14.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/20

—

Dommen afsagt af Retten i Første Instans den 16. november 2006 i sag T-333/03, Masdar (UK) Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ophæves i sin helhed.

—

Kommissionen tilpligtes at betale

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

1.

Retten har foretaget urigtig retsanvendelse ved at betegne appellanten som blot at have handlet i henhold til kontraktmæssige forpligtelser i forhold til Helmico, hvormed Retten frifandt Kommissionen for appellantens påstand støttet på ugrundet berigelse og negotiorum gestio. Retten har herved ikke taget hensyn til appellantens ret til at færdiggøre kontrakterne om underleverance den 2. oktober 1998.

2.

Retten har, uanset om appellanten handlede i henhold til en kontraktmæssig forpligtelse over for Helmico, foretaget urigtig retsanvendelse, idet den ikke tog hensyn til dels (i) den omstændighed, at Kommissionen ikke var en almindelig kontraherende part, men i henhold til artikel 21 i finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) havde bemyndigelse til at foretage tilbagesøgning, dels (ii) og hvordan denne bemyndigelse udøves af Kommissionen.

3.

Retten har foretaget urigtig retsanvendelse ved at lægge til grund, (i) at appellanten ikke kan anses at have handlet velgørende, (ii) at Kommissionen selv kunne håndtere projektet, (iii) og at det kræves, at en person, der påberåber sig princippet om negotiorum gestio, nødvendigvis må handle uden hovedpersonens vidende.

4.

Rettens konklusioner vedrørende dels påstandene om ugrundet berigelse og negotiorum gestio, dels påstanden om berettigede forventninger er usammenhængende.

5.

Retten har, ved at frifinde Kommissionen for appellantens påstand om erstatningsansvar på grund af fejl eller undladelse, begået en fejl, idet den har fundet, at appellanten ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis, eftersom sagen taler for sig selv hvad angår denne sag, særligt de særlige omstændigheder, hvor Kommissionen udøver sine tilbagesøgningsbeføjelser i henhold til finansforordningen.

6.

Retten har begået en fejl ved at finde, (i) at der ikke var beviser for, at de forsikringer, appellanten støttede sig til, var blevet meddelt ved mødet den 2. oktober 1998, og (ii) at det var højst usandsynligt, at sådanne forsikringer blev afgivet.

7.

Retten har foretaget urigtig retsanvendelse, idet den har fundet, at Kommissionens undladelse af at foretage referat af mødet den 2. oktober 1998 medførte, at dette møde var uformelt, og Retten afskrev ved denne urigtige retsanvendelse muligheden for, at Kommissionen havde meddelt sådanne forsikringer på den ene eller anden måde. Endvidere tog Retten uberettiget hensyn til at den måde, hvorpå forsikringerne blev afgivet, og tog urigtigt ikke højde for den egentlige sammenhæng, dvs. en sammenhæng, hvor Kommissionen havde forpligtet sig til ikke at gøre mere end at betale for arbejde udført i henhold til en ordentligt indgået kontraktmæssig beskrivelse, og for hvilken Kommissionen allerede havde et budget.