Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2010P0018

Sag anlagt den 22. december 2010 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Norge (Sag E-18/10)

EUT C 58 af 24.2.2011, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 58/11


Sag anlagt den 22. december 2010 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Norge

(Sag E-18/10)

2011/C 58/05

Den 22. december 2010 anlagde EFTA-Tilsynsmyndigheden, ved Xavier Lewis og Ólafur Jóhannes Einarsson som partsrepræsentanter for EFTA-Tilsynsmyndigheden, Rue Belliard 35, 1040 Bruxelles, Belgien, sag mod Norge ved EFTA-Domstolen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden anmoder EFTA-Domstolen om at fastslå følgende:

1)

Kongeriget Norge har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterleve EFTA-Domstolens dom i sag E-2/07, EFTA-tilsynsmyndigheden mod Norge, og har derved tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 33 i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol.

2)

Kongeriget Norge tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige og faktiske omstændigheder samt anbringender:

Norge har i henhold til søgsmålet tilsidesat EFTA-Domstolens dom af 30. oktober 2007 i sag E-2/07 ved efter afsigelsen af denne dom ikke at have truffet passende foranstaltninger til at sikre udbetaling af korrekt beregnede pensioner til alle, der led skade på grund af Norges tilsidesættelse som fastslået i dommen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden fastslår, at de norske myndigheder aldrig har afvist eller sat spørgsmålstegn ved forpligtelsen til at finde en løsning på problemerne for dem, der ulovligt blev frataget deres rettigheder fra og med 1. januar 1994 som fastslået af EFTA-Domstolen.

EFTA-Tilsynsmyndigheden finder, at det har taget Norge for lang tid at efterleve dommen af 30. oktober 2007. Selv om det vil kunne være vanskeligt at afslutte nogle eller — endog — mange af de enkelte sager og kræve grundig sagsbehandling, er det klart, at de norske myndigheder ikke har taget de krævede skridt og afsat tilstrækkelige ressourcer til at efterkomme dommen hurtigt.


Top