EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2012/052/07

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6452 — Nomura/HLV/DLP/DLA/DLL) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 52 af 22.2.2012, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 52/14


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6452 — Nomura/HLV/DLP/DLA/DLL)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 52/07

1.

Den 10. februar 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved NIH (Guernsey) Limited (»NIH«, Guernsey), der kontrolleres af Nomura Holdings, Inc. (»Nomura«, Japan), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over Hamburger Lebensversicherung Aktiengesellschaft (»HLV«, Tyskland), Delta Lloyd Pensionskasse Aktiengesellschaft (»DLP«, Tyskland), Delta Lloyd Anlagemanagement GmbH (»DLA«, Tyskland) og Delta Lloyd Lebensversicherung Aktiengesellschaft (»DLL«, Tyskland), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

NIH: et nyligt oprettet holdingselskab med hjemsted på Guernsey

Nomura: koncern med aktiviteter inden for finansielle instrumenter, bank- og forvaltningsvirksomhed, forsikringsvirksomhed, andre finansielle tjenester og beslægtede områder samt forskning inden for økonomi, finansielle markeder, kapitalmarkeder og infrastruktur

HLV: livsforsikring

DLP: livsforsikring, udelukkende pensionsprodukter

DLA: formueforvaltning

DLL: livsforsikring.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6452 — Nomura/HLV/DLP/DLA/DLL sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


Top