Sag anlagt den 30. marts 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Polske Republik

(Sag C-170/07)

(2007/C 183/26)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Hottiaux og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Polske Republik

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Artikel 28 EF forbyder kvantitative indførselsrestriktioner mellem medlemsstaterne såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkninger. Ifølge Domstolens praksis skal ved manglende harmonisering »enhver regulering af handelen i medlemsstaterne, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen inden for Fællesskabet […] anses for en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner«.

En foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion er i strid med artikel 28 EF, såfremt den ikke er berettiget i henhold til artikel 30 EF eller, ifølge Domstolens retspraksis, tvingende almene hensyn.

Den polske færdselslov (prawo o druchu drogowym) stiller krav om teknisk kontrol inden den første indregistrering af køretøjer i Polen. Da nye køretøjer er fritaget fra denne forpligtelse, er det i praksis alene brugte biler indført fra andre medlemsstater, som er underlagt denne forpligtelse til teknisk kontrol inden deres indregistrering i Polen. Følgelig udgør dette krav en foranstaltning, som forskelsbehandler køretøjer indført fra andre medlemsstater i forhold til indenlandske køretøjer. Desuden opkræver de polske myndigheder for denne tekniske kontrol et betydeligt gebyr, som er næsten dobbelt så højt som for den periodiske tekniske kontrol af indenlandske køretøjer af samme kategori. Ifølge Kommissionen har de polske myndigheder ikke givet en tilfredsstillende begrundelse for denne forskel. I lyset af retspraksis skal nationale bestemmelser, som pålægger importerede varer yderligere omkostninger sammenlignet med tilsvarende indenlandske varer, anses for en begrænsning af samhandelen inden for Fællesskabet i den i artikel 28 EF forudsatte betydning.

For at berettige en sådan foranstaltning skal medlemsstaten godtgøre, at den er nødvendig og står i forhold til formålet. I henhold til artikel 30 EF må en sådan foranstaltning ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

I den forbindelse har Kommissionen anført, at den omstændighed, at køretøjet er blevet anvendt på offentlige veje siden det sidste periodiske teknisk kontrol, kan begrunde, at der med henblik på beskyttelse af menneskers liv og sundhed foretages en kontrol på tidspunktet for køretøjets indregistrering, hvorved det fastslås, at køretøjet ikke indblandet i en ulykke og er i god teknisk stand. Medlemsstaterne kan derfor underkaste køretøjerne teknisk kontrol inden indregistrering, dog på den betingelse, at kravet ikke udgør en vilkårlig forskelsbehandling, dvs. vedrøre såvel køretøjer indført fra andre medlemsstater som indenlandske køretøjer, som befinder sig i samme situation. Hvis de nationale retsforskrifter ikke stiller krav om teknisk kontrol af indenlandske køretøjer anmeldt til registrering under samme omstændigheder som køretøjer indført fra andre medlemsstater, vil en sådan bestemmelse skulle anses for en vilkårlig forskelsbehandling.

Endvidere er Kommissionen af den opfattelse, at de polske bestemmelser, som begrænser samhandelen inden for Fællesskabet, ikke kan begrundes i beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, idet de ikke opfylder kravet om nødvendighed og forholdsmæssighed.

Hvis et køretøj har undergået teknisk kontrol i en af medlemsstaterne, er alle medlemsstater for det første forpligtet til i henhold til ækvivalensprincippet og princippet om gensidig anerkendelse i artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 96/96/EF at anerkende det herfor meddelte bevis, som om medlemsstaten selv havde udstedt det. Kommissionen må tilbagevise de polske myndigheders argument, hvorefter den periodiske tekniske kontrol gennemført i andre medlemsstater er ugyldig. Bemærkningen i registreringsdokumenterne om, at køretøjet er afmeldt, har ikke til formål at annullere alle tekniske kontroller og andre beviser vedrørende køretøjets tekniske tilstand, da afmeldelsen af køretøjet slet intet har at gøre med dets tekniske tilstand. For det andet ville en selektiv kontrol stå bedre i forhold til beskyttelsen af færdselssikkerheden, såfremt den kun vedrørte de køretøjer indført fra andre medlemsstater, for hvilke der er grund til at antage, at de udgør en fare for færdselssikkerheden eller miljøet. For det tredje deler Kommissionen ikke den polske regerings opfattelse, hvorefter den tekniske kontrol er nødvendig med henblik på at identificere køretøjerne og bekæmpe kriminalitet. Ifølge Kommissionen er det ikke nødvendigt med en særlig teknisk kontrol, hvis omkostninger er næsten dobbelt så høje som omkostningerne ved den periodiske tekniske kontrol, for at bestemme køretøjets kategori, underkategori, anvendelsesformål og type. Disse oplysninger er sædvanligvis allerede indeholdt i køretøjets dokumenter, som forelægges de polske registreringsmyndigheder. For det fjerde tilbageviser Kommissionen de polske myndigheders argument vedrørende Wiener-konventionen. Det har ingen betydning for Republikken Polens forpligtelser i forhold til Fællesskabet, at der ikke findes tilsvarende bestemmelser på internationalt niveau.