Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/296/22

    Sag C-297/05: Sag anlagt den 22. juli 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

    EUT C 296 af 26.11.2005, p. 11–11 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    26.11.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 296/11


    Sag anlagt den 22. juli 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

    (Sag C-297/05)

    (2005/C 296/22)

    Processprog: nederlandsk

    Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. juli 2005 anlagt sag mod Kongeriget Nederlandene af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel van Beek og Désirée Zijlstra, som befuldmægtigede.

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

    1.

    Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF og 30 EF, idet det stiller krav om, at et motorkøretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, skal undergå teknisk kontrol inden det kan indregistreres i Nederlandene, mens der ikke stilles krav om en sådan kontrol ved overdragelse af et i Nederlandene indregistreret motorkøretøj til en anden i Nederlandene bosiddende ejer eller indehaver.

    2.

    Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

    Den i Nederlandene foreskrevne tekniske kontrol af et motorkøretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, som en betingelse for indregistrering i Nederlandene kan ikke begrundes med henvisning til de hensyn, der er nævnt i artikel 30 EF, eller tvingende hensyn, der er anerkendt i Domstolens praksis.


    Top