27.1.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 20/2

1a.

Er en forvaltningsmyndighed kompetent til under fravigelse af embedsdyrlægens erklæring, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 615/98 (1), at beslutte, at den dyretransport, som embedsdyrlægens erklæring vedrører, ikke er i overensstemmelse med de betingelser, der følger af bestemmelserne i direktiv 91/628/EØF (2)?

1b.

Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende:

Gælder der i henhold til fællesskabsretten særlige betingelser for forvaltningsmyndighedens udøvelse af denne kompetence, og i bekræftende fald hvilke?

2.

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Skal en forvaltningsmyndighed i en medlemsstat ved vurderingen af, om der består et krav på restitution, for eksempel som bestemt i forordning (EF) nr. 800/1999 (3), besvare spørgsmålet, om en transport af levende dyr overholder dyrevelfærdsbestemmelserne i fællesskabsforskrifterne, på grundlag af de i medlemsstaten gældende krav eller på grund af de krav, der gælder i den stat, som er flagstat for det skib, hvormed de levende dyr transporteres, og som har udstedt en autorisation for dette skib?

3.

Forpligter fællesskabsretten til prøvelse af egen drift — det vil sige prøvelse på grundlag af anbringender, der falder uden for dem, der er fremført under tvisterne — på grundlag af anbringender, der er udledt af forordning (EF) nr. 1254/1999 (4) og forordning (EF) nr. 800/1999?

4.

Skal ordene »dyrevelfærdsbestemmelserne i fællesskabsforskrifterne overholdes« i artikel 33, stk. 9 i forordning (EF) nr. 1254/1999 fortolkes således, at såfremt det fastslås, at et skib under transporten af levende dyr var så tungt lastet, at den i henhold til de relevante velfærdsbestemmelser tilladte lastning af skibet blev overskredet, er dyrevelfærdsbestemmelserne i fællesskabsforskrifterne kun overtrådt med hensyn til det antal dyr, hvormed den tilladte lastning er overskredet, eller må det antages, at disse bestemmelser er overtrådt med hensyn til samtlige transporterede levende dyr?

5.

Medfører den effektive gennemførelse af fællesskabsretten, at princippet om, at en person, der anlægger en sag, ikke ved at anlægge denne sag må sættes i en ringere stilling end den, som han ville have været i uden at have anlagt denne sag — et princip, som er forankret i de nederlandske processuelle bestemmelser i forvaltningssager — må vige ved en prøvelse af egen drift på grundlag af fællesskabsrettens bestemmelser?