Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E001801

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1801/02 af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen. VVM-vurdering af landevej AS-17 på afsnittet Puente del Arco-El Condado (Asturien, Spanien).

    EUT C 28E af 6.2.2003, p. 137–138 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92002E1801

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1801/02 af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen. VVM-vurdering af landevej AS-17 på afsnittet Puente del Arco-El Condado (Asturien, Spanien).

    EU-Tidende nr. 028 E af 06/02/2003 s. 0137 - 0138


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1801/02

    af Laura González Álvarez (GUE/NGL) til Kommissionen

    (24. juni 2002)

    Om: VVM-vurdering af landevej AS-17 på afsnittet Puente del Arco-El Condado (Asturien, Spanien)

    Der er i forbindelse med den undersøgelse af indvirkningen på miljøet, der udarbejdes i forbindelse med anlægget af landevej A-17, for strækningen Puente del Arco-El Condado (Asturien, Spanien) kun taget hensyn til et forløb, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i

    direktiv 85/337/EØF(1) som ændret ved direktiv 97/11/EF(2), ifølge hvilke der bør overvejes et alternativ, som indebærer en minimal indvirkning af miljøet og samfundet i det pågældende område.

    Har Kommissionen kendskab til denne situation?

    Mener Kommissionen, at direktiv 85/337/EØF som ændret ved direktiv 97/11/EF er blevet korrekt anvendt i det foreliggende tilfælde?

    Hvilke skridt vil Kommissionen tage i samarbejde med de spanske myndigheder, så de forskellige alternativer til det foreslåede forløb undersøges, og der bliver tale om den mindst mulige påvirkning af samfund og miljø?

    (1) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

    (2) EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5.

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

    (5. august 2002)

    Kommissionen kender intet til de forhold, det ærede medlem omtaler. Dog skal det understreges, at det ifølge oplysningerne i den skriftlige forespørgsel ikke ser ud til, at det nævnte vejprojekt er omfattet af bilag I til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997, om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

    Anser man i givet fald dette vejprojekt for henhørende under direktivets bilag II, skal det understreges, at medlemsstaterne i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2, ved hjælp af en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde eller grænseværdier eller kriterier fastsat af medlemsstaten eller ved en kombination af begge procedurer afgør, hvilke af disse projekter der må formodes at ville få betydelige virkninger på miljøet og som derfor skal gøres til genstand for en miljøindvirkningsvurdering i henhold til direktivets artikel 5-10. Når medlemsstaterne træffer afgørelse herom, skal de tage hensyn til de kriterier, der er fastsat i bilag III til direktivet.

    Desuden foreskriver direktiv 85/337/EØF ikke, at der skal opstilles nogen minimumsliste over erstatningsløsninger, som skal analyseres. Direktivets bilag IV opregner de informationer, der skal indgives af bygherren, heriblandt en oversigt over de væsentligste alternativer, der er blevet undersøgt, og en angivelse af de vigtigste grunde til valget, under hensyn til virkningerne for miljøet.

    Efter at have gennemgået de oplysninger, det ærede medlem har indgivet, skønner Kommissionen, at der ikke er nogen grund til at nære mistanke om, at de spanske myndigheder har tilsidesat direktiv 85/337/EØF. Hvis Kommissionen imidlertid skulle modtage yderligere informationer med antydning af, at det pågældende direktiv ikke er blevet anvendt korrekt, vil den sikre, at fællesskabsretten overholdes i det foreliggende tilfælde.

    Ifølge de informationer, der er modtaget fra de spanske myndigheder, samfinansieres de pågældende vejarbejder ikke med midler fra strukturfondene.

    Top