Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/228/50

    Sag C-279/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 4. juni 2004 af Retten i Hørsholm i sagen Anklagemyndigheden mod Steffen Ryborg

    EUT C 228 af 11.9.2004, p. 25–25 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    11.9.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 228/25


    Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 4. juni 2004 af Retten i Hørsholm i sagen Anklagemyndigheden mod Steffen Ryborg

    (Sag C-279/04)

    (2004/C 228/50)

    Ved kendelse afsagt den 4. juni 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 28. juni 2004, har Retten i Hørsholm i sagen Anklagemyndigheden mod Steffen Ryborg forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

    l.a

    Skal EF-traktatens artikel 39, artikel 49, og artikel 10 fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for, at en medlemsstat kræver indregistrering af et motorkøretøj, når køretøjet tilhører en arbejdsgiver med hjemsted i en nabomedlemsstat, og benyttes af arbejdstageren, der har bopæl i førstnævnte medlemsstat, i forbindelse med sit arbejde og i sin fritid i begge medlemsstater?

    l.b

    For det tilfælde at det ved vurderingen af spørgsmål 1.a. skal tillægges vægt, om en eventuel privat brug af køretøjet er accessorisk i forhold til den erhvervsmæssige brug af køretøjet, bedes det oplyst, efter hvilke kriterier den nationale ret kan afgøre, om den ikke strengt erhvervsmæssige brug af køretøjet er accessorisk i forhold til den erhvervsmæssige brug, når det lægges til grund, at køretøjet benyttes erhvervsmæssigt, jf. herved Domstolens udtalelse i sag C-127/86, Yves Ledoux, Saml. 1988 side 3741, præmis 18.


    Top