92003E1524

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1524/03

af Erik Meijer (GUE/NGL) til Kommissionen

(6. maj 2003)

Om: Obligatorisk betaling af bidrag for sundhedsydelser i en anden medlemsstat end den, hvor man bor og bruger ydelserne

1. Er Kommissionen klar over, at den fri bevægelighed for personer og retten til frit at tage ophold i en anden medlemsstat har ført til, at mange personer, som i indkomstmæssig henseende ikke længere er afhængige af en bopæl i hjemlandet, herunder mange pensionister, slår sig ned i solrige og rekreativt tiltrækkende områder som f.eks. de spanske kystområder?

2. Fører denne tilflytning til, at der bliver lagt en relativt stor byrde på den spanske Seguridad Social, som med få læger og faciliteter skal dække behovene hos de lokale indbyggere med en lav indkomst, således at der opstår stadig længere ventelister?

3. Kan Kommissionen bekræfte, at personer, som oppebærer en pension eller en social ydelse i hjemlandet, i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71(1) er forpligtet til i dette land at betale bidrag for retten til at bruge sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvor de har valgt deres bopæl? Betyder dette, at borgerne skal betale for en langt mere omfattende eller langt mere begrænset service end den, der er til rådighed i den medlemsstat, hvor de opholder sig, således at der ikke er noget rimeligt forhold mellem størrelsen af

bidraget og omfanget af de rettigheder, man opnår i kraft heraf? I hvor høj grad harmonerer dette med princippet om, at personer inden for EU ikke må have nogen ulemper i forbindelse med den fri bevægelighed for personer og retten til frit at vælge opholdssted?

4. Hvilke følger ville det få, hvis nogle af de ydelser, som i øjeblikket henhører under loven om særlige sundhedsudgifter (AWBZ-loven) i Nederlandene, overførtes til sygekassen, hvorved det resterende AWBZ-bidrag udelukkende eller hovedsagelig ville gå til ydelser, som ikke tilbydes i bopælslandet Spanien? Er det så ikke mere hensigtsmæssigt at betale for sådanne supplerende ydelser i Spanien og ikke i Nederlandene?

5. Hvad foretager Kommissionen sig for at sikre, at presset fra udenlandske statsborgere på den spanske Seguridad Social ikke bliver for stort, og at der ikke opstår en stor gruppe forsikrede, som hele tiden klager over store bidrag og begrænsede ydelser?

(1) EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

(6. juni 2003)

Kommissionen kan oplyse det ærede medlem om, at i fraværet af harmonisering af de sociale sikringsordninger på europæisk plan sikrer forordning (EØF) nr. 1408/71(1) koordinering af de nationale sociale sikringsordninger med henblik på at give personer, som flytter inden for EU, mulighed for at nyde social beskyttelse under de bedst mulige forhold.

Forordning (EØF) nr. 1408/71 indeholder navnlig bestemmelser, som har til formål at give personer, som har bopæl i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er forsikrede, mulighed for at få sundhedsydelser i denne medlemsstat.

Generelt set har principperne i forordning (EØF) nr. 1408/71 til formål at sikre, at der leveres sundhedsydelser i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende er bosat og modtager ydelserne, som om pågældende var bosat i dette land. En sådan ordning gør det muligt at sikre lige behandling af alle de personer, som er bosat i en given medlemsstat. En pensionist, som er bosat i en anden medlemsstat end den medlemsstat, som udbetaler pensionen, modtager således sundhedsydelser i den medlemsstat, hvor han er bosat, i henhold til lovgivningen i denne medlemsstat og som om han var forsikret der. Med henblik på at få sundhedsydelser i den medlemsstat, hvor han er bosat, skal pensionisten lade sig registrere hos den relevante institution i bopælslandet ved hjælp af en formular, som attesterer hans ret til at modtage sundhedsydelser. Når han er registreret hos den relevante institution i bopælslandet, kan der tages hensyn til ham af myndighederne i bopælslandet i forbindelse med beregningen af nødvendige ressourcer på sundhedsområdet.

Forordning (EØF) nr. 1408/71 indeholder ligeledes bestemmelser, som fastsætter, hvilken institution der skal afholde udgifterne til de sundhedsydelser, som en pensionist har modtaget. Navnlig er det institutionen i den medlemsstat, som udbetaler pensionen, som skal bære udgifterne til sundhedsydelserne, hvis pensionisten modtager en pension fra én enkelt anden medlemsstat end den medlemsstat, hvori han er bosat. Forordningen fastlægger, hvorledes der skal afregnes mellem institutionerne: bopælsmedlemsstaten modtager fra den medlemsstat, som udbetaler pensionen, et fast beløb (for nærværende 80 % af de gennemsnitlige udgifter til sundhedsydelser til en pensionist i bopælsmedlemsstaten), som dækker alle udgifter til sundhedsydelser til pensionisten.

Til gengæld bestemmer forordningen også, at den institution, som bærer udgifterne til sundhedsydelserne, ud af den pension, som den skal udbetale, kan tilbageholde de pensionsbidrag, som lovgivningen eventuelt indeholder bestemmelser om.

Det kan rent faktisk forekomme, at disse regler i visse situationer medfører, at en pensionist betaler sociale bidrag, som er relativt høje i forhold til de ydelser, som han får ret til i bopælsmedlemsstaten, og den modsatte situation kan ligeledes forekomme.

Kommissionen kan meddele det ærede medlem, at man har kunnet nå frem til en løsning på en del af dette problem inden for rammerne af forhandlingerne vedrørende forslaget til en forenkling og modernisering af forordning (EØF) nr. 1408/71(2). På mødet den 3. december 2002 nåede Rådet frem til en aftale om de overordnede retningslinjer for kapitlet om sygdom og barsel. Inden for rammerne af denne aftale kan

pensionisten ligeledes få sundhedsydelser i den medlemsstat, hvor den institution, som bærer udgifterne til sundhedsydelser til pensionisten (og til hvilken han eventuelt indbetaler sociale bidrag), befinder sig, under forudsætning af at medlemsstaten har valgt denne løsning og figurerer i forordningens bilag desangående.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, sidst ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, EFT L 28 af 30.1.1997.

(2) Forslag til Rådets forordning om koordineringen af de sociale sikringsordninger, EFT C 38 af 12.2.1999.