Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/228/58

    Sag C-300/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 13. juli 2004 af Raad van State i sagen M.G. Eman og O.B. Sevinger mod borgmesteren og kommunalbestyrelsen i Haag

    EUT C 228 af 11.9.2004, p. 28–29 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    11.9.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 228/28


    Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 13. juli 2004 af Raad van State i sagen M.G. Eman og O.B. Sevinger mod borgmesteren og kommunalbestyrelsen i Haag

    (Sag C-300/04)

    (2004/C 228/58)

    Ved dom afsagt den 13. juli 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 15. juli 2004, har Raad van State i sagen M.G. Eman og O.B. Sevinger mod borgmesteren og kommunalbestyrelsen i Haag forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

    1.

    Finder traktatens anden del anvendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, og som er hjemmehørende eller bosiddende i et land eller territorium, der hører til OLT, jf. artikel 299, stk. 3, EF, og som opretholder særlige forbindelser med denne medlemsstat?

    2.

    I benægtende fald, kan medlemsstaterne i lyset af bestemmelsen i artikel 17, stk. 1, andet punktum, EF frit tildele deres statsborgerskab til personer, som er hjemmehørende eller bosiddende i OLT som omhandlet i artikel 299, stk. 3, EF?

    3.

    Skal artikel 19, stk. 2, EF, bl.a. henset til artikel 189 og artikel 190, stk. 1, EF, fortolkes således, at egenskaben unionsborger — bortset fra de i de nationale retsordener ikke usædvanlige undtagelser i forbindelse med bl.a. fortabelse af valgret og valgbarhed i forbindelse med strafferetlig domfældelse og umyndiggørelse — uden videre medfører valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentet (også når de pågældende er hjemmehørende eller bosiddende i OLT)?

    4.

    Er artikel 17 og artikel 19, stk. 2, EF, set i indbyrdes sammenhæng og sammenholdt med tillægsprotokollens artikel 3, stk. 1, som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til hinder for, at personer, der ikke er unionsborgere, har valgret og er valgbare til Europa-Parlamentet?

    5.

    Stiller fællesskabsretten krav til den form for kompensation, der skal gives, såfremt de nationale domstole — bl.a. på grundlag af de svar, som De Europæiske Fællesskabers Domstol giver på ovenstående spørgsmål — når til det resultat, at personer, som er hjemmehørende eller bosiddende i De Nederlandske Antiller og Aruba, og som er nederlandske statsborgere, med urette ikke er blevet optaget på valglisten for de valg, der blev afholdt den 10. juni 2004?


    Top