Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/248/08

Nye nationale sider på euromønter i omløb

EUT C 248 af 23.10.2007, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 248/10


Nye nationale sider på euromønter i omløb

(2007/C 248/08)

Rådet for Den Europæiske Union traf den 10. juli 2007 afgørelse om, at Republikken Malta opfylder betingelserne for at indføre euroen den 1. januar 2008 (1).

Republikken Malta vil derfor udstede euromønter fra den 1. januar 2008 med forbehold af Den Europæiske Centralbanks godkendelse af omfanget heraf (jf. artikel 106, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere de parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (2).

10, 20 og 50 cent-mønterne og 1 og 2 euro-mønterne udstedes af Republikken Malta med euromønternes nye fælles side (3). De laveste pålydender (1, 2 og 5 cent-mønterne) vil blive udstedt med den originale fælles side, idet den fælles side på disse pålydender ikke er blevet ændret.

Image

Medlemsstat: Republikken Malta

Udstedelsesstart: Januar 2008

Beskrivelse:

1 EUROCENT — 2 EUROCENT — 5 EUROCENT

I midten af mønten er afbildet alteret i det forhistoriske tempel i Imnajdra på baggrund af et vandret dekorativt mønster. Landets navn »MALTA« og årstallet »2008« er indgraveret under alteret. Gravørens initialer »NGB« ses på højre side under det dekorative mønster. EU-flagets tolv stjerner omkranser afbildningen og inskriptionen.

10 EUROCENT — 20 EUROCENT — 50 EUROCENT

I midten af mønten er afbildet Maltas emblem. Landets navn »MALTA« og årstallet »2008« er indgraveret i en afbrudt halvcirkel på henholdsvis venstre og højre side oven over emblemet. Afbildningen og inskriptionen er omgivet af en ring af koncentriske cirkler, hvori er afbildet EU-flagets tolv stjerner.

1 EURO — 2 EURO

I møntens indre cirkel er afbildet det ottetakkede malteserkors på baggrund af lodrette striber. Bogstaverne »MALTA« ses mellem de seks øverste takker i korset og årstallet »2008« mellem de to nederste takker. På møntens ydre side ses EU-flagets tolv stjerner.

Randskrift på 2 euro-mønten: 2 ★★, gentaget seks gange, skiftevis opad og nedad, hvor Image står for et ottetakket malteserkors.


(1)  Rådets beslutning 2007/503/EF af 10. juli 2007 i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, om Maltas tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2008 (EUT L 186 af 18.7.2007, s. 32).

(2)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, og EUT C 254 af 20.10.2006, s. 6, for en henvisning til de øvrige euromønter.

(3)  Jf. EUT C 225 af 19.9.2006, s. 7.


Top