This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E001558
WRITTEN QUESTION E-1558/03 by Claude Moraes (PSE) to the Commission. Soccer and racism.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1558/03 af Claude Moraes (PSE) til Kommissionen. Fodbold og racisme.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1558/03 af Claude Moraes (PSE) til Kommissionen. Fodbold og racisme.
EUT C 280E af 21.11.2003, p. 167–167
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1558/03 af Claude Moraes (PSE) til Kommissionen. Fodbold og racisme.
EU-Tidende nr. 280 E af 21/11/2003 s. 0167 - 0167
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1558/03 af Claude Moraes (PSE) til Kommissionen (7. maj 2003) Om: Fodbold og racisme Hvorledes forholder Kommissionen sig til den stadigt mere udbredte racisme og den organiserede racisme, som fodboldfans fra bestemte fodboldklubber i EU praktiserer, samt til de bøder, som UEFA for nylig har pålagt sådanne fodboldklubber at betale? Hvorledes forholder Kommissionen sig endvidere til de foruroligende tegn på organiseret racisme i forbindelse med fodboldkampe, især i kandidatlandene, som UEFA ligeledes har reageret på (f.eks. i Slovakiet)? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou (25. juni 2003) Kommissionen deler det ærede medlems bekymring over de seneste udtryk for racistisk vold ved fodboldkampe i nogle medlemsstater og ansøgerlande. Kommissionen giver finansiel støtte til praktiske initiativer, der er udarbejdet for at bekæmpe racisme inden for fodboldsporten, bl.a. FARE (Football Against Racism in Europe). Kommissionen vedtog også den 28. november 2001 et forslag(1) til Rådets rammeafgørelse om en tilnærmelse af love og bestemmelser i medlemsstaterne om racistiske og fremmedfjendtlige overtrædelser. Denne rammeafgørelse har to formål. For det første skal den sikre, at racisme og fremmedhad er strafbart i alle medlemsstater ved hjælp af effektive, rimelige og afskrækkende straffe, som kan medføre udlevering eller overgivelse, og for det andetskal den forbedre og fremme det juridiske samarbejde ved at fjerne eventuelle hindringer. Endelig kan Kommissionen oplyse det ærede medlem om, at Rådet den 25. april 2002 vedtog en afgørelse om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe(2). I henhold til denne afgørelse oprettes der nationale kontaktpunkter for fodboldinformation for at kunne udveksle informationer i forbindelse med et fodboldarrengement og for at kunne tilrettelægge det nødvendige internationale politisamarbejde i forbindelse med internationale fodboldkampe. (1) EFT C 75 E af 26.3.2002. (2) EFT L 121 af 8.5.2002.