Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/217/38

    Sag T-180/04: Sag anlagt den 25. maj 2004 af Przedsiebiorstwo Polmos Bialystock mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    EUT C 217 af 28.8.2004, p. 21–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    28.8.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 217/21


    Sag anlagt den 25. maj 2004 af Przedsiebiorstwo Polmos Bialystock mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    (Sag T-180/04)

    (2004/C 217/38)

    Processprog: engelsk

    Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. maj 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Przedsiebiorstwo Polmos Bialystock, Bialystock (Polen), ved lawyer C. Bercial Arias.

    Den anden part i sagen for appelkammeret var V & S Vin & Sprit AB.

    Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

    Afgørelse truffet den 16. marts 2004 af Første Appelkammer i sag R 430/2003-1, der stadfæster indsigelsesafdelingens afgørelse nr. 1200/2003, hvorved indsigelse nr. B 432 635 tages til følge, annulleres.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne ved indsigelsessagen og ved sagen for appelkammeret.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

    Ansøger om EF-varemærket:

    Sagsøgeren.

    EF-varemærket, der søges registreret:

    Figurmærket »ABSOLWENT B GRADUATE VODKA WÓDKA« for varer i klasse 33 (øl m.v.).

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

    V & S Vin & Sprit AB

    Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

    Det nationale ordmærke »ABSOLUT«.

    Indsigelsesafdelingens afgørelse:

    Registrering afslås.

    Appelkammerets afgørelse:

    Klagen afslås.

    Søgsmålsgrunde:

    Artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 2, litra c), i forordning nr. 40/94  (1) kan ikke finde anvendelse. Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at de omhandlede tegn ikke ligner hinanden.


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).


    Top