This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E000812
WRITTEN QUESTION E-0812/03 by Maurizio Turco (NI), Marco Cappato (NI),Emma Bonino (NI), Marco Pannella (NI)and Gianfranco Dell'Alba (NI) to the Council. War on drugs in Thailand.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0812/03 af Maurizio Turco (NI), Marco Cappato (NI),Emma Bonino (NI), Marco Pannella (NI)og Gianfranco Dell'Alba (NI) til Rådet. Kampen mod narkotika i Thailand.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0812/03 af Maurizio Turco (NI), Marco Cappato (NI),Emma Bonino (NI), Marco Pannella (NI)og Gianfranco Dell'Alba (NI) til Rådet. Kampen mod narkotika i Thailand.
EUT C 280E af 21.11.2003, p. 90–91
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0812/03 af Maurizio Turco (NI), Marco Cappato (NI),Emma Bonino (NI), Marco Pannella (NI)og Gianfranco Dell'Alba (NI) til Rådet. Kampen mod narkotika i Thailand.
EU-Tidende nr. 280 E af 21/11/2003 s. 0090 - 0091
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0812/03 af Maurizio Turco (NI), Marco Cappato (NI),Emma Bonino (NI), Marco Pannella (NI)og Gianfranco Dell'Alba (NI) til Rådet (17. marts 2003) Om: Kampen mod narkotika i Thailand Ifølge oplysninger, der udsendtes på UN Wire den 4. marts 2003: - bekræftede Thailands premierminister Thaksin Shinawatra, at Thailands månedlange kamp mod narkotika vil blive intensiveret til trods for, at FN's ordfører om udenretslige henrettelser, Asma Jahangir, m.fl. har givet udtryk for bekymring over forlydender om, at der er begået summariske henrettelser som led i kampagnen. Premierministeren udtalte bl.a.: Kampen vil blive intensiveret, det forsikrer jeg for Det skal De ikke gøre Dem bekymringer om. FN er ikke min formynder. Hvis de ønsker at komme, så kom. Hvis de ønsker at inspicere, så vær så god. - Den thailandske premierminister bekræftede også, at over 1 140 var blevet dræbt under kampagnen, som indledtes den 1. februar og skulle vare tre måneder. Politiet oplyste, at 501 mistænkte personer var blevet arresteret under kampagnen frem til den 29. februar, og at betjente, som havde handlet i selvforsvar, havde dræbt 31 personer, og at narkotikabander havde dræbt de øvrige. En talsmand for ministeriet bekræftede desuden, at intet står over loven i denne kampagne. Har Rådet over for de thailandske myndigheder givet udtryk for EU's bekymring over de regeringsstøttede massakrer i kampen mod narkotika? Har det anmodet regeringen om at indstille disse omfattende myrderier, som er i modstrid med alle internationalt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder? Hvilke foranstaltninger vil Rådet gradvis træffe, hvis den thailandske regering fortsætter massakren og ignorerer internationale anmodninger om at indstille den? Er Rådet klar over, at Kina, Malaysia, Vietnam, Singapore, Kuwait, Iran, Filippinerne og Indonesien i lighed med Thailand anvender dødsstraffen for narkotikarelaterede forbrydelser, og er Rådet enig i, at en vej frem ville være at ændre de internationale konventioner om narkotika, således at de udtrykkeligt forbyder dødsstraffen, navnlig med henblik på FN-mødet om narkotika i april 2003? Svar (21. juli 2003) 1. Rådet deler de ærede medlemmers bekymring over den dramatiske stigning i antallet af personer, der er blevet dræbt i forbindelse med narkotikarelaterede forbrydelser under den thailandske regerings nylige kampagne mod narkotika. 2. Rådet har tilkendegivet sin alvorlige bekymring over situationen i en fortrolig demarche til Thailands regering i slutningen af marts 2003. Rådet vil følge udviklingen i sagen nøje og om nødvendigt træffe afgørelse om passende reaktioner, hvis situationen ikke forbedres. 3. Den Europæiske Union har over for andre lande i området systematisk givet udtryk for sin principielle modstand mod dødsstraf, også hvis der er tale om narkotikarelaterede forbrydelser, og vil også gøre det i fremtiden.