Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/129/48

    Sag F-37/07: Sag anlagt den 23. april 2007 — Cros mod Domstolen

    EUT C 129 af 9.6.2007, p. 28–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.6.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 129/28


    Sag anlagt den 23. april 2007 — Cros mod Domstolen

    (Sag F-37/07)

    (2007/C 129/48)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Alexia Cros (Howald, Luxembourg) (ved avocat E. Reveillaud)

    Sagsøgt: De Europæiske Fællesskabers Domstol

    Sagsøgerens påstande

    Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 19. juli 2006 om udnævnelse af sagsøgeren til tjenestemand på prøve som juridisk oversætter fra den 1. september 2006, for så vidt som sagsøgeren herved indplaceredes i lønklasse AD7.

    Det fastslås, at sagsøgeren med tilbagevirkende kraft fra datoen for udnævnelsen den 1. september 2006 indplaceres i lønklasse A*10 svarende til lønklasse LA6 før Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (1) trådte i kraft.

    Det fastslås, at sagsøgerens karriere i det hele genoprettes med tilbagevirkende kraft fra den 1. september 2006.

    De Europæiske Fællesskabers Domstol tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse, der er støttet på artikel 12 i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten, udgør en tilsidesættelse af:

    Meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve CJ/LA/24 (2), hvorefter de personer, der bestod prøven, ville blive indplaceret i lønklasse LA7/LA6,

    ligebehandlingsprincippet og

    princippet om beskyttelse af den berettigede forventning samt principperne om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og omsorg.


    (1)  EUT L 124 s. 1.

    (2)  EFT C 182 A af 31.7.2002, s. 1.


    Top