 |

Prioriteret område 6: Sikring af en klarere og bedre styring af SEPA

a) Den aktuelle styring af SEPA

SEPA er en kombination af sektoren for finansielle tjenesters selvregulering og understøttende lovforanstaltninger. I betragtning af SEPA's meget store fordele er der en klar offentlig interesse i at skabe effektive styringsordninger. Den usikre økonomiske situation gør det også påkrævet med en stærkere politisk styring for at sikre, at SEPA er klar til den fastsatte frist på en helt igennem ansvarlig måde og med en bedre service for brugerne.

SEPA's styring er i øjeblikket organiseret på to niveauer:

På EU-niveau , EPC-styringens struktur bygger på to funktioner: udvikling og videreudvikling af betalingsordninger samt administration og overholdelse af bestemmelserne for ordningerne.

Kommissionen støtter SEPA-processen ved at følge gennemførelsen heraf tæt og ved at drøfte udviklingen med medlemsstaterne og aktørerne[31]. Kommissionen skærper også SEPA's politiske profil på europæisk niveau. Den Europæiske Centralbank spiller en lignende rolle, idet den optræder som katalysator for at støtte gennemførelsen af SEPA. Den Europæiske Centralbank har observatørstatus i bestyrelsen (Plenary) i Det Europæiske Betalingsråd (EPC) og i arbejdsgrupperne og koordinerer arbejdet i eurosystemet. Den Europæiske Centralbank står bag forskellige fora, såsom mødet på højt niveau i SEPA til drøftelse og fremme af SEPA.

På nationalt niveau , er der blevet oprettet koordinationsudvalg for SEPA, hvor nationalbankerne er stærkt involveret, i alle medlemsstaterne inden for euroområdet (og næsten alle uden for dette) for at koordinere og overvåge gennemførelsen af SEPA. Disse udvalg har meget varierende roller, sammensætning, opgaver og arbejdsmetoder, men har alle et fælles mål, nemlig at fremme overflytningen til SEPA på nationalt niveau. Eftersom de nationale betalingsmåder og sædvaner varierer meget, skal SEPA oprettes i en national sammenhæng. Derfor er de nationale SEPA-koordinationsudvalgs rolle af særlig stor betydning.

b) Udfordringerne ved styringen af SEPA på EU-niveau

Europa-Kommissionen mener, at der er behov for en overordnet styringsmodel for SEPA på EU-niveau, som fremmer integrationen af detailmarkedet for eurobetalinger på en måde, som opfylder behovene hos forbrugerne.

Kommissionen vil derfor i tæt samarbejde med alle aktører i SEPA-projektet, især Den Europæiske Centralbank, stræbe efter inden udgangen af 2009 at oprette en effektiv styringsstruktur for SEPA på EU-niveau. Dette kunne ske i form af et SEPA-råd på EU-niveau, som ville blive oprettet for et tidsrum på 3 år. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank ville senest ved udgangen af 2011 vurdere effektiviteten, og hvordan dette har fungeret.

De vigtigste mål i en sådan struktur ville være at:

- fastlægge en klar strategisk fremtidsplan for SEPA, som er innovativ, fremtidsorienteret og brugervenlig

- overvåge og støtte overflytningen til SEPA, herunder gennemførelsen af køreplanen for SEPA, og fastlægge afhjælpende foranstaltninger

- sikre åbenhed og ansvarlighed i sammenhæng med den samlede økonomi.

Den nye administrative struktur på EU-niveau vil forudsætte repræsentation på højt niveau både fra udbuds- og efterspørgselssiden. I betragtning af projektets betydning for samfundet bør det styres i fællesskab af Kommissionen og Den Europæiske Centralbank. En passende koordinering med andre europæiske institutioner (Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet) og nationalbankerne samt de nationale koordinationsudvalg for SEPA er af afgørende betydning.

Den nye struktur vil ikke behandle de enkelte sager vedrørende overholdelse af SEPA-bestemmelser og -rammer fastlagt af Det Europæiske Betalingsråd (EPC) . Den vil heller ikke tage sig af opgaver, som kan klares bedre på nationalt niveau, eller som tilfalder markedsaktørerne, såsom udformning af SEPA-betalingsprodukter, eller som kan løses tilfredsstillende med forbedrede styringsordninger i EPC. Den nye styringsstruktur vil ikke påvirke medlemmernes respektive kompetenceområder. Drøftelserne og retningslinjerne i strukturen vil ikke på nogen måde foregribe anvendelsen af konkurrencebestemmelserne på EU-niveau og nationalt niveau.

I betragtning af den afgørende rolle, som EPC spiller i SEPA-projektet, er der grund til særligt at have opmærksomheden henledt på dette organs gældende styringsordninger. EPC har gjort fremskridt i en afvejning af de forskellige aktørers interesser, men organet skal operere mere åbent for at undgå eventuelle konkurrencebegrænsende virkninger og tage hensyn til alle aktørers interesser, herunder betalingsinstitutioner, brugere samt aktører uden for banksektoren. Det er nødvendigt, at der sikres større åbenhed, en passende høringstid og en inddragelse på et tidligt tidspunkt af alle aktører, især brugere, i planlægningen og udformningen af fremtidige initiativer.

Foranstaltninger | Aktører | Frist |

Etablering af en effektiv styringsstruktur for SEPA på EU-niveau | Kommissionen/Den Europæiske Centralbank | Ultimo 2009 |

Statusrapport hvert andet år om gennemførelsen af SEPA-rammen for indsatsen | SEPA-styringsstruktur | Fra datoen for den officielle etablering af den nye styringsstruktur for SEPA |

Vedtagelse af foranstaltninger i forbindelse med den nuværende styringsmodel for Det Europæiske Betalingsråd : 1) styrket inddragelse og høring af aktører 2) øget åbenhed 3) udvidelse af medlemskabet til også at omfatte betalingsinstitutioner | Det Europæiske Betalingsråd (EPC) | Ultimo 2009 Ultimo 2009 November 2009 |

Evaluering af styringsstrukturen for SEPA | Kommissionen/Den Europæiske Centralbank | Ultimo 2011 |

KONKLUSIONER

Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at studere og godkende denne køreplan. Alle aktørerne opfordres til at gøre alt, hvad de kan for at sikre en hurtig gennemførelse af de enkelte fastlagte foranstaltninger.

Kommissionen vil nøje overvåge gennemførelsen af nærværende køreplan og offentliggøre situationsrapporter hvert andet år.

[1] http://www.ecb.int/paym/sepa/timeline/use/html/index.en.html.

[2] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/ecofin/106146.pdf .

[3] Meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde Driving European recovery , bilag I; http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/pdf/press_20090304_annx_en.pdf.

[4] http://www.ecb.int/paym/sepa/html/vision.en.html.

[5] http://ec.europa.eu/internal_market/payments/docs/sepa/sepa-capgemini_study-final_report_en.pdf.

[6] http://www.ecb.eu/paym/sepa/timeline/use/html/index.en.html#migration.

[7] Den Europæiske Centralbank har allerede gennemført en overflytning til SEPA fra januar 2008.

[8] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/ecofin/98507.pdf.

[9] Konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) den 10. februar 2009; http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/ecofin/106146.pdf .

[10] http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/2009/sepa_en.htm.

[11] http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+MOTION+B6-2009-0111+0+DOC+XML+V0//DA .

[12] http://ec.europa.eu/internal_market/payments/sepa/ec_en.htm.

[13] Direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked, EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.

[14] KOM(2008) 640 endelig.

[15] http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/09/468&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en .

[16] http://www.ecb.int/pub/pdf/other/singleeuropaymentsarea200811en.pdf.

[17] Jf. http://www.ecb.int/pub/pdf/other/eurosystemsepaexpectations200903en.pdf.

[18] Jf. http://www.ecb.europa.eu/paym/sepa/components/infrastructures/html/tor.en.html for mandatet vedrørende SEPA – overholdelse af bestemmelser om infrastruktur og http://www.ecb.int/paym/sepa/pdf/ToR_SEPA_compliant_card_schemes.pdf?1915cf8db5ec194b2c9e9070ebeb2ff7 for mandatet vedrørende SEPA-overholdelse af bestemmelser om kortordninger.

[19] http://ec.europa.eu/competition/speeches/text/sp2008_03_en.pdf.

[20] Skal især også omfatte gode muligheder for eftersporing af betalinger og involverede personer.

[21] E-betaling defineres som en betaling, hvor en internetkøbers konto ved internetkøbet debiteres direkte, og hvor internetsælgeren informeres direkte herom, uafhængigt af køberens og sælgerens hjemsted.

[22] http://ec.europa.eu/internal_market/payments/docs/sepa/sepa-capgemini_study-final_report_en.pdf .

[23] KOM(2009) 21.

[24] Rammen er ikke bindende for udbydere af betalingstjenester.

[25] Rammen er ikke bindende for udbydere af betalingstjenester.

[26] Kort til terminal, terminal til køber og køber til udsteder samt attestering og typegodkendelse.

[27] *) Det Europæiske Betalingsråd s (EPC) anbefalede retningslinjer er ikke bindende. For at undgå en opdeling af markedet bør alle banker imidlertid være i stand til at acceptere de anbefalede standarder fra EPC. I modsat fald vil virksomheder ikke være i stand til at udnytte fordelene ved SEPA (virksomhederne skal derfor inddrages aktivt i forberedelsen af disse retningslinjer).

[28] Fristen gælder kun for medlemsstaterne i euroområdet. Medlemsstater uden for euroområdet bør tilsluttes senest den 1 november 2014.

[29] http://ec.europa.eu/internal_market/payments/docs/sepa/sepa-capgemini_study-final_report_en.pdf .

[30] Gennemførelsen af den prioriterede SCT-ordning bør være frivillig.

[31] I forbindelse med disse opgaver konsulterer og trækker Kommissionen på ekspertisen i to arbejdsgrupper, nemlig betalingsudvalget (som afløser for regeringsekspertgruppen om betalingssystemer) og en markedsekspertgruppe vedrørende betalingssystemer.