1.   

Udgør Europa-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Ungarn på den anden side, som blev indgået den 16. december 1991 og offentliggjort i EFT L 347 af 31. december 1993, et lovligt, gyldigt og tilstrækkeligt retsgrundlag for Det Europæiske Fællesskab til at vedtage aftalen om beskyttelse af vinbetegnelser, der blev indgået den 29. november 1993 (EFT L 337 af 31.12.1993) mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ungarn, også når henses til artikel 65, stk. 1, den fælles erklæring nr. 13 og bilag XIII (punkt 3, 4 og 5) til Europa-aftalen, som blev indgået i 1991, vedrørende den eventuelle suverænitet og kompetence, som er forbeholdt de enkelte medlemsstater med hensyn til nationale geografiske betegnelser for deres egne agroindustrielle produkter, herunder vinprodukter, og som udelukker enhver overførelse af suverænitet og kompetence på dette område til Det Europæiske Fællesskab?

2.   

Må aftalen om beskyttelse af vinbetegnelser, som er indgået den 29. oktober 1993 mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ungarn (EFT 1993, L 337), som indeholder bestemmelser om beskyttelse af geografiske betegnelser, der henhører under området for industriel og kommercielle ejendomsrettigheder – når tillige henses til udtalelse nr. 1/94 fra De Europæiske Fællesskabers Domstol om EF's enekompetence – anses for ugyldig og uanvendelig i fællesskabsretten i betragtning af, at aftalen ikke er blevet ratificeret af hver enkelt af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater?

3.   

Såfremt Fællesskabets aftale fra 1993 (EFT 1993, L 337) som helhed bør anses for lovlig og anvendelig, bør forbuddet mod at anvende betegnelsen »Tocai« i Italien efter 2007, som fremgår af brevvekslingen mellem de kontraherende parter i forbindelse med aftalens indgåelse (og som er knyttet til denne), da anses for ugyldig og uanvendelig, fordi den strider mod de bestemmelser om enslydende angivelser, som er fastsat i samme aftale fra 1993 (jf. artikel 4, stk. 5, og den til aftalen knyttede protokol)?

4.   

Skal den anden fælleserklæring, som er knyttet til aftalen fra 1993 (EFT 1993 L 337), hvoraf fremgår, at de kontraherende parter ikke på forhandlingstidspunktet var opmærksomme på, at der fandtes enslydende angivelser for europæiske og ungarske vine, anses for en klart fejlagtig opfattelse af de faktiske forhold (under hensyn til, at de italienske og ungarske betegnelser for »Tocai«-vin har været anvendt side om side i århundreder, at de officielt blev anerkendt i 1948 i en aftale mellem Italien og Ungarn, og først derpå er blevet optaget i fællesskabsbestemmelserne), hvilket efter artikel 48 i Wiener-konventionen om traktatretten medfører annullation af den del af aftalen fra 1993, som indeholder forbud mod at anvende betegnelsen Tocai i Italien?

5.   

Skal TRIPS-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (EFT L 336 af 21.11.1994), der er indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og som trådte i kraft den 1. januar 1996 — og dermed på et senere tidspunkt end ikrafttrædelsen af fællesskabsaftalen fra 1993 (EFT 1994, L 337) — under hensyn til artikel 59 i Wiener-konventionen om traktatretten fortolkes således, at dens bestemmelser om enslydende vinbetegnelser finder anvendelse i stedet for bestemmelserne i fællesskabsaftalen fra 1993, såfremt disse bestemmelser er uforenelige, i betragtning af, at det er de samme kontraherende parter, som har indgået de to aftaler?

6.   

Skal artikel 22-24 i tredje afdeling af bilag C til Overenskomsten om Oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) vedrørende TRIPS-aftalen (EFT 1994, L 336), som trådte i kraft den 1. januar 1996, såfremt der findes to enslydende angivelser for vin, der er produceret i to forskellige lande, som er parter i TRIPS-aftalen (såvel når det enslydende navn vedrører to geografiske betegnelser, der anvendes i de lande, der er parter i aftalen, som når den vedrører en geografisk betegnelse i et kontraherende land og en enslydende angivelse af en druesort, der traditionelt dyrkes i den anden kontraherende stat) fortolkes således, at begge betegnelser kan anvendes i fremtiden, forudsat de er blevet anvendt i fortiden af de pågældende producenter i god tro eller i mindst ti år før den 15. april 1994 (artikel 24, stk. 4), og forudsat hver betegnelse klart angiver det land eller den region eller zone, som den beskyttede vin hidrører fra, således at forbrugerne ikke vildledes?