52007DC0804

DA

Bruxelles, den 11.12.2007

KOM(2007) 804 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Forslag til Fællesskabets Lissabonprogram 2008 - 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning: På vej til Fællesskabets nye Lissabonprogram (...)3

2. Styrkelse og fornyelse af Fællesskabets Lissabonprogram (...)3

3. 10 hovedmålsætninger for Fællesskabets nye Lissabonprogram inden for de fire prioriterede områder (...)4

3.1. Investering i mennesker og modernisering af arbejdsmarkederne (...)6

3.2. Frigørelse af forretningsmulighederne, navnlig hos små og mellemstore virksomheder (...)7

3.3. Investering i viden og innovation (...)10

3.4. Energi og klimaændringer (...)12

4. Den eksterne dagsorden (...)13

5. Sikring af opfyldelsen af Fællesskabets Lissabonprogram (...)15

BILAG (...)17

1. Indledning: På vej til Fællesskabets nye Lissabonprogram

Et tæt partnerskab mellem medlemsstaterne og Fællesskabet er kernen i den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse. Samtidigt med at medlemsstaterne gennemfører deres politikker under de nationale reformprogrammer, er det nødvendigt med yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan for at supplere og styrke de nationale foranstaltninger. F.eks. kan foranstaltninger på fællesskabsplan skabe fælles retlige rammer og/eller fælles politikrammer. Det er også dem, der er med til at sikre en koordinering af politikken med medlemsstaterne. Desuden spiller Fællesskabet en direkte rolle ved at supplere de ugunstigt stillede regioners og medlemsstaters ressourcer, f.eks. gennem programmerne under samhørighedspolitikken. Fremgang med hensyn til at skabe de rette rammebetingelser i både medlemsstaterne og på fællesskabsplan er nødvendig, hvis man i betydelig grad vil øge væksten og beskæftigelsen i EU.

Denne meddelelse indeholder et forslag til Fællesskabets Lissabonprogram for perioden 2008-2010, og den præsenterer de vigtigste foranstaltninger på fællesskabsplan på lignende måde som medlemsstaternes nationale reformprogrammer. Forslaget til Fællesskabets nye Lissabonprogram er baseret på de integrerede retningslinjer og de fire prioritetsområder, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i foråret 2006. Det integrerer de aktioner, der skal gennemføres på fællesskabsplan i den næste runde, som foreslået i Kommissionens strategiske rapport til vedtagelse på Det Europæiske Råds møde i foråret 2008. Den opstiller en række ambitiøse men realistiske foranstaltninger, der bør være gennemført på fællesskabsplan i 2010. Der er behov for en samordnet indsats fra alle EU-institutionernes side for at nå til enighed om disse foranstaltninger i de næste tre år og derved fremme vækst og beskæftigelse.

2. Styrkelse og fornyelse af Fællesskabets Lissabonprogram

Fællesskabets første Lissabonprogram for perioden 2005-2008 skabte betydelige resultater. Der er f.eks. gjort fremskridt med hensyn til at forbedre de retlige rammer for det indre marked ved vedtagelse af tjenesteydelsesdirektivet og gennemførelse af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Kommissionen har også videreført sin dagsorden for bedre lovgivning for at beskære unødvendige omkostninger og fjerne hindringer for innovation. Der er blevet stillet betydeligt flere fællesskabsmidler til rådighed for vækst og beskæftigelse. Det nye regelsæt for programmerne for samhørighedspolitikken betyder, at der vil blive stillet ca. 210 mia. EUR til rådighed for investeringer i vækst og beskæftigelse i perioden 2007-2013, hvilket er en stigning på over 25% i forhold til perioden 2000-2006. I alt var mere end 87 ud af de 102 foranstaltninger, der blev annonceret i Fællesskabets oprindelige Lissabonprogram fra 2005, blevet ført ud i livet i midten af 2007. Der er også gjort en stor indsats fra Rådets og Europa-Parlamentets side for at fremskynde den interinstitutionelle beslutningsproces. Ud af de 18 lovgivningsinitiativer i den interinstitutionelle beslutningsproces, der blev identificeret i 2006-rapporten om Lissabonprogrammets gennemførelse [1], er 10 blevet vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

Selv om der har været en række succeser, har Fællesskabets Lissabonprogram 2005-2008 ikke altid givet et regelsæt, der var stærkt nok til fuldt ud at give prioritet til foranstaltninger under Lissabonprogrammet og fremskynde deres vedtagelse og gennemførelse. Fællesskabets Lissabonprogram blev ofte opfattet som alene Europa-Kommissionens reformprogram, mens dets gennemførelse kræver et fuldt engagement fra alle Fællesskabets institutioners og medlemsstaternes side.

Fællesskabets nye Lissabonprogram for perioden 2008-2010 søger at råde bod på disse mangler. Kommissionen foreslår derfor et stærkere prioriteret program, der kun omfatter 10 hovedmålsætninger, som det er muligt at opfylde i perioden 2008-2010. Disse målsætninger og tilhørende foranstaltninger bør alle:

· påvise at der opnås en betydelig ekstra gevinst på fællesskabsplan eller betydelige synergier med medlemsstaternes politikker og/eller andre politikker på EU-plan

· have en betydelig virkning for vækst og beskæftigelse, enten direkte eller ved at fremmeomstrukturering og tilpasning.

3. 10 hovedmålsætninger for Fællesskabets nye Lissabonprogram inden for de fire prioriterede områder

Kommissionen foreslår, at Fællesskabets Lissabonprogram for 2008-2010 skal indeholde ti hovedmålsætninger med tilhørende foranstaltninger baseret på de integrerede retningslinjer og de fire prioriterede områder.

10 hovedmålsætninger, der skal være opfyldt i 2010

1. Kommissionen vil foreslå en fornyet social og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden i midten af 2008, og den vil bidrage til at gøre noget ved kvalifikationskløften.

2. Kommissionen vil i 2008 fremsætte forslag om en fælles indvandringspolitik.

3. Fællesskabet vil vedtage en "akt om små virksomheder" for at frigøre SMV'ernes potentiale for vækst gennem hele deres livscyklus.

4. Fællesskabet vil bevæge sig mod målet om at have reduceret administrative EU-byrder med 25% i 2012 og gennemføre et ambitiøst forenklingsprogram.

5. Fællesskabet vil styrke det indre marked, skabe større konkurrence inden for tjenesteydelser og gennemføre yderligere foranstaltninger for at integrere markedet for finansielle tjenesteydelser.

6. Den "femte frihedsrettighed" (fri bevægelighed for viden) vil blive realiseret ved at skabe et ægte europæisk forskningsrum.

7. Fællesskabet vil forbedre rammebetingelserne for innovation.

8. Fællesskabet vil færdiggøre det indre marked for energi og vedtage klimaændringspakken.

9. Fællesskabet vil fremme en industripolitik rettet mod en mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug.

10. Fællesskabet vil forhandle bilateralt med vigtige handelspartnere for at åbne nye muligheder for international samhandel og investeringer og skabe et fælles rum for regler og standarder.

Bilaget indeholder en detaljeret liste over foranstaltninger, der er opdelt i tre kategorier:

· Foranstaltninger, der skal vedtages af Europa-Kommissionen.

· Foranstaltninger, der skal vedtages som prioriterede aktioner af andre institutioner.

· Foranstaltninger, der endnu ikke er gennemført.

Denne opdeling i kategorier fremhæver tydeligt de enkelte institutioners ansvar. Det foreslås, at disse foranstaltninger prioriteres af alle EU-institutionerne.

Kommissionen mener, at en fuld gennemførelse af Fællesskabets Lissabonprogram vil udgøre et væsentligt bidrag til en vellykket gennemførelse af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. En analyse af de langsigtede virkninger af foranstaltningerne i Fællesskabets Lissabonprogram tyder på, at deres gennemførelse vil kunne føre til en betydelig realvækst i EU's BNP [2]. Da foranstaltningerne i Fællesskabets Lissabonprogram virker ved at fremme produktivitet og konkurrence samt forbedre tilpasningsevnen, vil de medføre en permanent og bæredygtig realvækst i BNP og arbejdspladser.

Med henblik på at støtte de forskellige fællesskabspolitikker anført under de fire prioriterede områder nedenfor, er Fællesskabets egne indtægter blevet mobiliseret med fokus på vækst og beskæftigelse, mindskning af vækst-forskellene og økonomisk tilpasning, især i de nye medlemsstater og andre økonomisk dårligt stillede regioner. Disse ressourcer omfatter de europæiske samhørighedsprogrammer, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), programmet for livslang læring og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Midlerne fra Samhørighedsfonden beløber sig til ca. 347 mia. EUR i perioden 2007-2013 og midlerne fra ELFUL til ca. 91 mia. EUR. Øremærkning af midler fra strukturfondene har givet betydelige ekstramidler til strategien for vækst og beskæftigelse. For yderligere at øge løftestangsvirkningen af Fællesskabets udgifter skal fokus på Lissabonprioriteterne nøje overvåges og om nødvendigt yderligere styrkes i forbindelse med midtvejsevalueringerne af samhørighedsprogrammerne og ELFUL i 2010 i form af en finjustering af øremærkningen inden for de områder, hvor de bedste resultater opnås. Prioriteterne omfatter opgradering af kvalifikationer (herunder e-færdigheder), uddannelse og erhvervsuddannelse, kritiske infrastrukturinvesteringer, skabelse af løftestangsvirkninger for private investeringer og inddragelse af flere i informationssamfundet. Det skønnes, at der i 2015 vil være skabt ca. 2 millioner ekstra arbejdspladser som følge af strukturfondenes og samhørighedsfondenes investeringer [3].

3.1. Investering i mennesker og modernisering af arbejdsmarkederne

Målsætning 1: Kommissionen vil foreslå en fornyet social og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden i midten af 2008, der især skal omfatte uddannelse, migration og den demografiske udvikling, og som vil bidrage til at gøre noget ved kvalifikationskløften ved at forbedre overvågning og prognosticering af fremtidige kvalifikationsbehov.

Større investeringer i uddannelse og kvalifikationer er en forudsætning for, at folk kan leve et liv, som de selv er herre over. De er af kritisk betydning for Europas succes i globaliseringens tidsalder, og det er også en af de mest effektive måder til at sikre lige muligheder og bekæmpe ulighed og fattigdom. Udviklingen i befolkningsstrukturen vil yderligere øge presset på udbuddet af arbejdskraft, kvalifikationskløften og de offentlige socialbudgetter. I en sådan situation er det af afgørende betydning at forbedre uddannelse og kvalifikationer, både af hensyn til beskæftigelsesegnetheden og samhørigheden. Der er brug for en fornyet social og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden, der skal fokusere på uddannelse, migration og den demografiske udvikling, for at sikre et fællesskabsperspektiv i den måde, som disse spørgsmål gribes an på.

Ved at opfølge initiativet "nye kvalifikationer til nye job" [4] kan Kommissionen også bidrage til at forbedre afpasningen af arbejdsmarkedsbehovene og gøre noget med kvalifikationskløften gennem en hensigtsmæssig koordinering af prognosticeringsinstrumenter for bedre at foregribe arbejdsmarkedsudviklingen i hele EU. Selv om Fællesskabet allerede har igangsat forskellige projekter for at foregribe arbejdsmarkedsudviklingen og kvalifikationsbehovene, er det nu nødvendigt at forbedre koordineringen af disse initiativer for at give dem størst mulig virkning. Desuden vil udviklingen af kvalifikationer blive understøttet af EU-dækkende strategiske rammer for erhvervsuddannelsespolitikker og særlige foranstaltninger til at sikre kvaliteten af erhvervsuddannelserne.

For at sikre en mere effektiv afpasning af arbejdsmarkedsbehovene efter hinanden og gøre noget ved problemet med kvalifikationskløften skal Fællesskabet fjerne de betydelige lovgivningsmæssige hindringer, der i øjeblikket findes for det fælles arbejdsmarked. Blandt de vigtigste hindringer er den utilstrækkelige sammenlignelighed og gensidige anerkendelse af kvalifikationer samt begrænsninger med hensyn til overførsel af pensioner og sociale ydelser. En fjernelse af disse hindringer vil supplere medlemsstaternes bestræbelser på at fremme en bedre udnyttelse af kvalifikationer og udrydde uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer.

Foranstaltninger:

· Foreslå en fornyet social og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden i midten af 2008.

· Forstærke kvalifikationers gennemsigtighed, anerkendelse og sammenlignelighed og forbedre mulighederne for overførsel af pensioner og andre sociale rettigheder i hele EU.

· Forbedre mulighederne for at foregribe arbejdsmarkedstendenser og kvalifikationsbehov i hele EU.

Målsætning 2: Kommissionen vil i 2008 fremsætte forslag om en fælles indvandringspolitik.

Det er også nødvendigt for Fællesskabet at udvikle en fælles indvandringspolitik for bedre at kunne reagere på nuværende og fremtidige arbejdsmarkedsbehov. Selv om nettoindvandringen i EU er på mere end 1,5 millioner om året, befinder de fleste indvandrere sig i den del af arbejdsstyrken, der kun har få erhvervskvalifikationer. For at opfylde den stigende efterspørgsel efter arbejdstagere med bedre erhvervskvalifikationer og samtidig undgå et væld af konkurrerende ordninger uden større virkning i medlemsstaterne er det vigtigt med en fælles politik for økonomisk migration. Ved at forbedre EU-indvandrernes kvalifikationssammensætning vil de også bidrage bedre til EU-arbejdsmarkedets behov og være med til at reducere mangelen på visse kvalifikationer. Kommissionen har allerede fremsat indledende forslag, herunder forslag om at få højt kvalificeret arbejdskraft til EU ved hjælp af "blå kort"-ordningen. Kommissionen vil i 2008 fremme omfattende forslag om en fælles indvandringspolitik.

Foranstaltning:

· Bevæge sig mod vedtagelse af en fælles indvandringspolitik, der kan være med til at opfylde EU-arbejdsmarkedets behov, herunder en "blå kort"-ordning, der skal tiltrække arbejdstager med høje kvalifikationer.

3.2. Frigørelse af forretningsmulighederne, navnlig hos små og mellemstore virksomheder

Målsætning 3: Fællesskabet vil vedtage en "akt om små virksomheder" for at frigøre SMV'ernes potentiale for vækst i hele deres livscyklus.

Fællesskabet bør i 2010 have frigjort potentialet for vækst og beskæftigelse i SMV'er, der udgør mere end 99% af alle virksomheder og beskæftiger 67% af arbejdsstyrken i EU. Selv om der er mange foranstaltninger under Fællesskabets Lissabonprogram, der også vil være til gavn for SMV'erne, er det navnlig nødvendigt at gøre noget ved deres relative mangel på adgang til det indre marked og eksportmarkederne og at reducere deres administrative byrder. Fællesskabet vil derfor udarbejde og gennemføre en "akt om små virksomheder", der fastlægger kriterierne for og de konkrete foranstaltninger til støtte for SMV'er i hele deres livscyklus, navnlig gennem en særlig, privat selskabsvedtægt tilpasset til SMV'ernes behov; fritagelse for byrdefulde retlige krav (f.eks. indsamling af statistikker og dokumentation, moms- og regnskabskrav); lettere adgang til risikovillig kapital; beskyttelse af virksomhedernes ideer; støtte til rekruttering og omskoling af personale; fremme af deres deltagelse i offentlige udbud og FoU-programmer; tættere forbindelser til universiteter og forskningscentre; gøre virksomhedsoverdragelser lettere og give iværksættere en ny chance i tilfælde af virksomhedskonkurs.

Foranstaltninger:

· Vedtagelse af en "akt om små virksomheder", der fastlægger principperne for og de konkrete foranstaltninger til støtte for SMV'er i hele deres livscyklus.

· Gennemførelse af en særlig screening af gældende fællesskabsret set fra SMV'ernes side og indførelse af fritagelse for administrative krav i EU-lovgivningen, hvor dette er muligt.

Målsætning 4: Fællesskabet vil bevæge sig mod målet om at have reduceret administrative EU-byrder med 25% i 2012 og gennemføre et ambitiøst forenklingsprogram.

Fællesskabet vil færdiggøre dets omfattende revision af fællesskabsretten for at forenkle og fjerne unødigt byrdefulde krav til virksomhederne, samtidig med at lovgivningens oprindelige målsætninger opretholdes. Dette arbejde vil supplere medlemsstaternes bestræbelser på at opfylde deres forpligtelser om at have reduceret de administrative byrder med 25% i 2012. Når de administrative byrder reduceres får virksomhederne, især SMV'erne, mulighed for at bruge flere interne midler til investeringer, og der opstår et større incitament til tilpasning og innovation. Ved at videreføre forenklingspolitikken følger Fællesskabet fuldt ud subsidiaritetsprincippet og "tænk småt først"-princippet.

Foranstaltninger:

· Sikring af fuld gennemførelse af det løbende forenklingsprogram for allerede eksisterende fællesskabslovgivning for at fjerne unødvendigt byrdefulde krav til virksomhederne.

· Sikring af fuld gennemførelse af handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder i forbindelse med EU-lovgivningen. Alle tiltag efter den hurtige procedure, der var planlagt til 2007, bør være afsluttet inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2008.

Målsætning 5: Fællesskabet vil styrke det indre marked og skabe større konkurrence inden for tjenesteydelser samt gennemføre yderligere foranstaltninger for at integrere markedet for finansielle tjenesteydelser.

Det er klart godtgjort, at der i EU er mindre konkurrence på markedet for tjenesteydelser end på varemarkedet. Det er nødvendigt, at Fællesskabet stimulerer konkurrencen og øger effektiviteten for at sikre, at det indre marked for tjenesteydelser bliver en realitet. Medlemsstaternes fulde og rettidige gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet med støtte fra Kommissionen er af stor betydning. Dette vil i betydelig grad gøre det lettere for tjenesteydelsesleverandører at etablere sig og fremme den frie levering af tjenesteydelser ved at reducere de administrative byrder og fjerne eksisterende hindringer. Dette vil forbedre markedsadgangen, især for SMV'er, og øge både forbrugernes valg og deres adgang til tjenesteydelser. Rettidig standardisering og interoperabilitet er vigtige faktorer i det indre marked, især for ikt-varer og –tjenester. I denne forbindelse kan konkurrencepolitikken spille en supplerende rolle.

Analyser foretaget af Kommissionen, herunder i forbindelse med gennemgangen af det indre marked (Single Market Review), viser, at der er en række centrale netværksindustrier og -tjenester, der kræver særlig opmærksomhed, herunder posttjenester, el/gas, jernbaner, finansielle tjenesteydelser, elektronisk kommunikation samt detail- og engroshandelen. Kommissionen bør derfor styrke politikken for det indre marked og håndhævelsen af konkurrencepolitikken med det mål at øge produktiviteten og nedbringe forbrugerpriserne, samtidig med at forsyningspligttjenesterne sikres. Med henblik herpå er det nødvendigt for Kommissionen at styrke markedsovervågningen af nøglesektorer, herunder også virkningerne for forbrugerne, og gøre brug af alle tilgængelige værktøjer, herunder en forbrugerranglistning, der muliggør langsigtet overvågning af forbrugermarkederne. Der er også behov for en større indsats for at håndhæve allerede eksisterende lovgivning, sikre gennemskuelighed og garantere forbrugerne og andre købere reelle valgmuligheder. Generelt vil en forbedring af konkurrencen og effektiviteten inden for tjenesteydelser medføre en forbedring af konkurrenceevnen i hele økonomien.

Der er også brug for en større indsats fra Fællesskabets side for at integrere det europæiske marked for finansielle tjenesteydelser for at sikre, at man opnår de fulde fordele af euroens indførelse, og for at kunne tilbyde brugerne af finansielle tjenesteydelser flere og billigere produkter med en høj grad af forbrugerbeskyttelse. Til trods for succesen med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser er der stadig nogle segmenter i det finansielle system i EU, der er fragmenterede. Det fælles eurobetalingsområde skal stadig etableres, hindringer for en større aktivitet på tværs af grænserne og for konkurrence inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet skal fjernes, og det fælles regelsæt for engros- og investeringsmarkederne mangler stadig at blive færdiggjort og gennemført.

Der også et presserende behov for at styrke grænseoverskridende ordninger for finansielt tilsyn og krisestyring som følge af stigende uro og større ustabilitet på de finansielle markeder. Gennem en mere effektiv finansiel formidling vil det indre marked for finansielle tjenesteydelser samtidigt kunne reducere kapitalomkostningerne for låntagere og øge afkastgraden for indlånere. Et effektivt finansmarked er særlig vigtigt for medlemsstaterne i euroområdet, fordi det bliver lettere at justere og reallokere ressourcer og opnå større modstandsdygtighed mod pludselige økonomiske ændringer.

Der vil fortsat blive arbejdet på at reducere overholdelsesomkostninger, der er et resultat af den skattemæssige opsplitning af det indre marked, især for SMV'erne, samt på at give virksomheder mulighed for at vælge et EU-dækkende beskatningsgrundlag.

Foranstaltninger:

· Styrkelse af det indre marked og konkurrencen, øget overvågning af sektormarkeder og forbedret regulering, hvor dette er nødvendigt, især med fokus på de vigtigste industrier inden for tjenesteydelser og netværk.

· Sikre den fulde og rettidige gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet.

· Sikre gennemførelsen af det fælles eurobetalingsområde og fjerne hindringer, forøge konkurrencen inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet samt konsolidere det fælles regelsæt for de grænseoverskridende engros- og investeringsmarkeder.

· Styrke de eksisterende tilsynsordninger og videreføre arbejdet med at udvikle passende værktøjer for EU's finansielle institutioner til krisestyring på tværs af grænserne.

3.3. Investering i viden og innovation

Fællesskabet vil realisere en "femte frihedsrettighed" - nemlig fri bevægelighed for viden, der ligger i forlængelse af de fire andre frihedsrettigheder, dvs. den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital. Realiseringen af denne "femte frihedsrettighed" gennem etableringen af et europæisk rum for forskning og videregående uddannelse samt forbedring af de vigtigste rammebetingelser for innovation er nødvendig for at komme ud over fragmenteringen af nationale forsknings- og innovationspolitikker. Det er kun dette, der kan gøre det muligt for EU at blive ledende inden for forskning på verdensplan og blive mere tiltrækkende for private investeringer.

Målsætning 6: Fællesskabet vil realisere den "femte frihedsrettighed", fri bevægelighed for viden, ved at skabe et ægte europæisk forskningsrum.

For at realisere den "femte frihedsrettighed", fri bevægelighed for viden, og skabe et ægte europæisk forskningsrum i partnerskab med medlemsstaterne er det nødvendigt at styrke alle vidensamfundets tre elementer, nemlig forskning, innovation og uddannelse [5]. Øget fælles udnyttelse af forskningsressourcer sammen med og mellem medlemsstater på et grundlag med variabel geometri vil blive fremmet gennem fælles programmering og udvikling af lovgivningsrammer for oprettelse og drift af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Udviklingen af en fællesskabsstrategi og -ramme for internationalt samarbejde inden for videnskab og teknologi vil også øge EU's og medlemsstaternes samarbejde og betydning på internationalt niveau.

Der bør etableres et ægte fælles europæisk arbejdsmarked for forskere, baseret på idéen om et "europæisk pas", som vil forbedre forskernes karrieremuligheder, rekruttering på tværs af grænserne og mobilitet. Dette vil supplere medlemsstaternes bestræbelser på at styrke og reformere sektoren for videregående uddannelser og vil fremme netværksopbygning og samarbejdet mellem universiteter, forskningsorganisationer og erhvervslivet.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er også et centralt element i denne strategi, der integrerer uddannelse, forskning og innovation. På denne måde vil det komme til at udgøre en model for fremme af åben innovation og deling af viden mellem offentlige forskningsorganisationer og industrien. Generelt vil skabelsen af et europæisk forskningsrum give stordriftsfordele, bidrage til en mere effektiv allokering af ressourcer og medføre betydelige positive afsmitningsvirkninger på tværs af grænser til gavn for alle medlemsstater.

Foranstaltninger:

· Samle FoU-ressourcer for at sikre den mest effektive anvendelse af dem ved senest ved udgangen af 2008 at aftale områder for fælles programmer og senest ved udgangen af 2010 at udsende fælles indkaldelser af projektforslag.

· Forbedre mobiliteten over grænserne og forskernes karrieremuligheder på grundlag af et europæisk "pas".

· Sikre at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bliver fuldt operationelt.

· Igangsætte en ny generation af forskningsfaciliteter i verdensklasse ved inden udgangen af 2009 at udarbejde en køreplan for lanceringen af aftalte fællesprojekter. For de projekter, der er af global interesse, indlede en dialog med interesserede internationale partnere i løbet af 2008.

Målsætning 7: Fællesskabet vil forbedre rammebetingelserne for innovation, især med hensyn til venturekapital og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Det er nødvendigt, at Fællesskabet forbedrer de vigtigste rammebetingelser for innovation ved gennemførelse af sin bredt baserede innovationsstrategi [6]. Dette omfatter f.eks. udvikling af lead markets inden for nye teknologier, styrkelse af rammerne for intellektuel ejendomsret og fremskyndelse af fastsættelsen af interoperable standarder.

Det er især nødvendigt, at Fællesskabet skaber gunstigere betingelser for finansiering af innovation for at fremme en mere udbredt fremkomst af højinnovative SMV'er og fremme udviklingen af lead markets inden for nye teknologier som f.eks. lavkulstofteknologier. Udviklingen af en EU-ordning for venturekapital er et centralt element. Fællesskabet skal arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at fjerne eksisterende regel- og skattehindringer for venturekapitalfondes investeringer på tværs af grænserne. Det skal også bidrage til at bygge bro over egenkapitalgabet gennem risikobaseret finansiering i den tidlige fase. Den Europæiske Investeringsfonds garantiprogram for SMV'er bør udvides betydeligt, så der opnås en løftestangsvirkning for mikrokreditter og mezzaninfinansiering [7]. Det vurderes, at en forøgelse af den gennemsnitlige anvendelse af venturekapital i EU til niveauet for de i øjeblikket bedste resultater vil fremskaffe yderligere 20 mia. EUR om året til venturekapitalinvesteringer.

Fællesskabet skal også arbejde på at forbedre anvendelsen og beskyttelsen af immaterielle aktiver, især intellektuelle ejendomsrettigheder, som også er med til at skaffe finansiering. Patentsystemet i EU lider stadig under en fordyrende og byrdefuld fragmentation, som bremser overførsel og spredning af viden og innovation i EU [8]. Ved at styrke dets effektivitet og håndhævelse sikres der et afkast på FoU-investeringer, hvilket er et incitament for FoU-aktiviteter, finansielle investeringer og kommercialisering af innovation. En forbedret fællesskabsordning for patenter, herunder skabelsen af et fællesskabspatent og forbedring af ordninger til afgørelse af patentsager, vil ikke blot sænke omkostningerne ved patentregistrering betydeligt men vil også skabe større juridisk klarhed.

Foranstaltninger:

· Fremme af et EU-marked for venturekapital.

· Fremme investeringsberedskab og SMV'ernes adgang til finansiering.

· Skabelsen af et fællesskabspatent og forbedring af systemet til afgørelse af patentsager, så omkostningerne ved patentregistrering reduceres betydeligt og den juridiske sikkerhed øges.

3.4. Energi og klimaændringer

Målsætning 8: Fællesskabet vil færdiggøre det indre marked for energi og vedtage klimaændringspakken for at skabe rammerne for en reduktion af udledningen af drivhusgasser med mindst 20% og opnå, at 20% af energiforbruget i 2020 dækkes af vedvarende energi.

Over for den stigende globale konkurrence om energiforsyninger, og for at opfylde de ambitiøse mål for 2020 om reduktion af drivhusgasser og forøgelse af andelen af vedvarende energi, er det nødvendigt, at EU skaber et ægte EU-dækkende indre energimarked og en bred ordning for handel med emissionsrettigheder. Skabelsen af et indre energimarked vil øge effektiviteten og forbedre energisikkerheden. Tidligere liberaliseringer af nationale energimarkeder har ikke altid ført til stor konkurrence. Den fulde gennemførelse af eksisterende lovgivning og den reelle adskillelse af produktion og levering fra driften af netværk er nødvendig for yderligere at øge konkurrencen og effektiviteten ved at give nye konkurrenter adgang til markedet. Desuden er det nødvendigt at styrke de energiregulerende myndigheders uafhængighed og samarbejde og fjerne de tekniske hindringer for markedsintegration, især ved i betydeligt omfang at styrke den grænseoverskridende sammenkoblingskapacitet med det formål at fremskaffe tilstrækkelig transmissionskapacitet til at integrere nationale markeder. Hensigten er at skabe reelle incitamenter for de investeringer på 1 000 mia. EUR i en ny generation af anlæg og bedre grænseoverskridende sammenkoblinger, som der er behov for inden for de næste 20 år. Det indre energimarked skal suppleres af en omkostningseffektiv ordning for handel med emissionsrettigheder for at sikre opfyldelsen af målene for reduktionen af drivhusgasser i 2020 og af fællesskabsrammer for omkostningseffektiv udvikling af vedvarende energi, så andelen af vedvarende energi kommer op på 20% i 2020.

Foranstaltninger:

· Vedtagelse af lovgivningspakken om det indre elektricitets- og gasmarked senest i maj 2009 for at skabe et indre energimarked, der fremmer konkurrence og investeringer, styrker de energiregulerende myndigheders uafhængighed og samarbejde, samt fjernelse af tekniske hindringer for markedsintegration.

· Vedtagelse af lovgivningspakken om opfyldelse af EU's mål med hensyn til drivhusgasser og vedvarende energi senest i maj 2009.

Målsætning 9: Fællesskabet vil fremme en industripolitikrettet mod en mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug ved at fokusere på vedvarende energi og ressourceeffektive lavkulstofprodukter, -tjenesteydelser og -teknologier.

Det Europæiske Råds ambitiøse klimamål for 2020 vil kræve hidtil usete investeringer i nye lavkulstofteknologier og medføre grundlæggende ændringer i EU's økonomi. Der er brug for en stor fællesskabsindsats for at sikre udviklingen af et dynamisk indre marked for miljøteknologier, især lavkulstofteknologier og energi-/ressourceeffektive teknologier. Medlemsstaternes bestræbelser på at fremme disse industrier lider uundgåeligt af den mangel på markedsmuligheder og stordriftsfordele, som vil kunne opnås gennem udviklingen af et ægte EU-marked for produkter, tjenesteydelser og teknologier inden for miljøområdet. En succes forudsætter derfor en ny EU-dækkende strategi for en bæredygtig industri, som skal sikre overgangen til en lavkulstof- og ressourceeffektiv økonomi [9].

Nye markeder bør stimuleres ved gennemførelse af lead market-strategier på områder som bæredygtige bygge- og anlægsarbejder, genbrug, biobaserede produkter og vedvarende energi. Sådanne strategier vil øge efterspørgslen efter miljøteknologier, hvilket giver betydelige miljømæssige og økonomiske gevinster. De vil også omfatte en tidlig udvikling af dynamiske EU-standarder for det indre marked på miljøområdet, hvilket vil medføre forbedret konkurrenceevne, efterhånden som sådanne standarder accepteres internationalt. Andre instrumenter er mærkningskrav og fremme af grøn indkøbspolitik. Der bør også anvendes fællesskabsmidler til at skabe en løftestangseffekt med hensyn til finansieringsmidler fra den private sektor til forskning og kommercialisering af lavkulstofprodukter og -teknologier, f.eks. venturekapital til finansiering af ren teknologi. Sammen med ordningen for handel med emissioner ville en revidering af energibeskatningsdirektivet kunne sikre, at energibeskatningen bliver et mere og mere effektivt og understøttende instrument for EU's energi- og klimamål og bidrager til sådanne politikkers omkostningseffektivitet. Desuden bør muligheden for at anvende andre skatteinstrumenter, herunder momsen, til at fremme lavenergiprodukter også undersøges.

Foranstaltninger:

· Etablere et indre marked for miljøteknologier og fremme udviklingen af europæiske lead markets for energi-/ressourceeffektiv teknologi.

· Revidere energibeskatningsdirektivet for bedre at sammenkæde det med EU's mål på energi- og miljøområdet.

· Revidere foranstaltninger til styrkelse af offentlige indkøb af højtydende miljøvenlige produkter, teknologier og tjenester, herunder også med hensyn til bygninger.

4. Den eksterne dagsorden

Målsætning 10: Samtidig med arbejdet med at afslutte de multilaterale Doha-forhandlinger om samhandel vil Fællesskabet forhandle bilateralt med vigtige handelspartnere for at åbne nye muligheder for international samhandel og investeringer, forbedre markedsadgangen med fokus på lande og sektorer, hvor der stadig er betydelige hindringer, og skabe et fælles rum for regler og standarder.

Fællesskabet er fortsat fast besluttet på yderligere at nedbryde hindringer for handel og investeringer og indtager en fast holdning mod illoyal konkurrence inden for handel og investering og mod konkurrenceforvridninger. En vellykket afslutning af Doha-runden vil være det bedste middel til at opnå dette. Alle til rådighed stående instrumenter vil blive anvendt til at sikre, at Europas åbenhed opretholdes og modsvares af øget adgang til tredjelandes markeder. Kommissionen vil hvert år rapportere om aktiviteter med hensyn til markedsadgang og identificere lande og sektorer, hvor der stadig er betydelige hindringer, og tage spørgsmålet op med de pågældende lande. Hvis problemerne vedvarer, vil man overveje at anvende Fællesskabets handelsinstrumenter og/eller tage sagen op i WTO.

Fællesskabet er fast besluttet på at forme globaliseringen på en sådan måde, at det opnår de største fordele og deler disse med dets partnere. Det er nødvendigt, at Fællesskabet samarbejder yderligere med de vigtigste handelspartnere, herunder nabolande og nye vækstlande, og fortsat fremmer regional økonomisk integration med de nærmeste lande. Bilaterale handelsaftaler med de vigtigste handelspartnere, herunder nabolande (som f.eks. forhandlingerne om en udvidet aftale med Ukraine) og nye vækstlande, gør det muligt for EU at gå videre end WTO-forpligtelserne og tage fat på ambitiøse bestemmelser for samarbejde på regeludstedelsesområdet og i baglandet. I øjeblikket forhandles der frihandelsaftaler med Sydkorea, Indien og ASEAN-landene, og andre forhandlinger er planlagt. En partnerskabsaftale med Kina vil forbedre markedsadgangen for EU-virksomheder og fremme konvergens på regeludstedelsesområdet. Disse aftaler vil stimulere international handel og investeringer, øge konkurrencen og få forbrugerpriserne til at falde. Desuden omfatter forhandlingerne om en associeringsaftale med Mercosur, Det Andinske Fællesskab og Centralamerika vigtige dele om samhandel og andre økonomiske forbindelser. Disse forhandlinger kan sammen med udvidede dialoger om politikker også bidrage til yderligere at fremme en bæredygtig udvikling i partnerlandene, fælles værdier og internationalt aftalte sociale og miljømæssige standarder, herunder anstændige arbejdsbetingelser.

Etableringen af et stabilt område med fælles regler sammen med vigtige handelspartnere som f.eks. USA (inden for rammerne af Det Transatlantiske Økonomiske Råd) vil igangsætte en proces hen imod harmonisering af bestemmelser og standarder, især med hensyn til nye teknologier, som i sidste ende vil være til gavn for alle handelsnationer. Dette vil medføre en betydelig reduktion af erhvervslivets omkostninger ved at reducere ikke-toldmæssige hindringer og stimulere samhandelen. Der er også brug for en indsats for at forbedre effektiviteten af håndhævelsessystemet for intellektuelle ejendomsrettigheder til bekæmpelse af efterligninger. De vigtigste initiativer er øget samarbejde med vigtige handelspartnere for at styrke toldsamarbejdet og støtte håndhævelsen i de vigtigste af de lande, hvor efterligningerne kommer fra, f.eks. gennem den fælles EU/USA-aktionsstrategi om intellektuelle ejendomsrettigheder og afslutning af forhandlingerne om en ny Handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (Anti-Counterfeiting Trade Agreement – ACTA).

Foranstaltninger:

· Fremme ambitiøse bilaterale aftaler med vigtige handelspartnere og fremme af integration med nabolande og kandidatlande gennem udviklingen af et fælles økonomisk rum.

· Potentiel anvendelse af Fællesskabets handelsinstrumenter som opfølgning af Kommissionens årlige rapportering om markedsadgang.

· Fuld udvikling af potentialet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd og samarbejde med andre vigtige handelspartnere om at skabe et fælles område med kompatible regler og standarder.

· Forbedre effektiviteten af håndhævelsessystemet for intellektuelle ejendomsrettigheder til bekæmpelse af efterligninger gennem en multilateral handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA).

5. Sikring af opfyldelsen af Fællesskabets Lissabonprogram

Fællesskabets Lissabonprogram præsenterer de vigtigste økonomiske reformmålsætninger for perioden 2008-2010, som kan levere det største bidrag til vækst og beskæftigelse på fællesskabsplan, samtidig med at det støtter og supplerer de nationale bestræbelser. Denne strategiske dagsorden bør ligge til grund for alle EU-institutionernes arbejde med fællesskabsdimensionen af vækst- og beskæftigelsesstrategien. Selv om andre foranstaltninger også kan bidrage, er foranstaltningerne under Fællesskabets Lissabonprogram blevet identificeret som de mest hastende og mest betydende for en økonomisk reform, som kan gennemføres i perioden 2008-2010. Kommissionen foreslår derfor to nøgleelementer til sikring af opfyldelsen af programmet:

For det første er det af afgørende betydning, at Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen når til enighed om de strategiske reformmål og -foranstaltninger. Europa-Parlamentet og de kommende formandskaber for Rådet bør derfor opfordres til at give højeste prioritet til Fællesskabets Lissabonmål og -foranstaltninger.

For det andet er en nøje overvågning af gennemførelsen af Fællesskabets Lissabonprogram absolut nødvendig for at sikre en rettidig gennemførelse. Dette kunne ske ved at rapportere om Fællesskabets fremskridt med hensyn til økonomiske reformer i en årlig gennemførelsesrapport, der vurderer, med hvor stor succes Fællesskabet gennemfører de konkrete foranstaltninger, der er anført i den vedhæftede tabel. Dette ville være et vigtigt bidrag til den multilaterale gennemgang af overvågningsresultaterne om efteråret, fordi det giver mulighed for en systematisk screening af fremskridt på fællesskabsplan samtidig med en tematisk vurdering af reformer på medlemsstatsniveau. Europa-Parlamentet bør også opfordres til at vurdere de opnåede fremskridt. Dette kunne indgå i Kommissionens årlige statusrapport, som kunne indeholde råd om, hvorvidt det vil være nødvendigt at ajourføre Fællesskabets Lissabonprogram. På grundlag heraf bør Det Europæiske Råds forårsmøde gøre status og om nødvendigt fastsætte nye retningslinjer som led i dets årlige overordnede vurdering af vækst- og beskæftigelsesstrategien.

Europa-Kommissionen opfordrer derfor:

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til at godkende forslaget til Fællesskabets Lissabonprogram 2008-2010, navnlig ved at:

· bekræfte de 10 hovedmålsætninger for fællesskabsindsatsen og de foranstaltninger, der er foreslået for hver målsætning

· acceptere hvert år at gøre status over resultaterne og fastlægge retningslinjer

· give prioritet til de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de 10 hovedmålsætninger.

· BILAG

Integrated Guidelines Number | | Key Objectives | | Measures to be adopted by the European Commission | | Measures to be adopted as priority action by other institutions (EP, Council) | | Measures to be implemented |

| | | | | | | | |

Guideline 20 (Matching of Labour ,Market needs), 21 (Flexicurity), 23 (Investment in Human Capital), & 24 (Education and training systems) | | The Commission will propose a renewed Social Agenda by mid-2008, particularly covering education, migration, and demographic evolutions, and help to address the skills gap by improving the monitoring and forecasting of future skills requirements | | | | Proposal for a DIRECTIVE on Portability of pensions - possible political agreement at the Council (end of 2007 ) | | |

| | | | | | | | Ensure progressive removal of transitional restrictions on the free movement of workers from the new Member States (by 2011) |

| | | | Revision of REGULATION on Portability of social security rights (2nd half 2009 ) | | Projected adoption (2nd half 2010) | | |

| | | | | | | | Monitor the implementation of the RECOMMENDATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the establishment of the European Qualifications Framework for lifelong learning (Projected adoption: February 2008): Member States are asked to relate national qualifications systems to the EQF by 2010 |

| | | | | | | | DIRECTIVE- Monitoring the implementation of the Professional Qualifications Directive – Deadline for implementation by Member States:20 October 2007 |

| | | | | | | | Ensure the implementation of the basic skills communication (by 2010) |

| | | | RECOMMENDATION on EU-wide credit system transfer and accumulation systems for vocational training (March 2008) | | Projected adoption (March 2010) | | |

| | | | RECOMMENDATION on quality assurance in vocational education and training (March 2008) | | Projected adoption (March 2010) | | |

| | | | | | | | EU-wide inventory and monitoring system for on-going anticipation of future skills requirements in the context of "new skills for new jobs" initiative -Implementation in the course of 2008 and 2009 |

| | | | | | | | Ensure effective implementation of the Flexicurity common principles including the review "flexicurity: 3 years after". |

| | | | | | | | |

Guideline 20 (Matching of Labour ,Market needs) | | The Commission will make proposals for a common policy on immigration in 2008 | | | | Proposal for a DIRECTIVE Entry of highly skilled workers; "Blue Card" | | |

| | | | DIRECTIVE setting conditions of entry of seasonal workers (end 2008) | | Projected adoption (End 2010) | | |

| | | | | | | | |

Guideline 15 (SMEs) | | The Community will adopt a Small Business Act to unlock the growth potential of SMEs throughout their life-cycle | | Measures following Communication on "Small Business Act" (May /June 2008) | | Projected adoption (2010) | | |

| | | | Proposal for a Directive on the Small Company Statute(2nd half 2008) | | Projected adoption (2nd half 2010.) | | |

| | | | | | | | |

Guideline 14 (Better regulation) | | The Community will move towards the target to reduce EU administrative burdens by 25% by 2012 and implement an ambitious simplification programme | | Rolling SIMPLIFICATION PROGRAMME (2006-2009) including 109 actions (2009) | | Pending proposals from SIMPLIFICATION PROGRAMME | | |

| | | | Proposals to reduce administrative burdens following administrative burden mapping and measurement of EC legislation and related transposition measures (2007-2008) in 13 priority areas. Proposals in 2008-2010. | | | | |

| | | | | | First batch of fast track administrative burden reduction actions | | First batch of fast track administrative burden reduction actions in comitology |

| | | | Proposal for next batch of fast track actions alongside the strategic review on better regulation(January 2008) | | | | |

| | | | | | | | |

Guideline 9 (Information Society), 12 (Internal Market) &13 (Open Markets) | | The Community will strengthen the single market, increase competition in services, and take further steps to integrate the financial services market | | | | Proposal for a DIRECTIVE Revision of the regulatory framework for electronic communications and services Projected adoption (2009) | | |

| | | | | | | | Market monitoring in key markets |

| | | | | | | | DIRECTIVE amending Directive 97/67/EC concerning the full accomplishment of the internal market of Community postal services (Implementation 2011/ 2013) |

| | | | | | | | DIRECTIVES - Third Package on Rail (Implementation by 2009) |

| | | | | | | | DIRECTIVE on services in the internal market - Implementation by the MSs 28 December 2009 |

| | | | | | | | Actions to improve implementation of single market following Communication on the application of Community Law (SMR) |

| | | | Proposals to allow companies to choose an EU-wide tax base (3rd Q 2008) | | Projected adoption (3rd Q 2010) | | |

| | | | | | | | Follow up of Retail banking (including payment cards and payment systems) and Business Insurance Sector Inquiries |

| | | | Measures to promote the creation of an EU mortgage credit market following a communication (White paper 19/12/07) | | Projected adoption (2009) | | |

| | | | Proposal for a DIRECTIVE amending Directive 85/611 on EU harmonised investment funds- UCITS (February 2008) | | Projected adoption (February 2010) | | |

| | | | | | | | DIRECTIVE - Monitoring Implementation of MiFiD- Entered in force 1 November 2007 |

| | | | Measures to ensure the realisation of Single Payments Area following a communication (2nd Q 2008) | | Projected adoption (2010) | | |

| | | | Strengthening EU arrangements for financial stability, through review of cooperation obligations, (End 2008) | | Projected adoption (2010) | | |

| | | | | | Proposal for a DIRECTIVE Solvency II -on the taking-up and pursuit of the business of Insurance and Reinsurance Projected adoption (End 2008) | | |

| | | | Proposal for a DIRECTIVE - Amendments to Directive 2006/48/EC and 2006/49/EC Capital Requirements(October 2008) | | Projected adoption (October 2010) | | |

| | | | | | | | |

Guideline 7 (R&D) | | The Community will make the "fifth freedom" (the free movement of knowledge) a reality and create a genuine European Research area. | | Framework REGULATION -Legal framework for construction and operation of pan-European research infrastructures(July 2008) | | Projected adoption (July 2010) | | |

| | | | Legislative and other proposals following Communication on "Partnership for a European researchers' passport for mobility and career development"(April 2008) | | Projected adoption (2010) | | |

| | | | | | Implementation of legal and financial decision on European Institute of Innovation and Technology Projected adoption (2nd Q 2008) | | |

| | | | Measures for preparation of joint programming of research following a communication (September 2008) | | Projected adoption (2010) | | |

| | | | | | | | |

Guideline 8 (Innovation) | | The Community will improve the framework conditions for innovation, in particular for venture capital and intellectual property rights. | | Measures for mutual recognition process following Communication on "Removing regulatory obstacles to cross-border investments by venture capital funds"(December 2007) | | Projected adoption ( 2010) | | |

| | | | | | Proposal for a COUNCIL REGULATION on the Community Patent and additional measures to set up an EU wide jurisdictional system for patent litigation Projected adoption (2010) | | |

| | | | | | | | The Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises initiative (JEREMIE) |

| | | | | | | | EIF - The High Growth and Innovative SME Facility (GIF): risk capital for innovative SMEs in their early stages (GIF1-€ 255m) and in their expansion phase (GIF2-€ 299 m) |

| | | | | | | | EIF- The SME Guarantee Facility, providing loan guarantees to encourage banks to make more debt finance available to SMEs, (€506 m) |

| | | | | | | | EIF-The Seed Capital Action and the Partnership Action: helping to reinforce the capacity of financial intermediaries to invest in and lend to SMEs. (€69 m) |

| | | | | | | | |

Guideline 11 (Environment), 12 (Internal Market) 13 (Open Markets) & 16 (Infrastructure) | | The Community will complete the internal market for energy and adopt the climate change package in order to put in place the framework to achieve at least a 20% reduction in greenhouse gas emissions and reach a 20% renewables energy share by 2020. | | | | Proposal for a DIRECTIVE amending Directive 2003/54/EC concerning common rules for the internal market in electricity Projected adoption (end 2009) | | |

| | | | | | Proposal for a DIRECTIVE amending Directive 2003/55/EC concerning common rules for the internal market in natural gas Projected adoption (end 2009) | | |

| | | | | | Proposal for a REGULATION establishing an Agency for the Cooperation of Energy Regulators Projected adoption (end 2009) | | |

| | | | | | Proposal for a REGULATION amending Regulation (EC) No 1228/2003 on conditions for access to the network for cross-border exchanges in electricity Projected adoption (end 2009) | | |

| | | | | | Proposal for a REGULATION amending Regulation (EC) No 1775/2005 on conditions for access to the natural gas transmission networks Projected adoption (end 2009) | | |

| | | | | | | | Follow up measures to the energy sector inquiry |

| | | | | | | | |

Guideline 10 (Industrial Base) & 11 (Environment) | | The Community will promote an industrial policy geared towards more sustainable production and consumption, focusing on renewable energies and low-carbon and resource-efficient products, services and technologies. | | Proposal for a DIRECTIVE - Amending the Emission Trading Directive, 2003/87/EC(January, 2008) | | Projected adoption (January 2010) | | |

| | | | Legislative proposal on Carbon Capture and Geological Storage (CCS)(January, 2008) | | Projected adoption (January 2010) | | |

| | | | Proposal for a DIRECTIVE - Review of the Energy Taxation Directive(4th Q 2008) | | Projected adoption (4th Q 2010) | | |

| | | | Proposal for a DIRECTIVE on the promotion of renewable energy(January 2008) | | Projected adoption (January 2010) | | |

| | | | | | | | Initially 14 Implementing DIRECTIVES for priority product groups for adoption of minimum energy performance standards (eco-design requirements)(Comitology until 2011) |

| | | | Revision of DIRECTIVES on Energy labelling and household appliances(2008) | | Projected adoption (2010) | | |

| | | | Measures to strengthen the Public Procurement of high-performance environmentally-friendly products, technologies and services-following communication (Green Public Procurement(1st Q 2008 ) | | Projected adoption (2010) | | |

| | | | | | | | - 7th Framework Programme (2007-13): €2.3 billion for energy, €1.8 billion for environment (including climate change)- Competitiveness and Innovation Programme (CIP) (2007-13), Entrepreneurship and Innovation Programme (EIP) € 430 million for eco-innovation and Intelligent Energy for Europe (IEE) €730 million |

| | | | Legislative proposals following the "Sustainable industrial policy/Sustainable consumption policy", notably extension of EUP Directive(March 2008) | | Projected adoption (March 2010) | | |

| | | | | | | | |

Guideline 13 (Open Markets) | | Whilst working to conclude the Doha multilateral trade negotiations, the Community will negotiate bilaterally with key trading partners to open up new opportunities for international trade and investment, improve market access focussing on countries and sectors where significant barriers remain, and create a common space of regulatory provisions and standards. | | International Agreement - Conclusion of the most important bilateral FTAs (ASEAN, India, South Korea) | | |

| | | | International Agreement - New Partnership and Cooperation Agreement (PCA) with China | | |

| | | | | | |

| | | | Bilateral Cooperation EU-USA- Transatlantic Economic Council | | |

| | | | Bilateral regulatory cooperation with US, Japan, China and Russia | | |

| | | | | | |

| | | | | | EU-US Action Strategy on IPR enforcement |

| | | | Multi-party Agreement - Anti Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) | | |

| | | | | | | | |

| | Monitoring and strengthening of spending on Growth and Jobs (earmarking) | | | | | | European Cohesion Policy Funds (mid-term review 2010) |

| | | | | | | | European Agricultural Fund for Rural Development (mid-term review 2010) |

| | | | | | | | Lifelong learning Programme |

| | | | | | | | European Globalisation Adjustment Fund |

| | | | | | | | |

[1] “Community Lisbon Programme: Technical Implementation Report 2006” - SEK(2006) 1379.

[2] Jf. arbejdsdokumentet “Spillovers and complementarities in the context of the Lisbon Growth and Jobs Strategy including the economic effects of the Community Lisbon Programme”, i hvilket det skønnes, at den økonomiske virkning af foranstaltningerne i Fællesskabets Lissabonprogram vil have øget realvæksten i EU's BNP med indtil 2¾ procentpoint i 2020. Da disse undersøgelsesresultater imidlertid bygger på forskellige økonomiske modeller, metoder, datakilder og forudsætninger, skal de naturligvis fortolkes med forsigtighed.

[3] Europa-Kommissionen (2007). Fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed.

[4] "Nye kvalifiaktioner til nye job", konklusioner fra Rådets møde (uddannelse) den 15. november 2007.

[5] FoU/innovation var en central udfordring i 24 ud af 25 medlemsstater i de nationale reformprogrammer i 2005.

[6] "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU”. Ni strategiske strategiske prioriteter for innovation på EU-plan". Rådets (konkurrenceevne) konklusioner af 4. december 2006.

[7] Den Europæiske Investeringsfonds program for 2006 beløb sig til lidt over 2 mia. EUR og hjalp omkring 180 000 SMV'er i hele EU.

[8] De gennemsnitlige omkostninger til behandling og oversættelse af patenter i EU er mere end 10 gange så høje som i USA og Japan.

[9] Kommissionens meddelelse "Midtvejsevaluering af industripolitikken. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" - KOM(2007) 374 af 4.7.2007.

--------------------------------------------------