Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/217/43

    Sag T-192/04: Sag anlagt den 28. maj 2004 af Flex Equipos de Descanso SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    EUT C 217 af 28.8.2004, p. 23–24 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    28.8.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 217/23


    Sag anlagt den 28. maj 2004 af Flex Equipos de Descanso SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    (Sag T-192/04)

    (2004/C 217/43)

    Processprog: engelsk

    Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. maj 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Flex Equipos de Descanso SA, Madrid (Spanien), ved lawyer R. Ocquet.

    Den anden part i sagen for appelkammeret var Legget & Platt, Inc.

    Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

    Afgørelse truffet den 18. marts 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 333/2003-1 annulleres, og afgørelsen omgøres, for så vidt som den afviste det af indsigeren fremlagte bevis, og for så vidt som den forkastede indsigelse B-386088.

    Sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret, og dette pålægges at afvise registrering af EF-varemærkeansøgning nr. 1607167 »LURA-FLEX« for alle de af ansøgningen omfattede varer.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

    Ansøger om EF-varemærket:

    Legget & Platt, Inc.

    EF-varemærket, der søges registreret:

    Ordmærket »LURA-FLEX« for varer i klasse 6 og 20 (fjedersystemer til anbringelse i møbler, senge, madrasser og stolepolstring; møbler, senge, sengeudstyr, madrasser, …) (nr. 1607167).

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

    Fabricas Lucia Antonio Betere SA, nu Flex Equipos de Descanso SA.

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

    De spanske varemærkeregistreringer for figurmærket »FLEX« for varer i klasse 6 og 20 (byggematerialer af metal, sengebunde af metal; senge, blandede madrasser med fjedre af metal, møbler, …) såvel som disse tegns omdømme for alle slags senge, madrasser og puder.

    Indsigelsesafdelingens afgørelse:

    Indsigelsen forkastes.

    Appelkammerets afgørelse:

    Afslag på klagen fra Flex Equipos de Descanso.

    Søgsmålsgrunde:

    Tilsidesættelse af regel 18, stk. 2, og regel 22, stk. 4, i Kommissionens forordning nr. 2868/95  (1) og af indsigerens ret til kontradiktion i medfør af forordningens regel 18 samt tilsidesættelse af artikel 8 i Rådets forordning nr. 40/94  (2).


    (1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

    (2)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).


    Top