Sag anlagt den 21. januar 2005 af Halcor Metal Works S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-21/05)

(2005/C 82/66)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. januar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Halcor Metal Works S.A., Athen (Grækenland), ved barrister I.S. Forrester og lawyers A.P. Schulz og A. Komninos.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har anfægtet den bøde, virksomheden er blevet pålagt ved Kommissionens beslutning af 3. september 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, EF i sag C/E-1/38-069, der omhandler tre adskilte overtrædelser inden for VVS-kobberrørssektoren.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande for det første anført, at virksomhedens handlinger ikke begrundede en bøde. Ifølge sagsøgeren indebar virksomhedens handlinger ikke en adfærd, der kunne begrunde en bøde i henhold til artikel 81 EF, idet den blev udsat for tvang fra beslutningens andre adressater og idet virksomhedens deltagelse i kartellet, som et eksport- og vækstorienteret foretagende, var nødtvungen og passiv.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at udgangspunktet for bøden var åbenbart urigtigt fastsat og i strid med ligebehandlingsprincippet. Sagsøgeren har anført, at hvor de andre virksomheder i beslutningen beskyldes for at have deltaget i tre adskilte overtrædelser, er sagsøgeren kun blevet beskyldt for at have deltaget i en overtrædelse, men på trods af dette er bødens grundbeløb beregnet på samme måde for alle adressaterne. Sagsøgeren har også gjort gældende, at virksomheden ikke styrkede aftalen og at det var med urette, at overtrædelsens geografiske rækkevidde ifølge beslutningen omfattede Grækenland.

Sagsøgeren har yderligere anført, at forhøjelsen på grund af varighed udgør et åbenbart fejlskøn og en retlig fejl.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at den pålagte bøde var uforholdsmæssig, set i forhold til de bøder, som beslutningens andre adressater blev pålagt og set i lyset af sagsøgerens særlige forhold. Sagsøgeren har i denne forbindelse henvist til, at virksomheden frivilligt ophørte med at deltage i møderne i 1999, to år før Kommissionen hørte rygter om kartellet, at sagsøgeren kun kortvarigt deltog i møderne, at sagsøgerens tilstedeværelse var passiv, og at virksomheden havde givet Kommissionen fuld dokumentation, der blev lagt til grund for meddelelsen af klagepunkter og beslutningen.