Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/297/51

    Sag C-474/07: Sag anlagt den 25. oktober 2007 — Europa-Parlamentet mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    EUT C 297 af 8.12.2007, p. 31–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.12.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 297/31


    Sag anlagt den 25. oktober 2007 — Europa-Parlamentet mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    (Sag C-474/07)

    (2007/C 297/51)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved K. Bradley og U. Rosslein, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Sagsøgerens påstande

    Annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 915/2007 af 31. juli 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (1), og

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Europa-Parlamentet besluttede i 2002 som medlovgiver sammen med Rådet, at visse gennemførelsesforanstaltninger vedrørende luftfartssikkerhed ikke skulle offentliggøres. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har anvendt bestemmelserne forkert ved systematisk at undlade at offentliggøre gennemførelsesforanstaltninger, som det ikke er nødvendigt at hemmeligholde. Med vedtagelse af forordning nr. 915/2007 har Kommissionen fejlfortolket sine beføjelser i henhold til forordning nr. 2320/2002, tilsidesat artikel 254 EF og principperne om demokrati, åbenhed og offentliggørelse af retsakter, skabt retsusikkerhed og undladt at give en gyldig begrundelse.


    (1)  EUT L 200, s. 3.


    Top