EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2008P0002

Sag anlagt den 21. februar 2008 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Republikken Island (Sag E-2/08)

EUT C 113 af 8.5.2008, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/18


Sag anlagt den 21. februar 2008 af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Republikken Island

(Sag E-2/08)

(2008/C 113/15)

Den 21. februar 2008 anlagde EFTA-Tilsynsmyndigheden, repræsenteret ved Niels Fenger og Florence Simonetti som befuldmægtigede, sag mod Republikken Island ved EFTA-Domstolen.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)

Det fastslås, at Republikken Island ved inden for den foreskrevne frist ikke at have vedtaget eller underrettet Tilsynsmyndigheden om de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den retsakt, der er nævnt i punkt 1a i kapitel XXIV i bilag II til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/26/EF af 21. april 2004 om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner), som tilpasset til EØS-aftalen ved protokol 1 hertil, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i denne retsakt og EØS-aftalens artikel 7.

2)

Republikken Island tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Retlige og faktiske omstændigheder samt anbringender:

Sagen vedrører manglende gennemførelse af direktiv om miljøbeskyttelse.

EFTA-Tilsynsmyndigheden anfører, at Islands regering ikke har forelagt nogen oplysninger, der viser, at direktivet er blevet gennemført i islandsk lovgivning.

EFTA-Tilsynsmyndigheden anfører, at Islands regering ikke har bestridt, at direktivet ikke er blevet gennemført.


Top