26.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/37

—

Kommissionens beslutning nr. K(2005)2939 af 26. juli 2005 annulleres, for så vidt den nedsætter det tilskud, der i medfør af forordning (EØF) nr. 4028/86 var ydet Azienda Agricola Le Canne s.r.l. i henhold til beslutning nr. K(90)1923/99 af 30. oktober 1990.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det tab, der hævdes at være lidt, og som mindst udgør beløbet på de andele af støtten, der endnu ikke er udbetalt, tillige med den rente, sagsøgeren er afkrævet af banker for hele den støtte, der oprindelig var skyldig i henhold til beslutning nr. K(90)1923/99 af 30. oktober 1990, fra datoen for den annullerede beslutning af 27. oktober 1995, indtil hele det skyldige støttebeløb er betalt.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Indledningsvis har sagsøgeren gjort en forældelsesindsigelse gældende vedrørende de påståede uregelmæssigheder i forbindelse med de administrative foranstaltninger, der er fremført af Kommissionen med henblik på nedsættelsen af støtten, som allerede var tildelt til medfinansiering. Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (1).

2.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat pligten til at opfylde annullationsdommen af 5. marts 2002 (2), idet den, i den nye beslutning, der træder i stedet for den annullerede beslutning af 11. juli 2000, ganske vist kunne foretage en fornyet undersøgelse af alle de faktiske omstændigheder, men inden for de grænser og med de proceduremæssige begrænsninger, der følger af klagen af 23. november 1999, hvis behandling ikke er afsluttet på grund af annulleringen af den nævnte beslutning. Den kunne imidlertid ikke rejse nye klagepunkter, der ikke tidligere var forudset.

Desuden har Kommissionen, selvom den implicit har erkendt, at størstedelen af beløbet, som blev nedsat i den beslutning om nedsættelse af tilskud, der blev annulleret, stadig var skyldigt, ikke anerkendt at skylde morarenter af de beløb, der ulovligt blev nægtet udbetalt.

3.

For det tredje har sagsøgeren anført den omstændighed, at den påberåbte artikel 44, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 4028/86 ikke under de betingelser, der udtømmende er opregnet for nedsættelse af tilskuddet, nævner den uregelmæssighed, der tilskrives sagsøgeren i den anfægtede beslutning, nemlig det forhold, at entreprenørvirksomheden under udførelsen af det støtteberettigede arbejde har erhvervet en andel af den støttemodtagende virksomheds selskabskapital.

4.

Med sit fjerde anbringende anfægter sagsøgeren, med påberåbelse af en tilsidesættelse af lighedsprincippet, proportionalitets- og rimelighedsprincippet og princippet om de frie kapitalbevægelser, subsidiært den vilkårlige karakter af kriteriet, hvormed Kommissionen har beregnet den anfægtede nedsættelse, idet den har anvendt samme nedsættelse for samtlige af de pågældende perioder uden nogen sondring, og uden nogen sondring til det forhold, at entreprenørvirksomhedens procentvise andel af den modtagende virksomheds selskabskapital varierede gradvist i tidens løb.