Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/093/67

    Sag T-47/05: Sag anlagt den 31. januar 2005 af Pilar Ange Serrano m.fl. mod Europa-Parlamentet

    EUT C 93 af 16.4.2005, p. 36–36 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    16.4.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 93/36


    Sag anlagt den 31. januar 2005 af Pilar Ange Serrano m.fl. mod Europa-Parlamentet

    (Sag T-47/05)

    (2005/C 93/67)

    Processprog: fransk

    Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 31. januar 2005 anlagt sag mod Europa-Parlamentet af Pilar Ange Serrano, Luxembourg, Jean-Marie Bras, Luxembourg, Dominiek Decoutere, Wolwelange (Luxembourg), Armin Hau, Luxembourg, Adolfo Orcajo Teresa, Bruxelles, og Francisco Javier Solana Ramos, Woluwe-Saint-Lambert (Belgien), ved avocat Eric Boigelot.

    Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

    Annullation af afgørelsen vedrørende sagsøgernes nye indplacering i lønklasse, som blev meddelt dem ved en henholdsvis udateret og ikke underskrevet skrivelse fra generaldirektøren for personalet.

    Annullation af alle retsakter, der følger efter og/eller står i forbindelse med denne afgørelse, også selv om de fremkommer efter anlæggelsen af denne sag.

    Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en erstatning, der efter billighed fastsættes til 60 000 EUR for hver sagsøger, idet der tages forbehold for en forhøjelse og/eller nedsættelse af beløbet under sagen.

    Europa-Parlamentet tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

    Sagsøgerne er alle tjenestemænd ved Europa-Parlamentet, som har bestået udvælgelsesprøver med henblik på overgang fra en kategori (fra kategori D til kategori C, eller fra kategori C til kategori B) forud for ikrafttrædelsen af vedtægtsændringen den 1. maj 2004. Sagsøgerne har gjort gældende, at deres omplacering i lønklasse ifølge den nye vedtægt er mindre gunstig for dem end den omplacering, de ville have opnået, hvis de ikke havde bestået de pågældende udvælgelsesprøver.

    Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet først fremført en ulovlighedsindsigelse mod forordning 723/2004 (1) om ændring af vedtægten, som er baseret på tilsidesættelse af begrundelsespligten og af principperne om retssikkerhed, om beskyttelse af den berettigede forventning, om proportionalitet og om ligebehandling. Sagsøgerne har ligeledes anført, at Europa-Parlamentet ved vedtagelsen af de anfægtede afgørelser hverken har overholdt omsorgspligten eller princippet om god forvaltningsskik.


    (1)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (EFT L 124 af 27.4.2004, s. 1.).


    Top