92001E0672

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0672/01

af Astrid Thors (ELDR) til Kommissionen

(26. februar 2001)

Om: Foranstaltninger mod flokke af skarver

På mange steder omkring Østersøen er kolonier af skarver (Phalacrocorax carbo) blevet en veritabel plage, som gør det umuligt for andre fuglearter at

leve de samme steder. Hvor skarvkolonierne trænger frem, dør vegetationen ofte også ud. Alligevel er foranstaltninger mod skarverne ikke tilladt i f.eks. Finland, fordi bestemte kredse og myndigheder hævder, at fuglene er beskyttet i henhold til EU-direktiver.

Hvad mener Kommissionen: Hvilke foranstaltninger er tilladt, og hvad kan man gøre for at mindske de skader, skarverne forårsager?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström

(3. april 2001)

Skarven er en naturligt forekommende fugleart og som sådan omfattet af Rådets direktiv 79/409 EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle(1) (fugledirektivet). I 1997 udgik denne art af listen i direktivets bilag I over fugle, der er genstand for særlige bevarelsesmæssige foranstaltninger, fordi den ikke længere ansås for at have en bevarelsesmæssigt set ufordelagtig status.

Da skarven ikke er medtaget på listerne over fuglearter, der kan drives jagt på i medfør af fugledirektivet (bilag II/1 og II/2), skal medlemsstaterne beskytte denne art ligesom hovedparten af de naturligt forekommende arter, idet de for eksempel skal forbyde bevidst drab eller indfangning, ødelæggelse eller beskadigelse af deres reder og æg samt bevidst forstyrrelse af dem, navnlig i yngletiden.

Dog kan medlemsstaterne fravige disse strenge beskyttelsesmæssige bestemmelser med henblik på at forebygge alvorlige skader på fiskeri og vand samt beskytte plante- og dyrelivet, når der ikke kan findes nogen anden tilfredsstillende løsning herpå.

For at der kan gives tilladelse til en sådan fravigelse, kræves der imidlertid videnskabeligt belæg for, at der rent faktisk er tale om sådanne skader. Ifølge undersøgelser foretaget i Sverige og informationer fra Finland ser det ikke ud til, at der i den nuværende situation skulle være tale om negative virkninger globalt set.

Kommissionen har modtaget informationer med antydning af, at der visse steder sker ødelæggelser på skarvernes reder. I mangel af solide beviser for, at skarverne forårsager skader på fiskeri samt vilde dyr og planter, som kunne begrunde en fravigelse som anført ovenfor, er sådanne handlinger i modstrid med fugledirektivet.

(1) EFT C 103 af 25.4.1979.